Læsetid: 5 min.

Franske skoler har forbudt mobilen: »Vi behøver dem faktisk ikke«

Fra september er det slut med mobiltelefoner på alle franske skoler. Enkelte skoler har allerede haft stor succes med at forbyde mobiler i frikvarterer og spisepauser: Eleverne er mere sociale, mere empatiske, mere fysiske og mere koncentrerede i undervisningen
Den franske præsident Emmanuel Macron har erklæret, at han ønsker, at franske skoleelever skal ’afgiftes’ fra deres mobilafhængighed, og en række skoler har allerede indført forbud.

Den franske præsident Emmanuel Macron har erklæret, at han ønsker, at franske skoleelever skal ’afgiftes’ fra deres mobilafhængighed, og en række skoler har allerede indført forbud.

Gonzalo Fuentes

13. juli 2018

Der er frikvarter på en mellemskole i det landlige Bretagne.

Klynger af teenagere står og snakker. To 15-årige sidder og læser bøger. Andre spiller fodbold eller leger tagfat. En dreng laver armbøjninger.

Lyden af stemmer og fysisk aktivitet står i kontrast til de fleste andre franske skoler, hvor skolegårde og fællesområder kan være skræmmende tavse med elever, der har deres blikke fikseret på smartphone-skærme. Men i La Gautrais-skolen i landsbyen Plouasne kigger ingen på Instagram, Snapchat eller YouTube. Her er der indført totalforbud mod mobiltelefoner.

Bemærkelsesværdigt nok ser ingen ud til at savne dem.

»Jeg har en mobil, men jeg lader den blive hjemme og tænker ikke så tit på den,« siger en 14-årig pige i cowboyjakke.

»Den er heller ikke det første, jeg kigger på, når jeg kommer hjem. Først spiser jeg en mellemmad, så snakker jeg med min mor, laver mine lektier. Først derefter ser jeg på min mobil, men for det meste kun, hvis jeg venter en vigtig besked.«

To af hendes veninder ejer slet ikke mobiltefoner.

»Vi behøver dem faktisk ikke, vi kan bedre lide at tale sammen i virkeligheden. Vi sladrer med hinanden konstant – sikkert alt for meget. Men det er, fordi vi er rigtig gode veninder,« siger en anden.

’Afgiftning’

For fire år siden forbød La Gautrais-skolen totalt mobiltelefoner for børn på hele skoleområdet – længe før præsident Emmanuel Macron gjorde samme politik for hele Frankrig til sit valgløfte i et forsøg på at ’afgifte’ teenagere for tiltagende afhængighed af skærminteraktion.

Og Macron har holdt sit løfte.

Fra september forbydes brug af mobiltelefoner i hele landet og på alle klassetrin fra børnehaveklasse til 9. klasse.

Over 90 procent af de 12-17-årige franske børn menes at eje en mobiltelefon. I forvejen er det forbudt at have sin mobil fremme i klassen, men det har været op til de enkelte lærere, om eleverne måtte bruge deres mobiler i frikvarterer og spisepauser.

De 290 elever i Gautrais Mellemskole er 12 til 16 år gamle. De kommer fra de omkringliggende landsbyer i denne del af det bretonske bondeland. Siden forbuddet trådte i kraft, har lærerne bemærket en stærkt forøget social interaktion mellem børnene, en større empati og en større parathed til at lære, når timerne begynder.

Forbi er også den ’omstillingsirritation’, der tidligere var udbredt, når eleverne efter endt frikvarter skulle skifte opmærksomhed fra aktiviteter på internettet til at fokusere på undervisning. 

»Ingen telefonbrug i skolen betyder, at eleverne får fred fra at skulle følge med på de sociale medier. Flere børn fortæller os, at de er rigtig glade for ordningen,« siger skoleleder Yves Koziel.

»På de sociale medier kan de sociale dynamikker accelerere, så der skabes en ekstrem forenkling af kliketilhørsforhold. Det kan give konflikter og ligefrem mobning. Vi befrier dem fra at skulle forholde sig til den verden, i al fald i den tid, de er hos os. Vi afskærer navlestrengen til de sociale medier, og det giver dem et kæmpe pusterum.«

Koziel fryder sig over at se børn vende tilbage til »almindelige aktiviteter« som hyggesnak, brætspil, sport og hobbyer som dans og strik.

»Jeg er overbevist om, at børn er mere tilgængelige for social interaktion, når de bliver forpligtede til at tale med hinanden i virkeligheden,« siger han.

