Læsetid: 4 min.

EU siger med nyt udspil nej til enegang, men mangler stadig opbakning til at løse migrantkrise

EU-landene skal have en kontant belønning for at tage imod migranter og etablere modtagecentre, hedder det i nyt udspil fra EU-Kommissionen. Men det skal fortsat ske ad frivillighedens vej, og det er netop problemet, siger eksperter
Det er situationer som denne, EU-Komissionen håber at kunne undgå ved at etablere modtagecentre for flygtninge og migranter i tredjelande: Forliste flygtninge og migranter reddes ombord på et redningsfartøj i Middelhavet.

Det er situationer som denne, EU-Komissionen håber at kunne undgå ved at etablere modtagecentre for flygtninge og migranter i tredjelande: Forliste flygtninge og migranter reddes ombord på et redningsfartøj i Middelhavet.

Christophe Petit-Tesson/Ritzau Foto

25. juli 2018

EU-Kommissionen fremlagde tirsdag sit bud på, hvordan EU fremover skal håndtere modtagelsen af flygtninge og migranter og dermed imødegå trafikken over Middelhavet og manglen på fælles fodslag EU-landene imellem.

Kommissionen lægger blandt andet op til at belønne de enkelt lande med 6.000 euro, omkring 45.000 kroner, for hver migrant, det pågældende land tager imod. De EU-lande, som tilbyder at huse et såkaldt kontrolleret modtagecenter – det skal nemlig ske på frivillig basis – vil også kunne få støtte i form at en slags beredskab. Beredskabet vil bestå af asyleksperter, vagter og administrativt personale fra EU-kontorer.

Centrenes primære opgave vil være at blive bedre og hurtigere til at »skelne mellem individer, der har brug for international beskyttelse, og irregulære migranter, som ikke har ret til at blive i EU«, som der står udspillet.

»Men hvis dette skal virke straks, må vi stå sammen. Det gælder ikke kun nu, men også på den lange bane,« sagde EU’s kommissær for migration, Dimitris Avramopoulos.

Marlene Wind, som er professor og EU-ekspert ved Københavns Universitet, mener, at det er positivt, at EU med udspillet fokuserer på en fælleseuropæisk løsning og dermed siger nej til enegang og til bilaterale aftaler internt i EU.

»Problemet er bare, at man prøver at levere en vare, man ikke har på hylden i øjeblikket, fordi ingen medlemslande har sagt, at de vil huse de her centre,« siger hun.

»Det er et forsøg fra EU’s side på at sige, at man er klar og kan handle hurtigt, når og hvis nogle lande stiller sig til rådighed.«

Kommissionens udspil kommer i forlængelse af EU-topmødet i Bruxelles i slutningen af juni. Her blev EU’s stats- og regeringschefer efter lange og kaotiske forhandlinger enige om at få EU-Kommissionen og Ministerrådet til hurtigst muligt at undersøge, hvordan man kunne etablere opsamlingssteder for de flygtninge og migranter, som tager turen over Middelhavet i forsøg på at komme ind i EU.

Susi Dennison, som er seniorforsker ved European Council on Foreign Affairs i London, understreger, at udspillet er det seneste forsøg på at lette presset på lande som Italien og Grækenland, der har taget imod tusindvis af flygtninge og migranter siden 2015. Men selvom EU-lederne i juni nåede til enighed om at etablere fælles opsamlingssteder, tror hun ikke, de kommer til at blive enige om detaljerne i oplægget.

»Det virker til, at mange er enige i, at det her kræver en fælles europæisk løsning, og udspillet er en god ramme. Problemet er bare, at debatten er blevet så giftig i hvert enkelt land, at ingen har lyst til at huse de her centre,« siger hun.

’Udskibningssteder’ i tredjelande

Hvis migranter samles op inden for EU’s territorium, skal det altså være muligt at sende dem til et center i et andet EU-land. Men bliver migranter samlet op uden for EU, er det ifølge udspillet meningen, at de sendes til et såkaldt regionalt udskibningssted i et tredjeland – altså uden for EU.

Når der her tales om tredjelande, tænkes der primært på Nordafrika, selvom der ikke er nævnt specifikke lande i udspillet.

Til gengæld for at indvillige i at agere udskibningssted, vil et land blive tilbudt en aftale, som er tilpasset landets »politiske, sikkerhedsmæssige og socioøkonomiske situation«, står der i udspillet. Hvad det mere konkret dækker over, er ikke uddybet.

Det bliver også gjort klart, at disse udskibningssteder eller centre skal laves i samarbejde med FN’s Flygtningehøjkommissariat (UNHCR), og at der skal tages hensyn til humanitære forhold, »så det er noget, EU kan stå inde for«, som Marlene Wind påpeger.

Alligevel skal etableringen af centre i tredjelande primært tjene som afskrækkelse, vurderer professoren: »Migranter, der kommer meget langt væk fra, skal ikke tænke, at man kan bevæge sig ud på en farefuld færd over Middelhavet og så være garanteret at komme til Europa. Det er det signal, man ønsker at sende ved at oprette disse steder.«

Som det er tilfældet med modtagecentrene inden for EU, er der også det problem med centrene i tredjelande, at der foreløbig ikke er nogen lande i Nordafrika, som har tilkendegivet, at de ønsker at huse sådan et center. Information skrev således tirsdag, at Libyens premierminister ikke ønsker at huse et migrantcenter, og han understregede, at end ikke store økonomiske incitamenter ville kunne ændre på den holdning.

EU-landene mødes onsdag for at drøfte udspillet, og mandag den 30. juli vil det blive diskuteret med FN’s Flygtningehøjkommissariat (UNHCR) og Den Internationale Migrationsorganisation (IOM). Susi Dennison vurderer, at det er mere realistisk, at de enkelte EU-lande vil indgå mindre, bilaterale aftaler, end at der kommer en samlet europæisk løsning.

»De lande, som ligger ud til Middelhavet, ønsker at få lettet presset. Men de lande, som ligger mere centralt placeret i EU, er interesserede i, at presset ikke pludselig begynder at brede sig til dem. Grunden til, at EU-lederne blev enige om at se på de her centre, er, at man blev enige på et principielt niveau om, hvordan man burde håndtere de her situationer,« siger hun.

»Men når man kommer ned og diskuterer detaljer, bliver det enormt svært. For hvor skal de her centre være?«

Læs også
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Folketingsvalget er forbi, men magten skal stadig holdes i ørerne.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement. Første måned er gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

EU has been history for years.

Det har skabt et tomrum i Europa, fordi staterne har afgivet magt og kompetence til en drøm, som har materialiseret sig i form af et krisegenererende mareridt. Hvor længe skal vi støtte op om status quo i denne fastlåste situation ?