Læsetid: 2 min.

Ny cubansk forfatning vil tillade privat ejendomsret og homoægteskaber

Den nye forfatning er blevet godkendt af Cubas parlament, men skal igennem en offentlig debat og en folkeafstemning, før den er endeligt godkendt
28. juli 2018

»Hasta la victoria siempre« – mod sejr, altid – lød det kendte hyldestmantra til Che Guevara, efter at den cubanske revolution etablerede kommunismen på Cuba.

Den caribiske nation har siden sværget til kommunismen under broderparret Fidel og Raúl Castro – men i april trådte Raúl Castro tilbage, og den nu 58-årige Miguel Díaz-Canel blev præsident.

Det er i den forbindelse, at Magna Carta, Cubas forslag til en ny forfatning, er kommet til. Forfatningen, som blev godkendt søndag af Cubas parlament, tillader for første gang privat ejendomsret og LGBT+-ægteskaber og fjerner målet om at opbygge et kommunistisk samfund med fokus på socialisme.

Da Miguel Díaz-Canel overtog magten, rapporterede The Guardian ellers, at det ikke ville betyde den store forskel for Cuba.

Det foregår alligevel

Selv om privat ejendomsret og private virksomheder har eksisteret i Cuba i nogle år, har det været i stærkt begrænset omfang. I maj arbejdede kun 13 procent af cubanerne således i den private sektor.

Siden Raúl Castro åbnede for en liberalisering af den cubanske økonomi i 2010, har arbejde i den private sektor krævet en speciel licens, som skal godkendes af staten. Ansøgningssystemet blev sidste år midlertidigt suspenderet, og der blev spekuleret i, om Cubas regering måske var i gang med at rulle liberaliseringerne tilbage. Systemet kom dog op at køre igen i begyndelsen af juli – under to uger inden den nye forfatning blev præsenteret.

»I virkeligheden har de (den cubanske regering, red.) ændret så meget de seneste to år, at meget af det, der alligevel foregår i samfundet, teknisk set er forfatninsgstridigt,« har Ted Henken, professor med speciale i Latinamerika ved Baruch College, sagt til New York Times.

Cuba har desuden i nogen tid de facto fungeret som et land med privat ejendomsret – men nu lægges der altså op til, at det ikke længere skal stride imod forfatningen.

’Det mest sande demokrati’

En andet nybrud i forfatningen er, at ægteskabet ikke længere defineres som et foretagende mellem mand og kvinde, men imellem to individer, uanset køn. Det cubanske samfund har været berygtet for sin homofobi – blandt andet blev LGBT+-folk i 1960’erne sendt i arbejdslejre på lige for med kriminelle og politiske modstandere.

Men LGBT+-rettigheder er et hjertebarn af Raúl Castros datter, Mariela Castro, som er jurist og direktør for Cubas Nationale Center for Seksualundervisning (CENESEX). Hun stod i 2005 i spidsen for en gruppe, som kæmpede for transkønnedes ret til kønsskifteoperationer og juridisk anerkendelse af deres kønsskifte, hvilket blev lov i Cuba i 2008. Også den nye præsident har været fortaler for LGBT+-rettigheder i mange år.

Før den nye forfatning kan træde i kraft, er det blevet besluttet, at en folkeafstemning skal finde sted tidligst i november. Fra august til november skal forfatningen debatteres i offentligheden, og der vil være mulighed for ændringer i teksten. Det er altså endnu hverken sikkert, hvordan forfatningen i sidste ende vil komme til at se ud, eller om den bliver vedtaget overhovedet.

Præsident Miguel Díaz-Canel hævdede i Granma, Cubas statsmedie, at processen vil vise Cubas demokratiske ånd.

»Udøvelsen af folkets direkte deltagelse viser politisk relevans og reflekterer endnu engang, at revolutionen er baseret på det mest sande demokrati.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Eva Schwanenflügel
  • Bjarne Bisgaard Jensen
  • David Zennaro
Eva Schwanenflügel, Bjarne Bisgaard Jensen og David Zennaro anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu