Læsetid: 8 min.

Sidst Ruslands pensionsalder blev ændret, døde gennemsnitsrusseren som 43-årig

Med sit såkaldte Majdekret har Putin sat en ambitiøs dagsorden for sin fjerde og sidste præsidentperiode. En dagsorden, der varsler upopulære reformer. Den nye pensionsreform er bare én ud af mange
Med sit såkaldte Majdekret har Putin sat en ambitiøs dagsorden for sin fjerde og sidste præsidentperiode. En dagsorden, der varsler upopulære reformer. Den nye pensionsreform er bare én ud af mange

Jesse Jacob

12. juli 2018

Mens VM i fodbold har fyldt godt op i russernes bevidsthed, er den russiske regering på det nærmeste gået reformamok.

Mest omtalt og omdiskuteret er den pensionsreform, som regeringen sendte til behandling i parlamentet, Dumaen, samme dag som VM åbnede. Pensionsalderen skal for kvinder hæves fra 55 år til 63 år, og for mænd fra 60 år til 65 år over de næste 10-16 år.

Det fik forrige søndag russere på gaden i mere end 30 byer, dog ikke de 12 VM-værtsbyer.

’Jeg vil leve indtil pensionen’, ’Pensionsreformen er et folkedrab’ og ’Sig mig engang, skal ballerinaerne også springe rundt, til de fylder 63?’, stod der på nogle af plakaterne i Ivanovo, Tjeljabinsk og Omsk.

Pensionsreformen

Rusland er sammen med Aserbajdsjan det eneste land i det tidligere Sovjetunionen, der endnu ikke har ændret pensionsalderen.

Den er i dag 55 år for kvinder og 60 år for mænd. Sådan har det været siden 1928, hvor den gennemsnitlige russiske levealder lå på bare 43 år. Et nyt lovforslag, fremlagt samme dag som VM i fodbold åbnede, vil hæve pensionsalderen til 63 år for kvinder og 65 år for mænd. Det skal ske gradvist – frem mod 2034 for kvinder og 2028 for mænd.

Det ventes, at det rusisske parlament, Dumaen, færdigbehandler lovforslaget i juli, og at reformen træder i kraft ved årsskiftet.

Samtidig med pensionsreformen har regeringen bebudet, at pensionerne vil blive fordoblet frem mod år 2034. I dag ligger den gennemsnitlige pension på ca. 14.000 rubler (ca. 1.400 kroner). Til sammenligning er gennemsnitslønnen 45.000 rubler (ca. 4.500 kroner). Ikke overraskende fortsætter mange med at arbejde efter pensionen. I 2017 fik Rusland 1,45 millioner nye pensionister. Heraf fortsatte knap 800.000 med at arbejde, viser tal fra Rosstat.

Nye demonstrationer vil følge, når VM er slut. Og der er andre reformer, som nok kan bringe sindene i kog, hvoraf flere allerede er vedtaget og trådt i kraft den 1. juli.

Momsen øges fra 18 til 20 procent, afgifterne for vand og varme stiger fire procent, cigaretpriserne stiger, elprisen stiger fem procent, og så er det slut med betalt frokost for alle, der dagligt arbejder fire timer og derunder.

I danske ører lyder det måske ikke urimeligt, men der er ingen tvivl om, at Putin og hans nyudnævnte regering har begivet sig ud på en farefuld rejse fra begyndelsen af hans nye præsidentperiode.

De mange demonstrationer forrige søndag var måske kun en forsmag. Alle meningsmålinger viser et voldsomt dyk i tilliden til Putin og regeringen – og en stor modstand mod pensionsreformen.

Eksempelvis viser tal fra det nationale meningsmålingsinstitut VTsIOM, at tilliden til Putin den 10. juni til den 1. juli faldt fra 45,4 procent til 37,9 procent. I samme periode er premierminister Dmitrij Medvedev blevet landets mest utroværdige politiker. I juni kaldte 18,4 procent af de adspurgte ham utroværdig. Nu siger 27,9 procent det samme.

Bag de seneste demonstrationer stod en hidtil uset alliance mellem oppositionspolitikeren Aleksej Navalnyj, Kommunistpartiet, fagforeninger, Vladimir Sjirinovskijs højrenationale parti LDPR, partierne Jabloko, Retfærdigt Rusland og Venstrefronten med flere.

