Læsetid: 8 min.

Professor: Europæiske socialdemokratier er på vej tilbage til en restriktiv indvandringspolitik

Mens tyske socialdemokrater nu også presses i den bitre strid om asylpolitikken, lader flere af deres trængte europæiske søsterpartier sig inspirere af Mette Frederiksens stramninger. Der er indtruffet en erkendelse af, at problemet ikke går væk, medmindre partierne vender tilbage til den restriktive indvandringspolitik, som de praktiserede for 30 år siden, siger professor Peter Nedergaard
Mette Frederiksen modtager kindkys af formanden for det hollandske Partij van de Arbeid, Lodewijk Asscher. 

Mette Frederiksen modtager kindkys af formanden for det hollandske Partij van de Arbeid, Lodewijk Asscher. 

Anne Bæk

5. juli 2018

At det populistiske spøgelse længe har hjemsøgt Europa og ikke mindst de europæiske socialdemokratier, der bløder vælgere til indvandrerkritiske partier, er ikke nogen ny erkendelse i de gamle magtpartier. Det er det til gengæld, at udlændingeproblemet ikke er et, der går væk.

Det siger professor i statskundskab og ekspert i europæisk politik ved Københavns Universitet, Peter Nedergaard.

»Hvor man før troede, at det med indvandringspolitikken ville spille en rolle i nogle år, og så vendte man tilbage til normalen dvs. fordelingspolitikken, så er analysen fra flere og flere europæiske socialdemokratier nu, at indvandringspresset er et permanent problem, der vil spille en afgørende rolle for vælgerne i al overskuelig fremtid. Det er hovedskiftet,« siger Peter Nedergaard.

Spørgsmålet er så, hvad denne erkendelse fører til. Dér er de europæiske socialdemokratier stadig splittet mellem en liberal og en mere restriktiv tilgang til migration, som de fleste europæiske socialdemokratier ifølge Peter Nedergaard faktisk havde indtil 1980’erne.

Mens de danske socialdemokraters formand, Mette Frederiksen, mødes med ledere fra decimerede søsterpartier i Holland, Italien, Belgien og Østrig, der ønsker at kopiere de fremgangsrige danske socialdemokraters udlændingeudspil og bryde med princippet om retten til at søge asyl i de enkelte lande – slås de tyske socialdemokrater i SPD om, hvorvidt de skal acceptere nye stramninger.

Partiet skal i dag mødes for at fortsætte diskussionen om det asylkompromis mellem kansler Angela Merkels CDU og indenrigsminister Horst Seehofers CSU, der skal have SPD’s accept for at kunne realiseres og dermed endegyldigt lægge låg på den bitre tyske regeringsstrid om asyl.

Et kompromis, der bl.a. indbefatter oprettelsen af transitcentre ved den tyske grænse, hvorfra asylansøgere kan sendes tilbage til de lande, hvor de først er blevet registreret. En idé, der tidligere er blevet afvist af SPD, og som onsdag igen førte til hårde interne konfrontationer, hvor spørgsmålet om det, nogle kalder »lukkede lejre«, vækker ubehagelige historiske minder.

Men også i SPD er der bevægelse. I sidste måned erklærede partiets leder, Andrea Nahles, at Tyskland »ikke kan tage imod alle«. Og selv om dele af SPD er skeptiske over for en hårdere flygtninge- og migrationspolitik, kan de også være på vej i retning af andre europæiske socialdemokratiers mere restriktive vej for at undgå kollaps.

Billedet, der ledsager denne artikel, og som er taget under Mette Frederiksens møde med de fire andre S-ledere i Amsterdam, hvor Berlingske var med, er i den sammenhæng sigende.

Kindkys

Her modtager Mette Frederiksen kindkys af formanden for det hollandske Partij van de Arbeid, Lodewijk Asscher, en mand man med lidt overdrivelse kunne kalde ’hr. seks procent’ – eftersom det daværende regeringsparti faktisk kun fik 5,7 procent af stemmerne ved valget i 2017.

En knusende tilbagegang fra 19,1 procent ved forrige valg. Kysset er håbefuldt, for hvem af de mere eller mindre udraderede socialdemokratier ønsker sig ikke meningsmålinger som dem, de danske socialdemokrater præsterer for tiden, hvor partiet ligger på omkring 25 til 26 procent af stemmerne og spås gode chancer for at overtage regeringsmagten ved næste valg.

