Nyhed
Læsetid: 4 min.

Trump og EU har kaldt våbenhvile i handelskrigen – for nu

USA og EU elsker hinanden, lød det fra Trump efter onsdagens forsoningsmøde med kommissionsformand Juncker i Det Hvide Hus, hvor parterne blev enige om at sætte handelskrigen i bero. Men der er lange udsigter til en konkret aftale om frihandel
»Det er åbenlyst, at den Europæiske Union, som her bliver repræsenteret af Jean-Claude Juncker, og USA, som bliver repræsenteret af undertegnede, elsker hinanden,« skrev den amerikanske præsident Donald Trump på Twitter kort efter onsdagens topmøde i Det Hvide Hus med EU-Kommissionens formand Jean-Claude Juncker.

»Det er åbenlyst, at den Europæiske Union, som her bliver repræsenteret af Jean-Claude Juncker, og USA, som bliver repræsenteret af undertegnede, elsker hinanden,« skrev den amerikanske præsident Donald Trump på Twitter kort efter onsdagens topmøde i Det Hvide Hus med EU-Kommissionens formand Jean-Claude Juncker.

Pablo Martinez Monsivais

Udland
27. juli 2018

Hvis Jean-Claude Juncker føler, han har svært ved at gennemskue Donald Trumps syn på frihandel, er han lovlig undskyldt.

EU-Kommissionens formand ankom til Det Hvide Hus onsdag i håb om at lægge en dæmper på den eskalerende handelskonflikt mellem EU og USA, som for nyligt har fået den amerikanske præsident til at kalde EU for en »fjende på handelsområdet« og true med forhøjede toldsatser på europæiske biler.

Går man lidt længere tilbage i tiden, har Trump endda gjort sig bemærket ved at betegne handelskrige som »gode og lette at vinde«, inden han efterfølgende smækkede tunge tariffer på europæisk stål og aluminium. Det transatlantiske forhold syntes inden onsdagens møde at have nået et historisk lavpunkt.

Men da Juncker drog fra Det Hvide Hus onsdag aften, var det, med Trumps egne ord, med et gensidigt løfte om at »arbejde i retning af nul toldsatser, nul toldbarrier og nul statsstøtte på andre industrivarer end biler«. Og Trump var tilsyneladende begejsret for udsigten til at sætte en stopper for den handelskonflikt, han selv har været primus motor på.

»Det er fantastisk, at vi igen er på fode med EU. Det var en stor dag for frihandel og fair handel,« tweetede præsidenten og delte efterfølgende et billede af ham selv, der kindkysses af kommissionsformanden.

»Det er åbenlyst, at den Europæiske Union, som her bliver repræsenteret af Jean-Claude Juncker, og USA, som bliver repræsenteret af undertegnede, elsker hinanden,« skriblede præsidenten videre på Twitter. 

Løs aftale

Aftalen mellem Juncker og Trump indeholder efter alt at dømme ikke nogen konkrete forpligtelser for hverken EU eller USA. Begge fremhævede ønsket om at »reformere« verdenshandelsorganisationen WTO, uden at dette blev specificeret.

Trump bebudede, at han ville »løse problemet med stål- og aluminiumstarifferne« og »gengældelsesaktionerne«, mens Juncker for sin del nævnte, at EU agter at »bygge flere terminaler«, der skal tjene til at facilitere transporten af den flydende naturgas, også kaldte LNG, fra USA, samt at importere flere amerikanske sojabønner.

Fraværet af konkrete forpligtelser og det faktum, at både Juncker og Trump under deres taler nævnte, at begge parter har mulighed for at »afslutte forhandlingerne«, gør, at aftalen mest af alt kan betragtes som en våbenhvile. Det mener Jens Ladefoged Mortensen, lektor ved Institut for Statskundskab på Københavns Universitet.

»Det her er ikke mere end et løfte om at forhandle. Det har først og fremmest handlet om at signalere, at man ikke vil lade handelskonflikten eskalere, og at man giver hånd på, at man begynder nogle diskussioner på handelsområdet,« siger Jens Ladefoged Mortensen.

Ifølge Trump vil EU dog »nærmest øjeblikkeligt« begynde at »købe mange sojabønner« i USA, mens Juncker mere afdæmpet nøjedes med at konstatere, at EU »kan importere flere sojabønner og vil gøre det«.

Imidlertid gør markedsdatabureauet Bloomberg opmærksom på, at løftet kan vise sig som en gratis omgang for Juncker. EU stod i forvejen til at øge sin import af amerikanske sojabønner, efter at Kina, der hidtil har aftaget en betydelig del af det amerikanske marked, tidligere på måneden smækkede en importtakst på 25 procent på sojabønner fra USA.

Det betyder, ræsonnerer Bloomberg, at Brasilien, der er verdens andenstørste sojabønneproducent, fremover vil omdirigere noget af sin eksport fra Europa til Kina, hvilket så vil øge efterspørgslen på amerikanske sojabønner i Europa.

Samtidig, påpger Jens Ladefoged Mortensen, kan Juncker i princippet ikke garantere Trump, at EU vil importere flere sojabønner.

»EU kan sænke tolden eller justere importkvoterne, så det bliver billigere at importere sojabønner. Men for at importen faktisk stiger, kræver det selvfølgelig, at nogen køber bønnerne,« siger Jens Ladefoged Mortensen.

En lignende skepsis retter den tidligere amerikanske ambassadør i EU, Anthony Gardner, over for Trumps forestilling om, at EU »bliver en meget, meget stor køber af flydende naturgas«, som præsidenten lovede under mødet.

»Ideen om betydeligt mere LNG-ladninger til EU er absurd. Det er ikke konkurrencedygtigt med gas fra rørledninger,« skrev Anthony Gardner på Twitter.

Trumps lave troværdighed

Trods aftalens uforpligtende format var der også optimisme at spore på begge sider af Atlanten.

ABC News talte umiddelbart efter mødet mellem Trump og Juncker med flere amerikanske senatorer, der alle erklærede sig positivt overraskede over Trumps udmeldinger, mens Tysklands økonomiminister, Peter Altmaier, i et tweet kaldte aftalen for et »gennembrud« og »fantastisk for den globale økonomi«.

Jens Ladefoged Mortensen mener, at de nye toner fra Trump er udtryk for, at han så småt er begyndt at lytte til erhvervslivet og det republikanske baglands bekymringer om handelspolitikken. Men man skal ikke gøre sig forhåbninger om klare resultater i den nærmeste fremtid, siger han.

»Man skal huske på, det ikke er mere end en halvanden måned siden, at vi havde et katastrofalt G7-møde. Trump har en lav troværdighed i EU, og man vil ikke acceptere, at han igen begynder at true og lægge sig ud med sine samhandelspartnere,« siger Jens Ladefoged Mortensen.

»Nu har man i første omgang sat konflikten på pause. Så må tiden vise, om pausen holder længe nok til, at der kommer reelle forhandlinger i gang. Det kan tage årevis.«

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Per Langholz

Så må vi håbe at Trump’s forelskelse i Junker vare længe. Store dele af EU får nok også brug for sojabønner til foder pga. dårlige høst pga. tørke.

Eva Schwanenflügel, Peter Beck-Lauritzen og Karsten Lundsby anbefalede denne kommentar
Henrik L Nielsen

Det varer lige indtil næste gang Trump bruger Twitter til at please hans bagland. En time, dag eller en uge, men vare ved kan det ikke.

Eva Schwanenflügel, Peter Beck-Lauritzen og Karsten Lundsby anbefalede denne kommentar
Anne Eriksen

Det er simpelthen alle pengene værd, den måde Trump skubber rundt med folk - husker tydeligt dette fra mange episoder...
En dag vælter han nogen :)

Bettina Jensen, Eva Schwanenflügel, Peter Beck-Lauritzen og Karsten Lundsby anbefalede denne kommentar

Så længe som vi har et pattebarn (nu og måske også senere) boende i Det Hvide Hus gælder det om at bevare roen og tænke sig godt om.
Det ville således være velkomment om den danske regering lod være med at bruge kræfter på en reklamevideo - og også bekendtgjorde at en eventuel amerikansk angrebskrig var noget vi IKKE stiller op til.
Og sådan kan man forestille sig så meget - og andet...!!!... men hvad har vi ellers et udenrigsministerium til...???
Det væsentligste bidrag ville imidlertid nok være nogle danske butter cookies med et vist veltitreret indhold af hash (fås på Christiania you know) - at overække af statsminister Lars Lusk og Snusk og hr Søren Espersen (ham fra Dansk Samfundsskadeligt parti) - for eksempel som julegave.
Sådanne kager har en svært beroligende effekt
Fortsat god sommer derude - og husk at drikke rigeligt af non-alkoholiske drikke - samt kun at ryge indendørs....

