Baggrund
Læsetid: 5 min.

»Han ryster den politiske scene. Det er disruption. Og det er det, de valgte ham til«

Kritikken har haglet ned over Trump efter mødet med Putin – selv Fox News har været sure. Men Trump er ikke i krise af den grund, siger Philip Christian Ulrich, udenrigsredaktør på Kongressen.com. Så længe de republikanske vælgere støtter præsidenten, kan han være ligeglad med kritik fra Washington
Ruslands præsident Vladimir Putin interviewes til Fox News

Ruslands præsident Vladimir Putin interviewes til Fox News

ALEXEY NIKOLSKY

Udland
18. juli 2018

Nuvel, det var måske ikke så overraskende, at rebelske republikanere som Jeff Flake og John McCain kritiserede Trump, efter at præsidenten mandag stod side og side med Ruslands Vladimir Putin og fortalte hele verden, at han troede mere på Putin end på sine egne efterretningstjenester.

Men det var alligevel overraskende, at tv-kanalen Fox News var kritiske.

»Jeg hørte faktisk en vært sige, at det var ’disgusting’ – det hører man alligevel ikke hver dag om Trump på Fox News,« siger Philip Christian Ulrich, der er udenrigsredaktør på Kongressen.com.

Kritikken af Trump har været hårdere end sædvanligt, siger han, men man skal ikke tro, at præsidenten er i krise af den grund. Groft sagt kan medierne og politikerne i Washington kritisere Trump, lige så tosset de vil – så længe han har sine vælgere bag sig, sker der ingenting.

Om han har det efter mødet med Putin, er uvist, men før mødet var han faktisk mere populær end nogensinde.

I Gallups løbende målinger af præsidentens popularitet svarede 90 procent af de republikanske vælgere i sidste uge, at Trump gør et godt stykke arbejde.

Det er den største støtte en siddende præsident nogensinde har haft i sit parti (hvis man fraregner George W. Bushs ekstraordinære måling fra lige efter 11. september).

»Trump ejer det republikanske parti lige nu,« siger Philip Christian Ulrich.

»Efter mødet med Putin er debatten helt oppe at ringe, men det har Trump prøvet før, og kloge hoveder som mig har dømt ham ude mange gange. Vi er nødt til at afvente, hvad vælgernes dom bliver. I sidste ende handler det for Trumps vælgere om arbejdspladser, om penge på kontoen og om, hvorvidt USA’s interesser bliver plejet internationalt. Og så må the establishment i Washington ellers mene lige, hvad de vil.«

Det er disruption

Og meget tyder på, at Trumps vælgere er loyale. At de har købt forklaringen om, at efterforskningen af den russiske indblanding i valgkampen bare er »en heksejagt«, som onde demokrater og løgagtige medier har opfundet.

»Han har meget dygtigt lavet et narrativ om, at sagen er en heksejagt, hvor Washington kæmper imod ham,« siger Philip Christian Ulrich.

»Hvis du kigger på Breitbart News lige nu, så kan du se, at brugerne – selvom det kun er et lille udsnit af befolkningen – kommer med meget positive kommentarer efter mødet med Putin. I kernen af Trumps vælgere er de glade. De tænker: ’Det er i USA’s interesse at tale med Rusland, som jo har en masse atomvåben, hvorimod europæerne bare snyder og bedrager USA, så hvorfor skal vi lytte til dem?’«

– Kan kritikerne i Det Republikanske Parti overhovedet gøre noget, så længe Trump har vælgernes opbakning?

»Nej. For hvad sker der med kongresmedlemmer og senatorer, der går i mod ham? Vælgerne kan jo bedre lide præsidenten end dem. De taber. Og hvem er det, der tydeligst kritiserer ham? Det er folk som Bob Corker, Jeff Flake og John McCain, der ikke stiller op næste gang. Ideen om, at systemet kan bremse ham, er forkert.«

Derfor skal medierne også passe på med igen og igen at lave overskrifter a la »Nu er Trump endelig gået over stregen«, siger Philip Christian Ulrich – for det har vi efterhånden sagt så mange gange.

