Læsetid: 8 min.

Thomas Piketty: Venstrefløjen har ladt de fattige i stikken

Venstrefløjen har over de seneste årtier skiftet vælgerne ud. Fra at repræsentere dem med lave uddannelser og indkomster, har venstrefløjen nu klart størst appel hos de højtuddannede. Den franske økonom Thomas Piketty leder i vælgervandringerne efter svar på, hvorfor der har været så store stigninger i uligheden de seneste årtier, uden at venstrefløjen har gjort en større indsats for at bremse den
Økonom Thomas Piketty forklarer, at holdningen til ulighed har ændret sig efter murens fald i hele det politiske spektrum. Globalisering og indvandring har også markant indflydelse, men det er ifølge Piketty ikke hele forklaringen. Det overvældende skifte i vælgernes adfærd i forhold til uddannelsesniveau bør tillægges en ganske stor vægt.

Økonom Thomas Piketty forklarer, at holdningen til ulighed har ændret sig efter murens fald i hele det politiske spektrum. Globalisering og indvandring har også markant indflydelse, men det er ifølge Piketty ikke hele forklaringen. Det overvældende skifte i vælgernes adfærd i forhold til uddannelsesniveau bør tillægges en ganske stor vægt.

Matthieu Alexandre

20. juli 2018

Uligheden er steget over stort set hele verden de seneste årtier. Men alligevel har det ikke ført til, at de store venstrefløjspartier for alvor prioriterer at begrænse den.

Uanset hvem der har magten, stiger uligheden stadig, og formuekoncentrationerne hober sig op, uden at nogen venstrefløjspartier formår at gøre noget ved det.

Den franske økonom Thomas Piketty satte med sin bog Kapitalen i det 21. århundrede fra 2014 den stigende ulighed og globale formuekoncentration på dagsordenen. Nu har han sat gang i en omfattende kortlægning af vælgerbevægelser og politiske skillelinjer for at finde forklaringen på de demokratiske systemers manglende reaktion på den stigende ulighed.

Information møder ham efter en præsentation af hans nye resultater på en økonomikonference i København i juni. Vi har netop fundet vej udenfor bygningen gennem mængden af studerende, der vil have signeret bøger og et medlem af Folketinget, der ønskede sig en selfie med stjerneøkonomen til de sociale medier.

»Venstrefløjen har ladt de fattige i stikken,« siger Thomas Piketty om sin seneste forskning.

Her viser han, hvordan udviklingen i stemmeafgivningen i USA, Frankrig og Storbritannien er gået fra et klassebaseret system i 1950-60’erne til et ’multielitesystem’ i dag.

»Jeg siger ikke, at de er onde mennesker, som gerne vil svigte de fattige. Jeg bemærker bare, at mens der er sket en proces med uddannelsesmæssig ekspansion, hvor flere og flere mennesker er kommet på universitetet, er venstrefløjen gradvist over tid begyndt mest at pleje dem, der har høje uddannelser, mens de er begyndt at se lidt ned på dem, der ikke har klaret sig så godt i uddannelsessystemet,« siger Thomas Piketty.

Ny tilgang til ulighed

I det klassebaserede system stemte størstedelen af vælgerne med de laveste indkomster og korteste uddannelser på venstrefløjen, mens dem med de lange uddannelser og høje indkomster og formuer stemte på højrefløjen.

I det nuværende multielitesystem, der har udviklet sig fra 1970’erne og frem, stemmer de højest uddannede nu på venstrefløjen, mens de rigeste – særligt dem med de største formuer – fortsat stemmer på højrefløjen. Og det har efterladt de kortuddannede og fattigste uden klar politisk repræsentation hos en venstrefløj splittet mellem deres vælgere i en højtuddannet elite og de fattigste i samfundet, der slet ikke har samme interesser i forhold til ulighed.

Dataindsamlingen om vælgernes politiske forskydninger siden Anden Verdenskrig er ifølge Thomas Piketty et nødvendigt supplement til hans tidligere arbejde med at dokumentere udviklingen i den globale ulighed.

»En af de store begrænsninger ved Kapitalen i det 21. århundrede er, at jeg ikke rigtigt åbner den sorte boks i forhold til politik og politiske holdninger,« siger Thomas Piketty.

I bogen ser han på forklaringer på den faldende ulighed i 1900-tallet, og hvordan blandt andet de to verdenskrige og 1930’ernes økonomiske krise forandrede den politiske tilgang til ulighed.

»Men jeg prøvede ikke rigtigt at forstå, hvordan det virkede. Og vigtigere: Jeg prøvede ikke at forstå, hvorfor det har forandret sig så meget. Det nye er, at jeg virkelig prøver at kigge på, hvem der har stemt på hvem ud fra ideen om, at der er meget forskellige dimensioner af ulighed. Og når vi kun taler om ulighed og omfordeling ud fra én dimension, så misser vi en meget stor del af de politiske skel på baggrund af uddannelse, indkomst og formue,« siger han.

Der er ifølge Thomas Piketty flere forklaringer på de store forandringer.

