Tilbage i midten af 1990’erne lod Tjekkiets nuværende præsident, Milos Zeman, bestemt ikke til at være begejstret for Kina. Dem, der var villige til at profitere på at knytte bånd til den asiatiske magt, sagde han hånligt, var »klar til at blive opereret, så de kunne blive skævøjer«.
Nu er hans indstilling tydeligvis en anden, og i en af de mest bemærkelsesværdige politiske kovendinger er Milos Zeman blandt de politikere i Europa, som er villig til at omfavne Kina tættest. For mange kritikere er Tjekkiet blevet et eksempel på, at kinesiske penge i stadig større grad former EU-politikeres holdninger.
Kort efter 73-årige Zeman blev præsident i 2013, udpegede han en økonomisk rådgiver i skikkelse af kineseren Ye Jianming, der angiveligt havde tætte bånd til det kinesiske militær og den kinesiske stat. Han var også chef for det kinesiske energiselskab CEFC, der – samtidig med, at Ye Jianming rådgav præsidenten – gik på storindkøb i Tjekkiet og annoncerede investeringer i hoteller, bryggerier, et luftfartsselskab, en finansinstitution og et fodboldhold.
Forbindelserne mellem Prag og Beijing blev styrket. Zeman begyndte at beskrive Kinas præsident, Xi Jinping, som sin »unge ven« og udtrykte sin »taknemmelighed« over folkerepublikkens investeringslyst. Kina kom med løfter om investeringer i milliardklassen, og i modsat retning af investeringsstrømmen flød tjekkisk politisk velvillighed over for Beijing.
Før Milos Zeman var Tjekkiet – med arven efter Vaclav Havel, den tidligere dissident og senere præsident – et af de mest kritiske lande i Europa over for menneskerettighedssituationen i Kina. Nu er kritikken forstummet, og Zeman har på kinesisk stats-tv sagt, at Kina kan være en rollemodel og lære Tjekkiet, hvordan man »stabiliserer samfundet«.
Han har ovenikøbet undskyldt det nu forhenværende dårlige forhold mellem Tjekkiet og Kina som et resultat af tidligere tjekkiske regeringers »underdanige indstilling over for USA og EU«, og han har udpeget Xi Jinping som en allieret i kampen for »national selvstændighed« fra EU’s bureaukratiske lænker.
Med den linje overraskede det derfor ikke, at en begejstret Xi Jinping var en af de første udenlandske ledere, der i begyndelsen af året lykønskede Zeman med at være blevet genvalgt som præsident. Nu skulle de to landes partnerskab løftes op på et »endnu højere niveau«, erklærede Xi.
En betydelig udfordring
Situationen i Tjekkiet har været med til at intensivere en europæisk nervøsitet over, at Kina bruger sin enorme økonomiske muskel til at udøve politisk indflydelse i Europa og er med til at så splid og uenighed i EU. Lande i EU, som har modtaget store investeringer fra Kina, har ved flere lejligheder blokeret for et fælles europæisk forsvar for liberale værdier, menneskerettigheder og international lov.
Ifølge Mercator Institute, en uafhængig tænketank med fokus på Kina, så har »Kinas kommunistparti på det seneste udvidet sin indsats for at udøve indflydelse på Europas politiske og økonomiske elite« med det formål at promovere sine autoritære idealer.
»Denne udvikling udgør en betydelig udfordring for liberale demokratier, såvel som europæiske værdier og interesser,« lyder det i en rapport fra Mercator Institute, Authoritarian Advance: Responding to China’s growing political influence in Europe.
Rapportens forfattere påpeger, at Beijings indsats får langt mindre opmærksomhed end Ruslands forsøg på at påvirke den demokratiske proces i Europa og USA til trods for, at »Kina står til at blive en større langsigtet udfordring« for Europa, ikke mindst på grund af landets økonomiske styrke.
»Kinas voksende indflydelse er for farlig for Europa til, at den kan ignoreres,« advarer forfatterne bag rapporten.
En ny æra
Ifølge professor Anne-Marie Brady, der specialiserer sig i kinesisk propaganda ved University of Canterbury, er Kinas »forsøg på at påvirke udlandet gået i turbogear«, siden præsident Xi Jinping kom til magten i 2012.
I flere vestlige lande er man begyndt at fokusere på truslen. I Australien har premierminister Malcolm Turnbull reageret på »foruroligende rapporter om kinesisk indflydelse« på det politiske system. I Washington har den amerikanske kongres afholdt høringer, hvor forsøg fra den kinesiske regerings side på at udøve politisk indflydelse blev udlagt som »en alvorlig udfordring for USA og ligesindede allierede«.
I Tyskland har efterretningstjenesten advaret om »et bredt forsøg på at infiltrere regionale parlamenter, ministerier og forvaltninger« fra kinesisk side. Og selv i Tjekkiet har efterretningstjenesten beskrevet, hvordan der er blevet skruet op for »intensiteten og aggressionen« i Kinas forsøg på at påvirke tjekkisk politik.
Advarslerne kommer samtidig med, at præsident Xi Jinping har annonceret sin ambition om at påbegynde »en ny æra«, hvor »Kina bevæger sig tættere på at blive midtpunkt« i verden.
Xi Jinping mener, at den kinesiske autoritære udviklingsmodel nu skal sælges som en alternativ styreform til det vestlige liberale demokrati. Desuden vil kommunistpartiet blokere for kritik og forsøg på at underminere partiets greb om magten i Kina og opbygge støtte til det, som Beijing beskriver som kinesiske kerneinteresser, såsom kontrollen med det omstridte Sydkinesiske Hav eller undertrykkelsen af tibetanske selvstændighedsønsker.
Et splittet EU
Beijing lader til at have omfattende succes med sit forehavende. Ved at øge sin økonomiske tilstedeværelse i specielt de sydlige og østlige dele af EU har Kina formået at skabe uenighed i EU og forhindre en fælles europæisk linje på områder, som kineserne lægger betydelig vægt på.
Eksempelvis har Ungarn og Grækenland, som begge har modtaget kæmpe kinesiske investeringer de seneste år, i 2016 blokeret for en fælles og hård europæisk kritik af Kinas aggressive fremfærd i territoriale stridigheder i Det Sydkinesiske Hav.
I marts 2017 undergravede Ungarn europæisk konsensus ved at nægte at underskrive en fælles kritik af Kinas tortur og fængsling af menneskerettighedsadvokater. Og i juni sidste år blokerede Grækenland for en EU-fordømmelse i FN af menneskerettighedssituationen i Kina.
Samtidig er et forslag fra fransk, italiensk og tysk side om at indføre en fælles europæisk screeningproces af udenlandske investeringer i EU, med det formål at dæmme op for kinesiske opkøb af strategisk vigtig infrastruktur, teknologi og ressourcer i Europa, blevet udvandet af lande som Tjekkiet og Grækenland, som netop ikke ønsker, at den kinesiske investeringsstrøm aftager.
’Antikinesisk hysteri’
Mistanken om, at Beijing er ude på at svække og splitte EU er blevet bestyrket, efter at Kina oprettede det såkaldte 16+1 forum, hvor Kina uden om Bruxelles årligt holder møde med 16 østeuropæiske nationer – de fleste er EU-medlemmer – med det formål at styrke økonomisk samarbejde.
Kina forsøger at stå stærkere ved at undgå at stå over for et samlet EU og i stedet håndtere EU-landene individuelt eller i mindre grupper, lyder det fra tænketanken European Council on Foreign Relations.
»Kina er nu tydeligt til stede inde i Europa – ikke kun i form af varer og besøgende, men også gennem investeringer, lån, subregionale grupperinger, diplomati og påvirkning og voksende militære relationer.«
Beijing og de kinesiske statsstyrede medier afviser påstandene om kinesiske forsøg på at påvirke vestlige lande politisk som »antikinesisk hysteri«.
