Læsetid: 5 min.

Macron vil skabe en ny politisk kultur. Men hans bodyguard fik lov til at tæske demonstranter

Det værste, der kan ske for Macron, er, at den »nye verden«, han har lovet franskmændene, viser sig at minde umiskendeligt meget om den gamle verden, de har afvist. Sagen om præsidentens bodyguard, der banker to unge demonstranter, er blevet en politisk skandale. Og en krise for præsidenten
Dette billede blev taget den 1. maj 2018 og viser sikkerhedschef Alexandre Benalla (i midten), der iført politihjelm trækker afsted med en demonstrant. Selv om den franske indenrigsminister allerede dagen efter blev gjort opmærksom på sagen, fik den ingen andre konsekvenser for Benalla end 15 dages ’tænkepause’ uden løn.

Dette billede blev taget den 1. maj 2018 og viser sikkerhedschef Alexandre Benalla (i midten), der iført politihjelm trækker afsted med en demonstrant. Selv om den franske indenrigsminister allerede dagen efter blev gjort opmærksom på sagen, fik den ingen andre konsekvenser for Benalla end 15 dages ’tænkepause’ uden løn.

Naguib-Michel Sidhom

24. juli 2018

Der var ingen vinduer i lokalet i den franske Nationalforsamling, hvor indenrigsminister Gérard Collomb mandag formiddag maste sig gennem et massivt opbud af pressefolk og spørgeivrige politikere. Nu skulle han hudflettes! Når nu chefen for det hele, præsident Emmanuel Macron, ikke ville sige et pip om den affære, Frankrig har været opslugt af de seneste seks døgn, måtte man jo nøjes med det næstbedste.

Lige siden et lille rystet videoklip onsdag i sidste uge blev offentliggjort af avisen Le Monde, har Frankrig talt om Benalla-affæren. Sagen er den, at Macrons betroede medarbejder, den 26-årige bodyguard Alexandre Benalla, simpelthen har tæsket et par unge demonstranter under 1. maj-demonstrationerne i Paris for godt to måneder siden.

De to personer – en mand og en kvinde – kastede glasflasker efter nogle urobetjente i en smal parisisk cafégade, og det blevet åbenbart for meget for Benalla, som stormede imod dem, trak kvinden efter sig, wrestlede manden til jorden og sparkede ham.

Problemet er bare, at Benalla på ingen måde er politimand – han er Macrons sikkerhedschef og havde egentlig bare fået lov til at følge politiet på 1. maj-patrulje som »observatør«. Alligevel viser de mange videooptagelser, som er dukket frem fra pariseres mobiltelefoner, at Benalla var iført hjelm med visir og politiets røde armbind. Han lignede altså grangiveligt en politibetjent. Og som ventrefløjspolitikeren Jean-Luc Melenchon har sagt:

»Hvis alle og enhver kan optræde som politi, er vi ikke længere i en retsstat.«

Særlige regler for præsidentens mænd?

Det er i sig selv en skandale, men det er ikke hele skandalen. Sagen bliver for alvor sprængfarlig, fordi indenrigsminister Gérard Collomb allerede dagen efter, den 2. maj, fik nys om, at den var gal – præsidentens mand havde banket to unge mennesker. Og hvad gjorde han så? Tja, han meldte det i hvert fald ikke til anklagemyndigheden, han forsøgte ikke at få sikkerhedschefen fyret, og han ringede heller ikke til sin chef, Macron.

»Monsieur Benalla var ikke under min myndighed,« forklarede Collomb til de mange politikere og pressefolk mandag.

For hvad skulle han egentlig have gjort? Han ringede faktisk både til politichefen i Paris og til staben i Élyséepalæet, og så var det vel deres opgave at tage affære, sagde han. Og det gjorde de sådan set også – en lille smule i hvert fald. De høje herrer sendte den slemme dreng hjem på 15 dages tænkepause uden løn (men stadig med skatteyderbetalt embedsbolig og privatchauffør). Og så kom han ellers tilbage på job.

Macrons folk siger, at Benalla blev degraderet til en skrivebordstjans, men det passer temmelig dårligt med de mange billeder af ham i ugerne efter, hvor ham står side om side med præsidenten som sikkerhedsvagt – ikke mindst i den blå dobbeltdækkerbus med de franske landsholdsspillere, der jubelende trillede gennem Paris efter VM-sejren.

