Læsetid: 14 min.

Hvorfor elsker alle at hade svenskerne?

Svenskerne kan få det værste frem i folk. De er ekstreme, men de tror, at de er normale. Og så tror de på den svenske drøm. Netop derfor kommer de måske til at klare integrationen bedre end danskerne. Information tegner et portræt af den svenske mentalitet op til valget i september
Forestillingen om, at en idyllisk facade dækker over et svensk nationalt selvbedrag, har ifølge kulturredaktør på Dagens Nyheter, Björn Wiman, en stærk historisk forankring.

Forestillingen om, at en idyllisk facade dækker over et svensk nationalt selvbedrag, har ifølge kulturredaktør på Dagens Nyheter, Björn Wiman, en stærk historisk forankring.

Peter Nygaard Christensen

4. august 2018

Sverige bliver opfattet som utopien, hvor dystopia lurer lige om hjørnet. Det ekstreme og idealistiske land, som har indbygget sin egen undergang i sig. Tag blot flygtningekrisen i 2015, hvor Sveriges åbne hjerters politik resulterede i, at landet modtog det største antal flygtninge i Europa.

I intet andet land ville en statslig tv-station bringe en programserie om det typisk svenske med titlen Världens modernaste land. Og få andre lande har gennem tiden pådraget sig andres trang til at afsløre idyllen som en falsk maske.

»Sverige er altid blevet udpeget enten som den dygtigste elev i klassen eller som skrækeksemplet,« siger kulturredaktør på Dagens Nyheter, Björn Wiman.

Forestillingen om, at en idyllisk facade dækker over et nationalt selvbedrag, har ifølge kulturredaktøren en stærk historisk forankring, men opererer i dag med nye eksempler og har fået større gennemslagskraft efter udbredelsen af sociale medier.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en gratis måned og få:
  • Alle artikler på information.dk
  • Annoncefrit information.dk
  • E-avis mandag til lørdag
  • Medlemsfordele
0,-
Første måned/herefter 200 kr/md. Abonnementet er fortløbende.
Prøv nu

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Kim Folke Knudsen
  • Anders Graae
  • Ervin Lazar
  • Eva Schwanenflügel
  • Steffen Gliese
  • Bjarne Bisgaard Jensen
  • David Zennaro
Kim Folke Knudsen, Anders Graae, Ervin Lazar, Eva Schwanenflügel, Steffen Gliese, Bjarne Bisgaard Jensen og David Zennaro anbefalede denne artikel

Kommentarer

Steffen Gliese

Ja, og det var jo her, at Danmark passede bedre til os, fordi vores politiske system ikke indebar et enormt bureaukrati, men derimod foregik i øjenhøjde med borgeren igennem uformelle og flade magtstrukturer.
Derfor kunne vi også - inden Fogh - afbalancere forholdet fornuft og videnskabelige teorier; men ideen om velfærdssamfundets rolle som frisætter for enhver igennem uafhængighed af forpligtende relationer, har vi tilfælles, og det er trist, at 20 års misregimente har undergravet dette til fordel for en tilbagevenden til en nyfeudalisme.

Kim Folke Knudsen, Marie Varmark Mortensen, lars søgaard-jensen, Bjarne Bisgaard Jensen, Ervin Lazar og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Og så skal man lade være med at kalde Sverige ekstremt - eller tvivle på, at også indvandrerne efter tid vil antage de svenske værdier. De er jo ikke heller i Sverige meget gamle, i hvert fald ikke i deres realisering som velfærdsstat. Alle har skullet og er blevet overbeviste over tid.
Det er en virkelig dejlig reportage, der på befriende vis minder os danskere om, hvad vi selv har at kæmpe for, og hvilke spor der stadig gemmer sig under det mudder, der nu for tiden dækker landet.

Kim Folke Knudsen, Anders Graae, lars søgaard-jensen, Eva Schwanenflügel, Troels Brøgger, Tino Rozzo og Mogens Holme anbefalede denne kommentar
Christian De Thurah

Selv om overskriften nok ikke er bogstaveligt ment, er den efter min mening udtryk for en kliché uden hold i virkeligheden. Det er tvært imod mit indtryk, at danskerne holder meget af svenskerne (og vice versa), men det betyder jo ikke, at der ikke kan være divergenser i vores opfattelse af tingene, eller at vi ikke kan kritisere hinanden, som man kan kritisere et excentrisk familiemedlem, en kær, men lidt skør onkel.
Had, det skal man vist et stykke tilbage i historien for at finde.