Men nervøsiteten ytres alligevel tydeligt på højeste politiske plan i Europa. Sidste august udtrykte den daværende tyske udenrigsminister, Sigmar Gabriel, ifølge Frankfurter Rundschau bekymring for, at Kina er ved at »udvikle et omfattende system, der ikke er som vores, som ikke er baseret på frihed, demokrati og menneskerettigheder«, og han advarede om, at »hvis vi ikke udvikler en fælles europæisk Kina-strategi, så vil det lykkes Kina at splitte Europa«.
Kina i Europa
Det stadig mere frembrusende og selvsikre Kina påvirker nu Europa mere end omvendt. I en artikelserie beskriver vi, hvordan Kina med sin store økonomiske muskel og voksende politiske vilje forsøger at købe sig til europæisk knowhow, udøver politisk indflydelse i EU, påvirker den europæiske opinion og underminerer de værdier, som Europa står for.
Seneste artikler
Kinas kommunistparti jager sine kritikere i udlandet
1. august 2018Kinas klapjagt på dissidenter er nu global. Selv efter at kinesere er flygtet ud af landet, forsøger kommunistpartiet at undertrykke deres kritiske stemmer gennem pres og tvang. Også Europa og europæiske statsborgere rammesMassive kinesiske opkøb i Europa får europæerne til at ryste
24. juli 2018Kina er på en gevaldig indkøbstur i Europa. På sin vej river kineserne alt fra havne og robotfabrikker til dækproducenter og vindmølleparker ned i kurven. Den oprindelige europæiske begejstring for investeringerne er nu flere steder afløst af nervøsitet
@Martin Gøttske
Jeg ved ikke, om vi skal le eller græde; men det var da til at forudse, at EU's konsensus beslutnigsproces nu og da ville medføre manglende handlekraft.
Men vi har det EU, som vi kan blive enige om - så hvis vi vil noget andet, så må vi jo se at blive enige om dette andet.
Inden vi i øvrigt fordømmer Tjekkiet, Ungarn og Grækenland, så skal vi lige huske på, at vi her i Kongeriget - anført af selveste Københavns Politi & PET - rask væk begik Grundlovsbrud i håb om, at vi kunne sikre os kinesiske ordrer og kapital.
Fint nok at være på vagt overfor mulige forsøg på politisk indflydelse via investeringer, men hvor er disse forsøg?
Jeg ser intet nævnt i artiklen!
Det er vel ikke "antikinesisk hysteri" - det her? ; - )
Kina splitter EU? Well, Kina er blot en af mange. Der er andre interessenter, der har arbejdet på det i mange år, herunder USA, Saudi Arabien, Rusland og for at det skal være løgn UK. Et samlet stærkt EU er simpelthen for stærk en trussel mod interessenterne.
Vi optog østlandene flere tiår for tidligt.
Der er et skisma mellem virksomheder og stater. Virksomheder i EU har sendt arbejdet til Kina for at spare penge. Nu anvendes de sparede penge til investeringer i EU. Når man sælger en virksomhed, så er det som at tisse i bukserne. Det varmer, men kun meget kort.
Hold da helt kæft en gang pis, - da globaliseringen stor liberalismens og amerikanernes navn var der sgu da intet galt med den, men nu da kineserne benytter den så er det pludselig helt forfærdeligt!
Den kinesiske rigdom og udvikling skyldtes de amerikanske dollar milliardærer, som så store økonomiske muligheder i Kina for store lette og korte mia. fortjenester, så udnyttede de dem omgående, - at det så samtidig bragte rigdom og udvikling samtidig til Kina, og som nu er ved at give den økonomiske depeche i hånden på Kina, som verdens største økonomi, så er det sgu da gået helt galt.
Rigtigt - Kina kunne ikke ligesom Baron von Münchhausen der med og på sin hest var havnet i den dybeste mudderpøl, som hesten ikke kunne komme op fra, - men så trak den kære baron sig selv og sin hest op ved at hive sig selv i håret og ind på tør grund.