Eva Schwanenflügel, Peter Beck-Lauritzen, Karsten Lundsby og Anne Eriksen anbefalede denne kommentar
Bettina Jensen

Den gode nyhed er at det (angiveligt) er langt til en aftale om frihandel mellem EU og USA; vi har tydeligt set hvad en sådan aftale vil og skal indebære (endnu mere magt til Corporate America og Corporate Europe). Nejtak!

Flemming Berger, Eva Schwanenflügel, Bo Carlsen og Peter Beck-Lauritzen anbefalede denne kommentar
Bettina Jensen

der

Peter Beck-Lauritzen

GMO-soyabønner og (dyrt transporteret) LNG fra vor tids "fake-Mussolini" (opblæst, uvidende egocentriker), hvad tænker du på, Juncker?
Lad os nu få den toldbarriere i Atlanten! Nedgang i industri-produktionen? Næppe, da hele EU's US-import skal substitueres, såvel som i andre straf-told ramte lande. Få nu EU op på egne ben. Kan USA isolere sig, skader de ikke andre markeder. Det er da et potentiale der vil noget!

Torben Lindegaard

@Peter Beck-Lauritzen

Er du sikker på, at Juncker ville kunne få Stats- og Regeringscheferne med på idéen om, at få EU op på egne ben ?? Jeg tror det ikke - allerede vores egen Lars Løkke ville gøre knuder, allerede inden han fik talt med Kristian Thulesen Dahl.
For slet ikke at tale om Østlandene og Storbritannien som alle ville slå syv kors for sig.

Eva Schwanenflügel

Det virker meget systematisk efterhånden :
Trump tweeter rasende problemer op, truer med bål og brand, holder topmøder med diverse statsledere, og udtaler derefter at alt nu er fryd og gammen - kun takket være Trump.

Trump er konstant på valg, og det eneste der interesserer ham er hvor populær han er blandt sine kernevælgere. Alt andet er fake news..

Anne Eriksen

Det er jo trods alt det realityshows går ud på...
Vi lever på en stor skærm.

Eva Schwanenflügel

Jeps, Anne Eriksen, først taler man problemer op, brøler "YOU'RE FIRED".
Derefter tweeter man, at 'praktikanten' måske alligevel kan komme i betragtning - hvis vedkommende bare bøjer sig for 'visse betingelser' - ikke nærmere defineret - og skriven under på et eller andet ligegyldigt papir for rullende kameraer.
Endnu mere sjovt når Trump sætter sig i en brandbil eller kæmpe lastvogn, og leger han kan styre den med brummende motorlyde og det hele :-O

Eva Schwanenflügel

@ Peter Beck-Lauritzen
27. juli, 2018 - 12:19

Peter - jeg er ret sikker på at EU ikke kunne drømme om at importere GMO-modificerede sojabønner. Det er jo vedtaget, at vi ikke vil have noget at gøre med disse ting.
Og netop et stridspunkt mellem EU og Storbritannien, når det gælder Nordirlands og Irlands grænse. For man kan præcis ikke have en åben bagdør for GMO via Nordirland, ifald Storbritannien laver separate handelsaftaler med USA.

Anne Eriksen

Ach, planteforædlingsteknikker er ikke kun GMO og de gamle "metoder" til forædling giver åbenbart tvivl om hvad, der er naturligt! - På trods af jubelen, kan det vist blive en sprød affære alligevel.

https://ing.dk/artikel/bombe-under-planteforaedling-gensaksen-crispr-ska...

Eva Schwanenflügel

@ Anne Eriksen

Anne - kunne ikke komme forbi cookie-datapolitikken i dit link, æv..

Anne Eriksen

Javel,
Nye planteforædlingsteknikker som gensaksen Crispr/Cas9 er havnet i samme kategori som traditionel genmodificering (GMO), når det gælder EU's regulering af teknikken.

Det fastslog EU-Domstolen i dag i en sag, der betragtes som principiel og kan danne præcedens for den videre brug af forædlingsteknikker.
Planteforædling med mutagenese

Crispr/Cas9 fungerer som en slags dna-saks, som kan klippe et gen over meget præcist i alle organismer. Man designer enzymerne til at binde sig til et bestemt sted i cellens dna, hvor de klipper dna-strengen. Herefter overtager organismes egne reparationsenzymer opgaven med at samle strengen igen. Det er ved dette trin, organismen selv indsætter en mutation.