Omvendt er status quo ikke en mulighed, hvis Putin skal levere på bare en brøkdel af det, han har lovet russerne.

Putins ambitiøse mål

Allerede i sin tiltrædelsestale som præsident den 7. maj varslede Putin, at han og regeringen stod over for »historiske« beslutninger.

»De vil tegne vores fædrelands skæbne i årtier frem.«

Rusland skal i 2024 være blandt verdens fem største økonomier. Der skal sættes betydeligt flere penge af til sundhed, uddannelse og infrastruktur i de næste seks år. Og befolkningens realindkomst, der er faldet fire år i træk, skal afgørende i vejret.

Løfterne er en del af Putins såkaldte Majdekret, der angiver målene for den kommende seksårige præsidentperiode og skitserer de initiativer, regeringen skal tage for at nå dem.

Majdekretet

Putins Majdekret fylder 15 sider og opstiller ni overordnede mål frem til 2024.

1. Den naturlige befolkningstilvækst skal stige (fraregnet indvandring).
2. Den gennemsnitlige levealder skal øges til 78 år (mod 72,7 år i 2017).
3. Befolkningens realindkomst skal hæves.
4. Andelen af russere under den fastsatte fattigdomsgrænse skal halveres.
5. Boligforholdene skal forbedres for mindst fem millioner familier årligt.
6. Der skal ske en øget teknologisk udvikling og innovation.
7. Rusland skal bevæge sig frem mod en digital økonomi.
8. Rusland skal være blandt de fem største økonomier i verden, og de årlige økonomiske vækstrater skal i gennemsnit for perioden være højere end verdensgennemsnittet (ca. tre procent).
9. Der skal ske en øget eksportorientering af den forarbejdede industri og fødevareklyngen.

Dekretet fremhæver dernæst 12 områder som demografi, sundhed og uddannelse, hvor regeringen senest den 1. oktober skal fremlægge detaljerede planer i form af konkrete mål, aktiviteter og afsatte midler.

På ét punkt adskiller listen sig markant fra 2012: Der er blevet plads til økologi, forstået som rent drikkevand og affald, især nedlæggelse af illegale lossepladser tæt på boligområder, der de sidste år har fået mange russere på gaden i små og store byer.

Klima glimrer ved sit fravær. Ordet optræder slet ikke i Majdekretet.

Især målet om at komme i verdens økonomiske top-5 har vakt opsigt, men det mangler endnu at blive konkretiseret, om det skal måles i bruttonationalprodukt (BNP) eller i BNP i såkaldt købekraftsparitet, hvor man måler på, hvad man rent faktisk kan få for pengene.

Er det første tilfældet, skal Rusland opnå en årlig gennemsnitlig vækstrate på cirka ni procent frem til 2024. Det tror ingen på. Lige nu er Ruslands BNP ifølge Verdensbanken det 11.-største i verden.

Er det andet tilfældet, skal Rusland opnå en årlig gennemsnitlig vækstrate på cirka tre procent frem til 2024 for at indhente Tyskland, der i øjeblikket indtager femtepladsen foran Rusland, igen ifølge Verdensbanken. Det er stadig særdeles ambitiøst. I 2017 var væksten blot 1,5 pct.

Hertil kommer, at erhvervsavisen Vedomosti for nylig kunne berette, at Økonomiministeriet netop har nedjusteret sin prognose for russisk økonomi på grund af blandt andet den bebudede stigning i momsen og dermed inflationen. Der regnes nu med en vækst i år på 1,9-2,1 procent, i 2019 på 1,4 procent og i 2020 på over to procent. I 2021 ventes vækst på cirka tre procent.

Men de tre procents vækst er en bunden opgave, så Rusland ikke sakker bagud i forhold til andre lande, lod den fremtrædende russiske reformøkonom Aleksej Kudrin forstå på en nylig konference i Moskva.

»Får vi i de kommende to år vækstrater på ca. to procent, så betyder det, at vi i de resterende fire år skal have årlige vækstrater på over fire procent. Et sådant spring er meget svært, og reformerne skal påbegyndes i dag,« sagde Aleksej Kudrin, som Putin netop har udnævngt til formand for den russiske rigsrevision med mandat til at holde regeringen op på målene i Majdekretet.

