Baggrund
Læsetid: 4 min.

Sverige brænder, men Kina og EU vil styrke fælles klimaindsats

Det sker, mens Sveriges skove står i brand, og verdens energiinvesteringer er faldet for tredje år i træk
Det sker, mens Sveriges skove står i brand, og verdens energiinvesteringer er faldet for tredje år i træk
Udland
21. juli 2018

Hvis du vil modtage et overblik over ugens gode og dårlige nyheder for klimaet, kan du få ’Kampen for klimaet’ leveret direkte til din indbakke hver fredag. Tilmeld dig nyhedsbrevet her.

Kina og EU sammen om klimakamp efter Trumps COP21-exit

Efter et topmøde mellem EU og Kina udsendte de to parter mandag en erklæring om deres fælles forpligtigelse over for Parisaftalen fra COP21 i 2015. Det sker op til COP24-topmødet, der finder sted i Katowice i Polen i december.

I den fælles erklæring fastslås det blandt andet, at Kina og EU skal arbejde tættere sammen på klimaområdet, at klimaforandringer kan true landenes nationale sikkerhed, at udvikling af bæredygtig energi vil skabe job og investeringsmuligheder, og at Kina og EU sammen skal arbejde for en fuld implementering af Parisaftalen ved COP24.

Klimaforandringer ylder langt mere end noget andet i erklæringen.

Europa-Kommissionen har udsendt en pressemeddelelse ved samme lejlighed, der meddeler, at EU og Kinas samarbejde på mange forskellige områder vil blive tættere.

Siden Donald Trump kom til magten i USA, har Kina for alvor markeret sig internationalt, når det kommer til klimapolitik. Kina menes at se sin chance for at blive en af de førende på området efter Trumps farvel til Parisaftalen. Aftalen er dog bindende i den forstand, at USA tidligst kan forlade den i november 2020 – lige omkring næste præsidentvalg.

Samtidig har protester gentagne gange runget i de kinesiske gader, specifikt imod den smog, der de senere år har plaget flere kinesiske storbyer. Smoggen har forskere forbundet med klimaforandringerne.

FN’s Sikkerhedsråd sætter klimaforandringer på dagsordenen

For første gang i syv år diskuterede FN’s Sikkerhedsråd i sidste uge global opvarmning. Sveriges udenrigsminister, Margot Wallström, bragte punktet på dagsordenen, efter at hun havde besøgt Tchad-søen i det afrikanske land med samme navn.

»Det er på tide, at vi udvider vores forståelse for, hvordan klimaforandringer spiller sammen med konfliktårsager,« sagde hun som præsident for forsamlingen.

En del lande var hurtige til at erklære deres støtte til ideen om at tænke klimaforandringer og sikkerhedspolitik sammen, blandt andet Kina og flere lande fra Europa, Afrika, Sydamerika og stillehavsområdet.

Stillehavsøerne foreslår blandt andet at udnævne en særlig repræsentant til FN’s generalsekretær for klima og sikkerhed og at oprette et nyt FN-organ, der specifikt skal arbejde med emnet.

Rusland var et af de lande, der talte imod, at emnet fortsat skal spille en rolle på sikkerhedsrådets dagsorden.

Ny klimaplan fra America’s Pledge

America’s Pledge, som er en sammenslutning af amerikanske byer, stater, firmaer og universiteter, der bekæmper global opvarmning, kom onsdag med planen America’s Low-Carbon Future.

Sammenslutningen vil blandt andet arbejde hårdere for at omstille til bæredygtige energikilder, accelerere afviklingen af kulkraft og forhindre metan-lækager.

Sammenslutningen udspringer af en utilfredshed med den amerikanske præsident Donald Trumps bebudede udmeldelse af Parisaftalen.

Det startede med forretningsmand og tidligere borgmester for New York, Michael Bloombergs brev til FN, We are still in, som fastslår – på vegne af nu ti stater og mere end 250 byer – at størstedelen af den grønne omstilling i USA foregår på lokalniveau, og at den omstilling vil fortsætte i overensstemmelse med løfterne givet under Barack Obama i forbindelse med Parisaftalen.

Ifølge planen betyder det, at USA mangler 14-16 pc for at nå at nedsætte sin drivhusgasudledning med de lovede 26-28 pct. inden 2025.

Sverige brænder

Den varme, tørre sommer, som Europa oplever i år, har gjort vegetation på kontinentet tørrere end normalt. Det oplevede Danmark til Sankt Hans, da bål i store dele af landet blev forbudt. Men i Sverige er det markant værre: Det nordlige Sverige er i disse dage plaget af mere end 60 skovbrænde. Der er også rapporter om arktiske skovbrænde i Grønland, Alaska, Sibirien og Canada.

Ifølge forskere er klimaforandringer ansvarlige for, at antallet af skovbrande i år er tiltagende. Tordenvejr bliver f.eks. kraftigere og hyppigere som konsekvens af den globale opvarmning, og andelen af brande, der er startet ved lynnedslag, er vokset fra to til fem procent over de sidste fire årtier.

Ifølge de svenske myndigheder er risikoen for flere skovbrande i næste uge ekstremt høj, da temperaturerne ventes at passere 30 grader. Titusinder af mennesker opfordres til at blive inden døre, og flere kommuner er blevet bedt om at evakuere.

I den sidste uge har den nordlige halvkugle set adskillige temperaturrekorder blive sat. Blandt andet er Afrikas højeste temperatur nogensinde – 51,3 grader – blevet målt i Algeriet.

Verdens energiinvesteringer er faldet for tredje år i træk

For tredje år i træk er den samlede værdi af investeringer i energi i verden faldet, viser rapporten World Energy Investment 2018, som International Energy Agency lige har udgivet. Korrigeret for inflation ligger faldet i investeringer på to pct., og den samlede investeringsværdi er således 1,8 milliarder dollar.

Størstedelen af faldet ligger i kul-, vand- og atomkraftsektorerne, som ikke har kunnet opvejes af voksende investeringer i solenergi. Solenergi, som står for otte pct. af den samlede investeringsværdi i energi, er faldet i pris med 15 pct. og er dermed blevet mere konkurrencedygtigt.

Eftersom investeringer i olie- og gasudvinding også er steget, har balancen mellem investeringer i bæredygtig energi og fossile brændstoffer ikke rykket sig.

Vedvarende energi bliver stedse billigere, og i nogle lande er det nu billigere end fossile brændsler. Ifølge professor Nicholas Stern, klimaøkonom ved London School of Economics, betyder det, at verden kan omstille sig til bæredygtig energi, uden at det koster ekstra.

»Vi kan skabe en ny form for vækst og fattigdomsreduktion, som er ren, bæredygtig og inkluderende. Det er en økonomisk vej, som er mere attraktiv, robust og holdbar,« skriver Stern i et indlæg til World Economic Forum.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Bernhard Drag

Skove på Grønland? Hvor? Der er en sensationel nyhed. Der findes dværgbirk og et par andre dværgudgaver af større træer på Sydgrønland. Men der er nu åbenbart opdaget skove på Grønland, der ovenikøbet brænder. Grønland har haft en kold sommer, som de altid har når vejret er varmt i Nordeuropa med masser af nedbør. Sikke en nyhed wow.
Runeberg snork sover du, er redaktionen på LSD?

Bjørn Pedersen

Burde prisfald på vedvarende energi ikke stå under + ?

Henrik L Nielsen

Bernhard Drag

Det er muligt redaktionen er på LSD, men der er nu skov på Grønland.
https://ign.ku.dk/om/arboreter/arboret-groenland/skovplantninger/