Man tilfører på den måde ikke nye gener fra andre sorter som ved gensplejsning eller den traditionelle definition af genmodificerede organismer, men planterne kan som ved GMO blive mere modstandsdygtige eller bedre egnet til foder eller mad.

Når forædlerne gerne vil bruge Crispr/Cas9 til mutagenese, skyldes det, at Crispr/Cas9 kun laver én mutation præcis på det sted, man ønsker. Ved den traditionelle mutagenese bliver der lavet mange mutationer tilfældige steder i plantens arvemateriale. De fleste af disse mutationer har ingen effekt på planten, men nogle er uønskede og skal først 'luges' ud gennem tilbagekrydsninger over mange år.

»Organismer opnået ved hjælp af mutagenese er GMO’er og er i princippet underlagt de forpligtelser, som GMO-direktivet foreskriver,« lød det i dag fra EU-domstolen.

Dog – skriver EU-domstolen også – kan der gøres undtagelser for teknikker, som er blevet brugt længe og har vist sig sikker gennem lang tids test – og selv om teksten fra domstolen ikke er stålsat formuleret, må man konkludere, at Crispr/Cas9 ikke er blandt disse kandidater.

»Domstolen anser, at risici forbundet med brugen af disse nye mutagenese-teknikker kan vise sig at ligne dem, som resulterer i produktion og udsendelse af GMO gennem transgenesis (gensplejsning, red.), siden den direkte modificering af det genetiske materiale i en organisme gennem mutagenese gør det muligt at opnå samme effekter som introduktionen af fremmede gener i en organisme. Og disse nye teknikker gør det muligt at producere genetisk modificerede variationer i et tempo, som er ude af proportioner med dem, som man får fra de traditionelle måder at bruge mutagenese på,« skriver domstolen videre.

Læs også: Her er de nye (og gamle) planteforædlingsteknikker
Tvivl om, hvad der er naturligt

Sagen begyndte, da en fransk landbrugsorganisation sagsøgte den franske stat om netop fortolkningen af den såkaldte mutagenese-undtagelse i GMO-direktivet. De mente, at den franske stat gav lov til lidt for meget i forhold til, hvad der reelt var undersøgt, og at EU-direktivet åbenbart var for bøjeligt.

Denne undtagelse foreskriver, at den ’traditionelle’ måde at planteforædle på, nemlig ved at udsætte planterne for stråling eller kemikalier med henblik på at skabe spontane mutationer med ønskede egenskaber, ikke skal reguleres under de strenge GMO-regler.

Argumentet lyder på, at disse mutationer kunne være sket spontant fra naturens hold – man hjælper blot naturen lidt på vej, så det sker hurtigere.

Crispr/Cas9 kan bl.a. udføre denne manøvre mere præcist ved at klippe på udvalgte steder i dna i stedet for at skyde med spredehagl. Det vil sige, at man ikke nødvendigvis indsætter dna fra andre organismer, men blot klipper dna-strengen i stykker.

Læs også: Tvist om GMO-lov: Må gensakse mutere (udmærkede nyhedsbreve) :)

Eva Schwanenflügel

@ Anne Eriksen

Betyder det at EU tillader GMO via bagvejen?
Undskyld, kan ikke gennemskue det, suk..

Anne Eriksen

Eva, det kan jeg heller ikke - men det virker som om, at man ikke kan være sikker - at domstolen heller ikke kan og at vi kan ende med at få det alligevel - ganske som uønskede pesticider og skadelig medicin.

Eva Schwanenflügel

Så EU er bare et stykke bagepapir fyldt med fluorstoffer.

Eva Schwanenflügel

Kvinden der fandt ud af at fluor-stoffer er skadelige for alt hedder Xenia Trier.

Eva Schwanenflügel

Har kendt hende, hun er superskarp.

Daniel Joelsen

Jean-Claude Juncker ?

Eva Schwanenflügel

Nej, Xenia Trier
Hun opdagede fluor-stoffernes skadelige virkninger på fertilitet, fedme og andre sygdomme.

Anne Eriksen

USA har sammen med en del andre lande et stærkt faldende fødselstal. Det er blevet kædet sammen med HPV vaccinen og forsøg viser, at kvinder som var vaccinerede havde 25-35% blevet gravide mod 60%, der ikke havde modtaget vac.