Læsetid: 6 min.

I dag er alle verdens ressourcer for 2018 opbrugt. Fra nu er alt forbrug overforbrug

I dag, den 1. august, er det Earth Overshoot Day – dagen, hvor hele årets bæredygtige forbrug af naturressourcer er udtømt, fem måneder før tid. For hvert år der går, falder denne ’udløbsdato’ tidligere, fordi presset på kloden vokser, siger tænketank bag opgørelsen. I år er krisen særlig let at få øje på
En brandmand på arbejde nær byen Igo i Californien. De mange naturbrande har været svære at få bugt med på grund af uberegnelige vindstød. 

En brandmand på arbejde nær byen Igo i Californien. De mange naturbrande har været svære at få bugt med på grund af uberegnelige vindstød. 

Hector Amezcua

1. august 2018

I dag stopper festen. I dag har verdens befolkning opbrugt de ressourcer på landjorden, i havene og atmosfæren, som er til rådighed for os i løbet af hele 2018.

I dag er Earth Overshoot Day – datoen, hvor forbruget egentlig skal stoppe, hvis vi skal holde os inden for klodens årlige kapacitet til at holde trit, det vil sige gendanne de ressourcer og den biokapacitet, verdensbefolkningen trækker på. Resten af året lever vi over evne, tærer på den naturkapital, som burde holdes intakt.

Ovenstående passage er næsten ordret identisk med den, vi trykte om samme emne i Information i 2016. Forskellen er, at datoen er rykket en lille uge frem. I 2016 faldt dagen, hvor vi skyder over bæredygtighedsmålet, den 5. august. I år er datoen 1. august. Og sådan har tendensen været lige siden 1970, det seneste år, hvor der var balance i tingene, dvs. hvor årets miljømæssige råderum først var opbrugt ved årets slutning, mere præcist den 29. december 1970, som beregnet af tænketanken Global Footprint Network.

Med få udsving har datoen – og udviklingen – bevæget sig den forkerte vej gennem snart 50 år. Et voksende pres på kloden og naturkapitalen har rykket den årlige udløbsdato fra f.eks. den 30. november i 1975, via 4. november i 1985, 5. oktober i 1995 og 26. august i 2005 til årets dato, 1. august.

»Vores økonomier kører et pyramidespil med vores planet. Vi bruger Jordens fremtidige ressourcer til dagens drift og graver os selv stadig dybere ned i en økologisk gæld,« siger Mathis Wackernagel, skaber af og direktør for Global Footprint Network, der samarbejder med WWF og omkring 70 andre internationale organisationer og bruger FN-data til at udvikle, opdatere og beregne det årlige indeks over presset på kloden.

Fodaftrykket

Den årlige udløbsdato beregnes ud fra forholdet mellem menneskets årlige forbrug af naturressourcer – det økologiske fodaftryk – og klodens evne samme år til at gendanne de fornyelige ressourcer, kaldet klodens biokapacitet. Præcis som virksomheds- og nationalregnskaber sammenholder årets udgifter med indtægterne for at afgøre, om tingene hænger sammen.

Fodaftrykket indregner en national befolknings efterspørgsel på fødevarer, på træ og andre skovprodukter, på areal til bymæssige infrastrukturer samt behovet for CO2-opsugningskapacitet, som det kan udtrykkes i nødvendigt skovareal. CO2-aftrykket udgør ifølge tænketanken 60 pct. af det samlede økologiske fodspor for kloden og er samtidig den hastigst voksende bestanddel.

Biokapaciteten afspejler det samme lands biologisk produktive land- og havareal, herunder dets skove, landbrugsjord, græsningsarealer, fiskeområder samt det bebyggede areal. Både fodaftryk og biokapacitet udtrykkes i ’globale hektarer’.

Fordi mængden af data er enorm og voksende, og fordi metodikken løbende forbedres, genberegner Global Footprint Network hvert år udløbsdatoen for alle de forudgående år med samme metodik, så det hele tiden er muligt at bedømme udviklingen over tid på et konsistent og ensartet grundlag.

