Læsetid: 8 min.

Thomas Piketty: Venstrefløjen har ladt de fattige i stikken

Venstrefløjen har over de seneste årtier skiftet vælgerne ud. Fra at repræsentere dem med lave uddannelser og indkomster, har venstrefløjen nu klart størst appel hos de højtuddannede. Den franske økonom Thomas Piketty leder i vælgervandringerne efter svar på, hvorfor der har været så store stigninger i uligheden de seneste årtier, uden at venstrefløjen har gjort en større indsats for at bremse den
Økonom Thomas Piketty forklarer, at holdningen til ulighed har ændret sig efter murens fald i hele det politiske spektrum. Globalisering og indvandring har også markant indflydelse, men det er ifølge Piketty ikke hele forklaringen. Det overvældende skifte i vælgernes adfærd i forhold til uddannelsesniveau bør tillægges en ganske stor vægt.

Økonom Thomas Piketty forklarer, at holdningen til ulighed har ændret sig efter murens fald i hele det politiske spektrum. Globalisering og indvandring har også markant indflydelse, men det er ifølge Piketty ikke hele forklaringen. Det overvældende skifte i vælgernes adfærd i forhold til uddannelsesniveau bør tillægges en ganske stor vægt.

Matthieu Alexandre

20. juli 2018

Uligheden er steget over stort set hele verden de seneste årtier. Men alligevel har det ikke ført til, at de store venstrefløjspartier for alvor prioriterer at begrænse den.

Uanset hvem der har magten, stiger uligheden stadig, og formuekoncentrationerne hober sig op, uden at nogen venstrefløjspartier formår at gøre noget ved det.

Den franske økonom Thomas Piketty satte med sin bog Kapitalen i det 21. århundrede fra 2014 den stigende ulighed og globale formuekoncentration på dagsordenen. Nu har han sat gang i en omfattende kortlægning af vælgerbevægelser og politiske skillelinjer for at finde forklaringen på de demokratiske systemers manglende reaktion på den stigende ulighed.

Information møder ham efter en præsentation af hans nye resultater på en økonomikonference i København i juni. Vi har netop fundet vej udenfor bygningen gennem mængden af studerende, der vil have signeret bøger og et medlem af Folketinget, der ønskede sig en selfie med stjerneøkonomen til de sociale medier.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en gratis måned og få:
  • Alle artikler på information.dk
  • Annoncefrit information.dk
  • E-avis mandag til lørdag
  • Medlemsfordele
0,-
Første måned/herefter 200 kr/md. Abonnementet er fortløbende.
Prøv nu

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Henrik Leffers
  • Ervin Lazar
  • Bjarne Andersen
  • Britta Hansen
  • Mikael Velschow-Rasmussen
  • Torben K L Jensen
  • Torsten Jacobsen
  • Anders Graae
  • ingemaje lange
  • ulla enevoldsen
  • Randi Christiansen
  • Hans Aagaard
  • Erik Nissen
  • Espen Bøgh
  • Bjarne Bisgaard Jensen
  • Eva Schwanenflügel
  • David Zennaro
  • Annika Hermansen
  • John S. Hansen
  • Bjarne Jørgensen
  • Michael Larsen
  • Steffen Gliese
Henrik Leffers, Ervin Lazar, Bjarne Andersen, Britta Hansen, Mikael Velschow-Rasmussen, Torben K L Jensen, Torsten Jacobsen, Anders Graae, ingemaje lange, ulla enevoldsen, Randi Christiansen, Hans Aagaard, Erik Nissen, Espen Bøgh, Bjarne Bisgaard Jensen, Eva Schwanenflügel, David Zennaro, Annika Hermansen, John S. Hansen, Bjarne Jørgensen, Michael Larsen og Steffen Gliese anbefalede denne artikel

Kommentarer

Britta Hansen

Alene begrebet 'værdigt trængende' er så nedgørende og viser, at der ingen øjenhøjde findes.

Hvem er så de 'uværdigt trængende'? Og er de berettiget til hjælp? Og hvem bedømmer det?

Måske Socialdemokraterne med deres lutheransk prægede 'ret og pligt'-tanke, hvor pligten nok udgør den større del.

Nej tak, en person, der har brug for hjælp er en person, der har brug for hjælp. Punktum.

David Adam, John S. Hansen, Karsten Aaen, Lise Lotte Rahbek, Lars Løfgren, Peter Wulff, Randi Christiansen, Carsten Wienholtz, Eva Schwanenflügel og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Nils Bøjden

"Et land, der uden forhandlinger med sine kreditorer, vælger ikke at betale sin gæld kollapser."

Derfor er det sandeligt godt at IMF hjalp Grækerne

Ivan Breinholt Leth

Michael Pedersen
20. juli, 2018 - 21:59
I praksis er der rigelige sanktionsmuligheder for en stat, som ikke betaler sin gæld. Men det har intet at gøre med hverken moral eller jura. Hvis en stat suverænt råder over sin egen valuta, og den har stiftet gæld i denne valuta, kan ingen forhindre denne stat i selv at nedskrive sin gæld. Sådan slap England fri for sin gæld efter Napoleonskrigene.

Bernhard Drag, Eva Schwanenflügel og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Ivan Breinholt Leth

Nils Bøjden
20. juli, 2018 - 22:10
Valgte Grækenland ikke at forhandle med sine kreditorer? Hvad var det så Yanis Varoufakis lavede på alle disse møder i Bruxelles, Berlin og New York?

Randi Christiansen, Britta Hansen, Bernhard Drag og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Penge fylder for meget, de har reelt kun værdi, fordi produktionen langt overgår det, der efterspørges, og det derfor er muligt at ophobe tilgodebeviser i form af penge til senere brug. Reelt er der intet forhold imellem pengemængde og vareudbud, sådan som mange synes at forudsætte det i denne debat.

