Israel på vej til at lovfæste adskillelsespolitik. Apartheidlignende, lyder det fra den israelske opposition

JERUSALEM – Israel er i politisk oprør over en kontroversiel kommende lov, som kan bane vej for segregerede enklaver forbeholdt jødiske beboere.

Lovforslaget, som kritikere har fordømt som ensbetydende med Israels »undergang som demokratisk stat«, ventes vedtaget senere på måneden.

Den har været længe undervejs – ja, israelske politikere har i over fem år skændtes om de enkelte bestemmelser i en lov, der vil få en forfatningslignende status (Israel har ikke en nedskreven forfatning, red.).

Lovforslaget, som Israels regeringsparti, Likud, står bag, vil gøre det muligt for den israelske stat at »bemyndige et lokalsamfund, der består af mennesker af samme tro og nationalitet for at opretholde dette lokalsamfunds eksklusive særpræg«.

I sin aktuelle formulering vil den nye lov også åbne op for, at jødisk religiøs lov vil kunne implementeres i visse sammenhænge og annullere arabisk som et af Israels officielle sprog.

»I det israelske demokrati vil vi fortsat beskytte både individets og gruppens rettigheder – det garanterer vi. Men flertallet har også rettigheder, og flertallet bestemmer,« sagde Israels premierminister, Benjamin Netanyahu, i sidste uge.

’Apartheidlignende’

Lovforslaget kan blive sat til afstemning allerede i denne uge, selv om der endnu ikke er opnået enighed blandt et flertal om flere af de endelige formuleringer.

Israelske oppositionspolitikere har draget sammenligninger mellem den nye lov og det sydafrikanske apartheidregime, og flere tusinde israelere protesterede lørdag imod den i Tel Aviv.

Israel opfatter sig selv som både en demokratisk og en jødisk stat og insisterer på, at dets retssystem også sikrer rettighederne for de arabere og andre minoriteter, som udgør over en femtedel af befolkningen.

I lovforslaget fastslås imidlertid, at »Israel er det jødiske folks nationalstat« – en passus, som vil indskrive og grundfæste landets jødiske nationale og religiøse karakter i loven.

»Vores største bekymring er, at denne lov vil ændre statens natur og ændre balancen i Israel som nationstat,« siger Amir Fuchs, leder af programmet til forsvar for nationale værdier på Israels demokratiinstitut.

»Man kan godt have en nationalstat og forblive et demokrati, så længe der ikke sker diskrimination,« siger Fuchs.

»Men at give staten lov til at skabe boligkvarterer eller landsbyer, der adskiller sig på grundlag af race eller religion eller nationalitet, er en skandale.«

Formålet med loven, hævder han, er »at ændre balancen, så Israel bliver mere nationalstat, dvs. i højere grad en jødisk stat og mindre grad et demokrati. Der er ingen anden måde at udlægge det her på. Og her ligger det største problem.«

Skarpt genmæle

Netanyahu har i skarpe vendinger taget til genmæle mod hjemlige og internationale kritikere, deriblandt EU’s udsending, den italienske diplomat Emanuele Giaufret, efter at han havde rapporteret til EU, at han vurderer lovforslaget som diskriminerende.

Israels rigsadvokat og præsident (der kun har en symbolsk rolle) er begge imod dele af lovforslaget.

Præsidenten, Reuven Rivlin, har udtalt, at det vil skade det jødiske folk over hele verden og »kunne blive brugt som et våben imod os af vores fjender«. Segregationsklausulen vil nemlig også kunne bruges til at tillade byer, der udelukker jøder af mellemøstlig oprindelse – der historisk i nogen grad er blevet marginaliseret – eller sågar homoseksuelle.

Parlamentarikeren Miki Zohar fra statsministerens Likud-parti siger herom:

»Desværre har præsident Rivlin mistet fatningen« og »glemt sit dna«.

Mange israelske kvarterer og byer er i dag allerede de facto adskilt med beboerskarer, der er altovervejende jødiske eller arabiske. Mange steder er det svært for en araber at flytte ind, selv om segregering ikke er lovligt.

’Maskefald’

I den venstreliberale avis, Haaretz, bemærker Mordechai Kremnitzer fra det juridiske fakultet ved det hebraiske universitet i Jerusalem, at den nye lov vil betyde et »maskefald, der vil blotte det ultranationalistiske Israels ansigt i alt dets hæslighed«.

Debatten om den nye lov har også skabt splittelser i det jødiske samfund. Blandt andet frygter de mere liberale amerikanske jødiske grupper for, at loven vil fortrinsbehandle ortodokse grupper over andre trosgrupper.

Rabbiner Rick Jacobs, formand for Union for Reform Judaism, kalder den nye lov for en alvorlig trussel mod israelsk demokrati og vurderer, at den vil skade »den skrøbelige balance mellem det jødiske flertal og det arabiske mindretal og give den ultraortodokse jødedom en forrang på bekostning af den mere pluralistiske verdensjødedoms flertal.«

Daniel Sokatch, administrerende direktør for New Israel Fund, som støtter borgerrettighedsgrupper i Israel, betegner den nye lov som »tribalisme af den værste slags«.

© The Guardian og Information

Oversat af Niels Ivar Larsen