Og det er derfor, at Benalla-affæren er en politisk skandale. For som avisen Le Figaro spørger i deres leder søndag: Hvorfor i al verden holdt de hånden over ham, når de vidste, hvad han havde gjort? Og lige bagefter kommer så mistanken: Er det fordi, han er tæt på Macron? Benalla var med i En March-bevægelsens spæde begyndelse, han var præsidentens sikkerhedschef under valgkampen, og han har fulgt Macron ind i Élyséepalæet. Gælder der særlige regler for præsidentens mænd?

Bodyguard med aflyst bryllup

Lørdag klokken 11 skulle Alexandre Benalla egentlig have fejret bryllup med sin forlovede på rådhuset i Issy-les-Moulineaux sydvest for Paris og holdt reception for 50 gæster på en fancy parisisk restaurant tæt ved Eiffeltårnet. Det blev lynhurtigt aflyst. Benallas hjem blev ransaget, og søndag blev han tiltalt for en række forbrydelser – bl.a. vold og for at udgive sig for at være politibetjent.

Det er ikke bevist, at Macron har gjort noget forkert i sagen, eller at præsidenten har vidst nok til, at han burde have grebet ind.

»Jeg har ikke nævnt problemet med Monsieur Benalla (for Macron, red.) før den 18. juli,« sagde Gérard Collomb mandag.

Men skandalen er alligevel giftig for Macron. Han har nemlig lovet franskmændene noget ganske andet: Han har lovet »en eksemplarisk republik«. At gennemføre en »moralisering« af det politiske liv og en »fornyelse af det offentlige liv«. At være et »friskt pust« og en »fornyelse«.

Det er for længst blevet en uvane, at franske præsidenter retsforfølges for skattesnyd eller småkorruption, så snart de forlader embedets lune immunitet – ja, en af grundene til, at Macron er præsident, er, at forhåndsfavoritten François Fillon blev taget med hele armen nede i kagedåsen, da det viste sig, at han havde ansat både sin kone og sine børn i højtbetalte stillinger, hvor de ikke rigtig lavede noget.

Fornemmelsen af, at eliten på bjerget skriver sine egne regler, har været drivende for yderfløjendes politiske succes i hele Vesten. Det var det, Macron skulle ændre på. 

Macron er sidste chance

Den store historie om fransk politik er, at Macron er republikkens sidste chance. Både socialistpartiet og republikanerne er nedsmeltet, og det er ikke tilfældigt, at de to politikere, der hele ugen har ført an i kritikken af Macron, er fra det yderste venstre og det yderste højre: Jean-Luc Melenchon og Marine Le Pen. De er alternativet til Macron lige nu.

Men okay, så langt er vi trods alt ikke kommet ud endnu. Macron har stadig fire år tilbage på posten, han har absolut flertal i Nationalforsamlingen, han har konjunkturerne med sig, og han har allerede gennemført en række hårde reformer, uden at strejker har kvalt landet.  

Præsidenten har ikke ytret ét ord om Benalla-affæren – ikke et eneste tweet. En kilde fra hans stab lod søndag folket forstå, at præsidenten vil omorganisere sit sikkerhedsapparat (hvad det så end betyder). Den evigt talende Jupiter er blevet til Harpokrates – den græske gud for hemmeligheder og stilhed.

Gérard Collomb slap nådigt fra mødet med parlamentarikerne mandag – han beholdt i hvert fald sin post. Det store spørgsmål er, hvordan Macron er efterladt. Det værste, der kan ske for ham, er, at den »nye verden«, han har lovet franskmændene, viser sig at minde umiskendeligt meget om den gamle verden, de har afvist. Så er han i problemer.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • ingemaje lange
  • Eva Schwanenflügel
ingemaje lange og Eva Schwanenflügel anbefalede denne artikel

Kommentarer

Eva Schwanenflügel

Højt at flyve, dybt at falde.
Nedturen fra Olympen kan vise sig at være brat..

Virkelig god artikel, Christian Bennike :-)

David Joelsen

Minder meget om den tyrkiske præsidents sekretær, som blev fotograferet sparkende en demonstrant.

Eva Schwanenflügel, Anne Eriksen, Bjarne Bisgaard Jensen og ingemaje lange anbefalede denne kommentar
Lisbeth Rose

Tyndbenet artikel. Det tages for givet, at Macron ikke er bedre end sine forgængere, og det uden noget som helst belæg herfor. En præsident kan ikke forventes at have styr på alle detaljer. Macron har lov til at få tiden til at rydde op uden al den støj på linjen.