Hyldesten skal derfor gå til den amerikanske liberalisme og den mange milliardærer, som bringer store økonomiske fortjenester hjem til Amerika - eller nok mest til sig selv i skattely, men det er åbenbart kun noget som en amerikanske liberalisme må dyrke her i verden!?
Tillad mig en ekstra bemærkning til udviklingen som ovenfor beskrevet, - universelt gælder nemlig i globaliserede økonomi - så påvirker det landenes politiske mål og hensigter fra milliardærerne til de politiske ledere overalt, - og ikke kun i Amerika efter deres liberale forståelsesrettigheder i verden..
Vær aldrig bange for paradigmeskifter - det man ser nu er et nødvendigt paradigmeskifte i verdenshandel og dermed den økonomiske politik - fra hardcore kapitalisme hvor profit har førsteprioritet til statskapitalisme eller mere præcist - socialistisk markedsøkonomi - der som 1. prioritet har at bringe mennesker ud af fattigdom,rimelige levevilkår og uddannelse så folk bliver i stand til håndtere det vigtigste og vanskeligste af alt - DEMOKRATI.
At kinesisk statskapitalisme skulle være en hjælpende hånd til europæisk demokrati - det er virkelig sort humor.
Det er noget pladder at sammenligne Kinas opkøb med opkøb, som gjort af private firmaer. Sådan fungerer det ikke.
Mange - som i RIGTIGT mange - firmaer er på vej ud af Kina fordi den kinesiske stats ingen beskyttelse yder i sager om copyright og i det hele taget modarbejder udelandske firmaer. Det er ikke samme rammer, der er i Vesten.
Når investeringerne kommer fra Kina kan du bide spids på at den Kinesiske stat er inde over og godkende det samt bakker den Kinesiske stråmand op.
Hvis du er i tvivl om, hvordan Kina fungerer i udlandet er internettet et godt sted at finde ting - og prøv dog lige at informere jer selv - før i forsvarer en stat, som høster organer fra millioner mhb. på at bruge dem som reservedele til partitoppen.
https://edition.cnn.com/2016/06/23/asia/china-organ-harvesting/index.html
https://www.ft.com/content/409942a4-7f80-11e8-bc55-50daf11b720d
Og så skal man ikke glemme deres overlagte svinske metoder mod menneskerettighedsforkæmpere - som inkluderer tortur...
https://www.youtube.com/watch?v=OwdHyE8Xo3w
https://www.bbc.com/news/world-asia-china-41564841
https://www.ecfr.eu/article/commentary_paying_the_china_price_the_costs_...
Men okay, hvis man er TOTALT ligeglad med menneskerettigheder, almindelig anstændighed, korruption, tortur, "hidden strings" - Så bevares - så støt da op om Kina. Men du skal fandme ikke kalde dig selv for et menneske - for du er et monster.
I en artikel i JP Erhverv i dag (måske online?) kan man læse, at de kinesiske aktier falder og falder, dels på grund af Trumps handelssanktioner via toldtariffer på kinesiske varer solgt til USA. dels på grund af Kinas indenlandske gæld nu er på hele 250 procent af BNP - den indenlandske gæld er kommet i stand derved at en hel masse kommuner og regioner i Kina har lånt en hel masse penge til at bygge stort set alt for, også boliger, som ingen ser ud til at have råd til at bo i! Så hvor lange Kina har penge nok til at gøre det som er beskrevet her i den her artikel er vel et åbent spørgsmål...
Kina betragter sig selv for et herrefolk; i øvrigt på linie med mange andre lande. Tyskland. Mellemøsten. Tyrkiet. Name it. Det, der gør en forskel, er...: Kina har pengene.
Dem, der har pengene.. de bestemmer.
Det er egentligt så enkelt.
Mens vi venter på retfærdighed!
Det ville være rimeligt, hvis journalisten i samme artikel fik inddraget den danske udenrigspolitik i Tibet/Kina problematikken. En politik som sløres af danske handelsintersser. Vi venter stadig på retfærdighed i Tibet-flagsagen, hvor de nederste i hirakiet har stået til ansvar for noget som synes meget mere alvorligt.
