Det er let at forestille sig, at vand må være vor klodes mest vedvarende ressource. Vand falder hele tiden fra himlen som regn, omgiver os i oceaner, der dækker næsten tre fjerdedele af planetens overflade, og findes i frossen form på polarisen og bjerggletsjere. Vand er kilde til livet på Jorden og måske på andre planeter. Just derfor vakte det opsigt, da der blev konstateret spor fra vand på Mars – et muligt tegn på, at liv engang kan have eksisteret der.
Desværre er de fleste af Jordens vandressourcer omtrent så utilgængelige, at de lige så godt kunne befinde sig på Mars, og de, som er tilgængelige, er ujævnt fordelt. Det er dyrt og upraktisk at transportere vand over store afstande, men vores behov for vand vokser hele tiden, både inden for fødevareproduktion og industri og i bygge- og produktionssektoren. Med over 7,5 milliarder indbyggere i verden i dag og forventet ti milliarder i 2050 vil efterspørgslen efter vand med sikkerhed nærme sig kritiske niveauer.
I dag mangler så mange som 850 millioner mennesker – omkring en ud af ni i den globale befolkning – adgang til rent og billigt vand inden for en halv times afstand fra deres hjem. Næsten 300.000 børn under fem dør af diarré, der skyldes snavset vand og dårlig hygiejne.
At sikre vand til alle er ikke kun afgørende for menneskers sikkerhed, men har store sociale og økonomiske fordele. Børn går glip af skoleuddannelse og voksne af arbejdsindtægter, når de bliver syge af let forebyggelige sygdomme som dem, der skyldes vanskelig adgang til vand.
Værst er det for piger i visse udviklingslande – i puberteten holder de ofte op med at gå i skole på grund af mangel på sanitet.
At sikre adgang til rigelig og billig vand redder ikke blot liv og letter sundhedsvæsenets byrde, det frigør også økonomiske ressourcer. Hver et pund, der investeres i rent vand, giver mindst fire pund i økonomisk afkast, har ngo’en WaterAid beregnet.
En god investering
Det vil koste lidt over 21 mia. pund (175 mia. kr.) om året frem til 2030 eller 0,1 procent af det globale BNP at sikre adgang til vand og ordentlig hygiejne til alle, der behøvet det, men Verdensbanken anslår, at de økonomiske fordele ville løbe op i 60 milliarder dollar (385 mia. kr.) om året.
Klimaforandringer fører til tørke og hedebølger over store dele af kloden, foruden til oversvømmelser og stigende havvandstande. Samtidig forværres forureningen, både af ferskvandsressourcer og grundvand. Udtynding af grundvandsmagasinerne kan gøre resterende vand mere saltholdigt, ligesom gødningsstoffer, der lækker nitrat ind i vandforsyningen, kan gøre vandet uegnet som drikke- og kunstvandingsvand.
Cape Town i Sydafrika er et grelt eksempel på, hvad der kan ske, når vandforsyningen bliver truet. I årevis tog byen mere vand ud af vandkredsløbet, end den kunne regenerere, og forsøg på at bekæmpe vandspild og fordele vandforsyninger mere ligeligt for rige og fattige slog ikke til.
Ved udgangen af 2017 stod byen med ryggen mod muren, og bystyret så ikke andet for end at advare imod en forestående Day Zero, da vandforsyningen simpelthen ville løbe tør: Der ville ikke komme mere vand ud vandhanerne.
I sidste instans lykkedes det at afværge Day Zero. Dels fordi der kom en nedbørsmængde i første halvår af 2018 over gennemsnittet, dels fordi offentligheden i tiltagende grad fulgte opfordringer om at bruge vand mere effektivt, hvortil kom rationeringer og ændringer i praksisser som påbud om kun at kunstvande om natten, genbruge ’gråt’ vand fra vaskemaskiner og brusere og gennem ibrugtagning af nye vand-af-saltnings-anlæg.
De fattige rammes hårdest. Jonathan Farr, seniorpolitisk analytiker hos WaterAid, siger:
»Når så mange kappes om vand, bliver de fattige og marginaliserede tabere i dette spil.«
Mange regeringer og privatiserede vandvirksomheder prioriterer at sikre forsyningsleverancer til de rigeste boligkvarterer og sætter landbrug og industri over fattigere mennesker. Deling af adgang til vand på lige fod kræver god regeringsførelse, stramme reguleringer, investeringer og lovhåndhævelse, hvilket alt sammen er mangelvare i nogle af verdens fattigste og mest vandknappe områder.
Hvor bliver vandet af?
- Hvordan får du plads til 130 liter vand i en kop? Fyld den op med kaffe. Kaffedyrkning forbruger ekstreme vandmængder. Det samme gør bomuld: Der er 10.000 liter vand i et par jeans. Andre stærkt vandforbrugende afgrøder er advocadoer og mandler. Landbrug tegner sig for 70 procent af det globale vandforbrug.
- Regioner, der eksporterer vandintensive afgrøder, kan siges at ’eksportere’ deres vand. Man taler i den forbindelse om eksport af ’virtuelt vand‘, som også i nogen grad gør sig gældende for industrielt forbejdede produkter. Når lande og regioner med vandmangel afgiver vand til deres eksportvarer, tjener de nok på salget af disse varer, men i det lange løb skal omkostningern ved mulig udtynding af vandrresourcer modregnes.
Antallet af områder med alvorlig mangel på vand er i kraftig vækst: Cape Town er kun begyndelsen. En undersøgelse baseret på data fra NASA’s GRACE-satellitter (GRACE: Gravity Recovery and Climate Experiment) har over en 14-årig periode afdækket 19 såkaldte hotspots verden over, hvor vandressourcer hurtigt udtømmes med potentielt katastrofale resultater.
Disse omfatter områder i Californien, i det nordvestlige Kina, i det nordlige og østlige Indien og i Mellemøsten. Som klimaforskere har forudsagt, bliver de områder af verden, der i forvejen var udsat for tørke, generelt endnu tørrere, ligesom de, som allerede var våde, bliver endnu vådere.
Forfatternes konklusion var uden omsvøb: Data viste, at »vand er blevet det centrale miljøproblem for århundredet«, sagde de.
Hvem kontrollerer vand?
Der findes ikke et globalt kontrolsystem for vand. Vand reguleres på lokalt niveau og reguleres ofte elendigt. Teknologien, der kan hjælpe os med at bruge vand effektivt og retfærdigt, findes, men er ofte ikke implementeret.
»I mange tilfælde er en anvendelse af velkendt teknologi [som pumpesystemer, regnvandssamlere, lagringscisterner og latriner] i stedet for nye teknologiske løsninger tilstrækkelige til at sikre, at brugerne får de tilstrækkelige tjenester,« siger Farr.
»Vi har løst problemet med adgang til vandressourcer, siden civilisationen begyndte. Vi ved, hvordan vi gør det. Vi skal bare klare det.«
Han bemærker, at i mange afsidesliggende dele af Afrika syd for Sahara »kan der være tilstrækkelige forsyninger af grundvand, men ikke nok investeringer i serviceydelser og serviceforvaltning for at sikre, at folk har adgang til dette vand«.
Nogle af de mest effektive metoder til at holde rede på vandressourcer er også de enkleste. At lappe huller og tæring i rør er et godt eksempel – aldrende og dårligt vedligeholdt infrastruktur resulterer i spild af store mængder vand. Utætte pakninger og nedslidte kartuscher (lukkemekanisme, red.) i vandhaner kan medføre spild af vand på hundredvis af liter om året per vandhane.
I Storbritannien har miljøministeriet advaret om vandmangel i den sydøstlige del af landet inden for få år, hvis de tre mia. liter, der dagligt vurderes at gå til spilde på grund af lækager – nok til at dække 20 mio. menneskers behov – fortsætter.
Vandmålere til forbrugere i industrilande har været kontroversielle, fordi de kan straffe storfamilier, der har større behov. Men de er stadig en god forbrugsindikator i husholdningerne, der kan anspore til ikke at spilde vand, især fordi der bliver stadig flere tilgængelige tekniske løsninger fra toiletter med kort skyld til vandbesparende brusehoveder.
Vand allevegne
- Havvand udgør 97 procent af Jordens vandressourcer. Hvorfor ikke afsalte det og bruge det til drikkevand og vandingsvand?
- Den mest almindelige metode er destillation, hvor vandet koges, dampen opfanges og kondenseres til ny vand. Afsaltning i den storskala, som vil være nødvendig for at sikre et bidrag af stabilt og rigeligt vand til storbyer, er dog alt for dyrt, fordi processen er uhyre energikrævende og således også klimaskadelig, medmindre energien kommer fra vedvarende kilder. Det samme gælder også de metoder, der bruger elektrisk strøm eller højtryk til at udskille saltet. Hertil kommer, at destilleret vand også renses for vigtige mineraler.
- Et ydeligere problem er, at indsugning af havvand også kan indsuge fisk og ødelægge kysters økosystemer. Det samme kan genudledning af afsaltet salt i høje koncentrationer.
Vanding har gjort det muligt for landmænd i selv tørre områder at dyrke en bredere vifte af afgrøder. Nogle vandingsmetoder er dog meget ineffektive – i varme lande fordampes en del af vandet på afgrøderne, før det når rødderne. Et alternativ er drypvanding, et rørsystem, som leverer vand direkte til hver plantes rødder, men også dette kan give spild.
Traditionelle metoder kan også med fordel genopfindes i nogle regioner, pointerer Marc Stutter fra James Huttion Institute. Han henviser til, at i Rajasthan i Indien har genetablering af traditionelle små damme kaldet johads sikret, at reservoirer af nedbørsmængder har kunnet holde på mere vand i længere tid – »det har ført til en mirakuløs re-vitalisering af et grønt landskab«.
Fremskridt inden for sensorteknologi peger også fremad. Jord-sensorer, der kan fås i almindelig handel for så lidt som to dollar om året, kan overvåge fugtindhold i jorden, så landmændene ved, om der er behov for kunstvanding, og kan hjælpe med at kalibrere vanding mere fint end tidligere.
Videnskabelige landvindinger sker også inden for dyrkning af selve afgrøderne. Plantebiologer udvikler stadig flere avlssorter, der er mere modstandsdygtige over for tørke, nogle gange gennem naturlig forædling, i andre tilfældeved hjælp af genetisk modifikation.
Men der er grænser for, hvor langt man kan komme med videnskab og teknologi. De største problemer er stadig mangel på ordentlig myndighedsregulering og mangel på investeringer. Landmændene vil dyrke hvad som helst, der giver højest afkast, og mange har ikke andet valg end at bruge løs af knappe grundvandsressourcer.
Uden et myndighedsopsyn, der kan hindre dette, kan konsekvenserne blive katastrofale, når vandudtyndinger rammer bredt i et helt lokalsamfund.
Hvad med oversvømmelser?
Klimaændringer vil ikke kun betyde mere tørke, men også hyppigere oversvømmelser, som kan være ødelæggende for landbruget og byerne, især kystbyer, der allerede er truet af stigende havvands-niveauer og stærkere storme.
Verdensbanken anslår, at skader på byerne som følge af oversvømmelser vil løbe op i 1.000 milliarder dollar (6.410 mia. kr.) inden 2050, hvis der ikke gøres en langt stærkere indsats for at ruste byerne til at håndtere konsekvenserne.
At gøre verden mere modstandsdygtig over for oversvømmelser handler om mere end at opføre dæmninger og diger. I stigende grad går planlæggere nu også efter at ’finde naturlige steder for vand’ og vende tilbage til naturbeskyttelse.
I tropiske områder er f.eks. over en femtedel af de mangrovesumpe, der før dannede kystlinjer, nu ødelagt for at gøre plads til landbrug og akvakultur. Gendannelse af mangrover giver mange fordele: De beskytter de indre områder mod stigende vandstande og storme og sikrer ynglesteder for større fiskebestande og dermed højere fangstmængder. Mangrove-genopbygningsprojekter er nu sat i værk i lande fra Bangladesh til Indonesien, fra Elfenbenskysten til Surinam.
Flodsletter og vandmarker sikrer også naturlig vandopbevaring med jorde, der virker som en svamp ved at opsuge vandmængder for siden småt at give dem fra sig igen over tid. Dette er muligvis ikke populært blandt de landmænd, der havde udset disse jorder til dyrkning, men her vil kompensationer med offentlige midler så nogenlunde kunne holde dem skadesløse.
Flydende huse er en ny idé, der er ved at fænge an fra Holland til Sydøstasien. Huse bygges på flydende platforme i stedet for fundamenter, men forankret til hav- eller flodbunden. Der findes allerede en bred vifte af visse moderne design, og projekter er i gang fra Lagos til Londons Docklands.
Hvad bliver det næste?
Det bæredygtige udviklingsmål nummer seks fra FN omhandler sikring af rent vand og sanitet for alle inden 2030. Men som Farr fra WaterAid bemærker, vil nogle lande ikke kunne indfri målet før om århundreder, hvis det nuværende tempo i fremskridtene fortsætter. Verdens regeringer skal mødes i FN-regi denne sommer og diskutere den videre proces.
Ifølge James Famiglietti, medforfatter til Nasa Grace-undersøgelsen, har nogle af de områder, der er mest udsatte, »allerede bevæget sig over på den forkerte side af bæredygtighedspunktet«, i og med at deres grundvandsmagasiner er på vej til hurtigt at blive udtømt – det gælder især den arabiske halvø, det nordkinesiske sletteland, Ogallala-grundvandsmagasinet på USA‘s midtvestlige prærieland, Guarani-grundvangsmagasinet i Sydamerika, det nordvestlige Sahara-system og flere andre regioner.
»Når disse grundvandsmagasiner ikke længere kan levere vand – og nogle af dem som f.eks. den sydlige halvdel af Ogallala kan løbe tør i 2050 – hvor skal vi så producere vores mad og få vores vand fra,« spørger han.
© The Guardian og Information. Oversat af Niels Ivar Larsen
Om vi, hvem vi så end er, er ved at løbe tør for vand, kan jeg ikke vurdere. Vi er næppe Danmark. Men jeg ved, at vi er ved at løbe tør for argumenter for ikke at indføre en global fødselsbegrænsning. I midten af 1920’erne var verdens befolkning 2 mia. Snart runder vi de 8 mia. Dette og dette alene er årsag til alle klodens problemer, klimaproblemerne inklusive.
Det eneste problem med den artikel er, at overskriften er udformet som et spørgsmål. Det er en målbar kendsgerning at vi mennesker forbruger væsentlig mere fersk vand, end kloden kan gendanne.
Overskriften burde stå med flammeskrift:
Vi ER ved at løbe tør for vand.
Jørgen Mollerup. Fødselstallet er faldet drastisk kloden rundt. Befolkningstilvæksten skyldes at alt for mange overlever de første barndoms år, der er for få kvinder, der dør i forbindelse med barsel, og ikke mindst, at alle vi gamle knarke lever uforskammet længe.
Det der vil batte, er en øget dødelighed blandt børn og aflivning af ældre i stedet for pension.
That's fact of life, for at citere en intelligent tåbe.
Peter Knap
Ja, og for få mænd der dør i tvekampe, krige og oversvømmelser, ikke sandt? ;-)
@Lise Lotte
Peter Knap har nu en pointe, selvom han måske skriver ligesom Eminem rapper. Lige ud af posen uden at lægge fingrene imellem.
Pt fødes der to børn, hver gang et menneske dør, og det har ført til en eksplosion i befolkningstallet. Samtidig er overbefolkning af kloden et af de allerstørste politiske tabuer, og i videnskaben regnes det som værende et karriere selvmord at nævne befolkningstallet.
Her er det måske værd at bemærke, at problemer sjældent forsvinder, ved at vi ikke taler om dem. Samtidig kan man regne på, hvad der skal til for at nedbringe befolkningstallet hurtigt nok til at vi kan undgå, at mange kommer til at dø af sult. Selv hvis vi holdt op med at føde børn globalt i morgen, ville vi ikke ved naturligt frafald kunne nå ned på et bæredygtigt befolkningstal i dette århundrede.
Hvis man har oplevet f.eks. kræft tæt på, er det for de fleste mennesker åbenlyst at en kur mod kræft ville være fantastisk. Ift. befolkningstallet ville en kur være en katastrofe. For det enkelte menneske ville en kur være moget positivt, men for menneskeheden ville den være noget negativt. Det kan man kalde et paradoks. Mange af de ting vi opfatter positivt; velfungerende fødevareproduktion, fred, rent vand, lav børnedødelighed, osv. medfører at befolkningstallet stiger. For at nedbringe befolkningstallet kan man "håbe" på krig, hungersnød, pandemier, naturkatastrofer og lignende fæle ting. "Håbe" fordi alternativet kunne være, at vi blev nødt til at nedbringe befolkningstallet via foranstaltninger, vi selv var nødt til at tage stilling til.
Der er ikke noget at sige til at emnet er ekstremt følsomt tabu. Oveni er der så det faktum, at vi i den Vestlige Verden bruger langt flere ressourcer end de lande, hvor befolkningen for alvor eksploderer.
Mon ikke vi stadig kan have lidt tiltro til Hans Rosling og hans forudsigelse på omkring 11 milliarder som plateauet for jordens befolkning?
https://www.youtube.com/watch?v=2LyzBoHo5EI
Morten Balling
Peter Knap forstod vist godt min pointe og min smiley.
Jeg ved godt, hvordan det står til med befolkningstilvæksten. Det har jeg sådan set vidst siden 80'erne. Men jeg kan ikke føde et minus antal børn og jeg nægter at håbe på epedemier eller gå ud og myrde nogen !!
Der er stadig tiltag at gøre, som f.eks at begynde at tage sig af jordens ældre af den simple grund, at befolkningstilvæksten er størst der, hvor det er børnene som tager sig af de gamle. Derfor får befolkningen mange børn. Man kan også begynde at belønne/fremhæve ikke-forældre fremfor at ynke dem og spørge til deres mentale helbred. Man kan også forsøge at dreje folkestemningen imod at fejre hver eneste børnefødsel i de rige lande somom det var kristi genkomst.
Der FINDES tiltag, men de vil være upopulære. Og så er der vel ikke andet at gøre end at gå ned i samlet flok.
Den bedste og formodentlig eneste bæredygtige kur mod overbefolkning er økonomisk vækst: jo mere velstående et land er, jo lavere er antallet af fødte børn pr kvinde. I Vesteuropa er vi under 2 i fødselsrate - dvs. befolkningstilbagegang. Tag den @Randi!
"Cape Town i Sydafrika er et grelt eksempel på, hvad der kan ske, når vandforsyningen bliver truet."
I Cape Town er problemet vist mest at de indførte en ekstremt racistisk version af "affirmative action" som har bevirket, at der er for få kvalificerede ingeniører til at løse opgaverne i forbindelse med vandforsyning.
Morten og Liselotte. Det var blot en markering af, at ideen om de mange børnefødsler i vistnok især i de muslimske lande er en grundløs påstand.
De er et tegn på en beklagelig mangel på almen viden.
Spørgsmålet er ikke om befolkningstallet vil stabilisere sig. Spørgsmålet er hvornår Malthuspunktet nås.