De omfattende globale data – 15.000 datapunkter pr. land – bliver i sagens natur tilgængelige med forsinkelse, så opgørelsen for et bestemt år bygger på data, der tegner billedet nogle år forinden. 2018-opgørelsen bygger derfor i virkeligheden på globale 2014-data, de senest tilgængelige.

Danskernes livsstil: 4,2 jordkloder

At årets globale biokapacitet er opbrugt i dag, den 1. august, svarer til, at vi på årsbasis forbruger ressourcer og miljømæssigt råderum, som om vi havde adgang til 1,7 jordkloder, påpeger Mathis Wackernagel.

Det giver sig udslag i svindende fiskebestande, skrumpende skovarealer, stigende CO2-koncentrationer, højere globale temperaturer etc.

»I dag synes måske ikke anderledes end i går. Men der raser brande i det vestlige USA. Og på den anden side af Jorden har beboerne i Cape Town været nødt til at halvere vandforbruget siden 2015. Dette er konsekvenser af at sprænge det økologiske budget for den eneste planet, vi har,« siger han.

Verdens lande presser planeten forskelligt. En aktuel opgørelse fra Global Footprint Network fortæller f.eks., at et land som Vietnam når sin økologiske udløbsdato den 21. december, og at der dermed stort set er balance mellem landets økologiske fodspor og dets biokapacitet.

Kina derimod har opbrugt sin bæredygtige andel af planetens fornyelige ressourcer den 15. juni og skal altså bruge, hvad der næsten svarer til to kloder for at opretholde sit forbrug.

Langt alvorligere er det i et overflodssamfund som Danmark, der ifølge opgørelsen rammer udløbsdatoen allerede den 28. marts. Det svarer til, at vi forbruger naturressourcer, som om vi besad 4,2 jordkloder.

Det fremgår dog samtidig af netværkets data, at det økologiske fodaftryk pr. indbygger i en række i-lande er faldende. Danmark har f.eks. reduceret sit økologiske fodaftryk med omkring 17 pct., siden det var størst, i 1979.

Forbedringen, så utilstrækkelig den endnu er i forhold til biokapaciteten, skyldes især den gradvise grønne omstilling af energiforbruget, der har bragt den danske CO2-belastning noget ned.

Global Footprint Network giver en række eksempler på, hvad der skal til for at bringe den globale belastning ned og dermed rykke udløbsdatoen den rigtige vej:

  • Hvis den globale bykørsel halveres, og en tredjedel af kørslen med bil samtidig overflyttes til offentlig transport, cykler eller gang, så vil den globale Overshoot Day kunne udskydes 12 dage.
  • Hvis CO2-faktoren i det globale økologiske fodspor bliver halveret, kan datoen rykkes 93 dage, dvs. med hele tre måneder.
  • Hvis det globale madspild halveres, og kosten samtidig bliver mindre miljøbelastende og ændret i både indhold og kalorieindtag for dem, der spiser over det globale gennemsnit, vil udløbsdagen indtræffe 38 dage senere på året.
  • Hvis hver anden familie på Jorden fik ét barn mindre, ville datoen rykke med 30 dage i 2050.
  • Den globale virksomhed Schneider Electric, der er partner i projektet med Global Footprint Network, har i et andet eksempel regnet sig frem til, at udløbsdatoen kan udskydes 21 dage, hvis eksisterende bygninger, industriprocesser og elproduktionssystemer blev udrustet med dagens bedste teknologi til energieffektivisering og -styring samt vedvarende energi.

»Nu er det uhyggeligt«

Nordeas forbrugerøkonom Ann Lehmann Erichsen kommenterede for to år siden i Information Earth Overshoot Day 2016.