Nils Bøjden

"de har reelt kun værdi, fordi produktionen langt overgår det,"

Nej . De har værdi fordi penge er langt den bedste model til at beskrive hvor mange køer, gæs eller tønder olie der går på at producere et hus, et plejehjem eller en børnehave

Nils Bøjden

"Nils Bøjden
20. juli, 2018 - 21:35
Hvem er "de"?"

Okay. Det var så for abstrakt.

De der valgte for Grækerne også kaldet den græske regering-

Nils Bøjden

@Ivan

Det virker ikke helt som om du er klar over at nogle af de vigtigste elementer i hjælpepakkerne var at etablere statslige institutioner så man blev bedre rustet til at inddrage skatter, at hjælpe til en bedre gennemsigtighed på pengestrømmene så korruptionen ikke havde så stor en indflydelse på dagligdagen

Steffen Gliese

Grækenland er politisk stærkt polariseret, som så mange andre Balkanlande, underligt nok især dem med østkirkelig baggrund, lurer borgerkrigen lige under overfladen.
Det er derfor en afvejning, om hvad der er det største onde: at forsøge at tage penge fra milliardærerne og få et militærkup, eller holde den brede befolkning nede i reel fattigdom og få en revolution på den ene side - og så på den anden at skabe ro ved at låne i udlandet, så den brede befolkning har noget at tage sig til og tjene penge ved, mens milliardærerne kan undgå skatten.

Thomas Piketty har jo muligvis ret i, at venstrefløjen har ladt de fattige i stikken. Men selve klassestrukturen har jo også ændret sig i de sidste 30 - 40 år. Og det på en måde, således at vi taler om, at industriarbejdet er flyttet til østen eller lavtlønsområder. Penge tjenes nu ikke alene ved almen kapitalakkumulation, men slet og ret ved værdier i markedet. At tale om kasino økonomi kan virke lidt overdrevet, men det rummer dog en grad af sandhed.

Og det er jo også lidt i det lys, at venstrefløjen har sin krise; altså at kapitalforholdene er blevet internationaliserede, mens venstrefløjen og arbejderbevægelsen ikke helt har formået, at tilpasse sig.

Centrum- venstre har jo i store træk tilpasset sig neoliberale doktriner. Postulatet har været, at alle er blevet rigere af globaliseringen og internationaliseringen af økonomien.

På bagsiden af denne udvikling ser vi nu en modreaktion, men den er først og fremmest nationalistisk og højreorienteret. Trumps "America first" er vel et eksempel herpå.

Ufattelige rigdomme kan i dag tjenes på spekulation - og i høj grad også på spekulation i ejendom, mens reelt revenue kan føres i skattely

Udfordringen er et eller andet sted, at den vælgerbasis som venstrefløjen førhen havde i industrielle lønarbejdere er blevet forvandlet til noget andet.

Der findes sikkert et lavtlønnet arbejdsmarked, som bunden er ved, at gå ud af i vores samfund.

Men ellers truer samfundsudviklingen jo med, at marginalisere forskellige grupper i vores samfund, som det kan være vanskeligt,. at finde vejen ind til det etablerede arbejdsmarked

Men mht. spørgsmålet om fattigdom og rigdom, så er det vel blevet internationalt i en grad som aldrig før. De fattige i vores samfund er blevet en marginaliseret gruppe, mens det internationalt naturligvis sikkert forholder sig lidt anderledes.

Man kan selvfølgelig godt se det som et svigt fra venstrefløjen, men en forandring i selve klassestrukturen er måske i realiteten en del af forklaringen på, at den nye venstreorienterede er den intellektuelle eller den studerende.

Konkurrenceevne er også blevet et nationalt anliggende, og kampen om fattigdom og rigdom er ikke nødvendigvis noget der foregår isoleret inden for vores eget samfund. Vi konkurrerer med Kina, Indien - og selv på vores eget arbejdsmarked er løndumping et issue

Jeg ved så ikke lige hvordan venstrefløjen skal adressere problemet, men udfordringen er blevet en anden end den var....

Steffen Gliese

Nej, Niels Bøjden, for der går jo ikke køer, gæs eller tønder olie på at bygge et plejehjem, det er en forbindelse, som vi har vænnet os til at se, men som vi skal vænnes af med igen.

Bjørn Pedersen

Så såfremt de fattigste i Europa blev økonomisk sikret, ville de holde op med at være så "nationalistiske"? Måske skulle Piketty få øjnene op for, at mennesker drives af andet end økonomiske hensyn? Hans analyse af at venstrefløjen er blevet ligeglade med ulighed er spot on, men samtidig agiterer han for en måde at tænke om de fattigste i samfundet på som tankeløse, uselvstændige droner, der skal have overklassens hjælp til at formulere hvad de "virkelig" har af interesser.

Steffen Gliese

Bjørn Pedersen, det er formodentlig pga. den påførte konkurrence, som del-og-hersk-politik påfører os, at vi har alle denne indbyrdes modstand imod andres vidt forskellige måder at leve og realisere sig selv på indenfor rammerne af samfund. Ellers kunne vi jo være ligeglade.
Og lige nu diskuterer de endnu engang fremtiden, som om den vil byde på uendeligt meget mere arbejde - når den af alle mulige grunde vil byde på mindre.

Jan Skovgaard Jensen

EU er et middel- overklasse projekt.

Så det er umuligt at tilgodese de fattige og så holde fast i at EU laver handelsaftaler, der sender arbejderjob i kæmpe konkurrence eller flytter jobbene rundt i EU eller ligefrem ud af EU. Samtidigt sker der det for Euroen, at Den Europæiske Centralbank (ECB) konsekvent føre rentepolitik efter aktiehavernes interesser.