Jacob Fisker, Kim Folke Knudsen, Henrik Forsberg, Jesper Sano Højdal, Mette Møhl, Morten Kirketerp Sørensen, Jørgen Larsen, lars søgaard-jensen, Flemming Berger, Anders Reinholdt, Bjarne Bisgaard Jensen, Rikke Nielsen, Nette Skov, Eva Schwanenflügel, Dennis Iversen, Troels Brøgger, Bo Carlsen, John Andersen, Torben K L Jensen, Steffen Gliese, Kristen Carsten Munk og jens peter hansen anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Christian De Thurah, jeg er sikker på, at velfærdsstatens modstandere hader Sverige, der jo reelt forstår at have is i maven, velvidende at problemer som regel finder en løsning med tiden (eller bliver accepterede som tingenes tilstand i lyset af andre, mere akutte udfordringer).

Hvorfor skal svenskerne altid skille sig ud fra resten af Norden, og dermed både historisk og i nutiden, modarbejde et tættere forhold og fællesskab med hinanden, det er spørgsmålet!?

Christian Lucas

Det ved jeg søreme ikke...jeg er glad for svenskerne. Jeg synes det er noget politikere og medie folk har gang i...ikke mennesker jeg kender.

Kim Folke Knudsen, Henrik Forsberg, Maj-Britt Kent Hansen, Mette Møhl, David Joelsen, Anders Reinholdt, Christian Mondrup, Rikke Nielsen, Nette Skov, John Andersen, Birgit Luxhøj, Eva Schwanenflügel, Arne Lund, Steffen Gliese, Troels Brøgger, Tino Rozzo, Katrine Damm og Kristen Carsten Munk anbefalede denne kommentar

Der er åbenbart forskel på, hvor meget vi elsker svenskerne. I københavnsområdet, som forekommer at være en de-facto svensk provins, ælsker man tilsyneladende den totalitære svenske oppe-fra-og-ned stat, mens du skal lede længe i Jylland, før du finder en pensioneret lærerinde, der bryder sig om Sverige og den svenske model. Mig forekommer Sverige at være en opdateret version af Nordkorea. Hvad vi skal ønske for svenskerne bortset fra en eller snarere fem Grundtvig' er og hundredvis af Kresten Kold'er ... ved jeg ikke rigtig. En syngende lussing, en rigtig huskekage må blive mit fromme ønske for svenskerne, plus selvfølgelig at Skåne-landene beslutter sig for at træde ud af nationalfællesskabet.

"Hvorfor elsker alle at hade svenskerne?"
Alle?!
Hold mig udenfor. Jeg kender (selvfølgelig) ikke alle svenskere, men dem, jeg kender, holder jeg uendeligt meget af.
Den slags generaliseringer er forstyrrende for en seriøs diskussion.
PS: Stor ros for en i øvrigt gennemarbejdet, oplysende og interessant artikel.

Kim Folke Knudsen, Maj-Britt Kent Hansen, Mette Møhl, Anders Graae, Hans Larsen, Anders Reinholdt, Bjarne Bisgaard Jensen, Rikke Nielsen, Katrine Damm, Kristen Carsten Munk, Henning Kjær, Eva Schwanenflügel og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Troels Brøgger

»Det er, som om Sverige kollektivt skal skamme sig over, at vi er så idealistiske og naive, og tog imod så mange flygtninge. At det skulle være en stor fejl. Jeg synes, vi skal være stolte. Det er ikke Sverige, der har brudt konventioner og ikke lever op til vores internationale ansvar. Det er andre lande, som har nægtet at løfte deres.«
Jeg kunne ikke være mere enig. Og det er IKKE fordi jeg mener at hele den sydlige halvkugles indbyggere skal flytte til norden.

Kim Folke Knudsen, Hans Larsen, Anders Reinholdt, Bjarne Bisgaard Jensen, Christian Mondrup, Mogens Holme, Katrine Damm, Kristen Carsten Munk, Eva Schwanenflügel og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Troels Brøgger

Jeg går ikke ind for multikulturalisme. Jeg går ind for menneskelig ansvarlighed.

