Læsetid: 5 min.

»NATO’s formål: Hold russerne ude, amerikanerne inde og tyskerne nede«

Den nordatlantiske forsvarsalliance, som Danmark ubegejstret tilsluttede sig ved oprettelsen i 1949, har vist sig overraskende holdbar. Men den er bygget på forestillinger, der byder Donald Trump imod
10. juli 2018

Formålet med NATO, den nordatlantiske forsvarsalliance, kan fortælles kort. I hvert fald ifølge NATO’s første generalsekretær, briten Lord Ismay. Han var en erfaren general, der havde tjent som Winston Churchills militære chefrådgiver under Anden Verdenskrig. Ismay gengav ideen med NATO således: »At holde russerne ude, amerikanerne inde og tyskerne nede.«

Når russerne skulle holdes ude af alliancens område, skyldtes det, at Stalins Sovjetunionen allerede umiddelbart efter afslutningen på Verdenskrigen i 1945 skabte utryghed i Vesten ved at bryde de løfter, som Stalin havde givet om frie valg i Polen. Stalin brugte Den Røde Hærs tilstedeværelse i Østeuropa til at indsætte marionetregeringer. I februar 1948 stod Sovjetunionen bag det kommunistiske Prag-kup, der aflivede det tjekkoslovakiske demokrati. Fra juni 1948 til maj 1949 blokerede Sovjetunionen Vestmagternes adgang til deres besættelseszoner i Vestberlin – i et forsøg på at tvinge dem ud af byen. Vestmagterne opretholdt forbindelsen – og forsyningen af vestberlinerne – ved en luftbro så virksom, at Stalin måtte opgive sit forehavende.

Læren fra 1920

Når formålet med en vestlig forsvarsalliance også måtte være at holde amerikanerne inde, skyldtes det erfaringerne omkring Første Verdenskrig. Havde USA været militært engageret på Frankrigs og Storbritanniens side før 1914, ville Tyskland og Østrig-Ungarn næppe have turdet spille det høje spil, der førte til krigens udbrud. At de to reaktionære kejserdømmer ikke endte med at vinde krigen, skyldtes kun USA’s sene indtræden i 1917. En forestilling om en ny verdensorden, byggende på et Folkenes Forbund, blev gjort til det amerikanske krigsmål, formuleret af den idealistiske, demokratiske USA-præsident Woodrow Wilson.

Det republikansk dominerede Senat nægtede i 1920 at gå med på ideen. USA trak sig tilbage i isolationisme, Wilson blev ramt af et slagtilfælde, og Europa dalrede frem mod 1930’ernes sammenbrud og Anden Verdenskrigs udbrud i 1939. Igen blev det amerikanernes sene indtræden i en verdenskrig, i december 1941, der vendte situationen til fordel for Vestmagterne.

Efter Anden Verdenskrig var der i USA tværpolitisk enighed om, at et fortsat amerikansk engagement i Europa var nødvendigt. Ikke alene for at sikre, at USA ikke igen blev rodet ind i en verdenskrig, men også for at pleje amerikanske interesser i transatlantisk samhandel.

Det tredje NATO-formål – at holde tyskerne og i det hele taget rabiat nationalisme nede – fulgte af de erfaringer, der var gjort op til de to verdenskrige.

En stemning, der ledte frem mod NATO, blev skabt af den tidligere britiske krigsleder Winston Churchill, da han under et besøg sammen med USA’s demokratiske præsident, Harry Truman, i Missouri-universitetsbyen Fulton, undsagde Sovjetunionen med ordene: »Fra Stettin i Østersøen til Triest i Adriaterhavet har et jerntæppe sænket sig over Det Europæiske Kontinent.« Churchill kaldte på et transatlantisk forsvarssamarbejde mellem de truede demokratier. Trumans tilstedeværelse ved begivenheden blev tolket som amerikansk tilslutning.

Musketered

NATO-pagten blev stiftet ved en underskriftshøjtidelighed i april 1949. Mest betydningsfuld var – og er – traktatens artikel fem, der fastlægger, at et væbnet angreb på ét af medlemslandene er at betragte som et angreb på dem alle. Altså: At USA’s massive militære magt vil blive kastet ind til beskyttelse af alliancens øvrige medlemslande.