Naturen har igen og igen reguleret bestande. Den skal også nok regulere menneskebestanden før eller siden.
I disse dage udstedes der vandingsforbund rundt om i landet, det er godt, men ikke godt nok.
Da landbruget står for over halvdelen af vandforbruget i disse tider, så må politikerne gøre op med landbrugets særstatus. Det er urimeligt, at landmændene altid henviser til, at de taber penge, hvis politikerne skrider ind over for den måde, de behandler naturen på. Alle andre erhverv er underlagt restriktioner. Derfor kan man sagtens tvinge landbruget til at bruge mindre vand, når den samlede drikkevandsressource er truet
Befolkningstallet steg i en periode eksponentielt, og det gør det delvist stadigvæk, dog med den krølle at vækstraten falder. Det gør den lineært, og FN regner med at vækstraten når ned på nul omkring år 2100. Det gør de så vidt jeg kan se baseret på den lineære funktion for vækstraten, som de ekstrapolerer.
Der er dog også mulighed for at vækstraten både kan stabilisere sig, f.eks. pga. nanomedicin, nyudviklede enzymer som kan reparere telomerer mm., eller at den kan falde drastisk, bla. når vi engang i dette århundrede løber tør for fosfor.
Når man tænker over, hvorfor og for hvad eller hvem skovarealer ryddes til fordel for monokulturer som soya, palmolieplantager m.v., må konsekvensen nødvendigvis være at droppe indtag af kød og andre animalske produkter! Go vegan.
"Da landbruget står for over halvdelen af vandforbruget i disse tider, så må politikerne gøre op med landbrugets særstatus."
Steen,
hvis du foretrækker som modydelse ikke at få noget at spise..... ;-)
Landbruget bruger den mængde vand, der skal til for at fremavle de fødevarer, som vi vil spise. Hvis nu ingen af os ville spise oksekød, ville landbruget sikkert hurtigt finde ud af det, og skære produktionen ned. Men også grøntsager kræver vand. ;-)
I øvrigt er der overhovedet intet problem med tilstrækkelige vandmængder i Danmark.
Landbruget og dyrkning af afgrøder til produktionsenhederne (jf husdyr) finder jo netop ikke kun sted i DK men kommer fra ryddede områder i de relevante områder!
Måske kan vi få Harvey Weinstein til at gå forrest i en kampagne for at gå uden bukser og spare på vandet?
"Snart runder vi de 8 mia. Dette og dette alene er årsag til alle klodens problemer, klimaproblemerne inklusive."
Antallet af mennesker på kloden er i sig selv ikke nok til at skabe de problemer, vi/kloden står overfor; snarere er det måden, vi fordeler og forvalter ressourcerne på, som er den umiddelbare årsag. Naturligvis kan der ikke være et uendeligt antal mennesker på kloden, men hvis det gigantiske overforbrug af ressourcer som sker især visse steder på kloden blev reduceret og en dele-/bytte-økonomisk verdensorden blev udviklet, ville kloden formentligt godt kunne bære at vi var 10 mia. mennesker. Men selvfølgelig virker det umiddelbart enklere (og måske også nemmere?) at agitere for at befolkningstilvæksten blandt mennesker skal bremses (hvilket, såfremt det skete naturligt, naturligvis heller ikke ville være en ringe udvikling), end at arbejde for at der skal ske fundamentale ændringer af den økonomiske verdensorden.
"I øvrigt er der overhovedet intet problem med tilstrækkelige vandmængder i Danmark"
Erik,
Du kan fornægte kendsgerningerne herfra og til dommedag og problemet er ikke den mad som vi selv spiser, men de kolossale mængder der produceres til export. Det kræver, som sagt, over halvdelen af vores vand og grundspejlet lider under det. Det har fatale følger for vores vandløb og søer, med massedød blandt utallige dyrearter til følge.
Din agenda fornemmer jeg tydeligt, sørgelig faktaresistent, men det er da under al kritik, at vi som private borger ikke må vande, mens landbruget, som dyrker over 70% af vores lands samlede arealer, øser over 50% af vores samlede gode danske rene drikkevand, ud over markerne.
Det er ikke småmængder, der er tale om, i Danmark kan over 450.000 ha jord vandes, og i tørkeår, som i år, overstiger vandforbruget til markvanding alle andre former for vandforbrug.
Hvis der skal bruges 10.000 liter vand til et par jeans og 130 liter til en kop kaffe, var det måske en idé, at tage et kig på vores sekundær vandforbrug?
En anden ville være, at vedligeholde infrastruktur (rør og ledninger).
@Bettina
"hvis det gigantiske overforbrug af ressourcer som sker især visse steder på kloden blev reduceret og en dele-/bytte-økonomisk verdensorden blev udviklet, ville kloden formentligt godt kunne bære at vi var 10 mia. mennesker."