Peter Hansen

Venstrefløjen har undermineret hvad der førhen var egne værdier og mål, skåret ned (reformeret, som det kaldes i 2000´erne), i stedet for, at forbedre og udvikle, det er nok hovedessensen af hele problematikken, har venstrefløjen opgivet egne idealer om hvordan et samfund skal se ud?

Torben Skov, Peter Wulff, Eva Schwanenflügel, Steffen Gliese og Randi Christiansen anbefalede denne kommentar
Randi Christiansen

Venstrefløjen har ladet sig spise af med den ene procents levninger og har dermed accepteret dens greb om magten og fællesejet.

At den intellektuelle venstrefløjselite har svigtet forsvaret af fællesejet må skyldes accept af den bestikkelse, som piketty nævner, og manglende tro på eget projekt.

Hvordan fanger man kaniner? Man siger som en gulerod.

Torben Skov, Eva Schwanenflügel og Peter Hansen anbefalede denne kommentar
Ivan Breinholt Leth

Nils Bøjden
20. juli, 2018 - 22:45

Altså den græske regering. Det er ret væsentligt om ”de” betyder den græske regering eller det græske folk. Hvem er det så, der påstår, at den græske regering ikke var ansvarlig for de valg, som den foretog? Det er ikke det græske folk. Jeg har familie i Grækenland, og jeg ved lidt om, hvordan grækere tænker. Grækerne ved udmærket godt, at deres politikere er uduelige og uansvarlige – uanset om de er venstre- eller højreorienterede.

Jeg frikender ikke nogen fra ansvar, men jeg stiller spørgsmål ved, om det græske folk vidste, hvad det indebar, at Grækenland tilsluttede sig euroen. Kan du selv give en fyldestgørende forklaring på, hvilke konsekvenser det har, når en stat giver afkald på at skabe sin egen valuta? Vidste du helt præcist, hvad du stemte på, da det danske folk skulle stemme om euroen? Jeg kan afsløre for dig, at jeg vidste det ikke. Det var først flere år efter den danske folkeafstemning, at jeg forstod hvad en tilslutning til euroen indebærer. Og jeg er sikker på, at flertallet af danskere – ligesom jeg selv – ikke anede, hvad det egentlig var, de stemte på. Der var ingen folkeafstemning i Grækenland, men det græske folk vidste - ligesom alle andre europæiske folk - intet om, hvad en tilslutning til euroen ville indebære.

Det der er ideologisk er, når du vil frikende kreditorerne for ansvar. For dig er der kun en ansvarlig part i et låneforhold – og det er debitor. En kontrakt indebærer for dig den besynderlige forestilling, at der kun er en kontrahent. Det er ikke bare ideologi så det batter, det er neoliberal ideologi. I alle vestlige samfund kan enhver kapitalist erklære sig konkurs og lade gæld være gæld. En ejer af aktier hæfter ikke med sin personlige formue. Men hvis en almindelig lønarbejder ikke betaler sin gæld, ender han i fogedretten og RKI. Det samme gælder for stater. En stat, som ikke betaler sin gæld – skønt intet forpligter den til at betale - betragtes som en tyv. I neoliberal ideologi er staten jo en slags ondskabsfuld institution, som kun arbejder på at begrænse borgernes frihed. Altså lige med undtagelse af når den finansielle sektor har bragt verdensøkonomien på randen af sammenbrud. Så er staten god nok. Så kan alle andre godt få lov til at betale for deres roderi, og det har intet med tyveri at gøre, at alle os andre skal betale for deres spekulation.

Jeg tænker ganske rigtigt også ideologisk. Jeg synes f.eks., at det er ganske utilstedeligt, at banker kan få lov til at låne penge ud, som de ikke har. Hvis jeg låner 100.000 kr i banken, og banken reelt ikke har disse penge, hvorfor skal jeg så betale pengene tilbage? Jeg har intet taget fra banken, som banken har. Hvordan kan jeg skylde banken noget, som den aldrig har været i besiddelse af? Når franske og tyske banker har lånt penge ud til Grækenland, som bankerne reelt aldrig har haft, så har man lov til efterfølgende at plyndre den græske stat for dens besiddelser. Og det er ikke tyveri?

Randi Christiansen, Flemming Berger, Karsten Aaen, Anne Mette Jørgensen, Torben Skov, Peter Wulff, Keld Sandkvist og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Anne Mette Jørgensen

Peter Sterling.
At man kun kan formå folk til at protestere via facebook er noget af en påstand.
Før digitaliseringen havde taget overhånd var der masser af demonstrationer foran Christiansborg.
Bl. a husker jeg meget store demonstrationer mod vores deltagelse i Irakkrigen. Det var flere søndage og vi stod langt nede ved Holmens kirke.
Senere har jeg været til en del demonstrationer mod den modbydelige beskæftigelsespolitik, hvor Københavns kommune brillerede ved at tolke loven strengere end de fleste andre. Dette på samtlige parametre.
Her mødte ikke særlig mange op, og meget få der ikke selv var ramt.
Til gengæld mødte alternativet og EL op, og alle troede en af dem ville vælge posten.
At liste Å ikke gjorde kommer ikke bag på mig.
Dagen efter kommunalvalget i 17 valgte EL, teknik og miljø. Det viste sig at det havde været beluttet ½ år inden i hovedbestyrelsen.
EL. forsvarer sig nu med, at de kan gøre mere forskel på Teknik og miljø og vil kæmpe for flere almene boliger. Her overser de belejligt, at dels er boligpolitikken styret af Christiansborg samt at de almene boliger der i dag bliver bygget koster så meget, at mange og heller ikke de med job har råd til dem.