»I den danske befolkning er der tendens og ønsker i forskellige retninger. Men sådan som samfundet er indrettet, tror jeg, den vægtskål, der handler om mere vækst, vejer tungest,« sagde hun dengang.

»Man bliver nemt gjort lidt til grin, hvis man prøver at indlede en seriøs debat om disse ting. Fornuftens stemme er ikke særlig høj i den samlede debat, og det er som regel først, når lokummet brænder, at der bliver gjort noget, og så er det som regel for sent. Eller i hvert fald i sidste øjeblik.«

»Det kan jeg stadig skrive under på,« siger Ann Lehmann Erichsen i dag.

»Siden maj har vi jo i Danmark fået anskuelsesundervisning i, at det går den gale vej. Man kan se det i sin egen have, hvor æbletræerne smider æblerne på grund af tørken, og på landet hvor landmændene regner med at tabe milliarder i år. Sommerdage med sol er dejlige, men nu er det ikke sjovt længere. Nu er det uhyggeligt. Og det er ikke kun i Danmark – det er på det meste af den nordlige halvkugle,« siger hun og henviser til hedebølge, tørke og skovbrande rundt om i Europa og i USA.

»Sådan ser det ud, når lokummet brænder,« siger Nordea-økonomen.

»Vi er som en flok græshopper, der overforbruger planeten, og det er åbenbart rigtig, rigtig svært at stoppe det. Mange taler om at gøre en masse bæredygtige ting, men meget af det er i mine øjne ’grønvask’ med det grønne som alibi for mere forbrug.«

»Der er kommet flere bæredygtige produkter, og man kan i dag føre sig frem i fint bæredygtigt tøj og købe dyre bæredygtige møbler, men samtidig rejser vi med fly som aldrig før. Fordi vi er så velhavende, forbruger vi mere, end godt er, og driver rovdrift på kloden.«

»Hvis man skal være rigtig bæredygtig, handler det ganske enkelt om at bruge så lidt som muligt, om at bruge tingene, til de er slidt op, om at bytte sig til ting. Den slags skal vi gøre, hvis vi skal rykke datoen for ’overshoot’ den rigtige vej – vi danskere forbruger nu, som om vi havde fire jordkloder. Vi har et personligt ansvar, men vi tager det ikke særlig tungt.«

Ann Lehmann Erichsen tror ikke på rationering af forbruget via politiske indgreb. Hun håber, vi gradvist bliver klogere, og på, at teknologien vil bidrage med løsninger i f.eks. transportsektoren.

»Men selvfølgelig må politikerne også på banen,« understreger hun.

Earth Overshoot Day bliver markeret i en række storbyer verden over med seminarer, pressemøder m.m. og med liveudsendelser via Facebook og Youtube.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Trond Meiring
  • Charlotte Ardal
  • Britta Hansen
  • Ruth Gjesing
  • Estermarie Mandelquist
  • Flemming Berger
  • odd bjertnes
  • Lillian Larsen
  • Christian Skoubye
  • Eva Schwanenflügel
  • Jakob Trägårdh
  • Dina Hald
  • Morten Lind
  • Arne Albatros Olsen
  • Niels-Simon Larsen
  • Toke Kåre Wagener
  • Benno Hansen
  • Dorte Sørensen
  • Bjarne Bisgaard Jensen
  • Ejvind Larsen
  • Palle Pendul
Trond Meiring, Charlotte Ardal, Britta Hansen, Ruth Gjesing, Estermarie Mandelquist, Flemming Berger, odd bjertnes, Lillian Larsen, Christian Skoubye, Eva Schwanenflügel, Jakob Trägårdh, Dina Hald, Morten Lind, Arne Albatros Olsen, Niels-Simon Larsen, Toke Kåre Wagener, Benno Hansen, Dorte Sørensen, Bjarne Bisgaard Jensen, Ejvind Larsen og Palle Pendul anbefalede denne artikel

Kommentarer

Jørgen Wind-Willassen

Nu er beregningen af hvor meget kapaciteten er for jordens bæreevne langt fra det der kaldes et faktum.
Beregningen er af samme type som når Cepos beregner virkningen af en topskattesænkning.
De indgående parametre bestemmer i høj grad udfaldet af analysen.
Interessant er det, at befolkningstallet på kloden, i den periode der omtales- 1970 til i dag er fordoblet.
Hvis befolkningstallet i dag var det samme som i 1970- ja så var kloden i balance.
Så hvad er det egentlige problem?
Det er vist ikke svært at gætte.