Er det noget du tror, eller er det noget du har en troværdig kilde på? Jeg har læst folk påstå at kloden kan bære en befolkning på op til 100 milliarder, og det er helt absurd. Det er korrekt at nogle dele af Verdens befolkning bruger uforholdsmæssigt mange ressourcer ift. resten af kloden, men problemet er at mennesker er meget svære at overtale til at gå ned i levestandard, og at den ikke-vestlige Verden, skeler til vores levestandard som mål. Det er der ikke noget odiøst i. Det ville jeg også gøre, hvis jeg boede i et fattigt land.
De bedste bud på, hvor mange mennesker kloden kan bære med en vestlig levestandard svinger mellem 1-2 milliarder, og det stemmer ret godt overens med mine egne beregninger. Hvis de tal passer er befolkningstallet et altoverskyggende problem, og kilden til stort set alle de andre udfordringer menneskeheden står overfor i dette århundrede.
Min erfaring er iøvrigt at mange af de officielle prognoser er meget optimistiske på mange områder. Folk har det med at sidde i deres egne "kasser" og regne på f.eks. global opvarmning eller biobrændsel, uden at skele ret meget til det de andre regner på. Lægger man alle tallene sammen, har jeg virkeligt svært ved at finde plads til 10 milliarder mennesker.
(Jeg er halvgammel, så når jeg skriver som jeg gør, er det ikke fordi jeg gerne bare vil af med nogle af de gamle ;)
Det handler også om de frø som bliver benyttet. En fransk hippi, Fra det varmeste sudfrankrig besluttede for mange år siden ikke at vande mere. Ifølge ham, ændres generne i planterne gennem deres frø, som så tager det med til næste generation.
Her efter 20 år sælger han udelukkende frø som kan klare de værste hedebølger. Folk kommer fra nær og fjern for at se hvordan det foregår.
En kvinde har gjort det samme de sidste 10 år med majs og hvede. Det virkede glimrende, da en landmand prøvede. De købte majsfrøs planter visnede. De høstede med egne frø fra årelang plantehøst strutter med majs.
Er frøvirksomhederne medskurke? De har kun få varianter, som ikke er skabt under hårde vilkår, og lokale.
Her er et link til de to landmænd . https://youtu.be/uxfYSThgj30https://youtu.be/uxfYSThgj30R
"Din agenda fornemmer jeg tydeligt"
Steen,
og hvad er så min agenda, hvis jeg må få en forklaring?
Morten Balling, jeg forstår ikke hvad dit ærinde egentligt er. Som jeg skrev forudsætter en klode med plads til 10 mia mennesker en helt anden økonomisk verdensorden end den gældende, og så nytter det ikke meget at du foretager sammenligninger hvor den ganske afsporede vestlige standard (som i høj grad betegner og faciliterer den gældende, økonomiske verdensorden) lægges til grund. Min pointe var i øvrigt også at det er afgørende at vi sammen skaber/nærer paradigmeskifter, som får gjort op med den globale idealisering af vestlig levevis.
Jeg bør nok præcisere min påstand om tilstrækkelige vandmængder i Danmark.
http://www.geus.dk/media/15331/vg05_maengder2.jpg
Figuren i ovenstående link viser, hvor meget vand der forbruges i forhold til, hvad man kan "tillade sig". Den viser, at det er omkring de største befolkningskoncentrationer, at der indvindes mest grundvand, og altså ikke der, hvor man finder de største landbrugsarealer.
At enheden er millimeter, skyldes, at man kan sammenligne den med den nedbør, der falder.
Selvfølgelig viser figuren et GENERELT billede. Der kan være større eller mindre årstidsvariationer, og her er grundvandsdannelsen altid størst i vinterhalvåret. Og der kan være tørkeperioder lige som i denne sommer. Men set over et længere tidsperspektiv, falder der rigeligt med regn i Danmark.
Det reelle problem ligger altså ikke i mængden af vand, men i kvaliteten, og her har jeg desværre haft ret, da jeg for 15 år siden i en diskussion hævdede, at pesticidforureningen af grundvandet kun ville stige fremover, og at man derfor kunne blive nødt til at rense alt drikkevand med aktivt kul.
Men nu handlede artiklen jo ikke om Danmark, men om hele verden. Desværre siger mine læsererfaringer, at Informations debattører har en tendens til at tale verdens problemer ned til danske forhold.
Selvfølgelig kan vi ikke bare lade som ingenting, men vores problemer er stadig intet i forhold til de problemer, man slås med i mange andre dele af verden!
@Bettina
Mit "ærinde" var bare at pointere at, som med så meget andet, så eksisterer der idéer til, hvordan vi kan udnytte ressourcerne bedre, og hvordan vi kan fordele dem mere retfærdigt, men hvis mennesker ikke bredt er interesseret i at realisere disse idéer, så er de bare idéer.