»De sidste to år har vi igen og igen sagt: ’Nu er grænsen nået!’. Men der er tilsyneladende ingen nedre, øvre eller sidelæns grænse for, hvad Trump kan tillade sig, for Republikanerne kan se, at vælgerne er bag ham. Han har talt om at tage på kvinder, han har kritiseret krigshelten John McCain for at blive taget til fange, han er gået i ordkrig med en gold star family, der har mistet deres søn i krig … Han har tikket alle bokse med ’det kan man ikke!’ af, og hver gang er han kommet tilbage, for vælgerne føler, at han leverer. Økonomien går godt, han trækker USA ud af internationale aftaler, han ryster den politiske scene. Det er disruption. Og det var det, de valgte ham til.«

– Så måske skal vi ikke lytte så meget til kritikken fra Washington, men i stedet holde øje med meningsmålingerne …?

»Ja, for Trump fører udenrigspolitik rettet mod sine vælgere.«

’We’re America, Bitch’

Barack Obama har engang opsummeret sin udenrigspolitiske doktrin med sætningen:

»Don’t do stupid shit

Og i magasinet The Atlantic i denne uge beskrev en højtstående kilde i Det Hvide Hus så Trump-doktrinen:

»We’re America, Bitch

Hvor Obama trådte forsigtigt for ikke at ødelægge verdens skrøbelige orden, stormer Trump ind i rummet for at være det altdominerende midtpunkt.

»De sidste 70 år har amerikanske præsidenter sagt, at USA er bedst tjent med at være tilstede i verden og have multilaterale organisationer. Nu siger Trump: ’Det er løgn.’ Han puster sig op og gør sig stor og stærk. Som en dreng i en skolegård,« siger Philip Christian Ulrich.

Men politisk har Trumps ’We’re America, Bitch’-tilgang faktisk ikke virket.

»I de vigtige bilaterale møder, hvor alt er sat på spidsen, har han ikke kunne levere: I mødet med Nordkorea fik han ikke noget med hjem, og til Helinski-topmødet tabte han også – det var Putin, som fik langt mest ud af det.«

Trumps udenrigspolitik er »skizofren«, siger Philip Christian Ulrich.

På den ene side har Trump-administrationen været hård ved Rusland – lavet NATO-øvelser, sendt tropper til Europa, indført sanktioner.

På den anden side siger Trump, at han stoler på Putin. Samme skizofreni gælder i forholdet til Kina: Mens Trump-administration laver handelskrig mod Kina og sender krigsskibe til Det Sydkinesiske Hav, står Trump i Helsinki og taler om sin »gode ven« Xi Jinping. Så måske er det ikke alt, Trump siger, vi bør tage bogstaveligt.

»Vi fokuserer så meget på det, der kommer ud af munden på Trump, at vi nogle gange overser de politiske realiteter. USA støtter f.eks. stadig NATO, selvom Trump ikke siger det så højt,« siger Philip Christian Ulrich.

Han vurderer samtidig, at Trumps udenrigspolitik lige nu er på vej i en mere konfronterende retning.

»Trump har fjernet traditionalisterne fra sin administration. Han har fyret Rex Tillerson og H.R. McMaster. Og hvem ved, hvor længe stabschefen John F. Kelly holder? Så nu er vi på vej imod endnu mere America First. Det er tendensen.«

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Kim Folke Knudsen

Hvem er de ? Hvem har spurg de amerikanske vælgere efter valget af Præsident Donald Trump ? Hvordan kan vælgerne tillægges et motiv med at vælge en Præsident, som er komplet ustyrlig. Du ved ikke, hvad han foretager sig imorgen. De amerikanske vælgere, som har stemt på Donald Trump ved det heller ikke. Eksempel: Hvor mange amerikanske virksomheder bliver nu ramt af Donald Trumps handelskrig, som dernæst sender nye medarbejdere ud i arbejdsløshed, når virksomheden må skære ned lukke eller flytte til et andet land.

Var det derfor at de amerikanske stålarbejdere ( angiveligt ? ) stemte på republikanerne og på Donald Trump.

