Irak er løbet tør for vand, og der er ingen løsning i sigte

Nogle af de selvsamme irakiske brigader, der generobrede Mosul fra Islamisk Stat for præcis et år siden i Iraks nordlige sunniområder, er nu udstationeret i det sydlige Irak for slå ned på shiamuslimske demonstranter, der protesterer mod mangel på vand og elektricitet.

»De skyder på os. De udfører masseanholdelser. De censurerer os. Hvor er omverdenens fordømmelse af den irakiske regering,« spørger Abbas Allaq, en irakisk IT-mand fra Basra, Information over telefonen.

Når irakerne i øjeblikket drejer på vandhanen i den sydlige del af landet, kommer der enten en grumset væske ud af hanerne, eller også kommer der ingenting overhovedet.

Temperaturerne i Irak er nogle af de varmeste på hele kloden. Termometeret kan komme over de 50 grader om sommeren. Sidste år var temperaturen i det sydlige Irak det højeste, der officielt er blevet målt på den østlige halvkugle. 

»Vi protesterer, fordi vi rådner i varmen. Folk får jo alle mulige hud- og maveproblemer, og vi har ikke engang mulighed for distrahere os selv, for der er hverken elektricitet, internet, fjernsyn eller job,« siger maleren Ahmed Kazim over telefonen fra byen Amarah.

Sommerprotester er blevet en vane i Irak. I 15 år i træk har irakerne protesteret mod mangel på vand, elektricitet og basale serviceydelser. Men siden 2015 har protestbølgerne været langt mere hyppige og voldsomme, og specielt i år har vreden mod regeringen været ude af kontrol.

»Hvis regeringen ikke kan sikre vand, som jo er en menneskeret, så kan den jo i bund og grund intet sikre for sine borgere,« siger Ahmed Kazim.

De seneste protester kommer efter et parlamentsvalg i maj måned, som blev afholdt i kølvandet på afslutningen af krigen mod Islamisk Stat. Mange i og uden for Irak udtrykte optimisme over, at landet stemte imod sekteriske politikere, der har splittet landet siden invasionen.

Men Iraks politiske elite har endnu ikke formået at danne en regering to måneder efter valget, og irakernes tålmodighed er nu opbrugt. Mange føler, at de lider i hverdagen, mens politikerne strides om ministerier, poster og mere indflydelse.

»Irakerne har ofret deres liv i krigen. Irakerne har været tålmodige på grund af krigen. Irakerne har givet politikerne en chance, fordi vi stod over for en fjende. Men krigen sluttede for mere end et år siden, og politikerne skændes stadig om magten. Nu eksploderer folk mod hele systemet,« siger Karrar al-Zaidi, advokat fra Sadr City i Bagdad.

Under de igangværende protester er ingen af de shiaislamistiske partier blevet skånet. Samtlige partier, bevægelser, og organisationer har fået et eller flere af deres kontorer brændt ned.

Vrede demonstranter har plyndret regeringsbygninger, stormet lufthavnen i den hellige by Najaf og forsøgt at storme de store oliefelter i Rumeila og Zubair, inden de blev slået tilbage af politistyrker.

»Folk gør den slags af ren afmagt. Intet fungerer i det her land. Der er virkelig intet, ikke engang håb længere,« siger Ahmed Kazim, maleren fra Amarah.

Kugler, masseanholdelser og censur

Den irakiske premierminister Haider al-Abadi forsøgte i mandags at lægge en dæmper på protesterne ved at annoncere en række tiltag, der skal adressere demonstranternes krav. Et af tiltagene hedder, at den irakiske regering øjeblikkeligt vil allokere 2,9 milliarder dollars til forbedring af serviceydelser i Basra, hvor protesterne er størst.

Premierministerens løfter er imidlertid faldet for døve øre. Ingen i Irak tror på ham. Siden den amerikanskledede invasion i 2003 har irakiske politikere på skift lovet at forbedre infrastrukturen, skabe job og øge levestandarden uden at levere resultater.

»Ingen vil lytte på regeringen længere. Derfor står vi faktisk lige nu over for et rent kaos, hvor de unge bare ønsker at smadre systemet. Intet er helligt længere,« siger Karrar al-Zaidi, advokaten fra Sadr City i Bagdad.

For at få kontrol over situationen har den irakiske regering angiveligt anvendt ’heltene fra Mosul’ – de amerikansk-trænede irakiske specialstyrker – til at slå ned på protesterne. Mindst otte mennesker er blevet dræbt, og mere end 30 meldes såret.

Flere irakere fra byerne Basra, Amarah og Karbala siger til Information, at der i øjeblikket foretages vilkårlige anholdelser under selve demonstrationerne og razziaer i ly af natten, hvor folk, som menes at stå bag protesterne, arresteres.

»Det er virkelig en beskidt affære i øjeblikket. Mange bliver indenfor af frygt for at være på det forkerte sted på det forkerte tidspunkt,« siger digteren Alwaleed Khalid til Information over Whatsapp.