Kim Houmøller, Torben Bruhn Andersen, olivier goulin, Per Torbensen, Dorte Sørensen og Ejvind Larsen anbefalede denne kommentar
Dorte Sørensen

Der er bare det problem, at når der ikke fødes børn nok i et land så råbes der op om ulykker med at der ikke vil være unge nok til dit og dat.
Kinas et-barns politik er også blevet kritiseret og har i dag givet en overvægt af mænd i befolkningen.

@ Jørgen Wind-Willasen:
Du har da ret i, at vi er for mange af vores dyreart på denne klode - og desværre har vi ikke rigtig gjort noget ved det.
Dér, hvor befolkningstilvæksten er størst, er der ingen aldersforsørgelse, hvorfor to sønner er nødvendigt (den ene kunne jo dø), altså 4 børn.
Retter vi det, vil det hjælpe - men først efter et par årtier - og det vil ingen politiker vente på.
I øvrigt er det største aktuelle problem CO2, der er ved at kvæle os i varme.
Det kunne vi ret let løse ved - som overgangsordning - at gøre som i Frankrig: Atomkraft!
https://ing.dk/artikel/frankrig-melder-ud-ja-til-atomenergi-173468
https://www.docma.nu/da/blog/atomkraft-bliver-idiotsikker

Arne Albatros Olsen

Og hvis vi tilføjer de abrupte klimaforandringer i regnestykket, (med overforburget af ressourserne) behøver man ikke at være en Stephen King for at forudsige, hvilke mareridt der venter.

Lillian Larsen, Eva Schwanenflügel, Bettina Jensen og Dorte Sørensen anbefalede denne kommentar
Dorte Sørensen

Ja CO2 udledningen er et stort problem. Men atomkraft er virkelig løsningen?
Vedvarende energi, udvikling af bedre energieffektivitet, mindre forbrug, mere genbrug og reparation,mere lokal produktion - det giver beskæftigelse lokalt og mindre transport, osv....osv....

Der er mange andre løsninger bare dumt, at der ikke ændres noget der batter her og nu.

Arne Albatros Olsen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Touhami Bennour

De ting de har haft eksploderende forbrug i de sidste 30-40 år- i de arabiske lande er fast ejendom og også luxux ejendom, og så fornøjelses apparater og redskaber som skibe og andre marine fornøjelser. De ting som ikke har haft mere forbrug er påklædning (jeg kender arabiske påklædning af gode kvalitet som flere generationer holder bryllup i ( jeg tror der findes i danmark bryllup tøj også). Og generelt er tøj og mad er de områder som fra gammel tid sat under økonomisk kontrol. Og så som alle andre bruger de fly, og tog til transport. Man kan ikke gå tilbage til heste transport vel.

Bettina Jensen

"Hvis befolkningstallet i dag var det samme som i 1970- ja så var kloden i balance.
Så hvad er det egentlige problem?"

Det afhænger da i høj grad af hvordan mennesker levet og agerer, uanset hvor mange vi er? Hvis klodens fordeling af ressourcer var en anden - og forbruget på et langt mere moderat niveau, produktionsformerne bæredygtige, ville vi formentligt kunne være op mod ti milliarder mennesker på kloden. Det er for nemt, for billigt og leflende for vores katastrofeprovokerende verdensøkonomiske orden at reducere klodens problemer til at spørgsmål om hvor mange mennesker vi er. En klassisk banalisering.

