Læsetid: 8 min.

Den hede paradisdrøm om nuklear fusion lever stadig

Det første patent på processen, der skal efterligne Solen og skaffe grænseløs energi, blev udtaget i 1946. Nu gættes der på engang i 2060’erne, før det første kommercielle fusionskraftværk kan stå klar. Hvis det nogensinde sker
Menneskets forsøg på at efterligne solens fusionsenergi går adskillige årtier tilbage. Lykkes det, vil det åbne døren for en tilsyneladende utømmelig og emissionsfri energikilde, men der er stadig mange årtier endnu, før selv de optimistiske tør håbe på, at et fusionskraftværk kan etableres.

Menneskets forsøg på at efterligne solens fusionsenergi går adskillige årtier tilbage. Lykkes det, vil det åbne døren for en tilsyneladende utømmelig og emissionsfri energikilde, men der er stadig mange årtier endnu, før selv de optimistiske tør håbe på, at et fusionskraftværk kan etableres.

Helmut Meyer

18. juli 2018

»Verdensrekord!«

Stoltheden var til at spore, da det tyske Max-Planck-Institut für Plasmaphysik for nylig udsendte en pressemeddelelse om opsigtsvækkende resultater på det tyske fusionsforskningsanlæg Wendelstein 7-X ved østersøbyen Greifswald.

Fusionsforskningen handler om at kopiere Solens sammensmeltning af atomkerner for ad den vej at producere energi med oceanernes havvand som kilde til brændstof.

Lykkes det, vil verden have adgang til »en emissionsfri, uudtømmelig energikilde med begrænsede miljøpåvirkninger og med ubetydelige risici baseret på i praksis frit tilgængelige råstoffer«, som det løfterigt udtrykkes i en beskrivelse fra Uddannelses- og Forskningsministeriet, der er ansvarlig for Danmarks mangeårige støtte til EU’s fusionsforskning.

Det skelsættende resultat i Wendelstein-anlægget er, at det er lykkedes at opretholde en tilstræbt kombination af ufattelig høj temperatur og meget stor materialetæthed i en suppe af atomkerner i 0,2 sekunder.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • David Zennaro
  • Eva Schwanenflügel
David Zennaro og Eva Schwanenflügel anbefalede denne artikel

Kommentarer

Kunne man ikke bygge det fusionskraftværk ude i rummet i en passende afstand fra jorden, fx 300000000 km væk og rette eksplosionerne lys mod jorden. Så kunne man høste energien med receptorer fx solceller eller efterligning af grønkorn. Forskningen i energiopbevaring skulle selvfølgelig øges, men til forskel fra en jordbaseret fusionsreaktor er høst af lysenergi og opbevaring allerede fungerende og brugbare.

Jeg forstår ikke alle de problemer. Hvad skal vi da med kulkraft, vindkraft og atomkraft? Her i huset bruger vi stikkontakterne, når vi har brug for at noget elektricitet. Det virker altså ret godt...

Jesper Roulund, Peder Bahne og Torben K L Jensen anbefalede denne kommentar
olivier goulin

Jeg arbejdede selv på Max-Planck-Institut für Plasmaphysik, dog I Garching, München 1995-1996 - i gruppen for Intertiel (laser) fusion

Der var det en stående vittighed, at realiseringen af termonuklear fusion altid lå 10 år ude i fremtiden. Det var med den horisont, man kunne få politikerne til fortsat at poste milliarder i forskningen.

Dengang, og formentlig stadig, var det de tekniske og ingeniørmæssige udrfordringer med at stabilisere plasmaen og kontrollere varmeafgivelsen, der var den store hurdle.

/O

Bent Gregersen

tankerne går til den franske superphoenix milliardslugende fiasko, Også til fussionprocessens produktion af radioaktivt affald.
Denne selvfølgelige skepsis peger på var planet allerede vedligeholder biosfæren af fusionsenergi hvis industrielle udnyttelse ligger lige til højrebenet ved et indtil nu uset rationale og en ubegrænsede produktion der:

1. kan og skal styres af demokratierne
2. har en varighed på 5 milliarder år
3. leverer 85.000 gange mere energi en den samlede menneskeheds samlede energiforbrug
4. er uden nogen "kedelige" dødbringende levn.
5. er billig i opførelse, drift og vedligehold.

Morten Poulsen

20 mia. euro lyder godt nok af meget! Jeg kunne dog godt tænke mig en perspektivering af udgifterne ved fx at sammenligne med EU-landenes udgifter til forskning i øvrige energikilder. Snakker vi om, at fusionsforskningen tager 5% eller 50% per år?

Hverken Wendelstein 7-X eller Iter syntes at producere resultater der opfylder hverken målsætningerne eller løfterne fra såvel videnskabsmændene som ingeniørerne set i en overkommelig tidshorisont, der giver mulighed for afløsning af de nuværende kendte energikilder.

Set i sammenhæng med de årlig tilbagevendende storladne klimamøder(COP) for verdens politikere, er der heller ikke meget at tro på fra den side i forbindelse med ændringer af vort energiforbrug fra fossile brændstoffer.

Jesper Lykke Jacobsen

@Bent : Superphénix var en formeringsreaktor, som efter store opstartsproblemer var kommet til at køre godt, inden den blev lukket ned af politiske grunde (Jospin havde brug for De Grønne for at danne regering). I denne artikel taler vi i stedet om thermonukleær fusion, som ikke har meget at gøre med en formeringsreaktor.

@ Morten : Synes du virkelig 20 mia euro er meget for et projekt, som i givet fald kunne være et skridt på vejen til at forsyne os med ren og praktisk taget ubegrænset energi? Det svarer til det beløb Google tjener ind på to år.

@ Morten : Ifølge "Europa 2020" strategien er EU's målsætning at medlemslandende i gennemsnit skal bruge 3 % af BNP på forskning og udvikling i 2020. EU's BNP var på 15300 mia euro i 2017, så det samlede forsknings- og udviklingsbudget må så antages at ligge på den gode side af 400 mia euro. Hvis alle de 20 mia euro, som der her er tale om, blev brugt på et enkelt år (hvilket langt fra er tilfældet) ville vi altså tale om 5 % af rammebeløbet.

@ Espen : Artiklen forklarer at der er ved at ske et videnskabeligt gennembrud inden for fusionsforskning. Så hvilket belæg har du for at fremføre at Wendelstein 7-X og Iter ikke opfylder deres målsætninger? Hvis du har noget mere præcis information må du meget gerne detaljere.