David Adam, Eva Schwanenflügel, Karsten Aaen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Karsten Aaen

Piketty tager altså fejl mht. præsidentvalget i USA, se f.eks. her:

"Amerikanske valgforskere og statistikere skændes stadig om, hvilken rolle den hvide arbejderklasse spillede i Donald Trumps valgsejr. Det er en myte, mener politologerne Nicholas Carnes and Noam Lupu. Vurderet på indkomst ligner Trump-vælgerne i forbløffende grad de traditionelle republikanske vælgere. Omvendt har Stephen Morgan og Jiwon Lee vist, at netop de vælgere, der skiftede fra Obama til Trump, i meget høj grad tilhører den hvide arbejderklasse, og at de områder, hvor Trump klarede sig bedre end Mitt Romney – republikanernes kandidat i 2012 – i udpræget grad var hvide arbejderkvarterer. Statistikeren Nate Silver har vist, at Hillary Clinton faktisk klarede sig bedre blandt de højtuddannede end Obama. I 48 af de 50 amter med højest andel af folk med længere videregående uddannelser fik Clinton flere stemmer end Obama fire år tidligere. I 47 af de 50 amter med ringest uddannelse fik hun færre.Det var dem, der har en relativt høj løn på trods af en relativt kort uddannelse, der gav Trump sejren. Groft trukket op: Dem, der arbejder på Amazon-lageret, stemte på Hillary Clinton, hvis de stemte. Men dem, der frygter at ende som lagerarbejdere, stemte på Donald Trump. Det er folk som stålarbejderne i Granite City uden for St. Louis.""
kilde:
https://politiken.dk/udland/art6622915/St%C3%A5lv%C3%A6rket-i-Granite-Ci...

Eller sagt på en anden måde: folk med små indkomster i USA stemte på Hillary Clinton, folk med middelklasse-indkomster stemte på Donald Trump til præsidentvalget i USA i november 2018. Eller sagt på en anden måde igen; de mennesker, som Karl Marx engang kaldte for småborgere, stemte på Donald Trump - netop af frygt for at de (igen) skal ryge ned i arbejderklassen. Det som amerikanerne kalder for arbejderklasse er i virkeligheden, set i en dansk, og europæisk kontekst, den hvide middelklasse - og i en anden kontekst er det de mennesker, der lige har formået at kæmpe sig op og ud af arbejderklassen i USA der stemte på Donald Trump i 2016 - af frygt for at falde ned i arbejderklassen igen. Donald Trump har gjort det ved valget i USA i 2016 som alle demagoger, og populister gør, han udnytter folks frygt! Og det gør han sådan set stadigvæk...

Mht. det som Piketty kalder for venstrefløjen skal jeg minde ham om at det danske socialdemokrati aldrig rigtigt har været venstrefløj, ligesom det britiske socialdemokrati (Labour) og det franske socialdemokrati var de partier, der gennemførte en hel, eller delvis, nyliberal økonomisk politik. I en dansk kontekst er hverken Alternativet eller De Radikale venstrefløj på den der socialistiske måde som Piketty gerne ser, at de er, SF er måske?, og Enhedslisten er det måske også - i en eller anden grad...

Og lad mig også minde både Piketty, og jer andre om, at det en S-ledet regering, der gjorde det langt sværere at få førtidspension, revalidering også måske?, indførte en anden måde at opdele modtagere af kontanthjælp på mm. og mv. - hvorfor? Jo, set fra min side - alt sammen for at tækkes finanskapitalen, som netop anser sociale udgifter for at være konkurrenceforvridende, overflødige, udgifter, sok forhindrer kapitalen i at placere pengene, der hvor de nu synes, de skal placeres. Og lad os så endelig også huske på, at i vore dage er kapitalisterne ikke enkelt-personer, eller flere personer, der ejer en virksomhed - de er kapitalfonde!

Og en kapitalfond har netop ødelagt TDC/Yousee ved at sørge for at de har fået en hel masse gæld, ligesom den kapitalfond, der opkøbte den danske virksomhed Thrane og Thrane er ved at ødelægge den totalt økonomisk....! Det er de her kapitalfonde, der er kapitalisterne i vore dage!

David Adam, Steffen Gliese og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

@ Anne Mette Jørgensen
21. juli, 2018 - 14:32

Anne Mette, var du mon også til blandt demonstranterne dengang Corydon udliciterede DONG ?
Det har jeg på fornemmelsen..
Socialdemokratiet har totalt underløbet deres vælgere, og for mig at se handler det bare om at tilbagetage magten fra Venstre, som i en evig konkurrence.

Du skriver :
"Senere har jeg været til en del demonstrationer mod den modbydelige beskæftigelsespolitik, hvor Københavns kommune brillerede ved at tolke loven strengere end de fleste andre. Dette på samtlige parametre.
Her mødte ikke særlig mange op, og meget få der ikke selv var ramt.
Til gengæld mødte alternativet og EL op, og alle troede en af dem ville vælge posten.
At liste Å ikke gjorde kommer ikke bag på mig.
Dagen efter kommunalvalget i 17 valgte EL, teknik og miljø. Det viste sig at det havde været beluttet ½ år inden i hovedbestyrelsen.
EL. forsvarer sig nu med, at de kan gøre mere forskel på Teknik og miljø og vil kæmpe for flere almene boliger. Her overser de belejligt, at dels er boligpolitikken styret af Christiansborg samt at de almene boliger der i dag bliver bygget koster så meget, at mange og heller ikke de med job har råd til dem."

Jeg er fuldstændig enig med dig, og klagede både til Landskontoret og det regionale og fik samme sludder for en sladder, nemlig at Enhedslisten da ikke ville bakke op om en borgerlig beskæftigelsespolitik de ikke var enige om, men blev nødt til at gennemføre deres oprindelige formål med teknik&miljø.
Faren var jo at de ville blive bebrejdede, såfremt de påtog sig Beskæftigelsesminister-posten og ikke kunne finde ud af at lave om på forvaltningen i kommunen.
De solgte sig selv på et falsk grundlag, hvor jeg troede de mente det alvorligt.

