Læsetid: 2 min.

Nordkorea anklages for at bedrage USA

Ifølge efterretningskilder er Nordkorea slet ikke i gang med atomafrustning, men tværtimod godt i gang med at styrke sine nukleare ambitioner. Det underminerer resultaterne ved historisk topmøde
USA’s udenrigsminister, Mike Pompeo (tv.), har i slutningen af denne uge været i Nordkorea for at møde Kim Jong-un. Formålet er ifølge Det Hvide Hus at »fortsætte det igangværende og vigtige arbejde med atomafrustning«

USA’s udenrigsminister, Mike Pompeo (tv.), har i slutningen af denne uge været i Nordkorea for at møde Kim Jong-un. Formålet er ifølge Det Hvide Hus at »fortsætte det igangværende og vigtige arbejde med atomafrustning«

Ritzau Scanpix

7. juli 2018

Den amerikanske præsident, Donald Trump, beskrev sit historiske møde med Nordkoreas diktator, Kim Jong-un, som en »enorm succes«.

»Der er ikke længere nogen atomtrussel fra Nordkorea,« erklærede Trump kategorisk.

Ved deres møde i Singapore den 12. juni lovede den nordkoreanske leder da også at »arbejde for en atomafrustning på Den Nordkoreanske Halvø«. Men nu tyder meget på, at Nordkorea forsøger at føre Trump, USA og omverdenen bag lyset.

Ifølge oplysninger fra det amerikanske efterretningsvæsen, som er lækket til landets medier, er Nordkorea i færd med at udvide sit atom- og missilprogram, og der er dermed skabt stærk tvivl om den nordkoreanske sides oprigtighed i forhandlingerne med USA.

Efterretningskilder fortæller mediet NBC, at Nordkorea er i gang med at opgradere sit eneste officielle anlæg til berigelse af uran ved Yongbyon, og landet skulle desuden have øget sine aktiviteter ved yderligere to hemmelige anlæg. Samtidig arbejder Nordkorea fortsat ihærdigt på sit missilprogram.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu