Læsetid: 3 min.

Oprørsbyer i det sydlige Syrien overgiver sig til Assad

Kampene har ifølge FN drevet 160.000 mennesker mod grænsen til Jordan og de israelskbesatte Golanhøjder.
Oprørsstyrkerne forsøger at forhandle med Assad-støtten Rusland, mens den oprørskontrollerede enklave i den sydlige del af Daraa-provinsen hurtigt skrumper ind på grund af luftangreb og angreb på jorden. Oprørerne siger, at de tilbudte betingelser er »svære at acceptere«.

Oprørsstyrkerne forsøger at forhandle med Assad-støtten Rusland, mens den oprørskontrollerede enklave i den sydlige del af Daraa-provinsen hurtigt skrumper ind på grund af luftangreb og angreb på jorden. Oprørerne siger, at de tilbudte betingelser er »svære at acceptere«.

SANA

2. juli 2018

Flere byer i det sydlige Syrien har overgivet sig til præsident Bashar al-Assads styrker, efter at mere end en uges voldsomme kampe har tvunget titusinder af mennesker til at flygte.

FN oplyser, at kampene har drevet 160.000 mennesker fra deres hjem mod grænsen til Jordan og de israelskbesatte Golanhøjder. Begge lande siger, at de ikke vil tillade nogen syrere at krydse.

Oprørsstyrkerne forsøger at forhandle med Assad-støtten Rusland, mens den oprørskontrollerede enklave i den sydlige del af Daraa-provinsen hurtigt skrumper ind på grund af luftangreb og angreb på jorden. Oprørerne siger, at de tilbudte betingelser er »svære at acceptere«.

Daraa betragtes som arnestedet for det syriske oprør mod Assad, der førte til den syv år lange borgerkrig, så det ville være både en strategisk sejr og en propagandasejr for regeringen at genvinde provinsen.

Kampene begyndte 19. juni og fortsatte weekenden over. De to ugers konflikt er ifølge FN’s Syrien-udsending på niveau med belejringen af Aleppo og sidste års angreb på Østghouta tilsammen.

Intet ’stærkt svar’ fra USA

Kampene har brudt den våbenhvile, der sidste år blev aftalt mellem Rusland, USA og Jordan. Våbenhvilen udpegede et område omkring Daraa som ’deeskaleringszone’, og Washington lovede at svare stærkt igen på ethvert angreb, der overtrådte aftalen.

Amerikanske styrker har imidlertid ikke gjort noget for at standse angrebene, og oppositionstalsmanden, Ibrahim Jabawi, beskylder amerikanerne for at have indgået en »ondsindet aftale« om at forholde sig tavse.

Jabawi siger, at civile oprørere og militære embedsmænd har holdt møder med Rusland for at diskutere overgivelse, men blev tilbudt vilkår, de ikke kunne acceptere. Rusland krævede overlevering af våben og sagde, at enhver, der havde båret våben, ville blive stillet for en dommer.

Siden Rusland gik ind i borgerkrigen i 2015, har det bidraget til at vende konflikten med afgørende og ofte brutale indgreb, som er blevet fordømt af internationale institutioner, humanitære organisationer og menneskerettighedsobservatører.

Regeringsstyrkerne og deres allierede har gentagne gange ramt civile mål, herunder hospitaler og skoler, brugt kemiske våben og sulte-belejringer i deres kamp for at overtage oprørskontrollerede områder rundt om i landet.

De oprørskontrollerede områder er langsomt blevet generobret, og området i det sydvestlige Syrien er en af ​​kun tre tilbageværende højborge, der stadig er uden for regeringskontrol, sammen med Idlib-provinsen i det nordvestlige område samt de områder, som kurdiske styrker sidder på i det nordøstlige Syrien.

Selv mens oprørerne forhandlede med Rusland om en begrænset beskyttelse fra syriske regeringsstyrker, indtog de selvsamme styrker andre byer i området. Store dele af oprørsenklaven er allerede faldet, og hærens fremskridt nær byen Daraa kan dele det oprørskontrollerede territorium i to.

Syrisk stats-tv oplyser, at mindst fem byer har indvilget i at overgive sig og acceptere regeringsstyret, og i én af byerne har man allerede rejst det nationale flag, rapporterer nyhedsbureauer.

Lukkede grænser

Det Syriske Observatorium for Menneskerettigheder siger, at mere end 100 civile er blevet dræbt i luftangreb og artilleriangreb, siden kampene omkring Daraa begyndte. Titusinder af andre civile er tvunget fra deres hjem og opholder sig under ekstremt barske forhold langs den jordanske og den israelske grænse. Nogle har telte, men mange sover i det fri.

Kampene har været så intense, at hjælpekonvojer over grænsen er stoppet, sagde Jan Egeland, FN’s humanitære rådgiver, i den forgange uge, hvor han bad Jordan om at genåbne grænsen for dem, der flygter fra konflikten.

»Jeg tøver noget med at bede et lille og fattigt land, der allerede huser mere end en million syrere, om at tage flere,« sagde han. »Men jeg må gøre det, for det drejer sig om kvinder, børn og civile, der ikke har noget andet sted at flygte hen, hvis de skal undslippe krigszonen.«

Israel er også blevet opfordret til at tage imod de flygtende, sagde Jan Egeland.

© The Guardian og Information

Oversat af Emil Rottbøll

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • David Zennaro
David Zennaro anbefalede denne artikel

Kommentarer

Torben Lindegaard

@Emma Graham-Harrison

Det ville i den grad klæde vort lille kornfede land med den bjergsomme statsminister at tilbyde Jordan et gedigent årligt tilskud til oprettelse og drift af de nødvendige lejre til de nytilkomne flygtninge fra Syrien.

Mon det sker ??
Selvfølgelig gør det ikke det - det må de selv rode med dér nede.

Bjarne Bisgaard Jensen, Eva Schwanenflügel, Anders Graae, Gert Romme og Arne Albatros Olsen anbefalede denne kommentar
Torben Lindegaard

@Bjarne Frederiksen

Det er et cheap shot, som de siger hinsides Vesterhavet.

Men svaret er ikke desto mindre zero - jeg yder et fast månedligt beløb til een institution (Julemærkehjemmet), hvor jeg så trækker beløbet fra i skat.
Hvad jeg sådan yder på dørtærsklen ved indsamlinger tæller ikke med i statistikken.