Steen K Petersen, Karsten Aaen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Peter Sterling

@ Anne Mette Jørgensen, du har så evigt ret, det som foregår bl.a. i København er ikke holdbart, det kan ikke fortsætte uden at det bryder sammen, de ansatte på socialkontorerne kan heller ikke selv klare det mere. Lovgivningen skal sikres imod at flere falder igennem sikkerhedsnettet og er overladt til sig selv eller må forsørges af familien, særligt skal børnefattigdom forbydes.

Jeg stopper heller ikke med at demonstrere, protestere, stemme ved det kommende folketingsvalg og at skrive ude på de sociale medier; Det er simpelt hen ikke en mulighed at kaste håndklædet i ringen, bare fordi magten lige nu ligger hos centrum-højre. Den førte politik er simpelthen for grusom mod de socialt udsatte.

Denne artikel er bag en betalingsmur, hvorfor jeg ikke kan læse den, men jeg forestiller mig, at den handlede om det sædvanlige: At give venstrefløjen skylden for alt mellem himlen og jord. Denne taktik er en led i kampen om at flytte stemmer ved det kommende valg, og at påvirke meningsmålingerne generelt.

Titlen "Venstrefløjen har ladt de fattige i stikken" siger alt. Som jeg startede med at skrive, er det Socialdemokraterne i England, Frankrig og USA økonomen skriver om, og S herhjemme har flyttet sig over i centrum-højre fløjen.

Verden forandrer sig hele tiden, de sidste 20 års ulighedsskabende politik har bevist, at vi ikke lever i et fastlåst system, folketingsmedlemmerne kan ikke længere give globaliseringen skylden for uligheden, ulighed er et bevidst politisk valg, men netop derfor kan vi ændre Danmark hen imod et mere retfærdigt og socialt samfund.

Et samarbejde skal skabes om en etisk fair økonomisk politik, mellem de sociale grupper, der er bygget på stærke folkelige bevægelser, med fagforeningerne, og de sidste socialt interesserede politiske partier, som ikke stemmer for forringelser i bunden af samfundet, et samarbejdet på lokalt plan med en samlet organisation, som bekæmper uligheden med samme midler som LA og Cepos skaber ulighed.

Hvornår har vi sidst haft en socialminister som virkede til fordel for de socialt udsatte? Socialloven er til for at skære ned for de sociale ydelser, for at skade flest muligt, og for at stresse flest muligt. Det at man har haft mulighed for at trække førtidspensionsloven i 5 1/2 år, vidner om en uhørt forråelse i magtsystemet, i den samlede politiske- og erhvervsmagt.

Socialpolitikken i Danmark er blevet redesignet for at skabe mest mulig usikkerhed, og for at fjerne så mange penge som muligt fra de syge, de handicappede og pensionisterne. Vi ser et stormløb på den velfærd, som ellers har skabt et stabilt og relativt lige land. Vi lever midt i en velfærdskrig. Det kræver enorm propaganda at fjerne de naturgivne følelser som empati ud af samfundsdiskussionen, men virksomhederne flyder over med penge og kan købe lobbyfirmaer og medier. Det er der pengene er havnet, dem som de sidste 20 år er fjernet ved talrige nedskæringer.

Steen K Petersen, David Adam, Eva Schwanenflügel, Karsten Aaen, Steffen Gliese og Ebbe Overbye anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Peter Sterling, Piketty kritiserer rent faktisk centrum-venstre og venstrefløjen for at dyrke identitetspolitik og lade uligheden vokse. Jeg er ikke ubetinget enig i denne populære udlægning af tingene, der overser, at det var den brede klasse af privatansatte lønmodtagere, der lod sig bestikke af erhvervslivet for en slat højere løn til at opgive fællesskabet og det politiske og kulturelle ansvar, der kommer før alt andet i et samfund, der kan kalde sig et demokrati.

Ivan Breinholt Leth

Det6 er vist på tide, at nogen giver Michael Pedersen et kursus i kapitalisme kritik. Han er helt blind overfor den katastrofekurs vi er på. Systemets sande støtter vil blive fremtidens tabere.

Steen K Petersen, Steffen Gliese, Randi Christiansen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Nils Bøjden

"Nej, Niels Bøjden, for der går jo ikke køer, gæs eller tønder olie på at bygge et plejehjem, det er en forbindelse, som vi har vænnet os til at se, men som vi skal vænnes af med igen."

Tilbage til naturalieøkonomi? Så kan du være helt sikker på at alle de ting du ønsker ved samfundet, forsorg, ældrepleje, uddannelse, sygehuse osv ikke eksisterer mere. Men god tur tilbage til middelalderen. Der var en grund til at kineserne fra ca år 700 begynde at bruge penge som et begreb inden for offentlig administration..

"Allerede i 700-tallet var det derfor muligt at indbetale sine mønter i et regeringskontor i én by og til gengæld få et tilgodebevis, som kunne indløses på et tilsvarende kontor i en anden by. I det 11. årh. begyndte man at udstede egentlige pengesedler, der var gyldige i alle økonomiske transaktioner."

https://www.kina-portal.dk/kultur/opfindelser.php

Nils Bøjden

"Valgte Grækenland ikke at forhandle med sine kreditorer? Hvad var det så Yanis Varoufakis lavede på alle disse møder i Bruxelles, Berlin og New York?"

Ja selvfølgelig forhandlede de. Hvordan skulle kreditorerne eller kunne hjælpe Grækerne?

Hvis Danmark ikke allerede overholdt de krav der bliv stillet til Grækenland ville du ikke undlade at udstede eder og forbandelser. Men når EU kræver at Grækerne indfører bedre momssystemer, bedre skatteopkrævninger, bedre offentlige statistikker, forbedringer af domstolssystemerne osv så er det et overgreb? Jeg synes at du skulle få dit begrebsapparat bedre på plads.

https://www.denoffentlige.dk/fakta-her-er-eurotoppens-krav-til-graekenland

Michael Pedersen

Jeg er stor tilhænger af kapitalismekritik, hvilket blandt andet giver sig udtryk ved, at jeg er aktiv på disse sider, da der fra tid til anden er nogen, der skriver noget, der udfordrer min tænkning.

Min kæde hopper af, når kapitalismekritikken ikke er sammenhængende eller direkte forkert. Så er det ikke længere kapitalismekritik, men noget sludder.

Der må jeg sige fra, og især når prædikanten har fået nogle disciple, der heller ikke har styr på fakta.

Steffen Gliese

Nej, vi skal ikke tilbage til noget som helst, vi skal væk fra forsøg på at veje det ene op imod det andet. Vi skal over til at se hver opgave løst som en værdi i sig selv, der gavner og imødekommer et behov - delvis i modsætning til et begær.
Det kommer vi til at gøre, når en meget stor del af produktionen og tjenesteydelserne bliver automatiserede og behovsstyrede fremfor massefremstillede og kastet ud på et marked i håb om succes.

Eva Schwanenflügel og Ivan Breinholt Leth anbefalede denne kommentar
Michael Pedersen

Steffen Gliese, du er åbenbart i besiddelse af en indsigt, som ingen markedsanalytiker i den vestlige verden er i besiddelse af.

Det er ved lidt egoistisk at sidde og putte med den viden?

Peter Sterling

Politikerne fodres med hvad de selv gerne vil høre, af tænketanke, lobbyister, højtlønnede embedsmænd og liberale journalister. De lever alle i den neoliberale boble.

Alle økonomerne, politikerne, kommunedirektørerne osv. bliver rigere i disse år. Men de lever stadigvæk i den falske tro, at frihandel løfter alle op, og jo større kagen bliver, desto flere og større skiver kan der laves. Hvis man bare åbner markederne, og letter adgangen til arbejdsmarkedet, så vil alle trives.

Denne falske tro gennemsyrer ethvert aspekt af samfundet. I dag virker dette håbløst naivt. Ulighed burde i det mindste delvis være selvkorrigerende i et demokrati, men sådan skulle det ikke gå.

Der er dem i Socialdemokratiet, som er villige at acceptere uligheden, men vi ser spændinger mellem de EU-støttende internationalister, og en socialt progressiv intellektuel midte, der nu taler om ideen med at starte et nyt parti. Disse omvæltninger har efterladt Socialdemokratiet utilstrækkeligt til at tackle ikke kun ulighed, men økonomisk mobilitet mere bredt.

Piketty mener, at ikke kun er ulighed og populisme forbundet - men begge kan forklares af dramatiske skift i det traditionelle toparti-system, der udelukkende favoriserer de to forskellige eliter:

På den ene side i magtsystemet har vi den intellektuelle elite - de højtuddannede. Herhjemme er det Socialdemokratiet som gradvist tiltrækker mere uddannede vælgere. Toppen af Socialdemokratiet blomstrer under den nuværende politik, idet de økonomiske gevinster hos dem med videregående uddannelser tordner frem. Deres interesser er markant forskellige fra dem i arbejderklassen.

På den anden side troner forretningseliten med de højere formuer og indkomster. Højrepartier har generelt fremmet politikker, der gavner de rige, såsom lav beskatning. De sørger for at pengene bliver der hvor de er - i lommerne på de rige - og for alt i verden gælder det om, at forhindre omfordeling til de fattige.

Det betyder, at begge sider af det politiske spektrum nu repræsenterer grupper, der allerede er indflydelsesrige, det være sig i intellektuelle eller økonomiske termer, og at de politiske beslutninger udelukket gavner de formuende.

Derfor fejler demokratier rundt omkring i verden når de skal bremse stigende ulighed, idet det nuværende to-delte, elite-dominerede system fortsætter med at udvikle sig, og det forklarer fremgangen af højre populistiske partier og politikere, de tordner frem i USA, England, Tyskland, Sverige, Østrig, Polen, Danmark osv.

Steen K Petersen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Det eneste, jeg har at fortælle markedsanalytikere, Michael Pedersen, er, at de hurtigst muligt bør overveje at finde sig et job, hvor de rent faktisk gør gavn. Inden politiet kommer.

Eva Schwanenflügel og Ivan Breinholt Leth anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Nej, Peter Sterling, der sidder to eliter overfor hinanden - den ene er veluddannet, men relativt fattig og går ikke op i at tjene penge, men i at tjene samfundet med deres viden; den anden er også som regel uddannet, men besidder kompetencer snarere end viden, de kan bedst finde ud af at tjene penge til sig selv og deres arbejdsgivere på bekostning af samfundet.

Eva Schwanenflügel og Ivan Breinholt Leth anbefalede denne kommentar
Ivan Breinholt Leth

Michael Pedersen

Det er meget vanskeligt at finde ud af, hvad du egentlig mener, når du gang på gang blot slynger ud, at debatører, som du er uenig med ikke har styr på fakta. Du er sjældent konkret, og så er du egentlig ikke værd at diskutere med.

Mht. Kina er der noget, som du helt har misforstået. Den artikel, som du henviser til, beskriver Kina i dag. Min kommentar handler ikke om, hvordan det kinesiske system er skruet sammen i dag, men om hvordan Kina har udviklet sig. Jeg baserer min analyse af Kinas udvikling på Cambridge professor i historisk økonomi – Ha-Joon Chang. Især hans bog: ”Bad Samaritans – The Myth of the Free Trade and the Secret History of Capitalism.”

