Læsetid: 6 min.

Samfundsforsker: De materielle vilkår, unge vokser op under, bestemmer, hvor tolerante de bliver

Hvis vi vil have et åbent og tolerant samfund, skal vi sørge for, at borgerne føler sig trygge. At samfundet hele tiden bliver lidt bedre. Det mener den 83-årige sociolog Ronald Inglehart, der i knap 40 år har styret et globalt forskningsprojekt, der kortlægger hele klodens værdier
Ungdomsarbejdsløsheden i Europa er høj. I Grækenland, der er et af de hårdt ramte lande, bor Iason Rousopoulos, der er arbejdsløs økonom. Og det kommer til at sætte sig spor i de kommende generationers værdier, forudsiger professor Roland Inglehart.

Ungdomsarbejdsløsheden i Europa er høj. I Grækenland, der er et af de hårdt ramte lande, bor Iason Rousopoulos, der er arbejdsløs økonom. Og det kommer til at sætte sig spor i de kommende generationers værdier, forudsiger professor Roland Inglehart.

Daniel Hjorth

30. juli 2018

Det er ikke ligefrem noget lille forskningsprojekt, den 83-årige amerikanske politolog Ronald F. Inglehart har været chef for i snart 40 år.

Siden 1981 har han stillet præcis de samme spørgsmål til næsten hele verden: ’Hvor meget betyder Gud for livet?’ ’Er det vigtigste, at børn adlyder eller lærer at tænke selvstændigt?’ ’Er homoseksualiteten i orden?’ ’Har kvinder samme ret til job som mænd?’ ’Er indvandring positivt for et samfund?’

World Value Survey, som projektet hedder, er et internationalt forskersamarbejde, der efterhånden har opbygget en kæmpemæssig database med besvarelser fra et repræsentativt udsnit af befolkningerne i over 100 lande, der tilsammen dækker 90 procent af verdens befolkning.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en gratis måned og få:
  • Alle artikler på information.dk
  • Annoncefrit information.dk
  • E-avis mandag til lørdag
  • Medlemsfordele
0,-
Første måned/herefter 200 kr/md. Abonnementet er fortløbende.
Prøv nu

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Eva Schwanenflügel
  • Steen Voigt
  • David Zennaro
  • Bjarne Bisgaard Jensen
  • Peter Knap
  • Kim Folke Knudsen
Eva Schwanenflügel, Steen Voigt, David Zennaro, Bjarne Bisgaard Jensen, Peter Knap og Kim Folke Knudsen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Kim Folke Knudsen

Ronald F. Ingleharts analyse er fremragende ifølge beskrivelsen her.

Efter den 1 Verdenskrig var der bestemt ikke tryghed og social velstand i de mange europæiske lande, der var ødelagt af krigen. Frankrig var skamferet af massive ødelæggelser tværs gennem landet. Tyskland og Østrig Ungarn var hærget af hungersnød oven på de allieredes flådeblokade. Rusland befandt sig midt i en omvæltning uden sidestykke fra Kejserrige (Zarenes tid ) til bolsjevikkernes revolution i 1917. 1920´ernes omvæltninger i Rusland førte til nye humanitære katastrofer bl.a hungersnød i Ukraine, da Josef Stalin ødelagde levevilkårene for de selvstændige Kulak bønder.

Med bagklogskaben og historiens analyse bliver udløberne af 1918 og 1919 til den destruktive kraft, der grundlægger vejen til den 2. Verdenskrig. Den 1. Verdenskrig og den 2. Verdenskrig kan på mange områder ses som et udslag af en krig om magten på kontinentet afbrudt af en pause i 1920´erne og 1930´erne med store forandringer og voldsom økonomisk krise.

Der fornemmes sandheden i ønsket om at stemme på den store stærke leder og ønsket om at finde syndebukken for al den elendighed, som omgav mange borgeres hverdag af arbejdsløshed, fattigdom og elendighed. Det er det budskab, som er gemt i Ingleharts konklusion. Utrygheden driver dette budskab frem.

Nu lever vi i en Trump tid med ny usikkerhed. Hvem skal bestemme fremover bliver det forsat USA ? og hvilket USA rent politisk ? Bliver det Kina ? eller i Europa Rusland ?

Klimakrise stor social nød i Afrika og regionale krige i Mellemøsten, som minder om forspillet til den 2 Verdenskrig Den Spanske Borgerkrig, italienernes overfald på Abyssinien mv.

Men vi ved nu, hvad denne populisme kan medføre i værste fald og vi har erfaringen og muligheden for at stå vagt om de institutioner og lande, som vil fremme det liberale demokrati og det samarbejdende folkestyre også mellem de store lande. Brug den erfaring fremfor at stikke hovedet i busken.

Historien behøver ikke at gentage sig endnu en gang.

Claus Nielsen, Eva Schwanenflügel, Steffen Gliese og David Zennaro anbefalede denne kommentar

Einstein udtrykte det engang således; "Kun 2 ting er uendeligt, universet og den menneskelige dumhed, og jeg er ikke sikker på det første"!

Så mon ikke historien vil gentage sig selv.

Touhami Bennour

Den anden verdens krig er forårsaget af kolonitid, Tyskland fik ikke plads i paradiset. Jeg tror situationen i dag er noget unormal, det tales om EU, hvor i virkeligheden hvert land plejer sin interesser, det giver noget ret til Trump, idet han mener i denne verden skal aftales bilateralt og ikke i grupper.. Hvis vi taler om EU, ser man Frankrig mere pro arabisk end andre, og det er det der interessere arabere. Hvis Vesten ikke mere blander i krige i verden, bliver det fred tror jeg. Man ikke afskaffe ueninghederne mellem mennesker men krige kan man. Konflikt mellem Saudier, Emirater og Egypten med Qatar førte ikke til krig, selvom konflikten består. Der kommer ikke krige mellem arabiske lande, men konfliker altid er mulige.. Den nuvenrende konflikt mellem Iran og Arabere er ny i hverfald er 90 pro cent af arabere er med Saudier. Hvad det kan forhindre krig. Iran kan ikke modstår 90 procent imod sig.

Fremragende. Er forbløffende identisk med resultater fra forskning blandt flokdyr.

Steffen Gliese

Selvfølgelig er det sådan, det er - vi så det jo i de årene frem til midt90erne og for nogle gruppers vedkommende fortsat (de, der blev endnu rigere i begyndelsen af den liberalistiske omvæltning). Der er ingen grund til at tro, at det er anderledes andre steder. Dog er trygheden betinget af netop en demokratisk frihed, hvad man kan se i rige, men diktatoriske lande, der holder fast ved den revanchisme, der beskrives her, fordi den bedre kan manipuleres og kontrolleres.
Moralsk er der dog ingen tvivl om, at det er bopladssocialismen, der er grundlæggende for menneskers ydeevne og velbehag: sociale ydelser får ikke folk til at ville arbejde mindre, end de kan, men for små sociale ydelser får folk til ikke at kunne realisere deres muligheder.

Helene Kristensen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Touhami Bennour

Man taler meget om "diktatur rige stater" men når irakere demonstrere for bl.a.rent drikke vand så sige man det er tørke og klima opvarmning og ikke et revolte, sådan det er sket med arabisk forår om det er Tunesien eller Syrien eller Libyen. Hvis man ikke er interesseret i at folk rejser sig mod uretfærdiheder så lytter man heller til når det tales om diktataturer