Læsetid: 5 min.

Kurdistans fremtid ligger hos dem, der blev

Kurderne har et flygtningeproblem. I Europa forsøger vi at skræmme flygtninge væk, men i syrisk Kurdistan forsøger de at få dem til at blive. Det fortæller Nina Rasmussen og Hjalte Tin om i deres nye bog, som er skrevet efter flere besøg i området
Kvinder i uniform er for mange i Kurdistan blevet symbolet på et styre, der vil et andet samfund.

Kvinder i uniform er for mange i Kurdistan blevet symbolet på et styre, der vil et andet samfund.

Hjalte Tin

3. juli 2018

»Man fokuserer enormt meget på dem, der kom her op. Men fremtiden ligger hos dem, der blev,« siger Hjalte Tin, som sammen med Nina Rasmussen har skrevet den netop udkomne rejseberetning fra Syrisk Kurdistan af samme navn, Dem Der Blev.

»Det er dem, der er heltene i fortællingen. Og hvis man ser på hele flygtningeproblematikken, er det selvfølgelig den langsigtede løsning, at folk kan blive, hvor de kommer fra,« siger Hjalte Tin. 

De to eventyrere Hjalte Tin og Nina Rasmussen er efterhånden blevet 64 og 75 år gamle. Det begyndte med en motorcykeltur ned gennem Latinamerika med børnene Ida og Emil i starten af 1980’erne. Siden gik turen til Asien, Sovjetunionen og Afrika. Men det var på en rejse alene til Yemen og Iran, at Nina Rasmussen første gang mødte kurderne ved en tilfældighed. 

»Pludselig var jeg rejst så langt nordpå i Iran, at jeg var kommet til Kurdistan. Der opdagede jeg nogle mennesker, der var meget mere frie og festlige og dansede i kulørt tøj. Så senere syntes jeg også, Hjalte skulle møde kurderne.«

De to kørte sammen rundt i en lille, rød Citroën 2cv i de kurdiske områder i 2003, lige efter Saddam Hussein var blevet væltet og de irakiske grænser åbnet. Herfra skrev de bogen Rejsen til landet der ikke findes om den kurdiske drøm om et selvstændigt land på tværs af de kurdiske områder i Iran, Irak, Tyrkiet og Syrien. 

Efter Islamisk Stat kom til i 2014 og rykkede ved magtbalancen i hele regionen, besluttede de sig for at rejse tilbage og finde ud af, hvad det var, der skete.

»Det blev på mange måder en historie, som vi måtte følge til dørs. Tidligere har vi som regel rejst ét sted og så et nyt sted næste gang,« siger Hjalte Tin. »Før har det handlet om at rejse. Det her handler ikke om at rejse, men om de mennesker, der er der,« tilføjer Nina Rasmussen.

De mennesker, der er der og bliver der

Bogen handler om, hvad de to forfattere kalder »kurdernes ukendte revolution« med reference til de syriske kurderes kamp imod Islamisk Stat og for deres eget land.

De to var så sent som i maj i Rojava, det kurdiske navn for det kurdiskkontrollerede område i Nordsyrien. Denne gang gik turen til byen Manbij nær fronten til den tyrkiskkontrollede del af Syrien og til Raqqa, Islamisk Stats selverklærede hovedstad, indtil gruppen i oktober blev drevet på flugt af den hovedsageligt kurdiske milits, De Syriske Demokratiske Styrker. Mange indbyggere har forladt de kurdiske områder påtrods
af den relative sikkerhed.

'Dem der blev' af Nina Rasmussen & Hjalte Tin.

Saxo

»De diskuterer det i familierne. De kalder det ikke at flygte, men at rejse, for der er ikke direkte krigshandlinger i Rojava,« siger Nina Rasmussen. Men selvfølgelig er der bedre i Tyskland, som hun siger.

»Man må virkelig tage hatten af for Massoud, hovedpersonen i bogen, som på trods af at have fået admission til et tysk universitet har valgt at blive og kæmpe for det her kollektive projekt. Det er bare enormt imponerende,« siger Hjalte Tin.

»De bliver ikke uvenner med dem, som rejser, de bliver bare kede af det,« siger Nina Rasmussen, for det er jo også i de samme familier, at nogle bliver, og andre rejser. »Men de synes, at man skal blive og være med til at forsvare Rojava.«

Det er ikke bare et spørgsmål om at forsvare et stykke land. Det handler om meget mere end det. Det er en idealistisk kamp for at skabe et fungerende, inkluderende samfund i en region, som ikke ligefrem er kendt for demokrati.

