Hov, der er jo dejligt i Rusland!

Da Kroatien sidste lørdag trak det længste strå i straffesparkslotteriet mod Rusland i kvartfinalen til VM i fodbold, markerede det ikke bare enden på værtsholdets flotte slutrunde.

Det afblæste samtidig muligheden for en gentagelse af mødet mellem Rusland og England fra EM i Frankrig 2016. Det var en kamp, der mere end slaget på grønsværen huskes for de forudgående voldelige sammenstød i Marseilles gader mellem de to landes mest hårdkogte fanfraktioner, der endte med at sende op mod hundrede engelske fans på hospitalet og to i koma. Selv om den britiske presse ikke frikendte de engelske hooligans for deres rolle i bataljerne, herskede der konsensus om, at russernes motiv havde været et andet og mere nådesløst, end det hos de fordrukne ballademagere fra England. Englænderne skulle komme til skade. Sådan rigtig til skade. Der blev spekuleret i, at de velorganiserede russiske optog havde forbindelser til Kreml. Hvad kunne det ikke ende med, når Rusland skulle afholde VM to år senere?

Den vedvarende krise mellem Rusland og Vesten, russiske krænkelser af menneskerettighederne og det påståede russiske giftattentat mod den tidligere russiske agent Sergej Skripal og dennes datter, bidrog kun til den udbredte skepsis over for værtslandet.

I marts sammenlignede den daværende britiske udenrigsminister Boris Johnson det forestående VM i Rusland med Hitlers propaganda-OL i Berlin i 1936, mens Labour-parlamentarikeren Ian Austin plæderede for, at England skulle trække sig helt fra slutrunden. The Guardians sportsredaktør Philip Cornwall gjorde det klart, at han, efter at have »fulgt Three Lions verden rundt« de seneste 25 år ikke ønskede af tage til Rusland af frygt for »fanvold, åbenlys racisme og politikere, der støtter op om bøller«.

Roligans varmede op til Danmarks kamp mod Peru i den russiske by Saransk.

Tycho Gregers

Søndag spiller Frankrig og Kroation finale i Moskva. Og selv om spillet på banen helt naturligt har været omdrejningspunktet for samtalerne omkring slutrunden, så har medrejsende fans og andre iagttagere ikke undladt at udtrykke deres forundring over, hvor positiv en oplevelse VM i Rusland har været. Fanskarer beretter om imødekommende og åbensindede russere. Hooliganoptøjer har glimret ved deres fravær, og Fare Network, en organisation der bekæmper fodboldrelateret racisme i Europa, har ikke modtaget en eneste anmeldelse. Ingen har haft grund til at anfægte Putins løfter om, at landet ville gøre sit ypperste for at sikre de tilrejsendes »sikkerhed og komfort«. Rusland har vist et andet ansigt under VM, end det folk har fået præsenteret i medierne.

Tv-sportskommentator Andreas Kraul, der har dækket VM-kampene for DR i flere forskellige værtsbyer, mener, det er tydeligt, at det har været vigtigt for russerne at vise sig frem som et gæstfrit og åbent folk.

»Det er det femte VM, jeg dækker. Og selv i Brasilien (i 2014, red.), der jo om noget er et festland, oplevede jeg ikke flere smil end her,« siger Andreas Kraul.

De rare russere

Uoverensstemmelsen mellem de udenlandske gæsters forventninger og faktiske oplevelser har rejst spørgsmål om, hvorvidt det billede, der i offentligheden tegnes af Rusland i almindelighed er for centreret omkring styret i Kreml og forsømmer at nuancere virkeligheden.

Den engelske musiker Tom Rosenthal skrev for nylig i et indlæg i The Guardian, at den russiske befolknings behandling af engelske fans »har været det komplet modsatte af, hvad vi blev fortalt, vi skulle vogte os imod«. Lignende meldinger har lydt fra flere fangrupper.