Hold øje med Kudrin

Rygterne om, hvilken rolle den tidligere finansminister Kudrin ville få, var mange efter præsidentvalget. Financial Times viderebragte forlydender om, at Kudrin ville afløse Medvedev som premierminister.

Baggrunden var, at store dele af det program for Ruslands økonomiske og sociale udvikling frem til 2024, som Putin skitserede i valgkampen, lå tæt op ad det program, som Kudrins Center for Strategiske Analyser havde udarbejdet på opdrag af netop Putin. Majdekretet ligger om muligt, endnu tættere op ad centrets program.

I stedet er Aleksej Kudrin altså sat ind som Putins vagthund, der skal se til, at regeringen får udarbejdet og gennemført planer for hvert af målene i Majdekretet.

Kudrin og Putin kender hinanden godt. I midten af 1990’erne arbejdede de sammen som rådgivere for Anatolij Sobchak, daværende borgmester i Skt. Petersborg. Da Sobchak tabte borgmesterposten i 1996, og de begge stod uden arbejde, tog de turen til Moskva, hvor deres vejes flere gange har krydset.

Kudrin var finansminiser fra 2000 til 2011. I 2011, mens Putin i en periode var premierminister, lod Kudrin klart og tydeligt forstå på et IMF-møde i Washington, at han var »dybt uenig« med daværende præsident Medvedevs økonomiske politik.

Hvorpå han trådte ud af regeringen og etablerede sin tænketank i de samme lokaler som den tidligere premierministers Jegor Gajdars navnkundige Institut for Økonomisk Politik og offentligt mødtes med oppositionspolitikere som Aleksey Navalnyj, Ilja Jashin og – sin gamle arbejdsgivers datter og senere præsidentkandidat – Ksenia Sobchak.

Ikke desto mindre udtalte Putin ifølge den russiske netavis Business Online i et interview i 2012, at Kudrin ikke havde forladt hans »hold«: »Han er min ven.«

Afgørende forudsætninger

Hvis de ambitiøse russiske mål skal lykkes, skal to afgørende faktorer i vejret: arbejdsstyrken og produktiviteten.

Det første kan ske ved at hæve tilbagetrækningsalderen i takt med, at levealderen øges. Det er blandt derfor, at pensionsreformen også rummer initiativer til at fremme russernes sundhed. En anden mulighed er indvandring, men det er ikke ligefrem i høj kurs i Rusland heller.

Store forskelle i levealder

Den forventede levetid for nyfødte er steget støt siden 1995, hvor den lå på 64,5 år (58,1 år for mænd og 71,6 år for kvinder).

I 2017 lå den på 72,7 år (67,5 år for mænd og 77,6 år for kvinder). Årsagen er en faldende dødelighedsrate.

Alligevel er levealderen stadig lav sammenlignet med mange andre udviklede lande. Jeg, forfatteren af denne artikel, er selv 61 år, dansker og mand. Skal jeg tro World Data Lab, der på hjemmesiden population.io viser, hvor gammel man bliver ud fra fødselsdato, nationalitet og køn, dør jeg den 18. februar 2041. Jeg kan så ændre min nationalitet og se, at min fiktive tvillingebror i Rusland dør den 5. april 2033. Godt og vel otte år før mig.

En farlig cocktail af livstilssygdomme (tobak, alkohol, mangel på motion) og en offentlig sundhedssektor, der lader meget tilbage at ønske, fremhæves igen og igen som årsager. De offentlige sundhedsudgifter lå i 2016 på 3,6 procent af BNP. Det er præcist halvt så meget som i EU (7,2 procent), anfører Verdensbankens cheføkonom i en artikel i russisk Forbes.

Hertil kommer, at der er store regionale forskelle. I Moskva er levealderen 77,1 år (73,5 år for mænd og 80,4 år for kvinder). I republikken Tyva i det sydlige Sibirien er den på kun 64,2 år (59,1 år for mænd og 69,4 år for kvinder).

Produktiviteten er den russiske økonomis akilleshæl. Den er lav. Skal den øges, kræver det bedre uddannelse og efteruddannelse samt investeringer i forskning og infrastruktur.

Det er præcis på den baggrund, at Putin, godt støttet af Aleksej Kudrin, i Majdekretet slår til lyd for øgede offentlige investeringer i sundhed, uddannelse og infrastruktur.