Rikke Nielsen, Nette Skov og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar

Der er åbenbart forskel på, hvor meget vi elsker svenskerne. I københavnsområdet, som forekommer at være en de-facto svensk provins, ælsker man tilsyneladende den totalitære svenske oppe-fra-og-ned stat, mens du skal lede længe i Jylland, før du finder en pensioneret lærerinde, der bryder sig om Sverige og den svenske model. Mig forekommer Sverige at være en opdateret version af Nordkorea. Hvad vi skal ønske for svenskerne bortset fra en eller snarere fem Grundtvig' er og hundredvis af Kresten Kold'er ... ved jeg ikke rigtig. En syngende lussing, en rigtig huskekage må blive mit fromme ønske for svenskerne, plus selvfølgelig at Skåne-landene beslutter sig for at træde ud af nationalfællesskabet.

"Alle"? Spar på fraserne. Jeg er sq ikke "alle!, og jeg har intet imod svenskerne, men anser dem og deres politikere generelt for at være mere tænksomme, mindre stupide end de fleste af de hjemlige.
Jeg tvivler på hvor mange af Inf's læsere, der hører hjemme under "alle". Kan journalisten ikke være lidt mere præcis, og mindre Ekstrablads-agtig?

Kim Folke Knudsen, Maj-Britt Kent Hansen, Mette Møhl, Tino Rozzo, Hans Larsen, Bo Carlsen, Bjarne Bisgaard Jensen, Lars Løfgren, Steffen Gliese, Eva Schwanenflügel, John Andersen og Kristen Carsten Munk anbefalede denne kommentar

Det er nok lidt af en misforståelse, at tale om et decideret had til Sverige. Folk er generelt langt mest lidenskabelige, når det gælder samfundsindretningen i deres eget land, mens man er mere tolerante overfor, at andre lande indretter sig på en anden måde. Men dette gælder vel at mærke kun, hvis de andre landes forhold ikke, i påfaldende grad, påvirker éns eget land.

I relationen til Sverige, er der to forhold, der har haft betydning. Dels er spørgsmålet om flygtninge og indvandring jo i sin natur grænseoverskridende, og derfor har forholdende i nabolandene en praktisk betydning. Men det er det andet forhold, der nok især har haft betydning for, at der i Danmark er blevet oparbejdet en del tilsyneladende modvilje mod Sverige. Og det skyldes, at det i mange år var god tone blandt en del danske debattører, at slå danskerne i hovedet med Sverige som forbillede. At vi burde gøre lige som svenskerne, med åbne grænser, restriktiv regulering af adfærd, holdninger og ytringer, samt autoritære ligestillingstiltag mm.. Når fortalerne for den slags tager udgangspunkt i Sverige, kommer modstanderne naturligvis også til at gøre det. Det der ligner et had mod Sverige, er altså langt nærmere en modvilje mod udbredelsen af politisk korrekthed i Danmark.

Noget andet der gør sig gældende, er den skævhed at vores hovedstad ligger i et fjernt hjørne af landet, klinet op af Sverige. Som jyde er det svært at forstå, hvorfor Sverige har skullet fylde så meget i dansk debat.

Steffen Gliese

Peter Jensen, der er ikke noget restriktivt i at beskytte de svage og undertrykte imod mobning og andre angreb, det er sådan set, hvad vi forventer af et demokratisk retssamfund. Der er intet autoritært ved at sikre ligestilling, det er autoritært at sikre den stærkes fortrinsstilling.

christian christensen

Hvad er "Sverige" overhovedet for noget? Der vanskeligt at få hold på. Skånelandene, Härjedalen , Jämtland og Bohus Len er erobret fra Danmark - Norge. I Småland er der næsten ikke andet end skove og søer (+ Vimmerby) og højere oppe mod nord bor der samer. Det svenske kongehus er fransk, og sproget er nærmest beslægtet med tysk. Det meste af landets ældre historie er mere eller mindre en afskrift af Saxo, og på museerne og slottene kan man fortrinsvis se krigsbytte erobret fra Danmark. Det eneste originale svenske er et gammelt muggent skib, som meget betegnende sank efter 10 minutter. Eksisterer Sverige egentlig?

Hvorfor skal jyderne nu skæres over en kam? Jeg har intet imod svenskere som samlet gruppe ligesom jeg heller ikke har noget imod andre folkeslag. Der er altid røvhuller allevegne, men jeg tror bestemt ikke at der er flere i Sverige end andre steder - tværtimod. Der er derimod nogle østdanskere her på tråden, der er meget hurtige til at dømme andre.

Steffen Gliese

Jeg holder meget af jyder, især nordjyder, der ikke er så optaget af at konkurrere mod "dem fra Djævleøen", hvilket er en betegnelse, jeg aldrig har forstået eller set berettigelsen i.

Nike Forsander Lorentsen

Steen Piper. Din tankegang likner da mest en version af en Nord-Koreansk. Lidt pipende, måske.