Jens Nielsen administrerer facebookgruppen »Danske fodboldfans på udebane«, der var med til at facilitere dele af den danske fanskares ture til landsholdets kampe i Rusland. Han forklarer, at de danskere, der tog afsted, blev »utrolig godt modtaget« af lokalbefolkningen i Rusland. Men han ærgrer sig samtidig over, at fremmødet i Rusland ikke var større, end tilfældet var. Det mener han, den danske presse har været medvirkende til.

»Man kunne jo se det ved, at Peru havde 30.000 fans med, mens vi kun havde en 7.000 stykker med i alt,« siger Jens Nielsen.

»Pressen herhjemme har jo generelt været en smule negativ i sit billede af Rusland. De fleste mennesker er godt klar over, at der er forskel på den russiske regering og så lokalbefolkningen. Vi oplevede, at folk var meget rare og imødekommende derovre, men der kommer generelt ikke rigtig nogle positive billeder af landet eller befolkningen i den danske presse,« siger Jens Nielsen, der fremhæver DR-udsendelsen På udebane i Rusland – med Møller og Kimer som et eksempel på en mediedækning, der har nuanceret billedet af Rusland forud for slutrunden.

Den danske målmandslegende Peter Schmeichel kom med en direkte stikpille til de udenlandske mediers dækning af værtslandet forud for VM. I sit Peter Schmeichel Show på statskanalen Russia Today spurgte han i et udskældt interview med FIFA-præsident Gianni Infantino ind til de vestlige mediers »spin« om Rusland:

»Noget af det spin, der kører i de vestlige medier, går på, at det ikke er sikkert at tage til Rusland. Hvad siger du til det? Er det sikkert at rejse til Rusland,« spurgte Peter Schmeichel Infantino, der ikke overraskende afkræftede bekymringerne.

En unuanceret debat

Men mediekritikken fra de ruslandbegejstrede fodboldfans skyder over mål, mener flere Ruslandskorrespondenter. 

For nok er Rusland mere og andet end det politiske styre i Kreml, der ofte anklages for at overtræde menneskerettighederne og afmontere de demokratiske institutioner. Men det er nu engang et af journalistikkens grundvilkår at fokusere på de kritisable forhold, der hersker i samfundet, argumenterer blandt andre den Moskva-baserede britiske journalist Marc Bennets i en klumme i Moscow Times.

Mange russere kiggede med også udenfor stadion under det danske fodboldlandsholds træning i Anapa i Rusland ved dette års VM.

Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

»Vi kunne selvfølgelig godt skrive fraser som ’I Skt. Petersborg – hvor der i øvrigt er en pulserende cafékultur og nogle rigtig fine gader til midnatsgåture – er russiske sikkerhedsstyrker blevet anklaget for at smadre tænderne på en antifascistisk aktivist i forvaring.’ Men det ville jo være latterligt,« skriver Marc Bennet.

Den betragtning er DR’s ruslandskorrespondent, Matilde Kimer, enig i. Man er nødt til at sondre mellem dækningen af »et teaterstykke som VM« og dækningen af Rusland som et autoritært styre, mener hun.

»Vi må ikke mikse tingene sammen. Hvis vi skriver, at en oppositionsaktivist er blevet tævet ihjel af politiet, ville det være mærkeligt i samme bemærkning at anbefale et vidunderligt museum, der netop er åbnet ved siden af politistationen. Jeg mener, det grænser til det tåbelige at drage vestlige medier til ansvar for, at nogle i Vesten blander almindelige russere sammen med præsidentadministrationen og Putin,« siger Matilde Kimer, der finder det frustrerende, at det nogen gange forventes, at journalister putter alle nuancer ind i én beretning. At nyhedsjournalistik skal være en slags ’Turen går til Rusland’,« som hun siger.

»Den slags kritik kommer hovedsageligt fra folk med behersket interesse i og kendskab til Rusland. Folk, der synes, at de tre ugers fodboldmagi, de har oplevet i landet, adskiller sig meget fra det, de har set i et par TV-aviser,« siger Matilde Kimer.