Rimelige regler

At håndhæve forbuddet har vist sig lettere end formodet. Eleverne slukker for deres telefoner og efterlader dem i skoletasken. Antallet af årlige konfiskationer er mindre end ti.

»På de skoler, hvor jeg tidligere underviste, havde nogle elever deres mobil i penalhuset, så de kunne tjekke den jævnligt – nogle kunne også finde på at chatte i timen,« siger engelsklærer Laura Floch.

»Her oplever vi slet ikke den slags problemer.«

I marts tog Floch en gruppe 15-årige elever til London på en femdages tur, hvor de besøgte forskellige seværdigheder, herunder British Museum og Museum of London. Teenagerne måtte ikke bruge deres telefoner i dagens løb eller under udflugter, kun for at tage billeder af seværdigheder. Først om aftenen i deres fritid måtte de bruge dem.

»De accepterede reglerne som rimelige. Men samtidig så jeg andre grupper af skoleelever fra Frankrig på lignende ekskursioner på de samme museer, der bare sad på bænkene og stirrede på deres telefoner under hele museumsbesøget«.

Anatole Desriac sidder sammen med sine venner i spisefrikvarteret. Selv om han for nylig, da han fyldte 15, fik sin første mobiltelefon, bakker han op om forbuddet, siger han.

»Når jeg er sammen med mine venner, foretrækker jeg en rigtig samtale,« siger han.

»Hvis alle står med deres telefoner, snakker de om, hvad der sker på skærmen i stedet for at lytte til hinanden.«

Han og hans venner bruger deres telefoner til at lytte til fransk rap på den ofte lange bustur. Hjemme spiller de lige så gerne Fortnite på PlayStation som de tilbringer tid på deres smartphone, men alle fortæller, at deres forældre sætter grænser for skærmtiden.

»Det er bare blevet en del af vores liv, at vi ved, hvordan vi skal holde brugen af smartphones nede på rimeligt niveau,« siger Christian-Steven Kitoko, 16.

Desriacs mor, Nicole Lefeuvre, en bibliotekar, siger:

»Børn og forældre er ofte enige om, at det er en god ting ikke at bruge tid på sin telefon, når man er i skole. I forvejen kan det som forælder være svært nok at forhandle skærmtid med teenagere hjemme.«

Selv har hun indført følgende regler for sine børn: Ingen telefon før man er 15 år, ingen telefoner i soveværelser, ingen skærmtid på torsdage, og i skoleferierne er der obligatoriske læsetider for bøger, tegneserier eller magasiner.

På legepladsen fortæller mange under 14 år, at deres største bekymring var at komme til at hærge eller ødelægge skærmen på deres telefon – de foretrækker derfor at efterlade dem hjemme i sikkerhed.

En 16-årig pige siger, at hun ikke har noget imod at holde sin telefon slukket, selvom hun føler sig knyttet til den.

»Jeg er nødt til at vide, at den er der. Jeg har den hele tiden i min jakkelomme og rører jævnlig ved den. Jeg føler mig lidt fortabt uden den.«

Forfærdende tavshed

I Bourges i det centrale Frankrig har Jean-Claude Chevalier, skoleleder ved Littré Mellemskole med 600 elever, også indført et forbud mod telefonbrug i pauser og frikvarterer – han var forfærdet over, hvordan det var blevet i skolegården og på legepladserne.

»Jeg og mine lærere blev rystede over synet af hundredvis af børn, der samtidig sad limet til deres telefoner i frikvartererne. Ikke ét ord sagde de til hinanden,« fortæller han.

»Resultatet var et tab af empati, for børn kan bruge et meget stærkere sprog på en skærm, end de ville bruge ansigt til ansigt.«

Den frygt, nogle havde ved et forbud, har vist sig ubegrundet.

»Vi troede, at der ville blive flere slagsmål og ballade, men det har vist sig ikke at være tilfældet. Eleverne snakker mere, skolegården er et meget livligere sted,« siger Chevalier.