Arne Albatros Olsen, Randi Christiansen, Bjarne Bisgaard Jensen, Jens Kofoed, Aleksander Laursen, Kristian Rikard og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Jakob Trägårdh

Hver tredie dag skal være en 0-forbrug-dag, så er vi næsten i land. Jeg forudser en markant stigning i meditation, kontemplation, fordybelse etc.

Arne Albatros Olsen og Randi Christiansen anbefalede denne kommentar

@ Dorte Sørensen: "Men atomkraft er virkelig løsningen?". Mit svar: Nok kun løsningen på det akutte problem - og nok den eneste praktisk mulige - indtil vi får nok vedvarende energi - og også får lært at begrænse forbruget.
@ Bettina Jensen: " Hvis klodens fordeling af ressourcer var en anden - og forbruget på et langt mere moderat niveau, produktionsformerne bæredygtige, ville vi formentlig kunne være op mod ti milliarder mennesker på kloden." Mit svar: Enig - men vi kan ikke nå at "skrue ned" hurtigt nok. Det er vi godt 7 milliarder mennesker for sløve til. Derfor er overgangs-løsninger nødvendige!

Bettina Jensen

Arne Thomsen, det er simpelthen ikke korrekt at vi ikke kan 'skrue ned' hurtigt nok - det er udelukkende et spørgsmål om vilje blandt de interessegrupper, som fastholder den nuværende verdensorden og udvikling. Atomkraft er en sutteklud, uegnet til formålet og endnu et forretningsgreb.

Britta Hansen, Mogens Holme, Randi Christiansen, Flemming Berger, Jens Kofoed og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar

Bettina Jensen, selv i de lande, hvor der er demokrati, er der jo ikke et flertal for at "skrue ned". Hvordan vil du skaffe et flertal?
De interessegrupper, du nævner, kan du fordømme, men du kan ikke afskaffe dem!
Enig i at atomkraft er en "sutteklud", men hellere den end det endnu hurtigere totale sammenbrud.
Og angsten for atomkraft kunne måske vække flertallet op fra dets katastrofale "tornerosesøvn" ; - )

Lars Bo Jensen

Der er ingen chance for at det vækstdrevne økonomiske system, som vi har overladt magten over kloden til, vil nedlægge sig selv. Så vi vil opleve at kloden ødelægges i mange af jeres levetid.
Det er mærkeligt at bebrejde overbefolkning i Afrika for vores problemer, så længe det de 20 % rigeste der bruger 80% af ressourcerne. Det er de vestlige velhavende lande der bør afvikle sig selv, men det økonomiske system der har magten, vil bare få Afrika, Kina og Indien til at fortsætte den fysisk umulige ide, om fortsat eksponentiel vækst på en klode af begrænset størrelse.
Jeg ligger lige nu og får behandling for en blodprop og må nok indse at min plan om at drikke og ryge mig selv ihjel, sagtens kan ende med 20 - 40 års miserabelt liv i en kørestol på et plejehjem, så jeg må nok finde en ny plan. Når jeg skriver ryge er det joints selvfølgelig, cigaretter smager af helvede til og bedøver ikke min hjerne nok.

PS. Undskyld til mine børn, for at jeg har medvirket til at bringe dem ind i denne syge verden

Britta Hansen, Jørgen Kærbro Jensen, Arne Albatros Olsen, Bettina Jensen, Hanne Hansen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Lars Bo Jensen

Jeg vil lige tilføje at jeg hverken har røget eller drukket alkohol i 17 dage, så det er måske grunden til min frustration, men ovenstående kommentar er skrevet i ædru tilstand.

Bettina Jensen, Eva Schwanenflügel, Jakob Trägårdh og Philip B. Johnsen anbefalede denne kommentar

Kan vi ikke bare bestille en ekstra klode hos Amazon? De leverer vist inden for et par dage og kommer snart til Danmark (har jeg læst).

