Nyhed
Læsetid: 2 min.

Kina slipper dissidentenke fri efter tysk pres

Efter otte år i husarrest har Liu Xia fået lov til at forlade Kina. Tysk pres har været afgørende
Den 57-årige kinesiske digter og kunstner Liu Xia er netop ankommet til Helsinki lufthavn fra Beijing, og er for første gang fri efter otte år i husarrest hjemme i den kinesiske hovedstad.

Den 57-årige kinesiske digter og kunstner Liu Xia er netop ankommet til Helsinki lufthavn fra Beijing, og er for første gang fri efter otte år i husarrest hjemme i den kinesiske hovedstad.

Ritzau Scanpix

Udland
14. juli 2018

På et fotografi taget tirsdag i Helsinki Lufthavn står Liu Xia med et bredt smil og arme, der er løftet i jubel. Den 57-årige kinesiske digter og kunstner har netop forladt flyvemaskinen fra Beijing og er for første gang fri efter otte år i husarrest hjemme i den kinesiske hovedstad.

Hun var aldrig blevet dømt, men blev alligevel holdt indespærret af Kinas kommunistparti. Som hun selv har udtrykt det, så har hendes eneste forbrydelse været at elske sin mand, Kinas mest prominente dissident og modtager af Nobels fredspris, Liu Xiaobo, som døde for et år siden.

Senere tirsdag ankom Liu Xia til sin endelige destination Berlin. Tyskland har – med personligt engagement fra kansler Angela Merkels side – mere end noget andet land netop lagt pres på Beijing for at få Liu Xia løsladt, og sagen ses nu som et tegn på, at det fortsat er muligt at presse den ellers stadig mere selvsikre kinesiske ledelse til indrømmelser på menneskerettighedsområdet.

Liu Xias mand, forfatteren Liu Xiaobo, blev i 2009 idømt 11 års fængsel, da han havde været med til at forfatte Charter 08, en politisk appel om demokratiske reformer. Året efter fik han tildelt Nobels fredspris for sin langvarige, ikkevoldelige kamp for menneskerettigheder.

Det kinesiske regime reagerede vredt på prisen til Liu Xiaobo, og Liu Xia blev prompte sendt i husarrest. Ensomheden i hjemmet tog hårdt på Liu Xia fysisk og psykisk, og når det lykkedes hende at kommunikere med omverdenen, lød hun desperat. »Det er lettere at dø end at leve,« sagde hun til en nær ven.

Da Liu Xiaobo den 13. juli 2017 døde af kræft, blev der skruet op for den internationale indsats for at få Liu Xia ud af Kina. Kansler Merkel, der mere end nogen anden nuværende europæisk leder har haft fokus på menneskerettighedssituationen i Kina, har appelleret direkte til præsident Xi Jinping om at løslade dissidentenken.

»Den tyske regering fortjener ros for sit vedholdende pres og hårde arbejde for at få Liu Xia løsladt,« siger Sophie Richardson, lederen af Kina-afdelingen hos Human Rights Watch, i en udtalelse.

At Beijing gik med til at slippe Liu Xia fri netop nu lader ikke til at være tilfældigt. Kina forsøger at styrke sit politiske forhold til EU – og specielt til Tyskland – for at opnå støtte i sine tiltagende skærmydsler med USA og med udsigten til en handelskrig.

Andre kinesiske aktivister og forfattere udtrykker glæde over Liu Xias løsladelse, men de minder om, at menneskerettighedssituationen er blevet markant forværret i Kina, siden Xi Jinping kom til magten.

»Jeg vil fortsætte med at bede for alle de titusinder af fanger, som forbliver i kinesiske fængsler, hospitaler og hjem. Alle de forsvundne advokater og forfattere er stadig ikke frie,« skrev forfatter Ma Jian på Twitter.

Mens Liu Xia nu er fri, så fortsætter strammerkursen rigtignok i Kina. Samme dag som dissidentenken landede i Berlin, fik den 64-årige demokratiforkæmper Qin Yongmin en dom på 13 år for at »undergrave statsmagten.«

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her