Bla. Donella Meadows begyndte allerede i 1960'erne at tale om problematikkerne, og viste også, hvordan f.eks. søgen efter negative feedback loops vha. systemteori, kunne være med til at finde løsninger. Viden om at vi i vesten bruger mange flere ressourcer end resten af Verden går endnu længere tilbage. Romklubben var i 1960 rimeligt skarpe i spyttet, og folk som Bartlett og Hubbert påpegede for mange år siden at man ikke kan beregne levetiden på en given ressource uden at inddrage det eksponentielt stigende forbrug. På trods af det benytter man stadig nulvækst i stort set alle beregninger, og det kan kun være mod bedre vidende.
Det er helt åbenlyst at økologisk bæredygtighed og økonomisk bæredygtighed stritter i to forskellige retninger, og alligevel hører man tit politikere og økonomer sige at uden vækst, har vi ikke "råd" til at løse problemerne. Det burde ellers være ret nemt at forstå, at hvis størstedelen af klodens befolkning kommer til at dø af sult, så betyder aktiekurserne mindre. Og dog. Mange af dem som bekymrer sig om aktiekurserne ved godt at når der for alvor går ild i toilettet i 2030 til 2050, så er de døde af alderdom. Som jeg hørte en af dem sige: "Fuck vores efterkommere Morten. Husk at leve dit eget liv".
Alligevel sker der meget lidt rent praktisk. Jeg ser ingen som helst tegn på at mennesker er ved at blive klogere på en måde som resulterer i handling. Det er åbenlyst at vi efterhånden bredt har accepteret rigtigheden i, at f.eks. den globale opvarmning er menneskeskabt, og at det er et væsentligt problem. Alligevel udleder vi stadig mere og mere CO2.
De fleste mennesker vil også gerne have at vi passer bedre på naturen, og sågar begynder at behandle dyr ordentligt. Så køber de bla. økologiske varer i supermarkedet, men økologiske varer har kun lidt at gøre med en reel økologisk bæredygtighed. Ingen pesticider er en god ide, og i og med at vi snart løber tør for fosfor, er det også smart at begynde at tænke i at gøde med møg. Til gengæld er det ikke særligt rationelt at være imod GMO, med de udfordringer vi står overfor, og f.eks. må en økologisk landmand godt benytte møg som gødning, selvom det kommer fra en ikke-økologisk nabogård.
Bla. pga. disse faktorer synes jeg det ser ud til at dit udsagn om at kloden kan bære 10 mia. mennesker er ret utopisk, hvor smuk tanken end måtte være.
@Bettina
En ting mere, som måske mangler i det jeg skrev: Det ser i høj grad ud til at økonomi ligger i vores DNA. Ingen kan med rette tvivle på evolution længere, og f.eks. Game Theory viser at det teoretisk optimale for en population er at den overordnet arbejder sammen, men også at den fungerer endnu bedre, hvis nogle få snyder på vægten, med risiko for straf fra den store gruppe, hvis det opdages. Dét minder utroligt meget om den måde mennesker i dag i praksis omgås på.
Derudover er der hele den filosofiske debat om fri vilje, som alle andre end filosofer skyer som ilden, formentlig fordi konsensus er at fri vilje er en illusion. I bedste fald erstattes den hidtige tanke om at Universet er deterministisk styret af at der nu pga. kvantemekanikken kan tilsættes en sjat tilfældighed til systemet. Sammenholder man det med Game Theory, og det evolutionært udviklede ønske om at føre sine egne gener videre for enhver pris, så er det ikke så underligt, det der foregår.
Nogle plejer her at modsige mine argumenter og påstå at mennesket er nået så langt i sit udvikling, at vi nu ved bedre og er i stand til at ændre på tingene, hvis vi vil. Show me! De overser mine argumenter, og selvom jeg håber de har ret, så har jeg virkeligt svært ved at se deres kontraargumenter. Som Prot sagde i filmen K-Pax, så er Jorden formentlig en Class BA-3 planet. Early stage of evolution. Future uncertain ;)
"Jens Winther
04. juli, 2018 - 15:06
Den bedste og formodentlig eneste bæredygtige kur mod overbefolkning er økonomisk vækst: jo mere velstående et land er, jo lavere er antallet af fødte børn pr kvinde. I Vesteuropa er vi under 2 i fødselsrate - dvs. befolkningstilbagegang. Tag den @Randi!"
S'gerne jens - når muldlaget er udpint, fosforen er væk, antarktis smeltet, metangassen fri og livsnødvendige ressourscer er væk eller kun betalbare for de få, er problemet med overbefolkning hokus pokus fili hankat : helt væk!
Det er ikke ligemeget hvilken og hvor meget vækst. Den må indregnes i planetens cirkulære regnskab.
Hej morten, kunne du uddybe følgende? : "Game Theory viser at det teoretisk optimale for en population er at den overordnet arbejder sammen, men også at den fungerer endnu bedre, hvis nogle få snyder på vægten, med risiko for straf fra den store gruppe, hvis det opdages."