Eva Schwanenflügel

"Der er ingen chance for at det vækstdrevne økonomiske system, som vi har overladt magten over kloden til, vil nedlægge sig selv. Så vi vil opleve at kloden ødelægges i mange af jeres levetid."

Det er jo godt du siger det højt, Lars Bo.

Britta Hansen, Arne Albatros Olsen og Bettina Jensen anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

Hvem vil milliardærerne konsultere for at stoppe deres dysfunktionelle adfærd ?!?

Arne Albatros Olsen, Randi Christiansen og Bettina Jensen anbefalede denne kommentar

De af jer der mener det skyldes overbefolkning. Er det jer der hopper i havet for at komme jorden til undsætning? Danmark producerer i dag mad til at brødføde 2-3 gange Danmarks befolkning. Kapaciteten kunne udvides til at brødføde 80 mio. mennesker hvis man omlagde den klimabelastende dyreproduktion til vegetabilsk produktion. Det er kapitalistiske system, hvor profil er gud, der, i modsætning til før 1970´erne, i dag er spredt ud på hele kloden, der er skyld i det ødelæggende overforbrug af ressourcer.

Lars Bo Jensen, Britta Hansen, Eva Schwanenflügel, Randi Christiansen og Bettina Jensen anbefalede denne kommentar
Bettina Jensen

Arne Thomsen, jeg vil agitere og aktionere - og bidrage til at der arbejdes for et udenomsparlamentarisk pres på vort korrupte, politiske system. Hvis alternativet er at big business bare skal lave atomkraftværker, som er en energikilde hvor fejl kan være katastrofale og affaldsproblemerne synes uløselige, er vi på den store klinge lige vidt. En 'overgang' til a-kraft vil i øvrigt tage tiår at foretage, så forestillingen om at den så skulle kunne blive et dueligt alternativ, som oveni købet meget hurtigt skulle tages af brættet igen, er næppe gangbar. Du har en pointe i at der ikke synes at være noget let tilgængeligt alternativ til kapitalismens cancer, men at anvende a-kraft som taktisk trussel overfor danskerne er vel næppe en bæredygtig pædagogik; har vi ikke allerede rigeligt med nukleare våben i omløb? :)

Britta Hansen, Jørgen Kærbro Jensen, Eva Schwanenflügel og Randi Christiansen anbefalede denne kommentar
torben - nielsen

@ Bettina Jensen, 12:38
Her bliver der beskrevet om at, ” hvis klodens fordeling af ressourcer var en anden - og forbruget på et langt mere moderat niveau, produktionsformerne bæredygtige, ville vi formentligt kunne være op mod ti milliarder mennesker på kloden”.

Her vil jeg koncentrere mig om klodens fordeling af ressourcer.

Og hvis vi ser på den danske fordeling af naturressourcerne, så kan høste en afgrøde omåret, fælde træ i skovene og fiske i det omgivende hav, og først inden for de sidste 30-40 år har vi fået noget olie og gas som ressource.

Men vi har ingen forekomster af metaller eller andre grundstoffer, som er nemt tilgængelige.

Alligevel kan vi, med de begrænsede ressourcer vi har, have en relativ behagelig tilværelse, uden nævneværdige mangler.
Ikke, som følge af, at vi har mange ressourcer til rådighed, men fordi vi er gode til at udnytte dem vi har.

Derfor tror jeg også, at det ikke er et spørgsmål om, hvorledes ressourcerne er fordelt, men hvorledes der tages hånd om dem, som er tilgængelige.

Vi må huske på, at al velstand udspringer, af at kunne udnytte de tilgængelige ressourcer på en hensigtsmæssig måde. Altså, hvis den ene landmand lader sin afgrøde visne på marken, sulter han næste vinter. Medens den, som høster i tide, kan lægge fra, til også, at spise sig mæt om vinteren.

