Dommen over Trump var hård – men vil det overhovedet ændre noget?

Selv om de fleste iagttagere afventede udfaldet af mandagens topmøde mellem Trump og Putin med en vis portion ængstelig spænding, var betænkeligheden muligvis størst i præsidentens eget parti.

Hvilke skæbnesvangre indrømmelser kunne den tilsyneladende dagsordensløse præsident ikke finde på at give til den langt mere snu og erfarne Vladimir Putin under deres timelange møde på tomandshånd?

Ville han forfalde til at anerkende Krim som en del af Rusland?

Love at trække sine styrker ud af Syrien og dermed øge Putins indflydelse i Mellemøsten?

Eller give løfter om at indstille den amerikanske deltagelse i NATO’s militærøvelser i Baltikum?

Dømt ud fra de to præsidenters fælles pressekonference mandag blev ingen af delene tilfældet. Ikke desto mindre gjorde Trump sig alligevel særdeles uheldigt bemærket med en række kontroversielle udtalelser, der siden har fået medier og kommentatorer til at kalde pressemødet for et af de mest mærkværdige og skandaløse i amerikansk historie.

Navnlig præsidentens repeterede påstand om, at USA bærer en betydelig del af ansvaret for det historisk dårlige forhold til Rusland, vakte harme i de republikanske geledder.

Den tidligere republikanske præsidentkandidat og kendte Trump-kritiker, John McCain, udsendte efter mødet en pressemeddelelse, hvori han kaldte mødet »en af de mest skandaløse præstationer af en amerikansk præsident i mands minde« og »en tragisk fejltagelse«.

Men også blandt de normalt mere Trump-venlige dele af kongressen herskede der udbredt utilfredshed med præsidentens ageren.

Den republikanske formand for Senatets udenrigsudvalg, Bob Corker, tweetede, at Trump fik USA til at fremstå som »et land, der er nemt at influere«, mens senator i Arizona, Jeff Flake, kaldte mødet for »skamfuldt«.

»Jeg havde aldrig troet, jeg skulle opleve den dag, hvor vores amerikanske præsident ville stå på scenen med den russiske præsident og give USA skylden for russiske aggressioner,« tweetede Flake.

Paul Ryan, den republikanske talsmand for Repræsentanternes Hus, gik også i rette med Trumps kammeratlige attitude over for Putin.

»Præsidenten må forstå, at Rusland ikke er USA’s allierede. Der er ingen moralsk ligestilling mellem USA og Rusland, der fortsat er en modstander af vores mest grundlæggende værdier og idealer,« skrev Ryan i en pressemeddelelse.

Opbakning til efterretningstjenester

Paul Ryan afholdt sig heller ikke fra at kommentere Trumps insisterende affejning af muligheden for, at Kreml havde indflydelse på det amerikanske præsidentvalg i 2016 – selv efter landets justitsministerium fredag i en opsigtsvækkende rapport satte navn på 12 russiske agenter, der menes at have stået bag hackerangrebene på den demokratiske nationalkongres.

Under pressekonferencen svarede Trump på et spørgsmål om emnet ved at referere til, at Putin personligt havde afvist anklagerne fremført af det amerikanske efterretningsvæsen. Den russiske præsident havde været »ekstremt stærk og kraftfuld i sin benægtelse«, lod Trump forstå.

»Der er ingen tvivl om, at Rusland blandede sig i vores valg og fortsætter forsøg på at undergrave demokratiet her og rundt om i verden,« skrev Ryan i sin pressemeddelelse og mindede om, at påstanden om russisk valgindblanding deles af efterretningsudvalget i Repræsentanternes Hus.

I tråd med Ryan tilkendegav lederen for Det Republikanske Parti i Senatet, Mitch McConnell, sin støtte til de amerikanske efterretningstjenester, som Trump igen og igen har langet ud efter for deres rolle i undersøgelsen af russisk indblanding i præsidentvalget i 2016.

»Jeg har sagt det flere gange, og jeg siger det igen. Russerne er ikke vores venner, og jeg tror fuldt og fast på vurderingerne fra vores efterretningsvæsen,« sagde Mitch McConnell, da han kortvarigt talte med journalister efter pressemødet mandag i Helsinki. McConnell ville dog ikke besvare spørgsmålet fra en journalist om, hvorvidt han havde i sinde at konfrontere Trump med deres uenigheder.

Hvor længe kan det holde?

På trods af de tunge kritiske røster fra den republikanske lejr er det usikkert, om baglandets skepsis vil have nogen implikationer for Trump.

I en analyse på CCN rejser Peter Berger, der er professor ved Arizona State University og tilknyttet CNN som sikkerhedsanalytiker, spørgsmålet om, hvor længe medlemmerne af Trumps stab kan se sig selv arbejde under den amerikanske præsident i lyset af den åbenlyse uoverensstemmelse mellem præsidentens og administrationens Ruslandspolitik.

På den ene side, skriver Berger, er der administrationens hårde linje over for Rusland, der afspejles i udvisningen af de 60 russiske diplomater i marts. På den anden side fortsætter præsidenten for egen regning med at omfavne Putin og at benægte vurderingerne af sine egne efterretningstjenester.

»Hvor længe er dette bæredygtigt for medlemmerne af Trumps krigsstab?« spørger Peter Berger uden selv at komme med svaret.

Kevin Madden, der var seniorrådgiver for den republikanske præsidentkandidat Mitt Romney i 2012, mener ikke, at Republikanerne har modet til at trodse præsidentens loyale vælgerbase på nuværende tidspunkt.

»Præsidentens mest brændende tilhængere har indtil nu ikke sagt fra som følge af Rusland-spørgsmålet, og jeg kan ikke se, at det skulle ændre sig på grund af en pressekonference,« siger Kevin Madden til mediet RealClearPolitics.