’Når oligarkerne er imod dig, ved du, at du gør det rigtige for folket’

Maidan-revolutionen begyndte samme uge, som Ulana Suprun flyttede til Kijev.

Det var i november 2013, og hun havde kort forinden forladt sin trygge tilværelse som læge i New York til fordel for det land, hendes forældre i sin tid forlod. Planen var egentlig at oversætte ukrainsk litteratur til et udenlandsk publikum. Men da protesterne mod præsident Viktor Janukovitj begyndte at eskalere, endte Suprun som frivillig læge med at behandle tilskadekomne demonstranter på Kijevs uafhængighedsplads.

Demonstranterne vandt og præsident Janukovitj gik af, men kun for at blive erstattet af et nyt oligark-styre, der synes lige så korrumperet som det gamle.

Men i 2016 blev Ulana Suprun så selv inviteret ind i regeringen som sundhedsminister som den seneste i rækken af fremmede fugle, der kunne komme ind udefra for at gøre op med nogle af landets indgroede problemer. Og hun takkede ja.

Er hun ikke selv med til at legitimere et korrupt system, idet hun træder ind i det, lyder et af vores spørgsmål til hende, da vi møder hende i København i forbindelse med en konference om ukrainske reformer.

»Jeg er ubestikkelig,« siger Ulana Suprun, som var det et klinisk faktum.

»Og jeg køber ikke ind på ideen om, at man automatisk selv bliver korrupt ved at træde ind i en regering, hvor én eller to personer er mistænkt for bestikkelse. Man er nødt til at ændre systemet indefra, og det gør man ved at lave reformer, der sporer folk væk fra korruptionen.«

Omvej til toppen

Ulana Suprun er efterkommer af ukrainske migranter, der flyttede til USA, da Sovjetunionen kom til magten i Ukraine efter Anden Verdenskrig. Hun voksede op i Detroit, hvor hun gik i ukrainske skoler og ukrainske kirker.

»Jeg har altid følt, at Ukraine var mit hjemland, selvom jeg er født i USA,« siger hun.

Da hun som 11-årig i 1974 for første gang besøgte forældrenes hjemland, oplevede hun et helt andet samfund end det, hendes bedsteforældre beskrev, når de fortalte om Ukraine.

»Selv om jeg kun var 11, kunne jeg fornemme, at det, der skete i Ukraine, var forkert. Nogle fulgte efter os, hvor vi end tog hen. Vi kunne ikke mødes med vores ukrainske familie på hotellet, og vi måtte ikke køre ud til landsbyen, hvor min mor var blevet født. Alt var kontrolleret af sovjetstyret,« husker hun.

Minderne hang fast, og efter Ulana Suprun blev færdiguddannet, rejste hun ofte til Ukraine, inden hun endelig flyttede permanent til Kijev med sin mand i 2013.

Efter Maidan-oprøret brød borgerkrigen ud i det østlige Ukraine. Det fik Ulana Suprun til at starte Patriot Defense, en organisation dedikeret til at undervise ukrainske soldater i førstehjælp og uddanne medicinsk personale.

»Det var i mit arbejde i Patriot Defence, jeg første gang indså, at det ukrainske sundhedssystem var på randen af et sammenbrud,« fortæller hun.

For sin indsats fik Suprun i 2015 præsidentens officielle anerkendelse og et ukrainsk statsborgerskab. Efter stillinger som konsulent for parlamentets sundhedsudvalg og direktør for Ukraines Katolske Universitet spurgte premierministeren i juli 2016, om ikke hun ville være sundhedsminister.

Det store opgør

Ligesom under Maidan-oprøret forsøger Ulana Suprun nu at gøre sit for at løse problemerne. Ukraines skrantende sundhedssystem fremhæves ofte som landets smertebarn og selve symbolet på landets problemer med korruption.

Ukrainere lever i gennemsnit syv år kortere end folk i nabolande som Polen og Slovakiet. Landet har ingen officiel certifikatordning for læger, der ifølge nationale statistikker er de lavest betalte i verden set i forhold til landets generelle lønniveau. Statens budget for sundhedssektoren svarede i 2017 kun til 3,4 procent af BNP. I gennemsnit er tallet fem procent for EU’s østeuropæiske medlemsstater, mens det er otte procent i de gamle EU-lande.

»Ukraine er en døende nation,« siger Ulana Suprun med henvisning til, at der hvert år forsvinder omkring 100.000 flere ukrainere, end der bliver født – enten fordi de dør, eller fordi de flytter væk på grund af dårlige leveforhold. En stor del skyldes ifølge Ulana Suprun landets slette sundhedssystem.

Det er ting, man ikke lige ændrer fra den ene dag til den anden, understreger hun.

»Det tager tid at vende op og ned på et system, der har været dårligt ledet i 95 år – først under 70 års russisk besættelse og efterfølgende i de seneste 25 års selvstændighed.«

Ukraines mest presserende problem er formentligt korruptionen. Siden uafhængigheden i 1991 har embedsmænd, parlamentsmedlemmer og oligarker haft foruroligende let ved at plyndre statsbudgettet.

På Transparency Internationals seneste årlige korruptionsindeks rangerer Ukraine som nr. 130 ud af 180 lande som det mest korrupte land i Europa – og længere nede end lande som Liberia, Brasilien og El Salvador.

Sundhedsvæsenet er ingen undtagelse. Adgangen til sygehjælp i Ukraine har på papiret været gratis siden uafhængigheden, men i praksis er systemet underfinansieret og bygget op omkring bestikkelse.

Oftest må patienter betale læger, sygeplejersker og kirurger under bordet for at få den nødvendige behandling. I 2016, samme år som Ulana Suprun fik tøjlerne som sundhedsminister, viste en undersøgelse, at 60 procent af ukrainerne inden for det seneste år havde oplevet korruption i sundhedsvæsenet.

»Det er en stærk indikation af, hvor omfattende problemet er,« siger Ulana Suprun, der peger på lægernes lønniveau som en af de helt store udfordringer.

»De har problemer med at skaffe mad på bordet for deres familier. Det ved folk, så det er nærmest forventet, at der bliver givet gaver til lægerne under bordet.«

Et oligarkisk system 

Ulana Suprun blev den 23. sundhedsminister i landet siden uafhængigheden, da hun overtog posten efter georgieren Alexander Kvitasjvili. Kvitasjvili var selv en af flere udlændinge, som efter Maidan-oprøret blev hentet ind til ministerstillinger af den nye præsident Petro Porosjenko. Håbet var, at de som udenforstående ville have nemmere ved at gennemføre de svært tiltrængte reformer og mindske risikoen for korruption.

Kvitasjvilis reformer strandede imidlertid i et genstridigt parlament, og i april 2016 fratrådte han stillingen. Ligesom sin forgænger oplever Ulana Suprun, at sundhedssystemet er vanskeligt at ændre, hvilket ikke mindst skyldes kontrære kræfter længere oppe i systemet.

»Nogle synes stadig, sundhedssystemet fungerer optimalt, som det er. Oftest er det de samme, som har scoret mange penge på det gennem tiden,« siger hun.

»Der hersker et oligarkisk system i Ukraine, hvor få mennesker har opkøbt store dele af de enkelte sektorer. For at sikre deres magt har oligarkerne brug for, at ukrainerne forbliver fattige, sultne og dumme. Derfor trækker de i trådene og forsøger at slå ned på sundhedssektoren, lønnen og uddannelsessystemet. Når oligarkerne er imod dig, ved du, at du gør det rigtige for folket,« siger Ulana Suprun.

I oktober 2017 gennemførte hun en omfattende reform, der ændrede hele finansieringssystemet i sundhedsvæsenet. Frem for det sovjetiske princip om, at statsmidler allokeres efter antallet af senge på de enkelte hospitaler, skal læger fremover honoreres efter antallet af patienter, de behandler.

»Det er en sund måde at aflønne læger og sygeplejersker på. Det sikrer en større konkurrence mellem hospitaler i forhold til at tiltrække patienter,« siger Ulana Suprun.

Omstridt embede

Ulana Supruns liberale og centraliserende tilgang til sundhedssystemet har også mødt en del modstand længere nede i systemet. En af Ulana Supruns mere provokerende meldinger er, at Ukraine reelt set kun har brug for 120 af de omkring 800 hospitaler, landet har i dag. Det har skabt en del bekymring blandt læger og sygeplejersker om, hvorvidt effektiviseringen vil øge arbejdsløsheden blandt sundhedspersonalet.

Det ukrainske sundhedsudvalg forsøgte i april at få Ulana Suprun afsat. Udvalgsformand Olga Bogomolets, der er parlamentsmedlem fra præsident Porosjenkos blok, kaldte ved samme lejlighed situationen på sundhedsområdet for en »katastrofe«.

– Hvilket indtryk gør det på dig, at der bliver rettet så meget kritik af dit arbejde fra både læger og parlamentarikere?

»Det er jo blevet påstået, at den nye reform forårsager et folkemord på den ukrainske befolkning. Det er en skandaløs påstand, og kun til at ryste på hovedet over,« siger Ulana Suprun, der mener, modstanden er udtryk for en dyb konservatisme i sundhedssystemet.

»Det er vanskeligt at få folk til at indrømme, at alt, hvad de har gjort inden for de seneste 25 år, har været forkert. At de egentlig har skadet folk mere, end de har hjulpet dem. Det ønsker folk ikke at høre.«

Hvad angår lægernes bekymringer om afskedigelser, kommer Ukraine til at have så mange læger, som patienterne har behov for, understreger Ulana Suprun. Problemet er, at man har spredt pengene så meget ud på de mange hospitaler, at der ingen steder er råd til ordentlig behandling eller værdige lægelønninger.

»Det er et pudsigt. Jeg hører på den ene side bekymringer over, at vores læger forlader landet, og at vi mangler læger, mens jeg på den anden side bliver fortalt, at reformen betyder, lægerne vil blive fyret, fordi de vil være i overskud,« siger Ulana Suprun.

Én generation endnu

Trods modstanden er Ulana Supruns forhåbninger for fremtiden lyse. Hun mener stadig, at den nye regering, der kom til efter revolutionen, har givet håb til landet. Men det kommer til at tage en generation mere at komme korruptionskulturen til livs.

»Folk er vokset op med, at man skal bestikke de rigtige mennesker for at komme ind på et godt universitet, få sig et job eller bare få en ordentlig lægebehandling. Ukrainerne har gjort det hele livet,« siger Ulana Suprun og holder en kort pause.

»Lige nu er folkene i regeringen stadig børn af det gamle system. Men når de unge – de, der blev født efter den ukrainske uafhængighed og var på Maidan-pladsen i 2013 – når de kommer til at regere landet om nogle år, vil det hele ændre sig. Så vil vi for alvor få et system, der straffer korruption.«