Men det er også et spørgsmål om, at kunne udnytte de menneskelige ressourcer på fornuftig vis.

Her har vi, i landet, som det helt store ryk, i de sidste 50 år, fået kvinderne ud på arbejdsmarkedet, med det resultat, at der er sket en stor velstandsstigning i samme periode. Ikke fordi vi har fået så mange flere ressourcer, men vi har lagt en større arbejdsindsat i, at forarbejde dem vi har.

Det er vi allesammen blevet rigere af!!

Da den humanistiske målsætning tydeligvis på efterspørgsel, drømme, idealer og alt godt fra det hav, kan indkredses til 'Danmarks Livsstil' så er det store revolutionære mål for vandringen ad den lysende blabla-sti altså mellem en fjerde og en femtedel af den nuværende globale befolkning. Godt så, men det er der ikke noget egentligt nyt i, siden 1970. Grunden til mat det er svært at vende skuden direkte mod målet er, at ingen helhjertet gider vade af den sti hvis ikke de selv kommer til at deltage i præmie-uddelingen ved målet i deres levetid.

Bettina Jensen, du kan godt lægge din angst for atomkraft til side og i stedet importere atomkraft-el fra Frankrig:
https://ing.dk/artikel/frankrig-melder-ud-ja-til-atomenergi-173468
som ikke har sådanne angstproblemer!
https://www.docma.nu/da/blog/atomkraft-bliver-idiotsikker
Og angående "kapitalismens cancer" så er jeg med på socialisme i det øjeblik, hvor det offentlige fungerer beundringsværdigt.
Skulle dét være umuligt - det tror jeg ikke - men hvem har løsningen? (måske uddelegering af kompetence og ansvar kombineret med regelforenkling).
Atomkraftværker skal selvfølgelig være offentligt ejede - og det skal meget andet også - så snart vi kan få det til at fungere beundringsværdigt.
Det kunne Sovjetunionen ikke! - og så længe vi heller ikke kan, er der jo ikke noget alternativ til kapitalisme ; - )
Så lad os komme i gang! ; - )

Randi Christiansen

Hvorfor gå ud fra at det ikke er muligt at foretage et kollektivt, intellektuelt kvantespring i retning af enighed om, hvad hensigtsmæssiig ressorceadministration vil sige - også selv om dette betyder en meget drastisk omstilling af forbruget.

Her må de ansvarlige ledere - politikere og andre med magt - gå forrest. Vi er i en nødretssituation.

Alternativet prioriterer klimadagsordenen. Lad os bakke op og insistere på at fastholde fokuset på gennemgribende permakulturel omstilling. Vores eneste chance - hvis vi stadig har een.

I dag er fødselsraten i gennemsnit 2,5 per kvinde i hele verdenen i flg. FN's statistikker og den har været stærkt dalende siden 1965. Stigningen i verdenens befolkning skyldes i høj grad, at vi bliver ældre og at børnedødeligheden er blevet meget mindre.
Men det forhindrer jo ikke at vi i høj grad overforbruger især i den rige del af verdenen og jeg er ikke i tvivl om at der er stor rovdrift på Jordens resourcer, men jeg er skeptisk til den måde tænketanken Global Footprint Network opstiller skræmmebilleder og bliver citeret både i Information og DR. Jeg kender ikke noget til denne californiske tænketank og ville ønske at deres dommedagsbilleder kunne underbygges af andre kilder.

Brug og smid har det længe heddet, det må være en kraftig underdrivelse; det er er snarere; producér og smid væk - se f.eks. bare på det store madspild indenfor supermarkeder, bagere, private mfl. Det er en del af det store mantra, de kalder "vækst".

Randi Christiansen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Randi Christiansen

De ansvarlige ledere opfører sig som tåber, der jagter midasguld og ikke fatter, at vi befinder os i et integreret kredsløb med lovmæssigheder, som skal respekteres, hvis man ikke vil have feedback mekanismer og egen lort i nakken.