Kernen i Chang's teori er, at ingen af de samfund, som vi i dag betegner som højt udviklede kapitalistiske samfund, har udviklet sig vha. frie markeder. De fællestræk for kapitalistisk udvikling, som Chang gør opmærksom på, er i korthed følgende: Statsstyret nationalbank (statslig kontrol med valutaen), høj importtold, statsstyret eksport, statsstyret uddannelse og forskning og statssubsidiering af udvalgte sektorer. Strategien kaldes 'infant industry protection', og med en lang række af historiske facts viser Chang, hvordan de fleste kapitalistiske lande har benyttet sig af denne strategi for økonomisk udvikling. Lige fra Holland, Finland, Schweiz, England, USA, Japan, Sydkorea (Chang's fødeland) og faktisk de fleste andre kapitalistiske lande.

Da amerikanerne fik den engelske imperialisme sparket ud af af Nordamerika, var det nye USA hårdt presset af konkurrence fra den højt udviklede europæiske industri. Chang viser, hvordan USA fik sin egen økonomi op at stå, ved at lukke af for konkurrence overfor udlandet. USA pålagde europæiske varer en told på op til 50%. De sidste af disse toldsatser blev først afskaffet i tiden før 2. verdenskrig.

Chang's grundlæggende tese, er, at vi forhindrer udviklingslandene i at anvende den form for udvikling, som vi selv har gennemført. Det kalder ham 'Kicking Away the Ladder'. Når vi først er kommet op, forhindrer vi andre lande i at følge efter. (IMF's Structural Adjustment Programmes.) Vi vil helst have, at de forbliver i rollen, som leverandører af billige råvarer til vores højt udviklet industri.

Kina, er et land som med sin stærke statslige styring, har kunnet undgå at blive fastholdt i rollen som u-land. Deng Xiao Peng's strategi var at åbne op for vestlige investeringer i lukkede statskontrollerede områder. Udenlandske virksomheder skal den dag i dag, skrive under på, at de får lov til at investere i Kina på betingelse af know-how sharing. Således har Kina gentaget Japans succes, og Kina udvikler sig nu mod et samfund, som mere og mere ligner et vestligt kapitalistisk system. Eller som den italienske økonom Loretta Napoleoni siger: ”Det kinesiske kommunistparti er bedre kapitalister, end vi er”.

Steen K Petersen, Eva Schwanenflügel, Britta Hansen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Ivan Breinholt Leth

Michael Pedersen
22. juli, 2018 - 18:33
Systemet vil bryde sammen, Michael Pedersen, fordi det er ikke-bæredygtigt på et eneste område, du kan nævne. Det er den eneste 'markedsanalyse', som det er værd at beskæftige sig med. Det, der er værd at diskutere, er, hvad der kommer ud på den anden side, og hvordan vi undgår at sammenbrud ender i totalitarisme. Det er bl.a. derfor, vi her diskuterer, hvad det er venstrefløjen gør forkert. Jeg ser ingen konstruktive imputs fra din side. Blot en masse løsgående påstande om, at vi sludrer og ikke har styr på fakta. Hvad er det du vil, Michael Pedersen?

Steen K Petersen, John S. Hansen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Ivan Breinholt Leth

Nils Bøjden
22. juli, 2018 - 12:51

"Når EU kræver at Grækerne indfører bedre momssystemer, bedre skatteopkrævninger, bedre offentlige statistikker, forbedringer af domstolssystemerne osv så er det et overgreb?"

Vil du være venlig at citere mig for at påstå, at græske forbedringer på disse områder er at betegne som et overgreb?

Og kunne jeg måske lokke dig til at svare på mit spørgsmål 20. juli, 2018 - 22:45: Kan du selv gøre rede for, hvad det indebærer, at en stat giver afkald på at skabe sin egen valuta?

Og her er så endnu et spørgsmål i forlængelse af dette, som du kan tænke over: Hvordan kan man være ansvarlig for noget, som man ikke har nogen viden om? Jeg hentyder til det græske folks påståede 'ansvarlighed' for gældsætningen.

Steen K Petersen, Eva Schwanenflügel og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Michael Pedersen

Jeg lærte en gang i matematik, at man kan modbevise noget ved at antage, at det man vil modbevise er sandt og så argumentere frem til, at man når en modstrid, og dermed har man bevist, det man oprindelig satte sig for at bevise.

Så hver gang jeg finder en modstrid i din argumentation, IBL, kan jeg konstatere, at du enten mener det modsatte eller taler mod bedre vidende.

Og så siger jeg igen steder, at I sludrer og at I ikke har styr på fakta. Jeg påpeger udvalgte steder, at udvalgte debattører fra tid til anden taler mod bedre vidende, og dermed ikke har styr på fakta. Mit vidensfelt er økonomi og finans.

På samme måder håber jeg, at der fx er fysikere og ingeniører, der blander sig i debatten, og påpeger faktuelle uoverensstemmelser, når debatten drejer sig om fx klimaændringer, a-kraft og alternativ (grøn) energi.

Så bliver vi alle klogere - og det vel ikke så skidt. For, vi er vel ikke trumpister?

Per Langholz

Socialdemokratiet kommer fra arbejderklassen i det forrige århundrede, hvor velfærdsstaten i høj grad blev opbygget af socialdemokratiet, og arbejderklassen blev til middelklassen. Under denne opbygning skiftede en stor part af danskerne klasse fra den fattige arbejderklasse til den velstående middelklasse, og samfundet fik en solidariske institutioner som gratis uddannelse og sundhed med gratis adgang. Middelklassen var solidariske med den tids underklassen – arbejderklassen, fordi middelklassen var født ud af arbejderklassen.
Sådan er det bare ikke mere, middelklassen reproducere sig selv, og føler ikke længere den samme solidaritet med underklassen, som i dag heller ikke længere er arbejderklassen. Middelklassen er den største klasse i dagens samfund, og indretter samfundet, så det passer til middelklassen, og er ikke længere solidariske med underklassen. Middelklassen giver sig selv en masse privilegier, som underklassen storset ikke kan få del i. Det er f.eks de private pensions ordninger via arbejdsgiver, sygeforsikringer og det private ejendomme huse/ejerlejligheder, hvor enorme værdier tilfalder middelklassen uden beskatning.

Eva Schwanenflügel, Leo Nygaard og Ebbe Overbye anbefalede denne kommentar

Ja, og den restgruppe, samfundet har skabt, forfølges nu af denne "middelklasse" med repressalier, hvis de ikke overholder bureaukratiets regler, vis hovedforfatter er - gæt hvem ....... veluddannede socialdemokrater og deres medløbere i andre partier.
Denne restgrupper er dovne snydetampe, som piskes ind i arbejdsprøvning af mange slags.

Hvornår frigives borgerne fra vugge til grav ved hjælp af indførelse af basisindkomst/borgerløn ?

Peter Sterling

Der er mange måder at forklare samfundsopdelingen på. Her er en fra klassesamfund.dk som siger at arbejderklassen er den største samfundsgruppe i Danmark:

Underklassen udgør 15 pct. af befolkningen, personer som er uden for arbejdsmarkedet, f.eks. førtidspensionister, kontanthjælpsmodtagere og personer på dagpenge.

Arbejderklassen med 40 pct. af befolkningen, faglærte og ufaglærte arbejdere. Eksempler: Industritekniker, tømrer, lastbilchauffør, Sosu-assistent. Hjemmehjælper, rengøring, supermarked, byggebranchen, mekaniker/smed, slagteri, chauffør.

Middelklassen ugør 29 pct. af befolkningen, personer med korte eller mellemlange uddannelser med indkomster under 750.000 kr. Eksempler: Murermester, brugsuddeler, folkeskolelærer, sygeplejerske.

Højere middelklasse med 13 pct. af befolkningen, Topledere, selvstændige og uddannede lønmodtagere med indkomster i intervallet 750.000 -1,1 mio. kr. samt personer med lange videregående uddannelser uanset indkomst. Eksempler: Skoleleder, ingeniør, gymnasielærer, læge. Specialist/vidensarbejder, gymnasielærer, IT-konsulent, rådgiver, chef i det offentlige, medicinalindustri.

Overklassen udgør 3 pct. af befolkningen. Topledere, selvstændige og uddannede lønmodtagere med over 1,1 mio. kr. i indkomst. Eksempler: Fabrikant, bankdirektør, finansanalytiker, kommunaldirektør.

Nils Bøjden

"Her er en fra klassesamfund.dk som siger at arbejderklassen er den største samfundsgruppe i Danmark:"

Og sådan deles samfundet ikke op mere. Nu er klassen af offentligt ansatte den største magtgruppe, efterfulgt af de på overførselsindkomst.

Michael Pedersen

Fordi arbejderklasse er et udtryk for de - historisk - sårbare lønmodtagere, hvor blandt andet deres ansættelse er betinget af, at virksomheden de arbejder for, er i stand til at afsætte deres varer.

Offentligt ansatte er - de facto - livstidsansatte, og dermed næsten uafhængige af samfundets udvikling i øvrigt.

Dermed har de - langt hen ad vejen - ikke det samme interessefællesskab: arbejderklassen vil have en sund samfundsøkonomi (høj disponibel indkomst) mens offentligt ansatte vil have en stor offentlig sektor (jobsikkerhed).

John S. Hansen

@Michael

Offentligt ansatte har ikke de facto livstidsansættelse. Ikke engang tjenestemandsansatte har det i dag! Og ikke kun historisk er arbejderklassen sårbare lønmodtagere.
Jeg køber ikke din påstand om, at arbejderklassen vil have en sund samfundsøkonomi. De forfalder netop - igennem dygtigt udført manipulation - til at stemme på partier som flere af de nuværende regeringspartier og deres parlamentariske grundlag. Ikke ligefrem garanter for en sund økonomi, vel?
Og dette med at de offentligt ansatte i højere grad vil have en større offentlig sektor, det er vist ganske uunderbygget.

Michael Pedersen

Ja, her er vi så ikke enige.

2/3 af de offentligt ansatte stemmer "RØD" mens 6/11 af de privat ansatte stemmer "BLÅ".

Man skal være meget selvopofrende hvis man som offentlig ansat argumenterer for en reduktion i den offentlige sektor.

Det er ikke så vigtig om økonomien er sund, der vigtige at man tror, at man stemmer på dem, man tror på vil sikre en sund økonomi.

Så jeg fastholder: man er som udgangspunkt en del af arbejderklassen, hvis man er offentligt ansat. Det er faktisk temmeligt svært at opstøve en arbejderklasse idag.

Og det er venstrefløjens store problem: arbejderromantikken.

John S. Hansen

@Michael

Og måske bør jeg tilføje, at det, at du og jeg - i vores forskellige politiske lejre - ser så forskelligt på ovenstående er begrundet af netop vores interessemodsætninger. Jeg ønsker at samle arbejderne og underklassen i een stor gruppe som kan tøjle magthaverne - som kan tilkæmpe sig lidt mere af den demokratiske indflydelse, som svinder hele tiden. Resultatet skulle gerne blive et samfund med større social retfærdighed. Du (antager jeg, baseret på mange af dine skriverier - ret mig endelig hvis jeg tager fejl af dig!) derimod ønsker en fortsættelse af den udvikling som er godt i gang, hvor man helst ikke taler om klasser. Hvor store dele af arbejderklassen befinder sig i en vildfaren klasseidentitet, og derfor understøtter et samfund som i stadig stigende omfang bare giver de laver klasser en feltspade et vist sted!!!

Sider