Han undrer sig over tavsheden fra de internationale menneskerettighedsorganisationer som Human Rights Watch og Amnesty International, som ti dage efter de blodige protester begyndte endnu ikke har udsendt nogen pressemeddelser. 

Den irakiske regering har flere gange over den seneste uge lukket ned for al nettrafik i flere provinser. Et indgreb som menes at koste samfundet 40 millioner dollars om dagen i tabte indtægter.

Afbrydelsen af internettet har imidlertid fået nogle irakiske journalister til at tænke kreativt. I de områder, der grænser op til Iran og Kuwait, har nogle anvendt kuwaitiske og iranske simkort for at få et overblik over, hvad der foregår i deres land.

»Det er dyrt og besværligt, men nogle gør, hvad de kan for at oploade billeder og videoer af, hvad der rent faktisk foregår på gaden,« siger Haider al-Gharrawi, freelancefotograf fra byen Amarah, som grænser op til Iran.

I et forsøg på at kontrollere, hvad der kommer ud om protesterne, har regeringen angiveligt også udstedt en arrestordre på mere end 50 irakiske journalister. Det melder flere irakiske medier om, herunder Shafaaq.

Journalister på landjorden kan dog ikke bekræfte, om arrestordren er blevet implementeret, men de fortæller om stigende intimidering fra sikkerhedsstyrkernes side.

»Jeg kan på nuværende tidspunkt ikke bekræfte, om den arrestordre er trådt i kraft, eller om den virkelig er ægte, men regeringen forsøger helt sikkert at intimidere os,« siger freelancefotografen Haider Gharrawi.

»Irak kan ikke løse sine egne problemer«

En lavtrangerende officer i de irakiske specialstyrker, som ønsker at være anonym, fordi han ikke er autoriseret til at tale med medier, siger til Information, at protesterne vil dø ud i de kommende dage.

»Det er bare en flok uopdragne unge, der hærger landet. Der kommer styr på dem inden længe,« siger officeren.

Flere Irak-analytikere udtrykker også pessimisme på vegne af demonstranterne.

Nogle tror, at protestbevægelsen vil blive bremset i de kommende dage og uger, enten ved hjælp af gammeldags undertrykkelse eller ved at forskellige irakiske politiske aktører, stammer, militser og religiøse institutioner sammen griber ind over for den unge befolkning.

»Men selvom protestbevægelsen i sidste ende pacificeres som tidligere, er der strukturelle socioøkonomiske og miljømæssige udfordringer, som ikke længere kan løses med løfter, der ikke overholdes,« skriver Irak-ekspert Randa Slim i en analyse for tænketanken Middle East Institute.

Den danske Irak-forsker Henrik Andersen fra Roskilde Universitet, som har tilbragt flere år i Irak, er mere forsigtig. Han mener, det er for tidligt at sige, om protesterne vil blive ’pacificeret’.

»Jeg synes, vi skal fastholde fokus på, at irakernes problemer er reelle. Det store problem lige nu er, at de udfordringer, Irak står over for, er så kolossale efter flere års krigsførelse, ineffektiv ledelse og korruption, at de mange tiltag, som premierministeren forsøger at implementere, blegner som symptombehandling, set fra demonstranternes synspunkt,« siger Henrik Andersen.

Premierminister Haider al-Abadi er over årene blevet anset som den rette mand for Irak grundet sin evne til at balancere mellem Iraks sekteriske og til tider kompromisløse kræfter. Et syn som Henrik Andersen deler.

»Abadi og hans politiske allierede ønsker at opbygge infrastruktur, der kan skabe elektricitet og kanalisere vand. Men han kan simpelthen ikke følge med. Folk er, efter så mange år uden resultater, med rette blevet utålmodige,« siger han.

Premierminister Haider al-Abadi arvede en dysfunktionel og korrupt stat fra sin forgænger Nouri al-Maliki. En stat der i hvert fald siden invasionen – men også før – havde forsømt kerneydelser som vand og elektricitet.

»Iraks socioøkonomiske og miljømæssige udfordringer kan kun løses via regionale og internationale aftaler om vandressourcer,« siger Henrik Andersen.

Kaveh Madani, vandekspert der arbejder med vandressourcer og miljø i Mellemøsten ved Imperial College i London, siger, at urolighederne grundet vandmangel kun er begyndelsen. Han spår en dyster fremtid for Irak.

»Der er jo dybest set ingen officielle planer for, hvordan man løser vandmanglen i Irak,« siger Madani.

Ifølge Madani skyldes Iraks vandproblemer en voksende efterspørgsel på vand, nedslidning af infrastruktur, elendig regeringsførelse, klimaforandringer, opførelse af tyrkiske dæmninger på floderne Eufrat og Tigris nordpå samt ødelæggelse af miljøet efter flere års konflikter.

»Man kan sagtens fikse Iraks infrastruktur, økonomi, politiske system over tid, men ikke nødvendigvis økosystemet. Disse ødelæggelser vil vare i generationer, og en del af dem er uoprettelige,« fastslår Madani.