Det ideologiske skifte efter Murens fald har ændret holdningen til ulighed bredt i det politiske spektrum. Globalisering og de politiske konflikter omkring holdningen til indvandring har også markant indflydelse, men det er ifølge Piketty ikke hele forklaringen.

Han peger på, at det overvældende skifte i vælgernes adfærd i forhold til uddannelsesniveau også bør tillægges en ganske stor vægt. Hans data viser nemlig, at skiftet allerede skete et stykke tid inden, indvandring for alvor blev det dominerende politiske slagsmål.

Forandringen i, hvordan folk stemmer på baggrund af deres uddannelse, er det mest robuste resultat i undersøgelsen, og det sker markant i alle de tre undersøgte lande.

I Frankrig er det så markant, at folk på første trin af uddannelsesstigen er de mindst tilbøjelige til at stemme venstreorienteret og så stiger opbakningen til venstrefløjen gradvist med uddannelsesniveauet, indtil det ender ved den allerhøjeste opbakning blandt de akademisk uddannede. Et skifte, der kan forklare venstrefløjens passive holdning til globalisering og den stigning i uligheden, det har ført med sig.

»Globalisering var delvist et valg. Men det skete meget hurtigt, og vi var måske i begyndelsen ikke klar over, at kapitalbevægelser og finansiel liberalisering virkelig ville sætte stærke begrænsninger for regeringernes mulighed for at lave omfordeling. Måske var venstrefløjen heller ikke så opmærksomme på det, fordi de allerede var begyndt at tage mere hensyn til de grupper, der klarer sig bedst,« siger han.

Globalister og nativister

Thomas Piketty vurderer, at udviklingen herfra kan gå i flere retninger. Det kan føre til en stabilisering af det nye multielitesystem, eller det kan ende i en mere rendyrket konflikt mellem ’globalisterne’, der har opbakning fra de højeste indkomst- og uddannelsesgrupper og ’nativisterne’, der vil stoppe indvandring og globalisering og repræsenterer de lavtuddannede og fattige.

Data om de seneste valg af Emmanuel Macron og Donald Trump peger i den retning, men viser ifølge Pikettys forskning en så spektakulær ny udvikling, at der skal flere lignende resultater til, før det kan kaldes en tendens.

Ved Trump-valget var der tegn på en komplet transformation fra det klassebaserede system til en konflikt mellem ’globalister’ på venstrefløjen og ’nativister’ på højrefløjen: Venstrefløjen ved valgene fik for første gang størst opbakning fra både de længst uddannede og de højeste indkomstgrupper, mens højrefløjen tiltrak dem med de laveste indkomster, korteste uddannelser og dem med de allerstørste formuer.

Denne tendens så man også ved det seneste præsidentvalg i Frankrig, mens det til gengæld ikke gjorde sig gældende i Storbritannien, hvor de rigeste stadig er loyale over for de konservative. Noget som Piketty blandt andet tilskriver Labour-leder Jeremy Corbyns store fokus på omfordeling i sin kampagne.

»Mit mål er, at vi kollektivt kommer til at forstå, at hvis ikke vi skifter den politiske platform, så vi bliver i stand til at formulere en politik, som appellerer til de lavere indkomster og uddannelsesniveauer, så vil de fortsætte med at stemme på populistiske eller racistiske partier. Det er for nemt at skyde skylden på racismen blandt de fattige,« siger Thomas Piketty.

»Der er to løsninger. Enten vender globalisterne tilbage til omfordeling, eller de lader nativisterne overtage det. Jeg selv er tilhænger af en internationalistisk platform med fokus på omfordeling,« siger han.

– Men det er vel svært for de her partier, at de har vælgere med så forskellige interesser. Hvordan er det muligt at balancere interesserne for de højtuddannede, og dem med de laveste indkomster? Hvad skulle  programmet indebære?

»I det lange løb er det ikke muligt at have et Europa uden fælles omfordelende beskatning på europæisk niveau. Du kan ikke have frihandel, frie kapitalbevægelser og fri bevægelighed indenfor det store økonomiske område uden at have en beskatning, der omfordeler og i særlig grad en skat på de mest magtfulde økonomiske aktører,« siger han.

»I USA er der meget, de ikke gør godt. Men i det mindste sker både selskabsbeskatning og beskatning af de højeste indkomster på føderalt niveau. Hvis Californien konkurrerede med Arizona eller Illinois omkring selskabsbeskatning, så ville selskabsbeskatning være forsvundet for længe siden, og der ville ikke længere være en progressiv indkomstskat.«

Kapitalen er mobil

Det er derfor nødvendigt at genvinde troen på, at man kan tøjle globaliseringens ulighedsskabende effekter internationalt.

Ellers risikerer man at ende med, at alle de globalt orienterede partier – hvad end de er for eller imod en høj grad af omfordeling – ender med at føre den samme politik, da ingen partier tror på, at det er muligt at gøre særligt meget via skatteopkrævning, selskabsskat osv., fordi kapitalen er blevet så mobil.