Maj-Britt Kent Hansen

CITB »Zlatan er en ikonisk figur, der skriver sig ind i rækken af lignede karakterer i svensk kulturhistorie,« siger Björn Wiman fra Dagens Nyheter.
Her finder man blandt andet »odalbonden«, som optræder i Erik Gustaf Geijers digt fra 1811. En mand, som accepterede at give gud og kongen, hvad der retfærdigvist var deres, men som insisterede på, at resten var hans – og ikke opfattede sig selv som et offer for kollektivet, men som én, der havde en nyttig kontrakt med fællesskabet.CITS

I 1973 var jeg oppe i digtet Odalbonden til studentereksamen. Det sagdes for Sverige at have samme betydning som Oehlenschlägers Guldhornene for Danmark. Husker min skuffelse, da jeg trak det digt (havde håbet på noget modernistisk), men ellers har jeg altid godt kunnet lide Sverige, svenskere og deres traditioner, så overskriften på artiklen er også i mit tilfælde helt ved siden af.

Idiotisk overskrift. Kan lige nu kun komme i tanke om én gruppe mennesker, som jeg ikke kan fordrage. Avisernes redaktører. So-o fake.

Kim Folke Knudsen

Hvorfor elsker alle at hade svenskerne ? Det gør jeg ikke. Jeg holder meget af Sverige og svenskerne og elsker at opholde mig på ferie i landet. Dansk modsætningsjournalistik skab en kunstig konflikt og dyrk den i uendelighed ( er godt for klik, omtale, og marketing ).

1. Vi danskere er ligeså forskellige som " Vi svenskere " broderfolket. Derfor vil præferencerne for nabolandet være ligeså mangfoldige.

2. Vi svenskere hvad mon de mener om os på den vestlige side af Øresund ? Hvem stiller spørgsmålet ?

Indtil nu har Sverige været et eksempel til efterfølgelse på en velfungerende velfærdsstat. Et Folkhem har været eksemplet på en velfærdsstat. Sverige har imodsætning til Danmark ikke haft en decideret skattenægterbevægelse: Fremskridtspartiet, men der er også i Sverige en folkelig modstand mod for meget stat og for lidt frihed. Jeg erindrer Astrid Lindgren for det satiriske eventyr om Pomperipossa i Monismanien (1976), en humoristisk protest mod, at forfatteren angiveligt havde en trækprocent i skat på 102%.

Sverige har imodsætning til Danmark gennem årtier været et indvandringsland. Ti tusinder af finner bor i Sverige. Der er mange borgere med rødder fra de baltiske stater, Indvandring fra Balkan landene og nu på det seneste har Sverige taget sin meget store del af flygtningestrømmen fra år 2015.

Danske politikere beskylder det svenske samfund for ikke at ville tale om integrationsproblemer for at skabe en politisk korrekthed. Til dem se svensk TV. Det passer ikke, men diskussionen er en kende mere nuanceret end den danske populisme: Hvor den danske modsætningsjournalistik til DF´s fryd og gamme dyrker de og vi mentaliteten. En ægte dansker er ikke i tvivl om, i hvilken kategori han og hun befinder sig i " Vi " og " De " kategorierne.

" Vi " og " De " perspektivet tjener det formål at stivne den danske selvbevidsthed af og kridte den nationale bane op mod for for meget fremmed indflydelse. Men " Vi " og " De " perspektivet er ødelæggende for integrationen. Integration skabes af samvirke og erkendelse af fælles udfordringer ikke af at grave etniske grøfter og udpege specielle grupper som syndebukke.

Hvorfor denne forskellige tilgang i Sverige og i Danmark. Er Sverige nu med Sveriges Demokraternes forventede store fremgang nu omsider ved at vende sig mod det danske perspektiv " Vi " og " De " eller vil Sverige tackle deres udsatte sociale områder på en anden måde end her i Danmark ?

Jeg tror at historiens gang spiller en meget stor rolle i denne forskel. Danmark har før 1945 hele tiden befundet sig i en situation, hvor landene omkring Danmark kunne være en trussel mod Danmarks eksistens. I Perioden 1848-1945 var det Tyskland som truede vores suverænitet. I middelalderen var Danmark Norge i permanent krig med Sverige fra midten af 1500 tallet og indtil 1721 med den store nordiske krigs afslutning. I 1807 blev vores smukke hovedstad mål for et engelsk terrorbombardement med det formål at få udleveret landets stolthed vores flåde til englænderne. Så sent som i år 1813 var Danmark Norge og Sverige på kant med hinanden. Den danske historie har handlet om overlevelsen som etnisk og national enhed.

