Læsetid: 11 min.

Habermas: Er vi stadig gode europæere?

Vi klarer ikke tidens udfordringer ved at gemme os bag nationale grænser. Især ikke når Europas befolkninger formentlig er mere demokratisk modne, end deres politiske eliter går og tror, skriver tysk filosofis nestor i en opsang til sit lands ledere
»I almindelighed må vi sige, at det normalt kun er chefer, som er i position til at kræve loyalitet af deres ansatte,« skriver Jürgen Habermas om kansler Merkels retorik i EU. 

»I almindelighed må vi sige, at det normalt kun er chefer, som er i position til at kræve loyalitet af deres ansatte,« skriver Jürgen Habermas om kansler Merkels retorik i EU. 

Ritzau Scanpix

13. juli 2018

Jeg vil ikke her beskæftige mig med de seneste ugers symptomatisk skingre krav fra Bayern. Og heller ikke med den deraf følgende aktuelle tyske regeringskrise, som har trængt den egentlige problematik – det manglende samarbejdsberedskab i EU – i baggrunden.

I stedet vil jeg nøjes med at understrege, at sorteper ligger hos de europavenner, som ikke åbent vedkender sig de forbehold over for et solidarisk handlende Europa, som deres politiske praksis ellers så tydeligt afslører.

Jean-Paul Sartre har med sit berømte begreb om mauvaise foi (’ond tro’) formuleret et anskueligt modbillede til den gode tro – la bonne foi. Hvem af os kender ikke til sådanne rugende ængstelser? Vi handler måske bona fide – i god tro – men i eftertænksomme øjeblikke kan vi rammes af en indre nagende tvivl over for konsistensen i de holdninger, vi ellers fremfører med største overbevisning. Som om der var et svagt punkt, som vores argumenters flod kunne strømme ubemærket henover.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Ole Henriksen
  • Jørn Andersen
  • Stig Bøg
  • Eva Schwanenflügel
  • Kristen Carsten Munk
  • Robert Ørsted-Jensen
  • Katrine Damm
  • Troels Ken Pedersen
  • Jørn Vilvig
  • Poul Erik Riis
Ole Henriksen, Jørn Andersen, Stig Bøg, Eva Schwanenflügel, Kristen Carsten Munk, Robert Ørsted-Jensen, Katrine Damm, Troels Ken Pedersen, Jørn Vilvig og Poul Erik Riis anbefalede denne artikel

Kommentarer

Eva Schwanenflügel

@ Jan Skovgaard Jensen
13. juli, 2018 - 19:20 :

Jan Skovgaard Jensen

"Kvinder - overtag nu de universiteter!"

Habermas spørger, om vi stadig er gode europæere? Svaret er kort, nej, og vi har aldrig været det.

Eva Schwanenflügel

Vi elsker at fighte indbyrdes.
EM og VM er nok der hvor flest mennesker hælder øl ned, sanser og danser og fællesorgasmer.
Bare lad det være ved det.

Katrine Damm

Steen Piper, næste svar kunne så måske så være, at NU må vi så se blive det, pronto!
Jeg ser - nødtvunget - andre løsninger, og måske kunbe "vi" sparke "megaloman galning" (tak Ivan Breinholt Leth) tilbage til sin egen side af Atlanten, og meddele sådan spiller klaveret ikke og på de præmisser agter vi ikke at forholde os til dine bizare og infantile udgydelser - og så holde op med at have et idiotisk mindreværdskompleks i forhold til United Bluff.

Katrine Damm

Bette kommentarfelt;) Det forudsætter nok, at regeringer i EU tager stigende ulighed marginalisering og stigmatisering af syge og fattige seriøst og ikke kun forholder sig til hvordan BNP ser ud...
Helt tilbage i 80'erne lærte jeg, at BNP stiger, hvis en trafikulykke sker, øjne så store som tekopper hos lille-Katrine humanist og pædagogstuderende! Men sådan var det og sådan er det stadig, og stadig har vi ikke fundet en mere fornuftig måde at beregne et samfunds rigdom eller mangel på samme på.

Jørgen Vogelius

Denne alenlange ’debattråd’ indeholder både letbenede og tunge kommentarer om forstillede og fungerende fællesskaber, folkestyre, fodbold, feminisme, føderalisme, fællesmarkeder, nationalisme, kapitalisme og megen anden politisk fandenskab skrevet af kommentatorer, der forsøger at være seriøse, selvkritiske og ind imellem sågar forunderligt humoristiske.
Det er rent ud sagt Imponerende, at Jürgen Habermas’ artikel her i sommervarmen har givet anledning til en perlerække af udsagn som både er præget af ’vid’ og beklemthed. Hovedtemaet kan vel koges ned til at handle om synsmåder, der for den enkelte gør sig gældende i alle forhold mellem selvbestemmelse og medbestemmelse, og hvordan det første uvægerligt bliver til en del af det andet, når forskellige meninger konfronteres og enten samstemmes eller forkastes. Det sidste, de forkastede holdninger, bliver som oftest forkastet i kraft af lovenes autoritet og handler ikke nødvendigvis om, hvorvidt forholdet mellem ret og skel er retfærdigt. Man kan med andre ord sagtens have ret uden at få det. Det føles af mange svært at leve med, men ikke desto mindre var det allerede i demokratiets vugge i Athen Sokrates selvvalgte skæbne at indordne sig under loven og drikke sin skarntydesaft. Det er jo et stærkt og skæbnesvangert paradoks at demokrati kan medføre døden. Men hellere forsvare demokratiets love med sit eget liv end at acceptere trældoms bitre brød.

Kirsten Overgaard Hansen

"Idag bliver de nationale befolkninger voldtaget ('überwältigt') af politisk ubeherskede funktionskrav fra en kapitalisme som drives frem af uregulerede finansmarkeder" (oversat fra den tyske tekst på Die Zeit) Samtidig er hans anbefaling dannelsen af en stærk euro-kerne af lande. Hvor sandsynligt er det, at den kan løsrive sig fra de kapitalismens ubeherskede funktionskrav? Før den gode Habermas og voe åpolitikere erkender, at det er kapitalismen der effektivt skævvrider vor evne til at tage politiske beslutninger, før vil vi ikke se en eventuel positiv udvikling i Europa og i verden. Læs også denne kritik af Habermas https://www.welt.de/kultur/article178840510/Juergen-Habermas-Die-Mitvera...

Eva Schwanenflügel og Flemming Berger anbefalede denne kommentar

Sider