Blandt underskriverne af pagten var Danmark. Det skete uden begejstring. Landets socialdemokratiske mindretalsregering, ledet af H.C. Hedtoft, havde foretrukket en fortsættelse af den hidtidige danske neutralitetspolitik, bakket op af et dansk-svensk-norsk forsvarsforbund. Et sådant måtte antages at være mere tåleligt for Sovjetunionen end en vestvendt alliance. Og et sådant forbund ville kunne samle alle danske partier – bortset fra kommunisterne.

Hedtofts kongstanke strandede på geografien. Sverige er et Østersø-land. Norge er et Atlanterhavs-land. Sverige ville kun et forbund, der var så strengt neutralt, at det ikke opildnede Sovjetunionen til yderligere stramninger over for Finland, og som også ville klemme Sverige. Norge ville derimod et forbund, der var i venlig forståelse med Storbritannien og USA – blandt andet om våbenleverancer.

I begyndelsen af 1949 tog Norge den konsekvens af de fastkørte skandinaviske forhandlinger, at Norge erklærede sig villig til at gå med Vestmagterne. Tøvende valgte Hedtoft at lade Danmark følge efter. Hedtoft sikrede en meget bred debat i Socialdemokratiet om beslutningen, således at Hedtoft fik sit partis helhjertede opbakning. Den fik han også fra de borgerlige, dog ikke De Radikale, der i flere årtier fremefter valgte at lade deres medfødte pacifistiske instinkter styre deres forsvarspolitik.

Langsigtet helhed

Det bærende amerikanske engagement i NATO skyldtes et langsigtet helhedsperspektiv, som ellers kan være sjældent i stormagtspolitik. Truman-regeringen og de førende Kongres-politikere iværksatte samtidig med NATO-tilslutningen den såkaldte ’Marshall-hjælp’ – opkaldt efter Trumans udenrigsminister – der pumpede 110 milliarder dollar (efter 2016-værdi) ind i opbygningen af det krigshærgede Vesteuropa. (Stalin tvang Østeuropa til at sige nej til pengene.) Som betingelse for ydelsen af hjælpen stillede USA, at landene åbnede sig for indbyrdes og transatlantisk frihandel.

Gennem sin NATO-beskyttelse kunne USA sikre, at de europæiske lande ikke lod indbyrdes splid og gammelt fjendskab sætte den aktuelle dagsorden – også i deres økonomiske politik. Som et led i ønsket om at se et stærkt, selvhjulpent Europa tilskyndede USA til de første europæiske økonomiske samarbejdsformer, herunder Kul- og Stålunionen i 1951 – den, der i 1957 blev til Fællesmarkedet.

Man kan således sige, at NATO og USA’s forståelse for Europas problemer har været en forudsætning for det europæiske samarbejde.

Men det er her, at USA’s nuværende præsident, Donald Trump, ser verden anderledes end efterkrigstidens amerikanske ledere.

Trump opfatter ikke et tæt europæisk samarbejde som værende i amerikansk interesse. Ifølge en diplomatisk lækage til Washington Post har Trump underhånden tilbudt Frankrig en særdeles gunstig samhandelsaftale med USA – blot Frankrig bryder med EU. Trump ser ej heller noget formål i at bekæmpe nationalistiske tendenser i Europa. Tværtimod gør han og hans ultrahøjre-allierede på begge sider af Atlanterhavet deres bedste for at fremme dem. Trump synes ikke at se noget fjendebillede i Rusland. Lige så lidt som han ser nogen fordel i at holde USA engageret i at beskytte en international retsorden.

Dermed er Trump reelt afvisende for alle Lord Ismays begrundelser for NATO. Hvilke konsekvenser, det vil få for den næsten 70-årige forsvarspagt, vil pagtens venner og fjender snart blive meget klogere på.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Folketingsvalget er forbi, men magten skal stadig holdes i ørerne.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement. Første måned er gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Katrine Damm
  • Runa Lystlund
  • Ruth Gjesing
  • Eva Schwanenflügel
  • Grethe Preisler
Katrine Damm, Runa Lystlund, Ruth Gjesing, Eva Schwanenflügel og Grethe Preisler anbefalede denne artikel

Kommentarer

Eva Schwanenflügel

"Ifølge en diplomatisk lækage til Washington Post har Trump underhånden tilbudt Frankrig en særdeles gunstig samhandelsaftale med USA – blot Frankrig bryder med EU."

Det var godtnok satans..

Katrine Damm, David Breuer, Flemming Berger, Karsten Lundsby, Espen Bøgh, Torben Skov og Gert Romme anbefalede denne kommentar
David Joelsen

Tiden er løbet fra tante Nato, selv om hun gør alt for at forblive attaktiv ved at blæse til koldkrig (det eneste hun i øvrigt kan).

Hvis EU vil være en magtfaktor, må man lade tanten gå på plejehjem og selv tage fat. At holde to tanter udrustet er ikke effektivt.

Irene Bothmann, Rolf Andersen, Holger Madsen og Bernhard Drag anbefalede denne kommentar

men for USA er det vigtigste formål at holde en evt krig på europæisk jord.

Flemming Berger, Karsten Lundsby, Holger Madsen og Torben Skov anbefalede denne kommentar
Bernhard Drag

Det er nu EU skal styrkes og udbygges og det kan kun gå for langsomt

Jørgen Larsen, Rolf Andersen, Jens Winther, Holger Madsen, Espen Bøgh og Gert Romme anbefalede denne kommentar

@ Eva Schwanenflügel,

Faktisk er det ikke blot Frankrig, der under hånden har modtaget dette "tilbud".

Katrine Damm, Flemming Berger, Rolf Andersen, Eva Schwanenflügel og Espen Bøgh anbefalede denne kommentar

Afløsningen for NATO hedder "Vest unionen" som forsvarsalliance for Europa, og den udenrigspolitik som Europa vil føre selvstændigt, - og ikke "jagte det amerikanske fantasimonster - kommunismen", en pådraget psykose tilbage fra McCarthy tiden i Amerika i 1950erne.

Alle uden undtagelse brød løfter efter 2. VK såvel Stalin som andre ved at blive i Europa af forskellige årsager, som de syntes lød rigtigt og godt.

Stalin er Død for mange år siden og Rusland brød sammen i 1989 og trak sig tilbage til de gamle grænser fra før 2. VK - og med det "forsvandt fjenden og ligeså den kolde retoriske krig", der herskede dengang.

Det sidste er så kommet tilbage efter indlemmelsen af alle de gamle Østeuropæiske stater i NATO, som pludselig "over night" var blevet demokratiske, - men først skulle man have et "figenblad" til at dække over NATO medlemsskabet, og det kom med hjælp fra EU som de gamle Østeurolæiske lande blev medlem af i 2002-3 og et så var vejen banet for NATO medlemsskabet i 2004-5, alt sammen i freden tjeneste, som "naturligvis ikke kunne true russerne"!?

Hverken EU's eller vore egne politikere fortalte om den svinestreg de her deltog i, og i dag ser vi da også at mange af disse gamle Østeuropæiske lande ikke er så ovenud demokratiske alligevel, og vælger stærke ledere der kræves politisk magt og ensidighed rettet mod demokratiet i deres egne lande - "folkets vilje" via stemmesedlen kaldes det.

De politiske værdiers forskel mellem Europa og såvel Amerika som Rusland, er værdier vi skal forsvare på vore egne præmisser - ikke på tågede amerikanske kommunistpsykoser fra 1950ernes McCarthy periode og videre frem, - det tjener nemlig intet godt, men er en forvrængning af virkeligheden, - en evigheds konspiration af mistanker imod verden omkring Amerika, som de selv må bearbejde.

I øjeblikket er vi i Europa faldet i den fælde, at deltage i amerikanske krige rundt omkring i verden, på amerikanske betingelser, hvor selv en løgn om "masseødelæggelsesvåben" ikke er nogen hindring i de amerikanske konspirationsteorier, og i FN spillet Nixon-kortet i tide og utide fra den amerikanske repræsentant; "jeg har det store tavse flertal bag mig", - der i FN regi lyder således; "verdenssamfundet kan ikke tillade sig at vende ryggen til det der sker", og dermed tages resten af verden som gidsler for amerikansk politik globalt.

Hvad Amerika mener bliver pludselig hele verdens mening, - i tavshed, men er et sølle bedrag for den amerikanske opfattelse af deres verdensorden og retten til denne verdensorden - vel og mærke uden andres mening herom.

- En arrogant forestilling om Amerikas selvfølgelige ret til exceptionalisme overalt uden modsigelser!

Katrine Damm, Henrik L Nielsen, Curt Sørensen, Flemming Berger, Karsten Lundsby, Eva Schwanenflügel, Torben Skov, Hans Aagaard, Søren Bro og Arne Albatros Olsen anbefalede denne kommentar

Fint link Torben Skov, om forhistorien - ikke mindst om hvordan demokratiet skulle håndteres udenom demokratisk indsigt og indflydelse af borgerne.

Michael Pedersen

NATO er en forsikring.

Jeg bryder ikke om alt, hvad mit forsikringsselskab gør og siger, men den har altid trådt til, når jeg har haft brug for dem.

Michael Pedersen, 10. juli, 2018 - 17:22

Jovist er en forsikring en god ting, - men de har jo heller ikke splittet dit hjem til atomer hver gang du har fået hjælp.

Krigen mod Rusland skal ifølge amerikansk doktrin føres på Europæisk jord, - ikke på amerikansk jord, så det bliver dig, din familie, børn forældre osv. der når krigen er overstået skal gå rundt i ruinerne og lede efter ly for vind og vejr, varme og lede efter noget spiseligt samt noget der kan bruges for at lette dagligdagen, i kamp med de andre i ruinerne.

- God fornøjelse!

Jeg havde hellere set krigen ført på Amerikansk jord - for første gang, så de selv fik krigens tæt ind på kroppen, og måske aflagde sig noget af deres krigsliderlighed i fremmede landområder, hvor prisen for dem selv intet betyder.

Det er så let bare at smadre alt der "står i vejen", når man ikke selv skal genopbygge det bagefter for at få blot en lille smule tålelig tilværelse, i ruinerne skabt af ligegyldighed - se blot på Irak, Afghanistan, Libyen og længere tilbage Vietnam.

Alle steder er krigens stenaldertraume efter amerikanerne tydelige, både hvad angår mistede lemlæstede familiemedlemmer, og dertil ødelæggelserne.

Mikael Velschow-Rasmussen, Lars Løfgren, Per Torbensen og Torben Skov anbefalede denne kommentar
Curt Sørensen

NATO er primært et led i USA's magtnetværk kloden over . Nu kræver USA's nuværende autoritære, evigt brølende præsident (der efterhånden af danske journalister fremstilles som blot en slags hyggeonkel) at europæerne skal betale mere til dette amerikanske projekt. Iøvrigt var den kolde krig en proces hvor der foregik grimme ting på begge sider. Rehlings version er den idealiserede amerikanske selvforståle

Michael Pedersen

Man må skille tingene ad, hvilken hverken Curt Sørensen eller Espen Bøgh gør.

USAs fremfærd er ikke altid elegant men ofte kendetegnet ved overdreven magtanvendelse. Nu er det så den evne til overdreven magtanvendelse, der er af stor værdi for mig.

Michael Pedersen, 11. juli, 2018 - 06:45

Jamen så vil jeg da anbefale dig at bliver det amerikanerne kalder "prepper" - dem der forbereder sig på "katastrofen"(krig osv., osv.) for at overleve, for når krigen bliver afholdt på Europæisk jord er den bedste "forsikring", at være forberedt på flugt, indfangning af rotter, katte osv., kende spiselige planter osv., en lille gummibåd, et telt m.m., samt håndværktøj og andre fornødenheder som du vil få brug for, så du kan overleve.

Men god fornøjelse med "din campingtur", og samtidig kan du så glæde dig over den amerikanske overdrevne magtanvendelse, - hvis du altså overlever den "første bølge" og selvfølgelig også et par af de efterfølgende.