Efter den 2 Verdenskrigs afslutning blev DK trukket ind i NATO og dernæst trukket ind i EU. NATO medlemsskabet blev set som en nødvendighed en forsikring mod en gentagelse af en 9 April 1940. EU medlemsskabet var ikke båret frem af en overbevisende folkelig opbakning. Danmark er nærmest blevet trukket ind i globaliseringen og internationaliseringen. Jeg tror, at det er her den egentlige årsag ligger til den store folkelige skepsis og modvilje mod EU og mod indvandring og flygtninge siden år 2000 af. Danske politikere har forsømt at forholde sig aktivt til denne historie og komme med bud på, hvorfor de støttede EU projektet og tilsluttede det globale økonomiske samarbejde præget af frihandel.

I Sverige er historien anderledes. Sverige formåede at holde sig " neutralt " under den 2. Verdenskrig, dog ikke uden at det gav dybe ridser i forholdet til Norge i forbindelse med transittrafik af tyske tropper gennem Sverige. Sverige var landet der åbnede dørene for de danske Jøder og dermed muliggjorde en redning af de danske jøder fra den visse udryddelse.

Efter krigens afslutning bevarede Sverige sin neutralitet og indgik ikke i NATO. Sverige kom også senere med i EU end Danmark. Sverige havde allerede i 1960´erne massiv praktisk erfaring med at optage borgere fra andre nationer. Til gengæld har både Danmark og Sverige oplevet at den nyeste indvandring fra Mellemøsten har givet grå hår og meget store udfordringer med borgere, der bliver afhængig af offentlig forsørgelse livet ud og som lever i isolerede samfund uden kontakt til det danske og svenske omgivende samfund.

Jeg vil ønske, at vi stiller spørgsmålet, hvad kan Danmark lære af svensk integrationspolitik og hvad kan Sverige lære af dansk integrationspolitik. Fremfor at hage sig fast i modsætninger bør vi kigge på vores fælles erfaringer med integration og udveksle viden om de løsninger, som virker i praksis.

Vi kunne starte med at sætte os et lille men vigtigt symbolsk mål. Afskaf den meningsløse grænsekontrol mellem Danmark og Sverige og indled et samarbejde med myndighederne om, hvorledes vi i fællesskab håndterer kriminalitet og illegal indvandring. For os der bor i Øst Danmark har svensk TV og svensk kultur været en fast positiv og underholdende del af vores oplevelser. Vi forstår hinanden svenskerne og danskerne. Når den sproglige barriere er så lav så må det være oplagt at styrke båndene til et af vores nordiske broderfolk svenskerne.

Kim Folke Knudsen

Steffen Gliese kl 08:39 Den første kommentar og en fin pointe eller skal vi sige sandhed.

Danmark var indtil systemskiftet år 2001 et land, hvor flertallet bakkede op om en velfærdsidealisme. Idealismen var båret op af det pragmatiske og nære samarbejde om løsninger, som Steffen så fint beskriver. Det blev ødelagt at New Public Management. Noget tyder på, at vi nu har fået mere frø af ugræs ind over hegnet. En presse som dyrker konflikter og modsætninger for at skabe kommercielle overskrifter og indtjening. Jo mere bloddryppende og ophidset jo bedre. Journalistisk degeneration vil jeg kalde det. Var der nogen der sagde import af kommerciel sensationsjournalistik fra USA ? Den journalistik der nu har skabt Donald Trump som symbolet på den nye kommercielt skabte hersker.

Herhjemme blev New Public Management ledsaget af mistillidsregimente mod den offentlige sektor og dens ansatte, målevanvid ud over alle grænser og afstand mellem kunstige politikere, som talte i spindoktor overskrifter i stedet for at være en del af folket. Vi skal tilbage til de idealer, som gennemsyrede Danmark og Velfærdsstaten i dens velmagtsdage. Det er der nøglen ligger gemt til at forny Velfærdsstaten i respekt for de gode danske demokratiske traditioner.

Kynisme, politikerlede, syndebukke, og nationalistisk selvsving fører os ingen vegne. Vi skal tilbage til de værdier, som vi skabte med Velfærdsstaten værdier der var båret frem af dialog og fællesskab plads til forskellighed, men ingen var helt glemt på perronen og ladt alene tilbage.

Tak til Steffen Gliese for den meget væsentlige kommentar.