"Derudover er der hele den filosofiske debat om fri vilje, som alle andre end filosofer skyer som ilden, formentlig fordi konsensus er at fri vilje er en illusion. I bedste fald erstattes den hidtige tanke om at Universet er deterministisk styret af at der nu pga. kvantemekanikken kan tilsættes en sjat tilfældighed til systemet."
Tanken er, at vi interagerer med et evigt kvantemulighedsfelt, som aktiveres af energi. Som er determineret af det hidtidige evolutionsforløb, af hvad der så at sige er i bagagen. Hvilket betyder, at vi udfra universelle grundprincipper om årsag/virkning får stadig mere viden og dermed kan tage stadig mere kvalificerede valg.
"Sammenholder man det med Game Theory, og det evolutionært udviklede ønske om at føre sine egne gener videre for enhver pris, så er det ikke så underligt, det der foregår."
Et grundprincip er, meget logisk synes jeg, at man gør sit bedste ud fra sin præmis, for at beskytte sit ansvarsområde. Når den individuelle og kollektive bevidsthed udvides tilstrækkeligt til at facilitere forståelsen, at alt er forbundet, og at det er, hvad jesus' ord 'hvad du gør mod de mindste af mine, gør du mod mig (og dermed dig selv og dine kære)' betød, vil den nødvendige samarbejdsevne kunne udvikles. Det er i sin vorden, men menneskeheden har i al sin ubevidsthed lavet så meget lort i lagkagen, at den efterhånden stinker ret meget.
Hvordan beregnes planetens bæreevne? Det har vi tidligere talt om, men det kan da ikke være helt umuligt med et tilnærmelsesvis kvalificeret estimat på input/output?
Sus, dit link virker ikke?
For lige at vende tilbage til opgaven med rent drikkevand, så er det evident at der i Grønland hver dag løber milliarder af liter drikkevand ud i fjordene/havet !!! Vand der ubehandlet er renere end vand fra grundvands- og sømagasiner de fleste andre steder på Jorden.
Ligesom med olieressourcerne andre steder i Verden, så bør Grønland snarest erkende sin styrke her og begynde at opsamle og sælge ud af denne meget værdifulde ressource, på en måde hvor de erkender at ressourcerne ikke er ubegrænsede. Men de næste godt hundrede år, burde være leveringssikre. At bruge vandet til at løfte Grønland ud af rollen som bistandsmodtager, under jeg dem hjertens gerne; og så kan rovdriften på den stakkels Polar-Reje ophøre. Om Grønland så kan administrere sin enorme indtægt på Vandet, må tiden vise. Måske ender de som de absurde Oligarker og Regimer rundt omkring, med et vanvittigt overherskerdømme der har 'slaver' til at udføre alt almindeligt arbejde. Kender man lidt til de Politiske forhold i Grønland, så har de herskermentaliteten i sig, hvor de beder andre Nationaliteter om at forsvinde fra Grønland, hvis disse ikke kan lide 'lugten i bageriet'.
...
Iøvrigt er det herligt at følge denne lange streng, som er endt i sporet om det Globale Befolkningstal. De åbenlyst lærde kæmper for deres synspunkter, med et stort gran humor og det er befriende at være vidne til.
At strengen så er blevet så lang, at mit indlæg nok ikke læses, må jeg leve med. I det mindste fik jeg lidt luft, på vegne af det Grønland jeg elsker.
Børge,
din ide lyder jo meget god, men tænk på, hvor meget vand der så skulle eksporteres. Hvis du sammenligner det med olie, som også fragtes over meget store afstande, så er vandforbruget pr. person langt, langt større.
Boerge, ideen er jo ikke helt ny. Paa en top cocktail bar I New York kan man sagtens blive tilbudt "Greenland Ice" !
Er Vand-Tankskibene blot store nok, og vandet rent nok, så er eksportomkostningerne og vandpriserne ikke noget at tale om.
Men måske bliver der 'skibstraffikpropper' især på den Grønlandske Vestkyst, lidt ligesom i Persergolfen med olien.
I det mindste så er forureningskilderne minimale. Ved et grundstøt - eller kollideret - Vandtankskib er det blot lidt motorbrændstof der skal inddæmmes. Måske ligger et af problemerne netop dér: Det er Grønland og Rederierne der vil tjene på projektet, og ikke en masse tantenervøse oliebrookere, samt aktionærer.
Det ligger lige til højrebenet for Mærsk at gå ind i projektet, endda uden boreudstyr. Der skal blot etableres kolosalhavne og opsamlingstanke i land og kun en overkommelig miljøproblematik forudses.
@Børge Neiiendam, det mest logiske forekommer at transportere "vandet" som store afsprængte isbjerge, som trækkes af slæbebåde til deres destination. Hvis isbjergene er store er afsmeltningen undervejs ikke et problem. Man sparer tankskibe, optøning i Grønland, tank- og havneanlæg i Grønland osv. Mærsk er næppe interesseret - det foretagende har ikke længere nogen entreprenant leder.