Læsetid: 4 min.

Det tog kun fire timer for Trump at ændre relationen til Rusland

Ifølge Donald Trump markerede mødet med Putin et nybrud i forholdet mellem Rusland og USA. Men begge præsidenter gled let henover de vanskelige spørgsmål om blandt andet Syrien
17. juli 2018

I timerne op til, at Donald Trump og Vladimir Putin trykkede hænder ved topmødet i Helinski, tog en machokamp til.

Mødet, der var sat til at begynde kl. 12 dansk tid, blev i første omgang udskudt, da Putins fly afgik fra Moskva med 45 minutters forsinkelse. Rent spin ifølge den tidligere amerikanske FN-ambassadør, Thomas Pickering, der over for CNN kaldte det et forsøg på »at udligne publicity-spillet, så det hele ikke handler om Trump«.

Trump svarede igen med at forlade sit hotel senere end planlagt og lade Putin vente kortvarigt på ham i præsidentpaladset i Helsinki.

Midt i en forlænget Mercedes-konvoj ankom Trump i sin limousine, der dog – som flere kommentatorer bemærkede – ikke matchede størrelsen på Putins.

Som mødet nærmede sig, blev der spekuleret i, hvad de to præsidenters subtile markeringer ville betyde for mødet i den finske hovedstad, hvor demonstranter dagen lang havde luftet deres kritik af de to præsidenters politiske linjer.

Også på den anden side af Atlanten blev Trumps møde med Putin mødt med anspændte forventninger.

Trump har ikke lagt skjul på, at mødet har handlet om forsoning snarere end at løse gordiske politiske knuder.

Den amerikanske præsident har flere gange antydet, at hensigten med at slå pjalterne sammen mere har handlet om at lære den russiske præsident »bedre at kende« end at berøre tungere spørgsmål som Ruslands annektering af Krim, NATO eller den fortsatte konflikt i Syrien.

Trump kaldte i sidste uge det forestående møde »et afslappet møde uden den store dagsorden«. Og præsidenten var ikke mere konkret, da han blev adspurgt til formålet med at mødes med Putin i et interview med kanalen CBS News:

»Det kan jeg fortælle dig efter mødet,« svarede Trump.

»Men jeg tror på møder.«

De vage udmeldinger fik den tidligere amerikanske forsvarsminister, Chuck Hagel, til i et interview med NPR mandag at sætte spørgsmålstegn ved, om Trump overhovedet havde et klart strategisk formål ved at mødes med Putin.

»Hvad var meningen (med mødet, red.)? Er det bare en golfdate med en anden leder,« spurgte Chuck Hagel retorisk. 

»Et ekstraordinært forhold«

Da de to præsidenter endelig trykkede hånd en god time efter mødet var sat til at begynde, var atmosfæren, modsat i timerne op til, forsonende. Putin kaldte det en »fornøjelse« at mødes med Trump, der indledte med at lykønske Putin for et velafviklet VM i fodbold.

»Jeg tror, at vi vil ende op med at have et ekstraordinært forhold,« sagde Trump foran de fremmødte journalister, kort inden de to præsidenters en-til-en-møde begyndte. Det var en bemærkning, der blandt andre faldt den tidligere amerikanske ambassadør i Rusland, Michael McFaul, for brystet:

»Forbedrede relationer med Rusland eller noget andet land bør aldrig være selve målet for USA’s udenrigspolitik,« tweetede McFaul, der som ambassadør under Obamas præsidentperiode ofte forhandlede med Putins regering.

I løbet af den forlængede samtale mellem de to præsidenter kunne den russiske ambassade i USA berette, at mødet omhandlede »måder at normalisere de bilaterale relationer på«, »aktuelle internationale spørgsmål, primært situationen i Ukraine, Syrien og den koreanske halvø« samt »bekæmpelse af terrorisme«.

Emner, som de to præsidenter begge adresserede, om end temmelig sparsomt, under den efterfølgende pressekonference, hvor såvel Putin som Trump mødet for en succes.

Trump repeterede sin påstand fra tidligere på dagen om, at relationen mellem de to lande »aldrig havde været værre«.

»Men det ændrede sig for omkring fire timer siden,« tilføjede Trump over for de fremmødte journalister, og noterede sig i samme ombæring, at man er nødt til at samarbejde, hvis man skal løse internationale problemer.

En del af de efterfølgende spørgsmål fra journalisterne gik på den påståede russiske intervention i den amerikanske præsidentvalgkamp i 2016. Påstande, som begge præsidenter svarede affærdigende på.

Let henover Syrien

En russisk rapporter spurgte til de to præsidenters diskussioner om borgerkrigen i Syrien, hvor Washington og Moskva har støttet forskellige sider siden konfliktens begyndelse for mere end syv år siden.

USA’s allierede i Mellemøsten har op til mødet udtrykt bekymring for, at mødet vil føre til hel eller delvis amerikansk tilbagetrækning fra Syrien – som Trump tidligere selv har plæderet for – og iagttagere har blandt andet spekuleret i, om Putin ville forsøge at overtale Trump til at lade Assad fortsætte som præsident, mod at Rusland for sin del vil dæmme op for Irans indflydelse i regionen.

Trump valgte behændigt at undlade at kommentere på anklager om russiske styrkers brutale nedkæmpning af moderate oprørsstyrker og civile drab, men sagde, at de to lande i samarbejde »kunne redde hundredtusindvis af liv« i Syrien.

I stedet valgte præsidenten at betone vigtigheden af at garantere Israels sikkerhed.

»At skabe sikkerhed for Israel er noget, som både Putin og jeg rigtig gerne vil se,« sagde Trump.

Flere kommentatorer bed også mærke i det afsluttende spørgsmål ved pressekonferencen. Her svarede Putin ikke direkte afvisende på spørgsmålet fra en journalist fra Associated Press om, hvorvidt Putin var i besiddelse af »kompromitterende materiale« om Trump.

»Jeg har hørt rygterne,« svarede Putin.

»Dengang præsident Trump besøgte Moskva, vidste jeg ikke engang, at han var i Moskva. Ingen havde fortalt mig, at han var i byen. Se venligst bort fra spørgsmålet.«

Trump nikkede:

»Hvis de havde det, ville det nok allerede være ude.«

Efter forbrødringen mellem Trump og Putin på topmødet i Helsinki overrakte Putin den officielle VM-fodbold til Trump.
Læs også
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Folketingsvalget er forbi, men magten skal stadig holdes i ørerne.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement. Første måned er gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Peter Beck-Lauritzen
Peter Beck-Lauritzen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Peter Beck-Lauritzen

Hmm!, - nu Trompeten og Putte er blevet venner og begravet stridsøksen, kan vi vel nedlægge våbnene i EU og bruge de 2% til noget andet!?

Flemming Berger, Børge Neiiendam og Hans Larsen anbefalede denne kommentar
Leif Andersen

Nej, de 2pct vil vel overvejende gå i lommerne på amerikansk våbenindustri og er et led i America First strategien.