Uoverensstemmelsen i ruslandspolitikken mellem Donald Trump og hans republikanske bagland synes at vokse sig større for hver dag, der går.
Efter mandagens topmøde mellem Trump og Putin kom førstnævnte i hård modvind for sin tilkendegivelse af, at han stolede på den russiske præsidents påstand om, at Rusland ikke blandede sig i den amerikanske valgkamp i 2016. Det fik en lang række republikanske kongresfolk til offentligt at gå i rette med deres præsident.
Onsdag fortsatte dramaet, da Sarah Sanders, pressechef for Det Hvide Hus, over for journalister, bekræftede, at de to præsidenter under deres møde på tomandshånd i Helsinki havde diskuteret muligheden for gensidig udlevering af mistænkte personer.
Under topmødet mandag havde Trump fundet de pæne gloser frem, da han skulle vurdere Putins forslag om, at de russiske myndigheder kunne assistere chefanklager Robert Mueller og hans hold med at undersøge de 12 navngivne russere, som det amerikanske udenrigsministerium i sidste uge erklærede forsøgte at påvirke resultatet af præsidentvalget i 2016.
»Et fabelagtigt tilbud« og »en interessant idé«, kaldte Trump Putins forslag, på trods af at Putin forinden havde understreget, at de russiske myndigheder til gengæld skulle have tilladelse til at forhøre amerikanere, som Kreml mener »har noget at gøre med ulovlige handlinger på Ruslands territorium«.
Om onsdagen afslørede Sarah Sanders blandt andet, at en af de personer, Kreml ønskede udleveret til afhøring, var den tidligere amerikanske ambassadør i Rusland, Michael McFaul. Sanders forsikrede, at Trump endnu ikke havde givet nogen løfter på vegne af USA i forhold til udlevering, men at præsidenten nu ville sætte sig sammen med sin stab for at diskutere forslaget.
»Vi vil fortælle jer, når der er nye meddelelser på den front,« sagde Sanders, der dermed ikke afviste muligheden for, at amerikanske diplomater kunne blive en del af en gensidig udleveringsaftale med russerne.
Hård kritik
Udmeldingen skabte furore i Den Amerikanske Kongres, og kritikken har siden heglet ned over Trump. McFaul selv kaldte udmeldingen skandaløs og appellerede over for CNN direkte til præsidenten.
»Jeg håber, at min regering vil træde frem og trække det her kategorisk tilbage. Og når jeg siger min regering, så mener jeg min amerikanske præsident,« sagde Michael McFaul, der modtog opbakning fra alle sider.
»Administrationen kommer ikke til at tvinge amerikanere til at rejse til Rusland for at blive forhørt af Vladimir Putin og hans hold,« understregede udenrigsminister Mike Pompeo, mens den republikanske senator Lindsey Graham kaldte ideen om at lade amerikanske statsborgere bliver undersøgt af de russiske myndigheder for »absurd«:
»Jeg tror ikke, der er ét eneste medlem af hverken huset (Repræsentanterns Hus, red.) eller senatet, der mener, det er en god ide,« sagde Graham til CNN.
Hvad angår senatet fik Graham ret, da senatorerne torsdag med stemmerne 98-0 vedtog en resolution, der afviser muligheden for at udlevere amerikanske diplomater til afhøring i Rusland.
»Lad denne beslutning tjene som advarsel til administrationen om, at kongressen ikke vil tillade, at dette sker,« sagde Demokraternes leder i Senatet, Chuck Schumer.
Kort inden afstemningen udsendte Trumps sekretær, Sarah Sanders, en pressemeddelelse, hvori hun erklærede præsidenten »uenig« med Putins forespørgsel.
»Det er et forslag, der blev fremlagt i oprigtighed af præsident Putin, men som præsident Trump er uenig med,« forklarede Sanders i pressemeddelelsen.
Historisk modvilje
Den kategoriske afvisning fra Det Amerikanske Senat om gensidig udlevering bunder først og fremmest i en forestilling om, at det amerikanske retssystem grundlæggende er bedre end det russiske.
Det mener Ole Wæver, der er professor på Institut for Statskundskab på Københavns Universitet. Men samtidig er det også udtryk for, at der i USA’s selvforståelse hersker en dybtliggende modvilje mod at lade fremmede stater dømme amerikanske borgere.
»Amerikanerne har historisk, også over for europæiske lande, været meget utilbøjelige til at anerkende gensidighed i internationale aftaler på retsområdet,« siger Ole Wæver, der heller ikke er overrasket over modviljen mod ideen om at lade det russiske retsvæsen hjælpe Robert Mueller og hans hold:
»De fleste i USA vil opfatte det som komisk, eftersom man ikke stoler et øjeblik på, at de russiske myndigheder vil hjælpe med at komme til bunds i noget som helst,« siger Ole Wæver.
Overraskede var de fleste til gengæld, da det midt i det politiske stormvejr torsdag kom frem, at Trump havde besluttet at invitere Putin til Det Hvide Hus til foråret trods den aktuelle disput i Det Republikanske Parti.
Direktøren for Det Nationale Efterretningsvæsen, Dan Coats, kunne ikke tro sin egne ører, da hans som gæst i et TV-program på NBC kunne høre værten Andres Mitchell læse den dugfriske nyhed op under showet.
