Læsetid: 8 min.

Thomas Piketty: Venstrefløjen har ladt de fattige i stikken

Venstrefløjen har over de seneste årtier skiftet vælgerne ud. Fra at repræsentere dem med lave uddannelser og indkomster, har venstrefløjen nu klart størst appel hos de højtuddannede. Den franske økonom Thomas Piketty leder i vælgervandringerne efter svar på, hvorfor der har været så store stigninger i uligheden de seneste årtier, uden at venstrefløjen har gjort en større indsats for at bremse den
Økonom Thomas Piketty forklarer, at holdningen til ulighed har ændret sig efter murens fald i hele det politiske spektrum. Globalisering og indvandring har også markant indflydelse, men det er ifølge Piketty ikke hele forklaringen. Det overvældende skifte i vælgernes adfærd i forhold til uddannelsesniveau bør tillægges en ganske stor vægt.

Økonom Thomas Piketty forklarer, at holdningen til ulighed har ændret sig efter murens fald i hele det politiske spektrum. Globalisering og indvandring har også markant indflydelse, men det er ifølge Piketty ikke hele forklaringen. Det overvældende skifte i vælgernes adfærd i forhold til uddannelsesniveau bør tillægges en ganske stor vægt.

Matthieu Alexandre

20. juli 2018

Uligheden er steget over stort set hele verden de seneste årtier. Men alligevel har det ikke ført til, at de store venstrefløjspartier for alvor prioriterer at begrænse den.

Uanset hvem der har magten, stiger uligheden stadig, og formuekoncentrationerne hober sig op, uden at nogen venstrefløjspartier formår at gøre noget ved det.

Den franske økonom Thomas Piketty satte med sin bog Kapitalen i det 21. århundrede fra 2014 den stigende ulighed og globale formuekoncentration på dagsordenen. Nu har han sat gang i en omfattende kortlægning af vælgerbevægelser og politiske skillelinjer for at finde forklaringen på de demokratiske systemers manglende reaktion på den stigende ulighed.

Information møder ham efter en præsentation af hans nye resultater på en økonomikonference i København i juni. Vi har netop fundet vej udenfor bygningen gennem mængden af studerende, der vil have signeret bøger og et medlem af Folketinget, der ønskede sig en selfie med stjerneøkonomen til de sociale medier.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Henrik Leffers
  • Ervin Lazar
  • Bjarne Andersen
  • Britta Hansen
  • Mikael Velschow-Rasmussen
  • Torben K L Jensen
  • Torsten Jacobsen
  • Anders Graae
  • ingemaje lange
  • ulla enevoldsen
  • Randi Christiansen
  • Hans Aagaard
  • Erik Nissen
  • Espen Bøgh
  • Bjarne Bisgaard Jensen
  • Eva Schwanenflügel
  • David Zennaro
  • Annika Hermansen
  • John S. Hansen
  • Bjarne Jørgensen
  • Michael Larsen
  • Steffen Gliese
Henrik Leffers, Ervin Lazar, Bjarne Andersen, Britta Hansen, Mikael Velschow-Rasmussen, Torben K L Jensen, Torsten Jacobsen, Anders Graae, ingemaje lange, ulla enevoldsen, Randi Christiansen, Hans Aagaard, Erik Nissen, Espen Bøgh, Bjarne Bisgaard Jensen, Eva Schwanenflügel, David Zennaro, Annika Hermansen, John S. Hansen, Bjarne Jørgensen, Michael Larsen og Steffen Gliese anbefalede denne artikel

Kommentarer

Gammeldags at tale om klasser. Det statsmagt overfor borgere, der er det væsentlige.
Og statsmagten udfoldes også over offentlig ansatte. Alle er udsat for knægtelse af den personlige frihed. Velfærdssamfundet er langt ude på et sidespor.
Prøv at nydefinere "klassekamp" !!

John S. Hansen

Leo@
Ja, men for at disse borgere kan komme nogle vegne i forhold til magthaverne, er de nødt til at optræde som en enhed. Derfor giver klassebegrebet vel stadigvæk mening , for det at blive opmærksom på at man tilhører en klasse skærper kampgejsten, ikke?

Nils Bøjden

" for det at blive opmærksom på at man tilhører en klasse skærper kampgejsten, ikke?"

Børnehaveklassen? Nå nej, det hedder 0. klasse nu.

Sider