Matilde Kimer medgiver, at fortællingerne om den russiske hooliganisme, der fik vind i sejlene i takt med, at VM rykkede tættere på, ofte gik for vidt. BBC bidrog sidste sommer med dokumentaren Russia’s Hooligan Army, hvor korpulente, tatoverede russere på skift styrketræner og gennemtæver hinanden i organiserede masseslagsmål – angiveligt som opvarmning til at banke sagesløse udenlandske fans under den forestående »voldsfestival«, som en russisk hooligan iført elefanthue på et tidspunkt i dokumentaren betegner VM.

»Jeg har selv forsøgt at slå ideen om hooligans ihjel hos mange af mine kolleger i løbet af de seneste seks måneder,« siger Matilde Kimer.

»Faktum er, at der virkelig er kommet styr på dem, og jeg synes også, BBC var med til at blæse liv i en historie, der er blæst ud af proportioner og burde have været aflivet for lang tid siden.«

Vellykket propaganda

Blandt akademikere er der udbredt enighed om, at den verserende debat er et udtryk for, at Putin i anseelig grad har haft succes med at forbedre det russiske image under VM-slutrunden.

Ikke mindst er det lykkedes Putin at få alle, der kaldte på en boykot af slutrunden, til at fremstå »latterlige«, siger Michael Kenny, professor i politik ved University of Cambridge, i online radioprogrammet Talking Politics.

Programmets vært, politolog og forfatter David Runciman, kalder i samme ombæring slutrunden for en »propagandasejr for Putin og den russiske stat«. I retrospekt er det ikke overraskende, mener han, at VM har været så forskånet for problemer. Det er netop sådan sportspropaganda virker.

»Formålet har hele tiden været at normalisere Rusland. At vise folk, at man er et normalt land,« siger David Runciman, hvortil Michael Kenny svarer:

»En anden blød magtsejr, som Putin har vundet, er, at alle fortællingerne om Rusland kan undermineres. Om menneskerettighedskrænkelser, nationalistiske fans, hooligans, racisme. Alt det, der ikke er sket, giver ham et stærkt modargument til den vestlige framing af Rusland.«

Putin har været »ekstremt effektiv« til at bruge VM til at pleje landets image over for Vesten, siger James Rodgers til Information. Han har tidligere arbejdet som korrespondent for BBC i Rusland og er i dag professor og leder af afdelingen for international journalistik på University of London.

Han drager en parallel mellem denne slutrunde og Champions League-finalen i 2008 i Moskva mellem Manchester United og Chelsea. Allerede dengang gjorde de russiske myndigheder alt, hvad de kunne for at være imødekommende over for tilrejsende fans, husker James Rodgers, der på det tidspunkt arbejdede i Moskva. Der blev helt usædvanligt tildelt VISA-fri rejser til folk med billetter til finalen, og det normalt så bryske russiske politi var pludselig enormt hensynsfulde.

»Det samme ser vi nu ved VM. Det er helt tydeligt, at Rusland har forberedt sig på det her i rigtig lang tid, og at der er blevet givet direkte ordrer til sikkerhedsstyrkerne om at være imødekommende. Jeg har læst rapporter om, at de russiske hooligans er blevet instrueret i ikke at lave ballede under VM. I det autoritære russiske system fungerer det sådan, at hvis der bliver givet ordrer oppefra, så bliver de adlydt,« siger James Rodgers.

Selv om VM-slutrunden har været en succes, der har givet både russere og gæster en positiv oplevelse, skal man ikke forvente, at det fører til væsentlige ændringer i relationerne mellem Rusland og Vesten, mener James Rodgers.

»Man skal ikke glemme, at meget af den russiske regerings retorik de seneste år har handlet om, at folk fra Vesten kun ønsker at skade Rusland og dets omdømme. Man kan kun håbe, at mødet mellem befolkningerne har skabt en øget forståelse. Men jeg har svært ved at se, at VM skulle ændre væsentligt i relationen mellem Rusland og Vesten i international politik.«