»Hørte jeg rigtigt?« spurgte Coats Mitchell, der selv svarede bekræftende med et grin:
»OK, det kommer til at blive specielt.«
Det er imidlertid meget populært blandt de højreorienterede amerikanere, der er i stigende grad er blevet besat af tanken om at USA er i en konflikt mellem Trump på den ene side, og en kulturmarxistisk, "globalistisk" "Deep State" (de amerikanske efterretningsorganer). Der er et betragteligt heppekor, der har bildt sig selv ind at Putin er deres naturlige allierede, at han er den almindelige amerikaners ven. Al kritik af Putin affærdiges som "Deep State" løgne. Det er bizart, at den der retorik om at alt slemt i verden kommer fra USA, faktisk er overtaget af den amerikanske højrefløj.
Det ser ud til, at Trump gambler med hensyn til sig selv.
Øjensynligt har Trump et forhold til Rusland, som han helst ikke vil have frem. Derfor bliver angreb det bedste forsvar.
Efter undersøgelser viser det sig, at topfolk fra Rusland har konspireret i det amerikanske præsidentvalg. Men det vil ramme Trump, derfor er han aggressiv og inviterer Putin.
Aftale mellem Trump og Putin - sikkert. Problemet for Trump er, at han ikke når Putin til over ankelsokkerne.
Jeg tror egentlig ikke at russerne har noget på Trump. Han er mentalt forstyrret på en måde, måske narcissisme, der bare gør det let at manipulere ham for dem han føler sig underlegen overfor.
Trump kan bare ikke se i øjnene, at han muligvis kun har vundet valget ved russernes hjælp.
Det slår for store skår i hans selvbillede.
Husk hvordan han - trods tydelige beviser for det modsatte - fremturede i ugevis efter valget med at 'hans crowd' ved Præsident-indsættelsen var større end Obamas. Eller at hans 'røde knap' var større end Nordkoreas. Ved flere lejligheder har han også følt sig kaldet til at dementere, at han havde små hænder og forsikre, at hans 'udstyr' var i glimrende størrelse og fungerede perfekt..
Det er den slags usikkerhed en fyr som Putin føler sig kaldet til at udnytte.
Om han har noget 'kompromatz' på Trump eller ej, er det tvivlsomt om offentligheden nogensinde får at vide.
Men sikkert er det, at en vakkelvorn selvtillid spiller en massiv rolle i alt hvad 'the Donald' gør og siger. Det er også derfor, han er så forhippet på at vise sig i selskab med såkaldte stærke mænd.
Det bekræfter hans higen efter maskulinitet og slagfærdighed.
Det der motiverede ham til for alvor at opstille som præsidentkandidat, var at Obama og andre havde haft en fest med at gøre ham til grin ved den officielle, årlige middag i Det Hvide Hus for journalister. Det er i virkeligheden den røde klud, der altid får ham til at gå grassat.
Og nu styrer han den mest magtfulde nation på planeten.
Der burde stå "make Trump greater than anyone" på baseball kasketten, for det er projektet.
Prøv at læse en interessant baggrundsartikel i The New Yorker: https://www.newyorker.com/news-desk/swamp-chronicles/a-theory-of-trump-k...
Den giver en række plausible forklaringer på Trumps atypiske tilbageholdenhed overfir Putin.
Yderligere baggrundsstof / dokumentationer er i dansk oversat version senest at læse i nyeste udgave af Weekendavisen. Trods eget abonnement på WA kan jeg af ¨åbenbart'' ophavsret-forståelige grunde ikke linke direkte, men her de seneste, udmærkede artikler, af samme forfatter, så måske I selv kan læse:
http://nymag.com/author/jonathan+chait/
Der er ikke så så meget mere at tilføje.
Trumps edderkoppespin af helt egne økonomiske interesser, plus et UTAL af løgne om samme fobindelæse, har lige siden 1987 i dén grad haft noget med hele denne "Ruslandsforbindelse" at gøre.
Hvorfor har denne mand - nu præsident i USA - hidtil ikke offentliggjort egne selvangivelser? Det er da ganske uhørt.
Kremls mange hemmmelige sikkerhedstjenester har garanteret "een eller anden klemme" på Trump, i form af yderst belastende materiale . Men dét har de sikkert også overfor andre vestlige ledere, der er gået i diverse fælder, uanset alle medrejsende og årvågne egne sikkerhedsfolk, samt alle disses berettigede advarsler til samme ledere.
I tilfældet Trump er der ikke andet en håbe på, end at alle retsskafne kredse i USA omsider og til sidst vil nå til bunds i Trump-klanens spind af løgne og anløbne typer...
Det var i sidste ende samme retsskafne typer, der i sin tid fik fældet Krigsforbryder og kyniker Nxon.
Så det er kun at håbe !
Nu vil Trump blande sig i valget til EU-parlamentet.
Det kan ses på to måder. Vi er på vej til at have internationale valg, eller der ingen blusel over at blande sig i hinandens suverænitet.
@ Jens J. Pedersen
Såvidt jeg har forstået det, vil Trumps forhenværende spin-doktor Steve Bannon nu oprette en tænketank med formålet at forene alle populistiske og nationalistiske kræfter i EU, målet er, at mindst en trediedel af parlamentet skal tilhøre denne gruppe :-/
@ Eva Schwanenflügel
Ja, det er det første mål, det næste mål er, at USA sammen med Putin overtager ledelsen først i Europa og dærnæst i Fjernøsten.
Jens J. - ja, hvis ikke kineserne kommer først..
(Jvf. Informations hovedhistorie idag)