Kun en uge efter at Tyrkiet ophævede den undtagelsestilstand, som det for to år siden indførte efter et kupforsøg, sikrer den tyrkiske regering sig nu en bevarelse af de fleste af dens særlige beføjelser.
Det sker med vedtagelsen tidligere på ugen af en ny såkaldt antiterrorlov, hvis bestemmelser i betydeligt omfang viderefører undtagelsestilstanden ved at ophøje den til lov.
Den kontroversielle lov, som onsdag blev vedtaget med et flertal i det tyrkiske parlament rummer 27 paragraffer, der specificerer, hvordan staten efter undtagelsestilstanden vil »fortsætte kampen mod terrorismen«.
Undtagelsestilstanden udløb for en uge siden. Præsident Recep Tayyip Erdoğan indførte den efter det fejlslagne kupforsøg i 2016. Så længe den stod ved magt, var fundamentale rettigheder beskåret. Dette muliggjorde fængsling af titusindvis og fyring af 130.000 offentligt ansatte.
Offentlig orden
Med den nye antiterrorlov bevarer Tyrkiets guvernører imidlertid store dele af den magt, som undtagelsestilstanden gav dem. F.eks. har de fortsat magt til at forbyde adgang til særlige steder eller regioner for personer, de mistænker for at ville »forstyrre den offentlige orden eller sikkerhed«. Også forsamlingsfriheden er med den nye lov underlagt vidtgående restriktioner.
Ganske som tilfældet var under undtagelsestilstanden må der ikke finde udendørs demonstrationer sted efter mørkets frembrud.
Meget er i antiterrorloven overladt til myndigheders skøn i konkrete situationer – f.eks. må »demonstranter ikke gøre livet vanskeligt for deres medborgere på ekstreme, uudholdelige måder«.
I forhold til de bestemmelser, som var gældende før undtagelsestilstanden, indebærer loven på flere punkter en klar skærpelse. Således kan en mistænkt nu tilbageholdes i to døgn, og grupper af mistænkte i helt op til 12 dage uden dommerkendelse.
I lovens kølvand ventes flere afskedigelser, noterer nyhedsbureauet AFP.
Den nye lov regulerer, hvordan dommere, medarbejdere i sikkerhedsstyrker og ministerielt ansatte kan afskediges. Og ganske som tilfældet var under undtagelsestilstanden, har staten ret til at annullere gyldigheden af pas for personer, som fyres eller suspenderes for formodede »relationer til terrorister«. Disse sanktioner kan også ramme mistænktes familiemedlemmer, ligesom der gives tilladelse til at »indsamle informationer« om ikke blot mistænkte, men også deres børn og ægtefæller.
Kontrol med militæret
Den nye lov afspejler ifølge kritikere regeringens dybe og vedvarende mistillid til det tyrkiske militær – det var da også kræfter inden for dette, der stod bag kupforsøget i 2016. Med en række nye bestemmelser muliggør den kontrol med soldater på og uden for deres kaserner.
Oppositionspolitikere, ikkeregeringskontrollerede medier og menneskerettighedsorganisationer havde før lovens vedtagelse advaret om, at regeringen ville søge at permanentgøre undtagelsestilstanden under et andet navn. Dog skal antiterrorloven, som skal underskrives af præsidenten for at være gyldig, foreløbig kun gælde i tre år, hvorefter lovgiverne skal tage stilling til en mulig forlængelse.
Magdalena Kirchner, senioranalytiker ved den tyske tænketank CONIAS Risk Intelligence, siger om loven til nyhedsmagasinet Newsweek:
»På den ene side er der stadig en reel fare for terrorisme fra PKK og jihadgruppers side, men loven afskrækker samtidig fra mulige offentlige protesttilkendegivelser og leverer et redskab til at kvæle dissens inden for statsapparatet.«
