Læsetid: 8 min.

’Merkel bliver bid for bid pillet ned som kansler’

Efter magtkampen mellem kansler Merkel og hendes indenrigsminister, Horst Seehofer, står begge parter tilbage som tabere. Det luftige kompromis om ’transitcentre’ ved den tysk-østrigske grænse vil næppe overbevise vælgerne, mener tyske politologer
Hvor Seehofer har insisteret på en tysk grænselukning, har Angela Merkel holdt fast, i, at det kun bør ske med europæiske eller bilaterale løsninger. Hendes frygt for, at problemet ellers presses ned mod Middelhavslandene, ser dog nu ud til at blive bekræftet.

Hvor Seehofer har insisteret på en tysk grænselukning, har Angela Merkel holdt fast, i, at det kun bør ske med europæiske eller bilaterale løsninger. Hendes frygt for, at problemet ellers presses ned mod Middelhavslandene, ser dog nu ud til at blive bekræftet.

CLEMENS BILAN

4. juli 2018

Uløselige dilemmaer, blindgyder og to tog, der raser mod hinanden uden bremser.

Det er bare nogle af de billeder, der de seneste uger er sat på den tyske regeringskrise om den tyske asylpolitik mellem kansler Angela Merkels CDU og indenrigsminister Horst Seehofers sydtyske CSU.

Hvis man graver i bunken af fornærmelser og konfrontationer mellem de to, virker det derfor ganske overraskende, at det sent mandag aften lykkedes de to parter at finde et kompromis, som ikke bare tillader CDU og CSU at fortsætte partiernes fraktionsfællesskab, men også at Horst Seehofer fortsat kan beklæde posten som tysk indenrigsminister.

»Jeg kan ikke arbejde mere med denne kvinde,« skal Seehofer have sagt under et internt møde i sidste uge.

I søndags, hvor han ligeledes truede med at træde tilbage som både CSU-formand og som indenrigsminister, udtalte han tilmed offentligt: »Jeg nægter at lade mig fyre af en, der kun er kansler på grund af mig.«

Og i striden om, hvorvidt Tyskland i en national enegang skal afvise registrerede flygtninge ved de tyske grænser, som Seehofer har krævet, har Merkel omvendt udtalt: »Hvis vi på trods af succeserne ved EU-topmødet i Bruxelles nu alligevel selv begynder at afvise flygtninge (fra de tyske grænser, red.), så kan jeg ikke mere vise mig på europæisk niveau.«

Men netop det bliver en svækket Merkel nu formentlig tvunget til alligevel.

En pyrrhussejr

»Et virkelig godt kompromis,« kaldte kansleren selv aftalen mandag aften.

Ved nærmere betragtning er kompromisset dog fuld af åbne spørgsmål, mener den tyske politolog og partiforsker Gero Neugebauer, der kalder det fremtidige samarbejde mellem Merkel og Seehofer for »forgiftet«, mens han ser deres autoritet som »stærkt kompromitteret«.

»Seehofer har højest vundet en pyrrhussejr,« siger Gero Neugebauer til Information.

»Han har netop ikke fået gennemført, at flygtninge kan afvises ved grænsen. Han har kun fået gennemtrumfet, at de ’transitzoner’, som allerede var på tale i 2015, skal oprettes. Man kan sige, at de har fundet et formelt kompromis, der samtidig indeholder den fiktion om, at transitzonerne ikke ligger på tysk territorium.«

Med denne formulering henviser Neugebauer til den konkrete formulering af kompromisset mellem CDU og CSU. For fremtiden skal asylansøgere, der er registreret i andre EU-lande nemlig ledes til transitcentrene ved grænsen og fastholdes der, indtil det er afgjort, om de har krav på en regulær asylproces. Hvis personen allerede er registreret i eller har søgt asyl i et andet land, skal vedkommende derimod føres tilbage til det pågældende land.

Samtidig refererer kompromisset til en paragraf om »fiktionen om ikkeindrejse« i den tyske ’opholdslov’. Rent juridisk kan flygtninges ophold i asylcentre i en slags ingenmandsland således ikke gælde som en indrejse på tysk territorium. Dermed gælder der heller ikke de samme rettigheder – herunder især retten til at få prøvet sin asylsag.

CDU/CSU’s asylkompromis

For at styre og forhindre den såkaldte sekundære migration – altså den interne migration i EU og såkaldte asylshopping – er søsterpartierne CDU og CSU blevet enige om følgende punkter:

  • Et nyt grænseregime til Østrig, der skal hindre indrejse for asylansøgere, som andre EU-lande er ansvarlige for ifølge Dublin-aftalen.
  • Oprettelsen af transitcentre ved den tyske grænse, hvorfra asylansøgere kan sendes direkte tilbage til de lande, hvor de først er registreret. Til dette formål skal der skabes forvaltningsafta- ler med aftagerlandene.
  • I de tilfælde, hvor disse lande nægter at lave aftaler med Tyskland, skal afvisningen ske ved den tysk-østrigske grænse på grundlag af en aftale med Østrig.

Der er ikke lagt en konkret køreplan for udførelsen af kompromiset.

Kilde: CDU

Overfladisk formel

Et yderligere problem er ifølge Gero Neugebauer, at ideen forudsætter, at der laves udleveringsaftaler med de europæiske lande, som flygtninge kommer fra.

»Ingen aner, om der kan laves holdbare aftaler med bl.a. Østrig, Italien og Ungarn. Hidtil har Tyskland ikke haft succes med at forhandle med aftagerlandene, så hvorfor skulle de få det nu,« spørger han retorisk.

Han bakkes op af den anerkendte politiske kommentator politologiprofessor Wolfgang Merkel (der ikke er beslægtet med den anden Merkel).

»Transitzonerne er en overfladisk formel for at redde Merkel og Seehofer,« siger han.

»Hvis man laver transitzoner eller et ingenmandsland som i lufthavne, kan det i princippet lade sig gøre uden retsbrud. Men hvordan det kan omsættes i praksis, er helt uvist. Jeg ser ikke for mig, hvordan man vil transportere de her mennesker ud og få dem tilbage. Desuden løser det ikke problemet med, hvordan de asylberettigede skal fordeles i Europa. Der fik Merkel jo ikke noget med hjem fra EU-topmødet.«

Af øvrige åbne spørgsmål spørger han bl.a. til, hvordan det tyske bureaukrati skulle kunne indrette centre og ekspedere så hurtigt, og hvordan asylansøgerne – ofte mod deres vilje – skal kunne fastholdes i disse asylcentre over længere tidsrum.

Østrigsk problem

Hvor Seehofer har insisteret på en tysk grænselukning, har Angela Merkel holdt fast, i, at det kun bør ske med europæiske eller bilaterale løsninger. Hendes frygt for, at problemet ellers presses ned mod EU’s frontlinjestater, altså især Middelhavslandene, ser allerede nu ud til at blive bekræftet.

Det mener i hvert fald den østrigske avis Der Standard.

»Iscenesættelsen af de bayerske rebeller som den tyske nations redningsmænd er gået i vasken. Det eneste, der er tilbage, er dyr symbolpolitik, som skal foregøgle de ængstelige tyskere, at deres stat har genoprettet kontrollen med flygtningestrømmene,« skriver avisens udenrigsredaktør, Florian Niederndorfer.

»Tysklands store koalition udskyder blot problemerne – og forskubber dem til Østrig, der må reagere på det tyske kaos og nu kan skabe sin egen iscenesættelse under overskriften »beskyt vores grænser mod syd«.

Også den østrigske udenrigsminister, Karin Kneissl, ser det tyske kompromis som en »politisk tvivlsom« udvikling.

I aftalen mellem CDU og CSU hedder det ellers: »Vi vil ikke handle på egen hånd, men derimod skabe forvaltningsaftaler med de pågældende lande og ellers indstille processen.« Hvis de lande, hvor asylansøgerne er registrerede, ikke vil tage imod dem, skal »tilbagevisningen på den tysk-østrigske grænse ske på grundlag af en aftale med republikken Østrig«.

Det undrer den østrigske udenrigsminister.

»Vi er på intet tidspunkt blevet inddraget i debatten. Nu venter vi på yderligere detaljer fra tysk side,« udtalte hun til den internationale presse tirsdag.

»Om og med hvilke forbehold Østrig kunne indgå en sådan aftale, ved jeg ikke i dag.«

Kanslerstyrt som risiko

Merkels og Seehofer må nu bede til, at vælgerne køber kompromisset.

Politolog Gero Neugebauer tvivler på, at det sker:

»De vil begge lave al mulig spin for at tale krisen ned og tale resultatets virkning op. Men min vurdering er, at folk godt kan gennemskue, at de ikke har lavet realpolitik. Desuden antyder meningsmålingerne, at Seehofers optrapning af konflikten ikke har hjulpet CSU i Bayern.«

Flere tyske medier har været enige om, at hvis forbundsregeringen havde været et firma, så havde Seehofers opførsel over for chefen Merkel for længst ført til en fyring.

Alligevel skal man ikke undervurdere Seehofer, mener politolog Wolfgang Merkel:

»Det har været et mægtigt magtspil, men man skal ikke undervurdere kombattanternes rationalitet. Seehofer og Merkel har hele vejen godt vidst, at begge sider ville tabe, hvis Merkel reagerede på hans krav med en fyring, som ville opløse søsterforholdet mellem CDU og CSU – og dermed regeringen,« siger han.

»Jeg tror ikke, at Seehofers mål var at styrte Merkel, om end det var en del af risikoen. Han ville derimod så troværdigt som muligt vise, at CSU med alle midler er villigt til at rykke ud mod højre. Jeg forstår ikke, at Seehofer efter forhandlingerne i Bruxelles ikke solgte de store europæiske asylstramninger som hans og CSU’s fortjeneste. Det var en fejlslutning i CSU-ledelsen, som har tvunget dem ud i det her mærkelige kompromis.«

Merkel bid for bid

I sidste ende ser Wolfgang Merkel begge ledere og begge partier som tabere i magtkampen.

»Seehofer har styrket sit ry som en ikke videre pålidelig politiker. Og Merkel har mistet autoritet både indenrigspolitisk og i Europa. Begge partier er ved at indse, at de ikke er og aldrig mere vil blive de store folkepartier, som de historisk har været. Derfor bliver de stadig mere aggressive og desperate.«

Han minder om, at Merkel for blot tre måneder siden med møje og besvær fik GroKo-regeringen op at stå. Og hun har nok at gøre med at sikre sit politiske eftermæle.

»Merkel er langt, langt fra toppen af sin magt, og hun har forpasset chancen for at takke af som kansler med værdighed. Nu oplever vi, hvordan hun bid for bid for bid bliver pillet ned som kansler. Det her var en stor bid,« siger Wolfgang Merkel.

Spillet er endda ikke slut endnu. Både fordi den praktiske udførelse stadig er så uvis. Og fordi det strengt taget ikke har handlet om en regeringskrise, men om en partiintern krise mellem CDU og CSU, påpeger Wolfgang Merkel. En regeringskrise vil det først blive, i det øjeblik hvor kompromisset afvises af SPD, der forhandlede om resultatet efter denne avis’ deadline.

Med den stærke interne modstand i partiet sidder socialdemokraterne nu med Sorteper, mener Wolfgang Merkel.

»SPD skal alligevel nok også ende med at gå med. I endnu højere grad end for CDU og CSU kan man for SPD’s vedkommende sige: Lige nu er der intet, de frygter mere end nyvalg.«

TIDSLINJE – DEN TYSKE REGERINGSKRISE

  • 2015: Allerede ved flygtningekrisens udbrud angriber CSU-leder Horst Seehofer og øvrige CSU-figurer offentligt Angela Merkels flygtningepolitik.
     
  • 2017: Ved den lange regeringsdannelse efter valget i september 2017 holder CSU tilbage med kritikken af Merkel. I regeringsgrundlaget lyder kompromiset på en fleksibel øvre grænse på 200.000 asylansøgere om året.
     
  • Juni 2018: Med udsigt til valget til den bayerske landdag i oktober kræver Seehofer i sit politiske udspil ’Masterplan Integration’ en tysk grænselukning for asylansøgere, der allerede er registreret i andre lande. Merkel og CDU ser derimod en sådan tysk enegang som et brud med forsøget på at finde en fælles europæisk vej.
     
  • 4. juni: Merkel aflyser præsentationen af Seeho- fers ’Masterplan Integration’.
     
  • 18. juni: Efter en retorisk optrapning af konflik- ten ender Seehofer med at give Merkel en frist: Efter EU-topmødet skal der foreligge en europæisk løsning, der er »lige så effektiv« som Seehofers plan om grænselukning.
     
  • 24. juni: EU-kommissionsformand Juncker hjælper Merkel med at arrangere et asyltopmøde i Bruxelles.
     
  • 28.-29. juni: Ved EU-topmødet enes medlemslande- ne om en markant øgning af overvågnin- gen af EU’s ydre grænser samt asyllejre både i og uden for Europa. 
     
  • 1. juli: Seehofer vurderer, at resultaterne fra EU- topmødet ikke er lige så effektive som en tysk grænselukning. Han beslutter dog ikke egenhændigt at lukke grænsen. Efter separate krisemøder i de to søsterpartier tilbyder han at trække sig fra alle sine po- ster. Samme nat stiller han sig til rådighed for endnu et mæglingsforsøg.
     
  • 2. juli: Sent mandag aften enes CDU og CSU om et kompromis med transitcentre ved den tyske grænse. Opløsningen af sø- sterfraktionen undgås i sidste sekund, og Seehofer forbliver tysk indenrigsminister.
     
  • 3. juli: Efter denne avis‘ deadline holder regeringspartneren fra det socialdemokratiske SPD krisemøde om, hvorvidt partiet kan godtage asylkompromiset i forhold til regeringskontrakten med CDU/CSU.
Viktor Orbán forsøgte at gøre sin egen modstand mod Berlin og Bruxelles til en konflikt i Den Europæiske Union. Han formulerer sin holdning radikalt, men hans position er mere og mere udbredt i Europa, mens Merkels position er mere og mere marginaliseret.
Læs også
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Torben K L Jensen
Torben K L Jensen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Torben K L Jensen

Måske det bedste for SPD at få nyvalg for hele toppen fra Gerhard Schröder´s tid ryger med det samme og de progressive kræfter fra JuSo kan revitalisere det gamle parti hvis de fortsætter hvor de slap ved sidste valg - Corbyn´s strategi med at mobilisere ungdommen til at melde sig ind i partiet blev faktisk en kæmpe succes og dem der tvang en afstemning om GroKo igennem.