Næste spørgsmål er så, hvor pengene skal komme fra. Nogle steder kan der skæres, blandt andet i pensionsudgifterne. Nogle steder kan der hives flere indtægter ind, blandt andet ved at hæve momsen.

I den sammenhæng er det en kærkommen gave, at olieprisen er steget støt det sidste år fra 45 dollar for Urals Crude Oil, den for Rusland interessante oliepris, til i dag 75 dollars.

I Finansministeriet havde man kun turde budgettere med en pris på 44 dollars, så nu ser der ud til at blive overskud på det føderale budget i 2018.

Indtægter fra olie og gas tegner sig for omkring en tredjedel af de samlede indtægter på det føderale budget. Til gengæld har olieprisen mindre betydning for den økonomiske vækst, medmindre den fortsætter med at stige.

NATO-landene må ikke falde i den irrationelle toprocentslogik uden at spørge til formålet med oprustningen, mener tysk freds- og sikkerhedsforsker. I stedet bør Europa udnytte Ruslands svaghed til at komme ud af oprustningsspiralen og tæmme Putins hybride krigsførelse
Læs også

 

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Flemming Berger
  • Torben K L Jensen
  • Henrik Leffers
  • Eva Schwanenflügel
  • Bettina Jensen
  • Ervin Lazar
  • David Zennaro
  • Hans Aagaard
Flemming Berger, Torben K L Jensen, Henrik Leffers, Eva Schwanenflügel, Bettina Jensen, Ervin Lazar, David Zennaro og Hans Aagaard anbefalede denne artikel

Kommentarer

Bettina Jensen

For den almindelige dansker må det vel være interessant at iagttage mange russeres protest mod en neoliberal udvikling som på mange områder ligner dén, vi selv gennemgår. Måske tilmed inspirerende?

Per Torbensen, John S. Hansen, Katrine Damm og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Michael Pedersen

Er det ikke skønt at leve i et rigt land som Danmark, der har et af verdens bedste pensionssystemer.

Inspirationen må helt klart gå i retning af taknemmelighed.

Den russiske mand lever et usundt liv.
Men nu skal det sørme være slut. Levealderen skal hæves fra 72,7 til 78 !!??
Fra 95 til 17 var der en imponerende stigning ialt 8,2 %point, men stadig stor (10,1 %) forskel på kønnene !!
Mændene skal åbenbart bidrage mest.

Lise Lotte Rahbek

1. Den naturlige befolkningstilvækst skal stige (fraregnet indvandring).

Nej. Bare nej.

Torben Bruhn Andersen, Vibeke Hansen, Flemming Berger, Hans Larsen, Kim Houmøller og Katrine Damm anbefalede denne kommentar
Lise Lotte Rahbek

Leo Nygaard
Forleden viste DR en udsendelse om kvindernes stilling i Rusland
"Ruslands krig mod kvinder". Der var bestemt intet at misunde.
Det er ikke ualmindeligt at russiske mænd tæver deres koner uden nævneværdig straf og for en stor del er krisecentrene nedlagt. Ydermere er der stor forskel på lønniveauet mellem mænd og kvinder, ifølge udsendelsen. Det er svært at vide sandhedsværdien i den frmlæggelse. Jeg tror dog ikke det er helt forkert.

Torben K L Jensen

Mit gæt er at Rusland forhandler et samarbejde med IMF (som de gjorde efter Boris Jeltsin) der resulterede i omfattende privatiseringer med russiske oligarker som resultat - Nu mangler de udenlandske investeringer der udeblev efter Krim,Ukraine og økonomiske sanktioner,så for at øge kreditværdighed på det internationale pengemarked og lån hos den nye valutafond i Beijeing har man sat de forlangte reformer i gang. Tankevækkende er det at Trump møder Putin i Helsinki - her vil Trump lave en N-korea overraskelse ved at tilbyde Putin at anerkende Krim som russisk territorium mod ar Rusland trækker sig ud af Ukraine. Hvorfor ikke ? - den mand er utilregnelig.

Lise Lotte - Det var ikke et ligestillingsindlæg, bare konstatering af russiske tilstande.
At de tæver konerne,er måske et af symptomerne på deres sundhedstilstand og lave levealder.
Du glemte Vodkaen :-)
Konerne har det åbenbart godt, jf. den høje levealder.