»Analysen blandt de socialdemokratier, der var med til mødet i Amsterdam, og som kaldes ligesindede partier, er, at de er nødt til at bevæge sig indvandrerpolitisk. Det er partier, som det hollandske, der er gået fra at været et naturligt regeringsbærende parti til at være et småparti på meget kort tid. Det er noget, der skær i selvfølelsen. Og de trængte socialdemokratier mener i stigende grad, at hvis de skal genvinde eller holde på en væsentlig del af vælgerne, så er de nødt til at have en langt mere restriktiv indvandringspolitik,« siger Peter Nedergaard.

Derfor ser flere og flere socialdemokratier i Mette Frederiksens retning, fordi hendes parti er det, der i de senere år ifølge Nedergaard har bevæget sig mest konsistent i retning af en langt strammere flygtninge- og migrationspolitik.

Et andet eksempel på et socialdemokrati i bevægelse er det østrigske SPÖ, hvis leder, tidligere kansler Christian Kern, deltog i mødet i Amsterdam. Partiet tabte regeringsmagten sidste år, til trods for at de fik 26,9 procent af stemmerne, og har efterfølgende fremlagt en ny asylpolitisk platform, der skal vedtages senere på året, hvor parties linje redefineres fra at være ’pro-migration’ til ’pro-integration’.

Tempoet er ikke så højt som hos de danske socialdemokratier, men retningen er den samme.

»De danske socialdemokratier er i centrum, fordi de leder an i bevægelsen hen mod en restriktiv linje. Men i virkeligheden er de for mig at se på vej tilbage til det, der var socialdemokratiernes politik indtil omkring 1980. Det vil sige en kontrolleret indvandring,« siger Nedergaard med henvisning til den liberale indvandringspolitik, som venstrefløjspartierne ifølge professoren adopterede på det tidpunkt, hvor nyliberale og globaliseringspositive ideer for alvor begyndte at dominere også de europæiske socialdemokratier.

Splittelse

Det er til gengæld ikke alle de europæiske socialdemokratier, der er enige i den nye retning i flygtninge- og migrationspolitikken, hvilket illustreres af, at initiativet mellem de »ligesindede« socialdemokratiske ledere i Amsterdam ifølge Berlingske skete uden om det fælleseuropæiske PES-samarbejde, Party of European Socialists.

»Uenigheden er så stor, at der er europæiske S-ledere, de fem fremmødte socialdemokrater dårligt kan arbejde sammen med omkring udlændinge,« skrev avisen om mødet, der fandt sted i sidste måned.

Et eksempel på denne modpol er Sverige, hvor Socialdemokraterna ganske vist har fremlagt et udlændingepolitisk udspil med titlen ’En tryg migrationspolitik til en ny tid’ i den verserende valgkamp, der byder på nye stramninger i forlængelse af dem, der blev indført under flygtningekrisen i 2015.

Målet er bl.a. at halvere antallet af flygtninge, der får ophold i Sverige. Det ser dog ikke ud til at hjælpe de svenske sosser i jagten på de – typisk arbejdervælgere – der er forsvundet over til det indvandrerkritiske Sverigedemokraterna (SD). Socialdemokraterna rasler ned i meningsmålingerne, mens SD står til næsten at kunne fordoble deres stemmeandel i forhold til valget for fire år siden.

»Afstanden mellem de svenske og danske socialdemokrater eksempelvis er stadig meget stor. Det afspejles ikke mindst i, at relationen mellem Dansk Folkeparti og Socialdemokratiet er helt anderledes end den de svenske socialdemokrater har til SD. Hvor de danske socialdemokrater omfavner DF, er fronterne mere fastlåste i svensk politik, hvor ideologien er langt skarpere. Men det betyder ikke, at udlændingepolitikken ikke også ændrer sig i Sverige. Det sker bare ikke i samme omfang og hastighed som i Danmark,« siger Peter Nedergaard, der mener, at splittelsen mellem de europæiske socialdemokratier kan udlægges på to måder.

Dels kan det være ideologiske forskelligheder, som adskiller de europæiske socialdemokratier, fordi nogle af dem ønsker at fastholde en liberal indvandringspolitik. Dels kan det være et spørgsmål om, med hvilken hastighed partierne kan bevæge sig i forhold til eksempelvis interne magtbalancer og relationen til baglandet.

»Der kan være en tidsforskydning, hvor erkendelsen ikke sker samtidigt. I mindre lande kan man typisk hurtigere dreje et parti end i større lande, hvor partierne også har større bagland. Det gælder f.eks. tyske SPD, hvor debatten har været svær at tage,« siger Peter Nedergaard.

Strid i SPD 

Det billede bekræfter, politolog og partiforsker Gero Neugebauer, der har speciale i SPD.

»I foråret 2016 fremlagde SPD en integrationsplan, som aldrig blev ført ud i livet. Men ellers har den her debat jo været fraværende i partiet i årevis, og det hævner sig nu,« siger han om asylstriden, der rammer ned i partiets kerneproblem på et tidspunkt, hvor de dykker i den ene meningsmåling efter den anden.

»Den ene fløj siger, at vi skal være åbne, humane, liberale og huske på, at vi selv har en vis fortid, hvor tyskerne både producerede millioner af flygtninge og selv var flygtninge i millionvis – og at masser af mennesker kun kunne overleve nazismen, fordi de blev optaget af andre lande. Derfor afviser de også lukkede anstalter, som praktisk er provisoriske fængsler.«

De argumenter kan SPD-ledelsen dårligt afvise direkte, påpeger Gero Neugebauer. Men den må samtidig bygge en bro til den fløj, der mener, at der kommer for mange flygtninge, som skal integreres på arbejdsmarkedet, presser lønningerne og er med til at skærpe manglen på boliger.

»Den fløj slår på, at indvandringen skal organiseres, og at det netop ikke skal ske på grundlag af asylpolitikken, men især i kraft af den indvandringslov, som SPD har lavet en skitse til. Men SPD har uhyre svært ved at få de mere nuancerede holdninger igennem i medierne og vise, at der faktisk findes en vej mellem CSU’s Germany first eller Østeuropas totale afvisning og så helt åbne grænser.«

Fra de tyske socialdemokratiers tidligere udmeldinger er der dog stadig et stykke vej til de transitcentre, der i høj grad er kernen i den aktuelle asylstrid i SPD. Og endnu længere til Mette Fredriksens udlændingepolitiske plan, der bl.a. indbefatter, at asylbehandling skal foregå i modtagecentre i for eksempel Nordafrika, hvorfra retten til asyl skal afgøres.

Balance

Spørgsmålet er da også, hvor meget andre socialdemokratier kan lære eller kopiere af Frederiksens plan. I Sverige er udlændingestramninger som nævnt ikke faldet i god jord. Det ser ud til, at mange vælgere foretrækker den rene vare hos Sverigedemokraterna og anser de svenske socialdemokraters skifte i udlændingepolitikken som utroværdigt.

»De danske socialdemokrater har tænkt udlændingepolitik ind i en større helhed, hvilket er nyt og visionært uanset, hvad man ellers måtte mene om det. De går tilbage til den restriktive indvandringspolitik. Men de har også en international profil, hvor man siger, at der skal ofres mere på nærområderne, laves en Marshall-plan for Afrika og FN tænkes ind mere aktivt. Jeg tror, den balance med at gå på to ben – det restriktive og det internationale – er, hvad de andre partier kunne lære. De kunne lave en helhedsplan, så man kan se, at eksempelvis de svenske socialdemokrater ikke bare kopierer SD og så tror, at den hellige grav er velforvaret,« siger Peter Nedergaard, der også hæfter sig ved, at Mette Frederiksens plan trods heftig dansk kritik ved fremlæggelsen ligger meget tæt op ad den asylaftale, en række EU-lande vedtog på asyltopmødet i sidste uge.

»EU’s linje er nu, at man skal lave modtagecentre, hvor der foretages sagsbehandling, så man ikke kan søge straksasyl i de enkelte lande. Hvor realistisk, det så er at gennemføre, er jo i høj grad et spørgsmål om pris. I mange år anså man det for at være urealistisk at lave aftaler med Tyrkiet, men det viste sig, at det var et spørgsmål om, hvad man var villig til at betale,« siger Peter Nedergaard.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Folketingsvalget er forbi, men magten skal stadig holdes i ørerne.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement. Første måned er gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Eva Schwanenflügel
  • Torben K L Jensen
Eva Schwanenflügel og Torben K L Jensen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Torben K L Jensen

Efter de tumultagtige scener mellem Merkel og Seehofer ser det ud til at SPD får deres asyllove igennem. Die Linke - den tyske venstrefløj har haft den samme diskussion hvor Sahra Wagenknecht mente det samme som de danske socialdemokrater - først og fremme at beskytte den tyske arbejderklasse mod løndumpning og konkurrence om boliger - I de gamle delstater fra DDR vælger arbejderne AfD (28-29 %) og dem vil SW have tilbage. Med venstrefløjspopulisme. Hun blev stemt ned.

Anne Albinus

Den belgiske socialdemokratiske leder, som Mette Frederiksen mødtes med i Amsterdam, var John Crombez, formanden for det flamske socialistparti S-PA.

Formanden for de fransktalende socialister Elio Di Rupo derimod var med på mødet i PES 28.6. lige inden topmødet i Rådet:

PES: Migration needs neither Seehofer nor Salvini, but solidarity

https://www.pes.eu/en/news-events/news/detail/PES-Migration-needs-neithe...?

Mht. Mette Frederiksens "udlændingepolitiske plan, der bl.a. indbefatter, at asylbehandling skal foregå i modtagecentre i for eksempel Nordafrika, hvorfra retten til asyl skal afgøres" er det næppe realistisk, da flere nordafrikanske lande (Marokko, Tunesien og Algeriet) har sagt nej hertil, og på en sikkerhedskonferencen 19. juni i Rabat udtrykte de fleste repræsentanter for afrikanske lande skepsis mht. ‘hotspots’:

https://www.letemps.ch/monde/migrants-hotspots-dont-lafrique-ne-veut

http://www.ocppc.ma/events/conferences/ocp-pc-taking-part-debating-secur...

Torben K L Jensen, Touhami Bennour, Trond Meiring, Gert Romme, Carsten Wienholtz og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Jesper Hostrup Hansen

Med fare for at stikke hånden i en hvepserede vil jeg gerne sige, at ansvarlige regeringsduelige partier nødvendigvis må arbejde for systemer, der skelner mellem flygtninge og migranter, ellers ender vi med at svigte dem der har et legitimt krav på beskyttelse efter flygtningekonventionen. Det kræver en screening og mulighed for afvisning af de migranter, der ikke opnår flygtningestatus. Velmenende humanister, der ikke anerkender dette, går ikke de ægte flygtninges ærinde.
Det er opmuntrende, at de europæiske socialdemokrater arbejder for en fælles forståelse på dette område.

Henrik Brøndum, Kurt Sørensen, Henrik Leffers, Christian De Thurah, Jan Kauffmann og Torben K L Jensen anbefalede denne kommentar

Nu er Peder Nederrgaard jo en god konservativ, så jeg ville da være lidt varsom med at lytte alt for meget til ham, når det gælder vurderingen af de europæiske arbejderpartier.
Her går det galt for ham (eller for journalisten?), når der ikke med ét ord nævnes, at der dog stadig er socialdemokratier, der er i stand til at opføre sig ordentligt. Nemlig Corbyn i England, og den nye spanske regering. Begge har en helt anderledes åben og human tilgang til "de fremmede" end vores hjemlige isdronning. Er det ikke værd at nævne. Nå ja, og så er der Sanders i USA, men han tæller måske heller ikke.

Ole Frank, Flemming Berger, Bjarne Bisgaard Jensen, Eva Schwanenflügel, Olav Bo Hessellund, Bettina Jensen, Torben Skov, Steffen Gliese og Carsten Wienholtz anbefalede denne kommentar

Jeg ved egentlig ikke, hvor professor Peter Nedergaard får den opfattelse fra, at Europæiske socialdemokratier er på vej tilbage til en restriktiv indvandringspolitik, for det er ikke den opfattelse, jeg har, når jeg kigger ud over "det europæiske socialdemokratiske landskab".

Nogen såkaldte "socialdemokrater" har rigtigt nok denne opfattelse, men det er faktisk et ekstremt ligge mindretal på omkring 5-6 såkaldte "socialdemokratiske" partier ud af Europas i alt 33 socialdemokratiske partier (Party of European Socialists). Og i procent af alle europas socialdemokrater dækker de jo kun en helt marginal andel.

Men flere af disse såkaldte "socialdemokratiske" partier, der står for en restriktiv indvandrepolitik, har faktisk slet ingen socialdemokratisk politik overhovedet. - Se blot på f.eks. det danske og det flamske "socialdemokrati", der mere går i retning af højre-nationalistiske partier. Og desuden er flere af disse partier da heller ikke med i organisationen af Europæiske Socialdemokratier (FES og ECOSY). Dette manglende medlemskab i de europæiske organisationer skyldes dels, at man simpelt hen ikke accepterer deres såkaldte "socialdemokratiske" holdninger, eller at de i forvejen er medlem af nogle mere hårdføre racistisk-nationalistiske organisationer.

Når dette er nævnt, bør man måske også nævne, at netop på grund af magrationen i Europa i disse år taber de rigtige socialdemokrater terræn overfor dem med det lette racistisk-nationalistiske holdninger. Men også dette er ikke generelt, for i nogle lande vinder de "rigtige" socialdemokrater også terræn.

Ole Frank, Flemming Berger, Eva Schwanenflügel, Torben Skov og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Bettina Jensen

De samme socialdemokrater, som hverken gør noget reelt for at bremse vores forurening og klimabalance-udfordringer, eller noget reelt for at afvikle neokolonialismen og de aggressive krige, eller noget reelt for at skabe større lighed og universel solidaritet i verden, ser 'løsninger' på 'migrationsproblemet' i form af at trække ringmusklen endnu mere sammen om egne privilegier.

Det bliver næppe mere analt. Eller mindre overraskende. Og selvom det trøster lidt at ikke alle socialdemokratiske partier verden/Europa over, er udsigten forstemmende. Ned i egen navle igen og igen.

Hans Larsen, Ole Frank, Arne Lund, Bjarne Bisgaard Jensen, Eva Schwanenflügel og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar

Jeg er træt af "skældsordet" populisme. I et demokrati må lederne være i overensstemmelse befolkningen - i den efter valg (og folkeafstemninger) konstaterede sammensætning.
At det efter alles mening giver det bedste resultat i de væsentligste forhold, er naturligvis ikke tilfældet. Men sådan er livet i demokratiet.
Derfor ikke et ondt ord om Socialdemokraterne.

Jørgen Wind-Willassen

Læs nu Mette Frederiksen rigtigt.
Det handler om at unge afrikanske lykkeriddermænd skal blive i deres egne lande og bygge dem op.
Flygtninge er en helt anden sag.

Nike Forsander Lorentsen

Skønt at i hvert fald gamle, kvinder og barn nu har det så godt i subsahariske Afrika att kun unge mænd behøver søge sig til Europa.

"At det populistiske spøgelse længe har hjemsøgt Europa " Det er godt nok en farvet start på en artikel i en avis som jeg abonnere på J

"Een verden uden grænser".
Ingen tvivl om det bliver fremtiden.
Meen, der er vi ikke endnu.
Først skal vi lære respektere vor egne naboer.
Blandt dem er mange, som ikke ønsker mere indvandring.
Og hvis ikke man kan respektere det synspunkt, kan man nok heller ikke respektere synspunkter indvandrer fører med sig.

. "I et demokrati må lederne være i overensstemmelse befolkningen - i den efter valg (og folkeafstemninger) konstaterede sammensætning." Øh jo men skaI poIitikerne også Iøbe med tungen ud af haIsen iræset efter den sidste foIkestemning gejIet op af medier og andet skidtfoIk?

Hans Larsen, Steffen Gliese og Carsten Svendsen anbefalede denne kommentar

Ole Frank.
Hvem er "skidtfolk"?
Det interessante spørgsmål er,
hvad er det for en art demokrati vi har? Er den retfærdig?
Kan alle stille op uden hindringer?
Er der nogen/noget, der på forhånd, er selvskrevet til folketinget (politiske partier), uden den enkelte vælgers indflydelde?
Og er det muligt disse partier, bevilliger offentlige midler til sig selv?
Kan du, kan jeg, også få offentlig støtte til valgkamp?
Rammerne for hele vort demokratiske set-up, er ret så restriktive.
Nok ingen reel "overensstemmelse" imellem politiker og befolkning, men,
hvis politikere reelt løb efter folkets vilje, gejlet op i pressen, politikerne selv fremgejler deres egne budskaber i, og ikke løb efter modellen for markedsøkonomi og egen ben,
kunne Danmark være et bedre sted at være.

Ole Frank : "... foIkestemning gejIet op af medier og andet skidtfoIk? "
Ja, folkeoplysning er desværre ikke, hvad den har været. Det er betingelserne !