Læsetid: 9 min.

Det liberale håb lever stadig på Østeuropas venstrefløj

Kampen om det liberale demokrati er i fuld gang. I Polen er retsstaten under angreb, og i Ungarn har Viktor Orbán proklameret, at den liberaldemokratiske æra er ovre. De gamle centrumvenstrepartier er faldet fra deres trone, og nationale, konservative og populistiske partier har sat sig tungt på magten. Nye socialliberale partier dukker dog nu op og giver nyt håb for det liberale demokrati
Ivan Bartoš er leder af Piratpartiet i Tjekkiet, der blev grundlagt i 2009. »Vi er det eneste parti, der er urørt af skandaler, korruption og bureaukrati,« lyder det.

Ivan Bartoš er leder af Piratpartiet i Tjekkiet, der blev grundlagt i 2009. »Vi er det eneste parti, der er urørt af skandaler, korruption og bureaukrati,« lyder det.

Lukas Kabon

21. juli 2018

Det er langtfra første gang, at borgerne i Warszawa er gået på gaden for at demonstrere. Denne gang er det Lov- og Retfærdighedspartiets meget omstridte reform af retsstaten, der vil tvinge 27 af landets 72 højesteretsdommere på pension, som har fået folket til at finde skilte og bannere frem.

Tidligere har kvinderettigheder og pressefrihed stået for skud, og retsreformen er blot det seneste angreb på det liberale demokrati – og et skridt mod et ’illiberalt demokrati’.

Ved sin valgsejr i år vandt Viktor Orbán igen et ’superflertal’, hvilket giver ham mulighed for egenhændigt at gennemføre love og forfatningsændringer. Og med sådan en magt proklamerede han, at den liberaldemokratiske æra var ovre i Ungarn.

De gamle regeringspartier falder omvendt dybere og dybere. Socialisterne i Ungarn er gået fra 43 pct. af stemmerne i 2006 til blot 12 pct. i år. Det liberalkonservative Borgerplatformen (PO) mistede næsten to millioner stemmer i forhold til valgene i 2011 og 2015, mens venstrefløjen har været en skygge af sit tidligere selv.

I Tjekkiet mistede socialdemokraterne to tredjedele af deres pladser i parlamentet. Deres nedtur har efterladt et vakuum, der effektivt er blevet udnyttet af nationalister og populister.

Men en række nye partier dukker op og giver nyt håb om en liberal fremtid. Ved det tjekkiske valg kom Piratpartiet sejlende ud af ingenting og blev overraskende landets tredjestørste parti med et løfte om at forsvare frihed. I Polen er folket endnu engang på gaderne, og vreden på gaden giver håb for en ny liberal modstandsbevægelse.

I Ungarn spolerede en flok unge Orbáns drøm om et OL i Budapest ved at lave en underskriftsindsamling og samle underskrifter nok til en folkeafstemning, hvilket fik Orbán til at trække landets ansøgning tilbage.

»Tiden har ikke nogen ende. Vi har cyklusser. Lige nu er det højrefløjen og populisterne, der har gyldne dage. Men efter denne bølge vil der komme en ny. Og det er os, der kommer til at være de drivende kræfter bag denne bølge,« fortæller András Fekete-Gyor, der er leder af den venstreorienterede græsrodsbevægelse Momentum.

Tre venstrefløjspartier

Piratpartiet, Tjekkiet

  • Grundlagt: 2009
  • Leder: Ivan Bartoš
  • Valg: 0,8 pct. i 2010. 2,7 pct. i 2013. 2,7 pct. og 10,8pct. i 2017.

Momentum, Ungarn

  • Grundlagt: 2017
  • Leder: András Fekete-Gyor
  • Valg: 3,1 pct. 2018

Razem, Polen

  • Grundlagt: 2015
  • Leder: Delt lederskab
  • Valg: 3,6 pct. i 2015

Den venlige pirat

»Er det okay, hvis jeg ryger herinde?«

Ivan Bartoš rejser sig, hoster og går hen til sit skrivebord og fisker en pakke cigaretter op af skuffen. Han tænder en cigaret og stryger en hånd over sine dreadlocks. Ved siden af det store skrivebord i det gamle kontor i Sternbergpaladset hænger et tibetansk flag under et par af de gamle vægmalerier. Han er leder af Piratpartiet i Tjekkiet, der blev grundlagt i 2009.