Det at prygle kvinderne er en gammel skik i Rusland. Georg Brandes fortæller i sine Indtryk fra Rusland (1888), at prygling af kvinder var en norm.

"Elsk din Kone som din Sjæl og bank hende som din Pels."

Grethe Preisler

"Det holder en gift kone i god form at give sin mand et godt lag tærsk, hver gang han kommer fuld hjem fra arbejde og har drukket alle husholdningspengene op på vejen."
(Gammelt slavisk ordsprog)

Torben Bruhn Andersen, Bettina Jensen, Flemming Berger, Bjarne Bisgaard Jensen, Torben Skov og Britta Felsager anbefalede denne kommentar
Torben Jensen

Ruslands levestandard og begyndende styr på tingene har hævet levealderen betragteligt og forbrugt af vodka er ligeledes faldet betragteligt. Kort sagt russerne lever længere, men vil gerne stadig pensioneres som 50årig. Den holder jo ikke.

Tydeligt en enorm opgave som Putin & Co. står overfor - derfor hans løsning den 3. vej - ikke den kommunistiske ikke den amerikanske. Jeg synes det ser lovende ud for Rusland.

Nils Bøjden

"Det holder en gift kone i god form at give sin mand et godt lag tærsk, hver gang han kommer fuld hjem fra arbejde og har drukket alle husholdningspengene op på vejen."

Så hvis det ikke sker bliver konen fed, doven og i dårlig form. Det må jo siges at være et incitament til at drikke sig i hegnet med jævne mellemrum. Om ikke andet så for konens skyld.

Grethe Preisler

Den som kun ta'r spøg for spøg .. etcetera.

Det kunne jo også opfattes som en advarsel mod legaliserering af flerkoneri, Nils Bøjden ;-)

Nils Bøjden

"Det kunne jo også opfattes som en advarsel mod legaliserering af flerkoneri, Nils Bøjden ;-)"

Eller man kunne invitere konen /konerne med. Jeg er nu af den opfattelse at skal man have polygami, må det nødvendigvis gå begge veje.

Grethe Preisler

Så hedder det ikke polygami længere, men polyandri (flermanderi), Niels Bøjden.

Bortset fra det, skulle jeg ikke nyde noget - en enkelt ægtemand kan være mere end rigeligt at holde styr på for en stakkels kvinde, som også har et 'karrierejob' udenfor hjemmets fire vægge at passe ;-)

Nils Bøjden

"Bortset fra det, skulle jeg ikke nyde noget - en enkelt ægtemand kan være mere end rigeligt at holde styr på for en stakkels kvinde, som også har et ’karrierejob’ udenfor hjemmets fire vægge at passe ;-)"

Tesen fra flerkoneriet, hvis der er nok passer de i vid udstrækning sig selv, kan også henføres til dette.

Men jeg tænkte nu mere i juridisk ligestilling. Jeg har altid ment at i ligestillingens navn har vi behov for flere holdte mænd. Jeg har meldt mig frivilligt, men er blevet stemt ned af min kone ud fra stemmefordelingsprincippet om at hvis der er ligevægt vejer formandens stemme dobbelt.

Grethe Preisler

Du lyder som en, der har det godt nok hos den kone, du er gift med, Nils Bøjden.

Tillykke med det, og gid hun må holde din tid ud, så du ikke skal ud og sælge dig selv til en polyamourøs mangemillionøse, når du bliver så gammel, at din markedsværdi ikke længere er, hvad den var, da din kone faldt for din charme .... ;o)

Nils Bøjden

"Tillykke med det, og gid hun må holde din tid ud, så du ikke skal ud og sælge dig selv til en polyamourøs mangemillionøse, når du bliver så gammel, at din markedsværdi ikke længere er, hvad den var, da din kone faldt for din charme .... ;o)"

Det giver nok ingen mening. Efter 35 år elsker jeg hende stadig mere end hvad jeg i dagligdagen kan tænke på.

"da din kone faldt for din charme ."

Heldigvis var det en "begge veje".

Grethe Preisler

"Heldigvis var det en "begge veje""

Havde nok på fornemmelsen, at du var en af dem, det er lettere at 'holde af' end at 'holde ud'.