Christian De Thurah, 26. juli, 2018 - 17:05
Javist er det sort humor, men hvad så med EU's bestræbelser på at få det korrupte Ukraine med ind i EU's demokratiske institutioner, og ikke nok med de er korrupte lederen efter kuppet mod den valgte præsident er en del af selv mafiaen i Ukraine.
Det var sgu også sort humor de hætteklædte hooligan angreb parlamentet og udråbte sig selv som demokratiske, og bedre blev det ikke med Julia "bloddronningen" Timosjenko, der offentlig ville udrydde alle russisktalende i Østukraine med atombomber, - virkelig et symbol på den såkaldte orange revolution på Majdan pladsen i Kiev.
- Jo EU forstår sgu virkelig hvordan man vurderer "korrupte ledere og hooligans der helt udemokratisk begår statskup" som sande demokrater der passer ind i EU forsamling og EU's værdisæt for demokrati.
- Det er sgu virkelig sort humor!
@Espen Bøgh
Hvornår tror du, at Ukraine er parat til optagelse i EU ??
.... og hvornår er alle https://faktalink.dk/titelliste/tyrk samtidigt parate til at optage Ukraine ??
Tyrkiet ansøgte om fuldt medlemsskab i 1987 .... og hvor lange udsigter har dette medlemsskab mon?
Check selv: https://faktalink.dk/titelliste/tyrk
Det er Pie in the Sky - vi skal være heldige, hvis de 6 resterende Balkan-lande nogensinde bliver optaget i EU.
@Espen Bøgh
Hvornår tror du, at Ukraine er parat til optagelse i EU ??
.... og hvornår er alle eksisterende medlemslande samtidigt parate til at optage Ukraine ??
Tyrkiet ansøgte om fuldt medlemsskab i 1987 .... og hvor lange udsigter har dette medlemsskab mon?
Check selv: https://faktalink.dk/titelliste/tyrk
Det er Pie in the Sky -
vi skal være heldige, hvis de 6 resterende Balkan-lande nogensinde bliver optaget i EU.
Torben Lindegaard, 28. juli, 2018 - 02:18
Når det bliver populært at fløjte den falske melodi igen om sikkerhed(den politiske og militære inddæmning af Rusland, som Amerika ønsker via NATO), og som EU vil udfylde ligesom med de gl. Østeuropæiske lande tilbage i 2002-3 og som var figenbladet for 2 år senere at kalde dem alle for sunde europæiske demokratier, der også var egnede til optagelse i NATO.
Dengang gik EU jo NATO's (Amerikas) ærinde for den amerikanske kommunistpsykose tilbage fra McCarthy tiden i 1950erne, - hvilket var et medløberbedrag af EU's politikere.
I mellemtiden "donerer" EU mange penge til Ukraine - "lokkemad", som også er med til at finansiere indkapslingen af Tjernobyl atomkraftværket - som EU betaler for med skatteborgernes penge, men hvor mange penge der reelt går til korruptionen ved ingen!?
Tyrkiet kommer næppe med i mange år fremover, i hvert fald næppe så længe som Erdogan er enehersker(diktator/tyran) i Tyrkiet - og det til trods for de er medlem af NATO, - det sidste som datidens inddæmning af Rusland politisk og militært
Dertil kommer den religiøse drejning som Erdogan har sat kursen for i Tyrkiets udvikling hen imod en religiøs islamisk stat, og væk fra Kemal Atatürks retning imod en sekulær stat.
Vi ser netop retsvæsnet - tredelingen i en demokratiske stat afskaffet af Erdogan, til fordel for eneherskerens politiske dommere, og sidenhen vil vi sandsynligvis også se retningen anvendt i mere religiøst betonede domme fremover.
Erdogan har jo som vi har set det opildnet til "halshugning" af statsfjender fra statskuppet med ord rettet mod folkemasserne; "Hvis I kræver dødsdomme overfor statsfjenderne" - vil jeg underskrive dem.