Læsetid: 5 min.

Kampen for klimaet uge 30: Ekstremt vejr hærger i store dele af verden

Japan, Laos og alverdens tørre skovområder lider under naturkatastrofer og skovbrande, mens resten af verden lider under hedebølger. Samtidig er der positivt nyt fra Verdensbanken, og Kina fortsætter sin internationale klimakamp
Japanere køler fødderne under den voldsomme hedebølge i landet.

Japanere køler fødderne under den voldsomme hedebølge i landet.

Lee Jin-man

28. juli 2018

Hvis du vil modtage et overblik over ugens gode og dårlige nyheder for klimaet, kan du få ’Kampen for klimaet’ leveret direkte til din indbakke hver fredag. Tilmeld dig nyhedsbrevet her.

Verdensbanken langt over målsætning for klimafinansiering

For nylig afslørede Verdensbanken, at deres mål for såkaldte co-benefits inden for klimafinansiering er indfriet – og mere til.

Co-benefits vil her sige tiltag, som ikke kun reducerer drivhusgasudledning, men også har en anden fordel. Det kan for eksempel være en mere stabil energiforsyning som resultat af flere energikilder, eller det kan være nye arbejdspladser. I deres Climate Change Action Plan 2016-2020 annoncerede Verdensbanken i 2016 en målsætning om, at 28 procent af deres investeringer i klimarelaterede projekter i 2020 skulle have co-benefits. Allerede nu er 32,1 procent nået.

Samtidig annoncerede Verdensbanken, at de det forgangne regnskabsår har finansieret klimarelaterede projekter i ulande for 20,5 milliarder dollar (130 milliarder kroner). 49 procent af denne finansiering går til projekter, der hjælper udsatte lande med at tilpasse sig klimaændringerne.

Finansiering fra internationale organisationer og fra ilande er en vigtig del af Parisaftalen, som blandt andet slog fast, at ilande skal finansiere ulandes grønne omstilling med 100 milliarder dollar om året. Det er ikke et mål, man er tæt på at nå. Alle lande har indleveret klimamålsætninger til FN, og de fleste ulande har i deres målsætninger både ubetingede og betingede mål. De betingede mål kræver finansiering udefra, og det er her, at Verdensbankens klimafinansiering kommer ind i billedet.

BRIKS-topmøde fokuserer på klimaet

De fem lande i den såkaldte BRIKS-gruppe, Brasilien, Rusland, Indien, Kina og Sydafrika, holder i øjeblikket deres tiende topmøde i Johannesburg i Sydafrika, hvor klimaændringer er på dagsordenen. De fem lande, som er blandt verdens største økonomier, og hvis befolkninger tilsammen udgør mere end 40 procent af verdens befolkning, har alle underskrevet Parisaftalen.

Kinas præsident, Xi Jinping, er citeret for på topmødet at have sagt, at »vi skal sikre harmoni mellem mennesket og naturen og opfordre det internationale samfund til helt at implementere Parisaftalen«. Dermed fortsætter Kina med at være foregangsland i international klimapolitik, efter at den amerikanske præsident, Donald Trump, i 2017 annoncerede sin plan om at forlade Parisaftalen.

At BRIKS-gruppen har klimaændringer på dagsordenen, er særligt positivt, fordi ikke alle lande i gruppen markerer sig i international klimapolitik. For eksempel blev Rusland ved COP22 tildelt Colossal Fossil-prisen, som af Climate Action Network hvert år uddeles til konferencens største klimasynder. Rusland fik prisen, fordi de nægtede at ratificere Parisaftalen.

Diskussionerne på BRIKS-topmødet kommer som optakt til COP24, som skal afholdes i Katowice i Polen til december. Forud for det store klimatopmøde har Kina også mødtes med EU og snakket ambitioner om samarbejde, og EU og Japan har forhandlet en frihandelsaftale med ambitioner om samarbejde inden for bæredygtig energi.

Baltimore retsforfølger olie- og gasselskaber

Byen Baltimore i den amerikanske stat, Maryland, anlagde fredag sag imod 26 olie- og gasselskaber, meddeler Reuters. Selskaberne inkluderer ExxonMobil, Shell, Chevron og BP.