Portrætter af det store ideologiske forbillede, Abdullah Öcalan, som grundlagde det terrorlistede Kurdistans Arbejderparti (PKK), hænger i de fleste forretninger og caféer. Men det er ikke på samme måde som i for eksempel Iran, hvor ayatollahen skuer ud over de fleste caféborde, mener Nina Rasmussen. Öcalan er et ideologisk forbillede, som man bruger pragmatisk.

»Når der nu hænger så mange billeder af Öcalan, kunne man jo godt frygte, at de stopper med at tænke selv, men det var bestemt ikke mit indtryk,« siger hun.

Kurderne implementerer gradvist progressiv lovgivning i de nyligt indlemmede områder, som er blevet erobret fra Islamisk Stat. Kerneområderne i Rojava har for eksempel ulovliggjort flerkoneri, mens det stadig praktiseres i de nyligt erobrede sydlige områder. Det går, et skridt ad gangen, og indbyggerne er begejstrede, fortæller forfatterne.

Demokrati og kvinderettigheder

Magthaverne i Kurdistan er blevet anklaget for politisk undertrykkelse af deres kurdiske modstandere, etnisk udrensning af arabere i de erobrede områder og for gentagen brug af børnesoldater, som de seneste år har været med til at nuancere billedet af, hvad det er for en revolution, kurderne har gang i.

Hjalte Tin og Nina Rasmussen har også oplevet, hvordan det nye demokrati er svært at styre i praksis i et område, der indtil for nylig aldrig har haft rettigheder til politisk mobilisering.

»Vi beskriver i vores bog et bydelsvalg, hvor det virkelig foregår med lokal deltagelse. Vores fornemmelse var, at der var meget stor opbakning om det,« siger Hjalte Tin. »Man skal hele tiden huske, at for nogle få år siden var al politisk aktivitet illegal, så det er ikke som et dansk folketingsvalg.«

Oppositionspartierne findes, men er meget små. Og så er kvinderne aktive – selv gamle koner med tatoveringer i ansigtet fra traditionelle landsbyer deltog lystigt, siger Nina Rasmussen. Dog lykkedes det kun at vælge otte kvinder til 21 poster, på trods af at lovgivningen kræver en lige kønsfordeling af politiske repræsentanter – men der var ikke flere, der stillede op.

Også i de kurdiske styrker er der mange kvinder, og billederne af de uniformerede kvinder med våben i hånd er for mange blevet symbolet på et styre, der vil et andet samfund. 

»Kvinderne i militæret er meget selvstændige. De går ikke tilbage og bliver hjemmegående husmødre, det er utænkeligt. De har foldet sig flot ud, og det er fantastisk at se på,« siger Nina Rasmussen.

Kvinderne har deres egne kvindelige kommandanter og arbejder på jorden i rene kvindeenheder. En af årsagerne til, at de spiller en vigtig rolle i krigen, er ifølge Nina Rasmussen, at islamisterne er bange for, de ikke kommer i himlen, hvis de bliver dræbt af en kvinde.

Det større politiske spil

Efter Islamisk Stat er blevet slået tilbage, er kurderne kommet under fornyet pres fra nord. Tyrkiet invaderer i øjeblikket de syrisk-kurdiske områder, og USA, som både er allieret med de syriske kurdere og med NATO-partneren Tyrkiet, beskyldes for at have svigtet kurderne.

»Uden politisk støtte vil der aldrig komme rigtigt fred,« siger Hjalte Tin, og det er nok historiens store pointe. De syriske kurdere kæmper endnu for deres progressive stat, men de er fanget i et magtspil, der gør statsopbygningen svær.

For nu håber kurderne bare, at der ikke er for mange, der forlader Rojava til fordel for Europa, siger de to forfattere.

»Folk i Rojava sagde, at for dem var flygtninge næsten en endnu større trussel end Islamisk Stat, fordi det førte til tab af så mange mennesker.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • David Zennaro
  • Karen Grue
  • Bjarne Bisgaard Jensen
  • Alvin Jensen
  • Torben Skov
  • Anne Eriksen
  • Eva Schwanenflügel
David Zennaro, Karen Grue, Bjarne Bisgaard Jensen, Alvin Jensen, Torben Skov, Anne Eriksen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne artikel

Kommentarer

Mine helte!
Gad vide om jeg kommer i fængsel for at skrive det?

Peter Hansen, Ole Kjeldgaard, Kim Houmøller, Alvin Jensen, Jesper Sano Højdal, Flemming Berger, olivier goulin, Verner Nielsen og Ole Frank anbefalede denne kommentar
olivier goulin

@Torben,

Jamen, du har da ret.
De kvindelige kurdiske krigere lyner - stolte og frygtløse.

/O

Peter Hansen, Torben Skov, Alvin Jensen og Flemming Berger anbefalede denne kommentar