Eva Schwanenflügel og Dorte Sørensen anbefalede denne kommentar
jan henrik wegener

Er det så enestående alt sammen? Netop det at kritik ikke virker, eller måske snarere endda tages til indtægt for en selv, er måske ret udbredt blandt de der presenterer sig som anti establishment. Har det mønster ikke kunnet findes også her i landet? Er ikke alle enige med DF, eller Ny Borgerlige eller hvad de nu hedder? Det må da være eliten med dens dumme latte (hvorfor det så egentlig skulle være værre eller bedre at drikke det end så meget andet).

Søren Kristensen

Trump siger mange chokerende ting (som i virkeligheden ikke er nær så chokerende som de bliver gjort til).I det konkrete tilfælde ønskede han bare at være høflig overfor sin vært og det kørte lidt af sporet. Sådan har det været fra før begyndelsen med Trump og det er spændende hvad han finder på næste gang. Heldigvis har vi for længst lært at tage det han lukker ud med en gran salt - og vente på et evt. ilanddrag - eller at andre gør det for ham. Trump er trods alt kun præsident og før vi får set os om kommer der en ny og måske endnu mere spektakulær personlighed på banen. Tænk hvis vi havde fået Clinton, hvor kedeligt det, alt andet lige, havde været. It takes all kinds, som man siger, det gælder tydeligvis også for præsidenter.

Per Torbensen, Hans Aagaard og Daniel Joelsen anbefalede denne kommentar

Når jeg ser billedet og sammenholder det med indslaget g.d. i TV kommer jeg til at spørge mig selv om; "hvornår har du sidst set et fremmed lands journalist sidde overfor den amerikanske præsident, og anklaget ham direkte for elektronisk aflytning af journalistens lands leder via NSA, sådan som Edvard Snowden afslørede, Amerika gjorde i flere år."!?

- Det er nemlig kun vestens(CIA betalte journalister) rettighed overfor omverdenen, og især overfor den russiske præsident Putin.

Den totale tavshed efter Edvard Snowdens afsløring af det amerikanske efterretningsvæsen NSAs elektroniske aflytninger af alverdens lederes, og borgerne tillige med, - blev aldrig rejst i samme omfang.

Amerikanske politikere fra den liberale fløj harcelerer over Trump i øjeblikket, men de tør og vil ikke afsætte ham, - både på grund af hans popularitet hos kernevælgerne, men også - og ikke mindst, fordi ingen gider kedelige, rygklappende og intetsigende Mike Pence, der næppe kan give republikanerne det rygstød der skal til for et genvalg.

Vist beklager politikere og efterretningstjenesterne over Trumps udtaleler i yderst skarpe vendinger, men mere skal man nok ikke forvente, til trods for han underbyder dem i stor stil.

Når de amerikanske politikere, som Paul Ryan m.fl. bræger op om amerikanske værdier og normer som Amerika står for, - er det et sølle selvbedrag overfor omverdenen, for ingen kommer når dem til sokkeholderne i det bedrag af "usandheden" de slynger om sig med hvad det angår.

"Frihed, lighed" osv., osv. ligger langt fra Amerika selv om den politiske hyldest hertil i Amerika, er kun et bedrag af propagandamæssig natur som anvendes dagligt nationalt som internationalt, - men som Amerika ikke respekterer selv, - kun den liberale verdensorden, penge- og militærmagt er der plads til i deres selvforståelse udadtil, og indadtil fængsel og dødsstraf for kriminelle.

Dertil kommer de evindelige anklager udadtil, og nogle i DN regi, - nærmest med Nixons ord om igen; "jeg har det store tavse flertal bag mig", som i FN regi lyder således; "verdenssamfundet kan og må ikke tillade dette eller hint", og dermed er resten af landene inddraget i den amerikanske dagsorden - "som det tavse flertalt".

Vi skal ikke lade os besnære af disse lette omskrivninger af vor deltagelse uden vores accept ud fra egne vurderinger, - men afvise dette sprogbrug der kaprer vores egen stillingstagen til tingene rundt omkring i verden, af amerikansk propaganda for sanktioner eller endnu værre krig.

Mikael Velschow-Rasmussen, Morten Larsen, Flemming Berger, Lars Løfgren og Hans Aagaard anbefalede denne kommentar