Selskaberne anklages af Baltimore for klimaændringer skabt af drivhusgasudledning. Mere specifikt er selskaberne ifølge Baltimore ansvarlige for stigninger i havniveau og skal derfor betale erstatning. Desuden anklages selskaberne for at have medvirket til dannelsen af de to såkaldte 1000-årsstorme, som har ramt Baltimore inden for de sidste tre år. En 1000-årsstorm er en storm med en styrke, der normalt kun ses én gang hvert tusinde år. Erstatningsbeløbet er ikke specificeret.

Baltimore har en af USA’s vigtigste havne og en 96 kilometer lang kystlinje, så byen er specielt sårbar over for stigninger i havniveau.

Anklagen fra Baltimore blev indgivet kun en enkelt dag, efter at byen New York fik et lignende sagsanlæg afvist af New Yorks sydlige distriktsdomstol. Afvisningen blev begrundet med udenrigspolitiske hensyn. Dog udtalte Seth Stein, talsmand for New York’s borgmester, at sagen vil blive anket.

Tidligere har flere byer i Californien forsøgt sig med sagsanlæg imod olie- og gasselskaber, men har ikke haft succes.

HSBC og Standard Chartered investerer i store kulkraftværker

Selv om den nye miljøpolitik, som HSBC fremlagde i april, blev rost af medierne for at være grøn og progressiv, har banken sammen med Standard Chartered besluttet at finansiere kulkraftværker i Sydøstasien. De to banker er blevet enige om at finansiere seks kulkraftværker i Vietnam, Indonesien og Bangladesh.

Ifølge en rapport fra klimaorganisationen Global Witness vil de seks kraftværkers årlige CO2-udledning på 44,93 millioner ton kunne konkurrere med den samlede CO2-udledning af et hvilket som helst af de 130 lande i verden, der udleder mindst CO2. Samtidig vil kraftværkerne opbruge 14 procent af verdens tilladte CO2-udledninger i henhold til Paris-aftalen fra COP21.

Da HSBC’s nye miljøpolitik blev offentliggjort i april, blev den ellers set som et stop for kul- og olieinvesteringer. Men netop Vietnam, Indonesien og Bangladesh var undtagelser – HSBC stoppede altså kun kulinvesteringer i resten af verden.

HSBC’s bæredygtighedschef udtalte i april, at »vi bliver nødt til at anerkende behovet for hurtigt at reducere udledninger for at nå målet, der blev fastlagt i Parisaftalen i 2015«.

Banken forklarer de nye investeringer med, at de pågældende lande ikke har noget rimeligt alternativ til kulkraft.

19 andre banker har stoppet investeringer i kulkraft uden undtagelser.

Høje temperaturer og ekstremt vejr hærger kloden over

Det er nemt at forbinde høje temperaturer og ekstreme vejrbegivenheder med global opvarmning. Men som Michael Wehner, forsker ved University of California Berkeley, udtalte til Slate, er det ikke klimaændringer, der oversvømmer huset, men klimaændringer, der ændrer risikoen for, at huset bliver oversvømmet.

Den analogi kan overføres til det ekstreme vejr, der i øjeblikket hærger i hele verden. Lige som Japan var ved at komme sig over den »værste oversvømmelseskatastrofe i 35 år«, blev landet ramt af hedebølge. Mere end 80 japanere er den seneste uge døde af hedeslag, og mere end 20.000 er blevet indlagt. Mandag nåede temperaturen 41,1 grader i byen Kumagaya, den varmeste temperaturmåling i Japan nogensinde.

I Laos ødelagde lynoversvømmelser mandag en dæmning, hvilket førte til ekstreme oversvømmelser. Indtil videre er 26 lig fundet, mens flere hundrede endnu er savnet, og 6.600 har mistet deres hjem. Oversvømmelserne er også nået til nabolandet, Cambodia, hvor tusinder af mennesker er blevet evakueret.

Skovbrande har i et par uger hærget i usædvanligt omfang i Europa og Nordamerika, men mandag blev det særligt alvorligt. I Grækenland kredsede skovbrandene sig ind om Athen, og flere landsbyer i udkanten af den græske hovedstad måtte evakueres. Der er indtil videre meldinger om mindst 85 døde, mens op til 40 endnu er savnet. Den græske premierminister, Alexis Tsipras, har erklæret tre dages landesorg.

Kortet viser maksimumtemperaturer på globalt plan torsdag den 5. juli. Især i Nordeuropa, i det østlige USA, i Sibirien og i Nordafrika er der tale om markante afvigelser fra normaltemperaturen for området. Kilde: Climate Reanalyzer
Læs også
En tragisk ironi er, at jo flere af samfundets midler, vi bruger på at beskytte os mod skovbrande, oversvømmelser og andre effekter af klimaændringer, desto mindre bliver der tilovers til at forebygge, at klimaændringerne eskalerer
Læs også
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • odd bjertnes
  • Eva Schwanenflügel
  • Trond Meiring
odd bjertnes, Eva Schwanenflügel og Trond Meiring anbefalede denne artikel

Kommentarer

Philip B. Johnsen

“Baltimore retsforfølger olie- og gasselskaber
Byen Baltimore i den amerikanske stat, Maryland, anlagde fredag sag imod 26 olie- og gasselskaber, meddeler Reuters. Selskaberne inkluderer ExxonMobil, Shell, Chevron og BP.

Selskaberne anklages af Baltimore for klimaændringer skabt af drivhusgasudledning.”

Byen Baltimore og *New York City der har rejst en ligende sag, burde overveje at retsforfølge Danmark og folketinget.

"Det er afgørende for regeringen, at vi gør alt, hvad vi overhovedet kan for at understøtte, at Danmark fortsat er et førende olie- og gasland."
Citat Klimaminister Lars Christian Lilleholt.

"Der bør ikke være begrænsninger for, hvor meget olie og gas, der må pumpes op af den danske undergrund på trods af den nye klimaaftales målsætning om at holde den globale opvarmning »et godt stykke under to grader«.
Citat Klimaminister Lars Christian Lilleholt

Det mener et bredt politisk flertal i Folketinget, som dermed bakker op om Energi, Forsynings- og Klimaminister Lars Christian Lilleholt (V)."
Link: https://www.dr.dk/nyheder/penge/minister-danmark-skal-vaere-et-foerende-...

Fra link:
"Exxon Mobile, BP, Shell, Chevron, Total og Maersk bidrager flittigt til, at man på universiteter herhjemme forsker i at få mere olie og gas op af jorden.

"Videnskab.dk har søgt aktindsigt i universiteternes private bevillinger, hvoraf det fremgår, at danske universiteter har modtaget mindst 275 millioner kroner af olieindustrien fra 2009 til 2014.

Størstedelen af midlerne går til at forske i, hvordan man hiver endnu mere olie og gas på af de eksisterende olie- og gaslommer. En tiårig bevilling på godt en milliard finansierer et Center for Olie og Gas på Danmarks Tekniske Universitet med samme formål.

Udviklingen i olieforskningen kan forekomme mærkelig, når man ved, at klimaforskning viser, at man for at begrænse temperaturstigningen på Jorden til 2 grader må lade allerede kendte olie og gasforekomster blive i jorden.

»Det er fuldstændig absurd at lede efter ny olie, når vi ved, vi ikke må brænde det af af hensyn til klimaet. Det er på alle måder den forkerte vej at gå.«

siger ph.d.-studerende Emil Urhammer, som forsker i bæredygtig omstilling ved Aalborg Universitet i København, til Videnskab.dk."
https://videnskab.dk/kultur-samfund/fuldstaendig-absurd-industrien-betal...

*“New York City sues Shell, ExxonMobil and other oil companies over climate change.”

Link: https://www.washingtonpost.com/news/energy-environment/wp/2018/01/10/new...

Hvordan afvikler vi atomkraftværkerne efter endt tjeneste uden at tage en del af jordens overflade ud af spil, Arne ?

Martin Sørensen

problemet handler om vækst. på en klode med definitive resurser. Derfor er det naivt og tro at vi kan. skifte alt vores energi ud med vedvarende energi uden at vi begynder og kikke på vores forbrug.

koden heder en cirkulær økonomi frem for. det ubæredyitige. samfund vi lever i nu. der basalt handler om at forbruge alle resurser på kortest tænkeligt tid. mens vi totalskader vores verden i processen.

et opgør med finansverden er essentiel for at vi kan få en grøn udvikling. penge kan ikke fortsætte med at blive dannet som gæld som der kræver et evigt voksende forbrug, for at kunne følge med..

Derfor bør denne debat handle om at vores samfunds model har en indbygget systemfejl.