Hvis det sker, vil spørgsmålet om indvandring blive et af de eneste meningsfulde skel, og det vil gavne de populistiske partier. Derfor bør de venstreorienterede ’globalister’ se mod europæiske reformer, der skal bruges til at bekæmpe uligheden, mener Piketty.

Det skal ifølge Thomas Piketty ske gennem en større demokratisk reform af Europa. Konkret foreslår han oprettelsen af en europæisk forsamling bestående af medlemmer af de nationale parlamenter, der så vil få mandat til at stemme om f.eks. en europæisk selskabsskat.

Det er urealistisk at forestille sig en så stor grad af magt overdraget til det nuværende EU-Parlamentet, så det er en nødvendig reform, hvis man skal frem til fælleseuropæisk skattepolitik på udvalgte områder.

Det er ifølge Piketty heller ikke noget, man kan forvente, at alle de nuværende EU-lande vil være med til, så reformen vil kræve, at nogle europæiske lande øger integrationen, uden at alle er med.

Langt igen

I midten af juni blev Angela Merkel og Emmanuel Macron enige om en fælles erklæring om øget integration i eurozonen på et topmøde udenfor Berlin. Her foreslår de blandt andet et fælles eurozone-budget.

Håbet er, at flere fælles midler vil gøre det muligt bedre at tackle situationer som den seneste gældskrise – noget som Tyskland længe har været imod, da man er skeptisk overfor situationer, hvor tyske skatter ender med at komme til at betale for andre landes statsunderskud.

Men trods den lille indrømmelse, er der ifølge Thomas Piketty lang vej igen.

»Det er helt tomt og viser bare, at Frankrig og Tyskland ikke vil forandre Europa, fordi det fungerer meget godt for Frankrig og Tyskland, mens det, der sker i Spanien og Italien, bare er deres egen skyld. Jeg er meget bekymret,« siger han.

Ifølge Piketty er det meningsløst at tale om et fælles budget for eurozonen uden at tage fat på, at budgettet skal finansieres ved hjælp af skatteopkrævninger. Og at disse skatteopkrævninger sagtens kan ske uden, at det fører til store overførsler mellem landene, som tyskerne frygter så meget.

»Folk i Tyskland foregiver, at det her handler om at tage deres penge, men det er tåbelig nationalisme. Det er den samme, som den vi ser hos Front National i Frankrig og Lega i Italien. Det her handler ikke om at omfordele mellem landene, men om at mindske uligheden indenfor landene,« siger Thomas Piketty.

»Hele den her idé om, at landene stjæler penge fra hinanden, er en anti-europæisk nationalistisk konstruktion, som er meget farlig. Det er det, som forhindrer os i at gøre noget. Vi bliver nødt til at være fantasifulde og finde nye løsninger.«

Nu stemmer de højtuddannede, som ofte har relativt høje indkomster, fortrinsvis på venstrefløjspartierne, mens de laveste uddannelser og de mest velstående fortrinsvis stemmer på højrefløjspartier, fastslår Thomas Piketty i sin nye forskningsrapport.
Læs også
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Henrik Leffers
  • Ervin Lazar
  • Bjarne Andersen
  • Britta Hansen
  • Mikael Velschow-Rasmussen
  • Torben K L Jensen
  • Torsten Jacobsen
  • Anders Graae
  • ingemaje lange
  • ulla enevoldsen
  • Randi Christiansen
  • Hans Aagaard
  • Erik Nissen
  • Espen Bøgh
  • Bjarne Bisgaard Jensen
  • Eva Schwanenflügel
  • David Zennaro
  • Annika Hermansen
  • John S. Hansen
  • Bjarne Jørgensen
  • Michael Larsen
  • Steffen Gliese
Henrik Leffers, Ervin Lazar, Bjarne Andersen, Britta Hansen, Mikael Velschow-Rasmussen, Torben K L Jensen, Torsten Jacobsen, Anders Graae, ingemaje lange, ulla enevoldsen, Randi Christiansen, Hans Aagaard, Erik Nissen, Espen Bøgh, Bjarne Bisgaard Jensen, Eva Schwanenflügel, David Zennaro, Annika Hermansen, John S. Hansen, Bjarne Jørgensen, Michael Larsen og Steffen Gliese anbefalede denne artikel

Kommentarer

Gammeldags at tale om klasser. Det statsmagt overfor borgere, der er det væsentlige.
Og statsmagten udfoldes også over offentlig ansatte. Alle er udsat for knægtelse af den personlige frihed. Velfærdssamfundet er langt ude på et sidespor.
Prøv at nydefinere "klassekamp" !!

John S. Hansen

Leo@
Ja, men for at disse borgere kan komme nogle vegne i forhold til magthaverne, er de nødt til at optræde som en enhed. Derfor giver klassebegrebet vel stadigvæk mening , for det at blive opmærksom på at man tilhører en klasse skærper kampgejsten, ikke?

Nils Bøjden

" for det at blive opmærksom på at man tilhører en klasse skærper kampgejsten, ikke?"

Børnehaveklassen? Nå nej, det hedder 0. klasse nu.

Sider