»Vi er det eneste parti, der er urørt af skandaler, korruption og bureaukrati. Vi forsvarer frihed, bringer friske ideer på banen, og vi er ikke bange for at sige, hvad vi mener,« introducerer Ivan Bartoš partiet på deres hjemmeside.

Og i tråd med dets løfte er hans analyse af det seneste valg klar:

»Fremgangen for populisten Andrej Babiš og hans bevægelse ANO, Tomio Okamuras pseudonationalistiske SPD og genvalget af Tjekkiets siddende præsident, Milos Zeman, er et nederlag for den liberaldemokratiske elite,« siger han bramfrit.

Socialdemokraterne fik et forfærdeligt valg og beholdt kun en tredjedel af deres pladser i parlamentet, efter at de havde siddet på magten. Det er deres egen skyld, fortæller Ivan Bartoš.

»Socialdemokraternes program var fornuftigt, men de beholdt alle deres ledere og politikere, der gennem Tjekkiets historier har haft forbindelse til de største korruptionssager. Det er en kombination af grådighed og ikke at være i kontakt med folket. Det er så let at vænne sig til at være bedre end andre.«

»Jeg kan ikke lide klicheer, men du kan ikke lære en gammel hund nye trick,« siger han.

Piratpartiet ønsker selv mere gennemsigtighed og kontrol med magthaverne, mindre bureaukrati gennem teknologi og at sikre grundlæggende borgerrettigheder og frihed i internettets tidsalder. Uden for balkonen i piratkontoret står en scene med tjekkiske paroler om minimumløn.

For selv om piratpartier i Sverige og Island måske bedst er kendt for deres kamp for internetfrihed og borgerrettigheder, står Piratpartiet i Tjekkiet også for sociale tiltag med hensyn til eksempelvis bolig, arbejdsforhold og minimumløn.

»De højere grader af frihed er nærmest ikke eksisterende i folkets hverdag i Tjekkiet. Du tæller, hvor meget du har tilbage på bankbogen, når måneden er ovre. Før du når et niveau, hvor du ikke længere skal bekymre dig om blot at overleve og har fået en opsparing, har du ikke tid til at bekymre dig om politik,« fortæller Ivan Bartoš.

Ivan Bartoš opfordrer til at gå i dialog med de borgere, der valgte at stemme på de populistiske bevægelser. Indtil nu har oppositionen oftest reageret med hysteri, hvilket ikke hjælper.

»De gamle partier har glemt, at det er folket, der giver retten til at lede. Reaktionen mod populistiske bevægelser har været hysteri og at pege fingre ad vælgerne. Den eneste måde at vinde kampen er at bevæge sig ud af sin sociale boble, tale med vælgerne og give dem bedre muligheder.«

Demokratisk tilbagegang

Demokratisk udvikling (2006 v 2017)

Vurderes på en skala fra 1-10: 10-8 = Komplet demokrati, 8-6 = Mangelfuldt demokrati, 6-4 = Hybridregime, 4-0 = Autoritærregime

  • Tjekkiet: Fra 8,17 til 7,62
  • Polen: Fra 7,30 til 6,67
  • Ungarn: Fra 7,53 til 6,64

Et tabt momentum

29-årige András Fekete-Gyor sukker træt i telefonen, da han skal beskrive demokratiets tilstand i Ungarn.

»Det illiberale demokrati er allerede for kedeligt at beskrive. Kontrolleret demokrati? Begrænset demokrati? Plastikdemokrati? Du kan selv vælge,« siger András Fekete-Gyor.

Det har været småt med nederlag for Viktor Orbán, siden han genvandt magten i 2010. Men ud over sit illiberale demokrati drømte Viktor Orbán om at få et OL i Budapest, til trods for folkets skepsis og frygt for en kæmpe regning og korruption.

Han ville måske være sluppet godt fra det, havde det ikke været for et par næsvise unger, der samlede 266.000 underskrifter og krævede en folkeafstemning om værtskabet. Ansøgningen blev – som nævnt – trukket tilbage, Viktor Orbán tabte ansigt, og partiet Momentum blev født.

Inspireret af Emmanuel Macron gik Momentum til valg med en liberal og EU-venlig agenda. Ungarn ligger i Centraleuropa, og landet skal være en central del af EU-samarbejdet, mener partiet. Det var dog ikke nok til at komme ind i parlamentet.

»Folk ledte efter et parti, der kunne slå Fidesz, men der var ikke et sådant parti. Jeg kender flere Momentum-tilhængere, der stemte på Jobbik, fordi det er det største oppositionsparti,« fortæller András Fekete-Gyor, der i år var på Forbes liste over de 30 politiske personer under 30 år, som man skal holde øje med i Europa.

Viktor Orbán ændrede valgsystemet i 2012 fra at have to valgrunder til kun at have en enkelt runde. En ændring, der gavnede Fidesz og spillede de mange oppositionspartier ud mod hinanden. Socialisterne forsøgte at samle en fælles opposition – men det lykkedes dem ikke. Momentum og andre partier ville ikke være med.

»De er ikke bedre end Fidesz,« proklamerede András Fekete-Gyor, da socialisterne i MSZP selv har haft flere korruptionssager, og deres formand tilmed selv har sagt, at der var ’Fidesz-kollaboratører’ blandt medlemmerne.

»For at kunne samarbejde med nogen, er tillid det første, du har brug for.«

Tilliden er forsvundet, og det er nødvendigt at bryde med den korrupte fortid, hvis man skal kunne skabe et nyt Ungarn, mener András Fekete-Gyor. Og for ham hører MSZP fortiden til.

Europæisk Forår

Agniezka Dziemianowicz-Bak er igen ude på gaden for at demonstrere for sine rettigheder. I denne uge deltager hun i seks demonstrationer. Foruden demonstrationer mod retsreformen, der har taget det meste af mediernes opmærksomhed, er der igen diskussion om abortloven i det katolske land, samt demonstrationer mod en mulig uddannelsesreform.

»Det er efterhånden blevet ret almindeligt at gå på gaden for at demonstrere. Man lærer faktisk mange mennesker at kende på denne måde,« fortæller Agniezka Dziemianowicz-Bak lettere humoristisk.

Hun er medlem af hovedbestyrelsen hos det nye venstreorienterede parti Razem, der på polsk betyder ’sammen’, og som blev dannet i 2015. Razem kæmper for blandt andet kvinde- og LGBT-rettigheder i det konservative land og skeler til Norden, når de handler om arbejdsforhold.

»Vi var trætte af, at skulle vælge det mindste onde. Vi vil skabe en tredje vej, så valget ikke står mellem social retfærdig og tryghed eller en retsstat og liberalt demokrati,« fortæller hun.

Det lykkedes dem ikke at komme i parlamentet ved deres første valg, men ligesom Momentum har hun bevist, at det er ikke kun gennem parlamentet, man kan trodse magthaverne.

Agniezka Dziemianowicz-Bak var en af hovedarrangørerne af Black-Monday-demonstrationerne i Warszawa, der var en reaktion på regeringens foreslåede stramninger af abortlovgivningen.

Magasinet Foreign Policy havde hende efterfølgende på deres liste over Global Thinkers, fordi hun samlede op mod 150.000 demonstranter og dermed ’ydmygede’ regeringen.

Razem organiserede ligeledes demonstrationer ved Donald Trumps besøg i Polen, hvor demonstranterne havde iført sig klædedragten fra The Handmaid’s Tale som et symbol på kampen mod kvinders rettigheder i både Polen og USA.

»Hvis det ikke lykkes os at skabe et alternativ på venstrefløjen, er jeg bange for, at tingene kun bliver værre. Jeg er meget nervøs for fremtiden.«

Arbejdsløshed (maj 2018)

  • Tjekkiet: 2,3 pct.
  • Polen: 3,8 pct.
  • Ungarn: 3,7 pct.
  • Danmark: 5,2 pct.

Kilde: Eurostat

Med fremtiden i ryggen

Mens politik bevæger sig i cyklusser, nærer de nye socialliberale partier et håb om, at der vil ske forandring. Nogle er mere optimistiske end andre, men fælles for dem alle er en tro på, at de kommende generationer vil skabe forandring.

»Folk beskriver de 16-18-årige som ligeglade. Det passer ikke. De kommende generationer er usammenlignelige med os. Der vil komme et skift i mentaliteten med den nye generation,« siger Ivan Bartoš.

I Ungarn deler András Fekete-Gyor optimismen. Efter Viktor Orbáns valgsejr gik tusindvis på gaden for at demonstrere over resultatet, og flere skrev til Momentum og opfordrede det til at kæmpe videre. Tidens bølge tilhører Viktor Orbán, men den næste tilhører Momentum.

»Hundredtusinder af unge kommer til at få valgret, og hverken Fidesz eller socialisterne har kontakt til dem. Det har vi. Det er en generation, der er vokset op med EU, samarbejde og at være patriotisk og ikke nationalistisk. Fremtiden er vores,« siger András Fekete-Gyor.

»Viktor Orbáns styre vil få en ende. Orbán planlægger selv frem til 2030, men vi er klar til at stoppe ham inden.«

»Da vi begyndte, gjorde vi os klar til en lang kamp. Vi vidste godt, at det her ikke ville blive nemt,« fortæller Agniezka Dziemianowicz-Bak.

Fra gaden kan hun føle vreden fra folket. Hvordan den vrede vil komme til udtryk i stemmeboksen, ved hun ikke. Men ting er ved at ændre sig. Demonstrationer i Polen er ikke kun forbeholdt de store byer, men forekommer over hele landet. Særligt en gruppe vil gøre sig bemærket ved næste valg.

»Polske kvinder kæmper for deres liv og imod love, der kan sende dem i fængsel, hvis de får en abort. Dette er større en bare et enkelt parti, men det er klart, at mange flere kvinder er blevet politisk aktive. Det er sikkert, at flere kvinder end nogensinde før vil stemme.«

Økonomisk fremgang

BNP-vækst korrigeret for inflation (2017)

  • Tjekkiet: 4,3 pct.
  • Polen: 4,6 pct.
  • Ungarn: 4,0 pct.
  • Danmark: 2,3 pct.

Intet tilbage at tabe

Ivan Bartoš beskriver det som en snebold, der for hver rotation vokser sig større, men samtidig bliver tungere og tungere at skubbe foran sig. Efter valget til EU-Parlamentet i 2014 besluttede Ivan Bartoš at trække stikket for en stund.

Han havde brug for en pause. Efter to år blev han formand for Piratpartiet igen. Dengang vejede han 75 kg. Da han et år efter blev valgt til parlamentet, vejede han kun 61 kg.

»Kampen er hård, men man må ikke give op,« slår han fast.

»Der er en sang af Janis Joplin, som jeg er meget glad for. Hun synger: ’Freedom is just another word for nothing left to lose.’ Det er vores styrke. Vi er ikke afhængige af politik. Hvis nogen kan give os, hvad vi ønsker af samfundet, har jeg ingen grund til at være i politik,« fortæller han.

Det er der dog ikke nogen, der kan lige nu. Der er derfor kun én vej fremad, og Ivan Bartoš hejser flaget og sejler videre i spidsen for de nye partier.

Velstanden er at øjne alle vegne i Vesteuropa. Men velstanden har også bragt en forbandelse med sig.
Læs også
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Poul Erik Riis
  • Torben K L Jensen
  • David Zennaro
  • Eva Schwanenflügel
Poul Erik Riis, Torben K L Jensen, David Zennaro og Eva Schwanenflügel anbefalede denne artikel

Kommentarer