»Vi frygtede også, at vi skulle ud i at konfiskere snesevis af telefoner om dagen, men faktisk er antallet af konfiskationer faldet. Og vi var bange for, at toiletterne hele tiden ville være optaget af børn, der skulle smugkigge på deres telefoner, men det er heller ikke sket.«

»Hvad vi derimod har set er, at eleverne ser ud til at være langt mindre afhængige af telefoner.«

© The Guardian og Information

Oversat af Niels Ivar Larsen

Rasmus Elmelund har prøvet pseudomedikamentet ’Zmartfone Blocker’
Læs også
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Folketingsvalget er forbi, men magten skal stadig holdes i ørerne.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement. Første måned er gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Hans Aagaard
  • Katrine Damm
  • bente-ingrid bruun
  • John S. Hansen
  • Bettina Jensen
  • Jørn Andersen
  • Lise Lotte Rahbek
  • David Zennaro
  • Bjarne Bisgaard Jensen
  • Eva Schwanenflügel
Hans Aagaard, Katrine Damm, bente-ingrid bruun, John S. Hansen, Bettina Jensen, Jørn Andersen, Lise Lotte Rahbek, David Zennaro, Bjarne Bisgaard Jensen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne artikel

Kommentarer

Lise Lotte Rahbek

Jeg er i øvrigt også glad for vinklingen af overskriften.
Det gælder jo om at finde ud af hvad der er (u)nødvendigt og hvornår.

Flemming Berger, Katrine Damm, Anne Eriksen, Bent Gregersen og Bettina Jensen anbefalede denne kommentar
Bettina Jensen

Surprise, surprise - tak for at det oplagte og svært forudsigelige også viser sig at være netop dét.

Så mangler vi bare erkendelserne af at IT/GPS-industrien har fået alt for meget plads og tiltro i daginstitutioner, i grundskoler, på uddannelsesinstitutioner og i de offentlige forvaltninger samt i de fleste civile/sociale livsverdener.

Flemming Berger, Kirsten Lindemark, Bernhard Drag, Jørn Andersen, bente-ingrid bruun, Anne Eriksen og Bent Gregersen anbefalede denne kommentar
Ib Christensen

Tror flere steder i Japan er det normalt at de afleveres når eleverne møder, og så udleveres de igen når de går hjem.

Kirsten Lindemark, Jørn Andersen og Anne Eriksen anbefalede denne kommentar
Torben Knudsen

Vores barnebarn på 10 år vil ikke lege Hali Halo, men sniger sig til mobilen. Den største adskillelse er en kendsgerning og vi sover lige ind i den.
Var på en strand og far og mor sad med mobilen og datteren vel 6 år sad og gravede lidt i sandet helt isoleret. (Rigtigt hun havde dog ingen mobil!)
Afhængighed af mobilen er afhængighed af LSD og øvrige stoffer gange 4.
Jeg ser ingen vej ud af afhængigheden.
Det franske initiativ er prisværdigt.

Kirsten Lindemark, Jørn Andersen, Bjarne Bisgaard Jensen, Anne Eriksen, Lise Lotte Rahbek og Bettina Jensen anbefalede denne kommentar
Bettina Jensen

Poderne skal ikke beslutte dén slags, Anne - de er i endnu højere grad end voksne gjort til afhængige gidsler i profittens Pandoras æske.

Flemming Berger, Kurt Sørensen, Kirsten Lindemark, Bernhard Drag, Jørn Andersen, Katrine Damm, Anne Eriksen og Ib Christensen anbefalede denne kommentar
Bettina Jensen

Anne, forståeligt - og der ville nok blive en vis frustration til at begynde med, men formentligt ville børn og unge hurtigt tilpasse sig de ændrede realiteter - fuldstændigt som de lod sig socialisere ind i en kultur, hvor mobilen, med al dens behovsmæssige ligegyldigheder, blev omdrejningspunktet for deres opmærksomhed. Det er nok snarere en betydelig del af 'de voksne', herunder de mægtige i markedet, som i den personlige friheds navn ville yde heftig modstand.

Flemming Berger, Kurt Sørensen, Kirsten Lindemark, Anne Eriksen, Bernhard Drag, Jørn Andersen, bente-ingrid bruun, Bjarne Bisgaard Jensen, Ib Christensen og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar

Magteliten har travlt med indblanding i privatlivet og den personlige frihed på utallige måde - helt overflødige og misforståede.
Men når så storkapitalens isenkræmmere udbreder skadelige apparater - undersøgt og bevist - så gør man intet.
Så må skoler og forældre bryde ind. Forældrene kan ikke. Institutionernes ledere tør ikke.
Lad os håbe, at vi kan lære af franskmændene.

Flemming Berger, Lise Lotte Rahbek, Kirsten Lindemark og Jørn Andersen anbefalede denne kommentar
Anker Nielsen

Så mangler vi bare de voksne som gode rollemodeller!

bente-ingrid bruun, Ib Christensen, Steen K Petersen og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar