Læsetid: 6 min.

Putin har vundet på mødet med Trump, allerede før de har sat sig ned

På trods af nye hackinganklager mod et krisepræget Rusland har Putin på forhånd vundet dagens topmøde med den utilregnelige Trump, siger Rusland-ekspert Sarah Pagung. Både i USA og blandt USA’s allierede frygter man, at den amerikanske præsident vil give spontane indrømmelser, der undergraver den internationale orden yderligere
Ruslands præsident Vladimir Putin og hans amerikanske kollega Donald Trump har før topmødet i Helsinki mødt hinanden to gange i større formater – som her ved G20 i Hamborg.

Ruslands præsident Vladimir Putin og hans amerikanske kollega Donald Trump har før topmødet i Helsinki mødt hinanden to gange i større formater – som her ved G20 i Hamborg.

Carlos Barria

16. juli 2018

»Et afslappet møde uden et stort program.«

Ved sidste uges kaotiske NATO-topmøde i Bruxelles forsøgte Donald Trump at overbevise verdenspressen om, at dagens møde med den russiske præsident Vladimir Putin i Helsinki ikke har afgørende dagsordener på tapetet. For de har jo mødt hinanden to gange før i større formater som G20, og de har telefoneret sammen flere gange.

Så deres første topmøde skulle altså mest handle om, at »det er godt at møde folk«.

Really?

Hvis man kigger på NATO’s tilstand, på Ruslands annektering af Krim, på de aktuelle atomvåbenprogrammer eller på krigen i Syrien, er der ellers nok at snakke om.

Og nu er der tilmed et andet og åbenlyst hovedpunkt på mødet: fredagens officielle amerikanske anklager mod 12 navngivne agenter i den russiske sikkerhedstjeneste, der skal have hacket og blandet sig afgørende i den amerikanske valgkamp i 2016.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Thomas Olsen
  • Katrine Damm
  • Annika Hermansen
  • Toke Kåre Wagener
  • Anne Eriksen
  • Eva Schwanenflügel
Thomas Olsen, Katrine Damm, Annika Hermansen, Toke Kåre Wagener, Anne Eriksen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne artikel

Kommentarer

Eva Schwanenflügel

Machiavelli :
"Machiavellis hensigt med Fyrsten er at forklare, hvordan en leder kan genoprette civiliseret ro og orden ved brug af alle nødvendige midler. Han mener, at fysisk vold er grundstenen for al magt, og at alle statsgrundlæggere kun har ét middel, nemlig vold. Udtrykket "målet helliger midlet" opstod i debatten om Fyrsten. Forklaringen er, at den menneskelige natur er korrupt, og at samfundet altid har brug for en stærk leder til at skabe orden. Men det er en forudsætning for at en fyrste, eller magthaver må udøve legitim vold, at den udøves i statens interesse; aldrig i personlig interesse. Machiavelli skelner skarpt mellem den personlige moral, som må være pletfri, og den offentlige moral, der kan tilsidesættes, når det tjener statens eller fællesskabets interesser."

David Breuer, Bettina Jensen, Hans Houmøller, Bjarne Bisgaard Jensen og Anne Eriksen anbefalede denne kommentar
Jens Mose Pedersen

Trump vil da tilbyde udveksling af de rusiske agenter som har påvirket det amerikanske præsidentvalg. Det er vist det vigtigste på hans agenda. At rede sin egen røv.

Anne Eriksen, Jens J. Pedersen og Hans Houmøller anbefalede denne kommentar
Hans Houmøller

Jeg er træt af, at pressen lave overskrifter med sportsmetaforer. Vi har godt nok gang i diverse sportsshows for tiden, men pressen bør ikke kun være underholdende og lefle for sine modtagere.

Hans Aagaard, Rolf Andersen og christen thomsen anbefalede denne kommentar
Katrine Damm

Jeg gætter: Putin smigrer og snører Trump, som giver diverse indrømmelser uden at få noget igen.
Efterfølgende bliver de enige om, at det har været været det mest fantastiske møde nogensinde i verdenshistorien og alt, der går dem imod er fake news.

Anne Eriksen, Jens J. Pedersen, Bjarne Bisgaard Jensen, Carsten Wienholtz og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Michael Friis

1. "den utilregnelige Trump" - er han egentlig utilregnelig? Jeg synes faktisk han - i modsætning til de fleste i politik - arbejder for at gennemføre sit program. Metoderne er klar uortodokse.
2. Vesten og Rusland. Det ville være godt for begge partner at finde "common grounds". Vi har mange fælles interesser. Minder Krim og øst-Ukraine bare lidt om Sønderjylland i 1920? Nuvel der var en folkeafstemningen men vil Ukraine tillade en folkeafstemningen? Afstemning i Slesvig blev holdt pga Versailles fredsaftalen dvs udfrakommende og hvor Tyskland havde meget lidt at sige.

Et fotografi siger mere end 1000 ord.

Trumps håndtryk er frygtet og berygtet. Men her møder han vist én, der ikke ligger under for dette skræk:

Putin har hånden øverst, dvs., han i en håndvending har vendt Trumps hånd nedad. Klassisk tegn på, hvem der har magten.

David Breuer, Anne Eriksen, Flemming Berger, Eva Schwanenflügel, Ruth Gjesing og Peter Tagesen anbefalede denne kommentar
christen thomsen

En af de dovneste journalistiske genrer er den, hvor en journalist interviewer en person, som journalisten udstyrer med titel af 'ekspert' - (det skal gælde som alibi for journalisten). Og det er hun. Men der er mange sådanne i Tyskland inden for hendes felt. Hvorfor netop hende - hun er ikke en 'offentlig intellektuel', men fra en semi-privat tænke-tank, DGAP. Det kan godt være i orden. Men - journalister er utroligt sløsede med at opgive, hvorfor og fra hvem de vælger eller har deres viden. Informations udenrigsjournalistik virker i stort omfang som opinionsbåret - bl.a. fordi den ikke angiver, hvorfor man har valgt netop den/de kilde(r).

David Joelsen

Sikken verden har ændret sig. Et hvert tiltag til at snakke og ikke kriges har tidligere været et godt træk.

Men nu HYLER medier og kommentatorer i kor, samtidigt med at de "analyserer" situationen efter de mest banale udtalelser, håndtryk og frisyrer, og prøver at bilde os ind at der sker noget fordækt. Først med Korea og nu med Rusland. Analyser baseret som nu på en "skoleelev ekspert",endda inden de to parter har sat sig ned.

Hysterisk journalistik - minder meget om en scene fra Monty Python and the Holy Grail, hvor skrigende og råbende "eksperter" ved hjælp af en vægt finder at en kvinde vejer mere end en and, og derfor unægtelig må være en heks.

"Putin har vundet på mødet med Trump, allerede før de har sat sig ned"

Putin vandt allerede i 2014, da han tog Krim efter EU havde sendt tre udenrigsministre til Ukraine for at forberede en udskiftning af den folkevalgte præsident midt under en folkelig opstand. Hvis EU kunne skide højt og flot på folkeretten, kunne Rusland vel også.