Læsetid: 9 min.

Hvis Trump får sin vilje, bliver Tyskland snart Europas militære supermagt

Som Europas største økonomi står Tyskland foran en voldsom oprustning, hvis landet skal leve op til Trumps krav om at bruge to procent af BNP på forsvar. Det vil være et brud med det hidtige europæiske kompromis om, hvilken magt kontinentet vil tillade Tyskland, påpeger førende tysk politolog. Og hvad skal milliarderne i øvrigt bruges til?
Den 9. juni var der flere steder i Tyskland åbent hus i det tyske militær for at rekruttere nye soldater.

Den 9. juni var der flere steder i Tyskland åbent hus i det tyske militær for at rekruttere nye soldater.

Filip Singer

11. juli 2018

»Den her situation giver nok ikke et fair billede af flåden.«

Reaktionen kommer med et smil fra en af de to soldater fra ’Dykkergruppen Warnemünde’, der under en bagende sommersol med en fodpumpe er ved at fylde luft på en gummibåd på den tyske flådebase ved Rostock.

»Alle campister ville misunde os den her pumpe. Hvis vi mangler noget her, så er det ikke materiel, men nærmere nogle flere mand.«

»Eller kvinder,« siger den anden soldat, før de hopper ned i båden og lægger fra kaj med et drøn af en U-vending.

Det høje humør skyldes måske, at der denne sommerlørdag er åbent hus i den tyske marine. For generelt er der ikke meget at grine af i Tysklands søværn, luftvåben og hær, der næsten konstant har været på skrump, siden den tyske genforening og Den Kolde Krigs ophør. Mere præcist er Tyskland gået fra at bruge 2,7 procent af BNP på forsvar i 1990 til 1,24 procent i 2017.

Et af de sjovere billeder på Forbundshærens situation har været, da tyske medier i 2015 kunne berette om kompagnier, der måtte brugte kosteskafter som geværer under deres øvelser på grund af manglende udrustning. Ifølge det tyske forsvarsministerium er forholdene ikke blevet bedre siden da. I februar fremlagde ministeriet en rapport, hvori der omtales en »elendig udrustning« i alle dele af de væbnede styrker.

Den konklusion understreges af, at der ud af 109 Eurofighter-fly kun er 42, der kan gå på vingerne, mens over halvdelen af Leopard 2-kampvognene står bomstille. I søværnet er det især ubådene, der skranter, og ud af 13 fregatter er der i snit kun fem, der er kampklare.

Bombesikker opgradering

Fra oppositionspartier som Die Linke blev den dystre rapport kaldt for en »reklamekampagne for forsvarsministeren«, der er vild efter at få opgraderet sine budgetter. Selv regeringspartnere fra det socialdemokratiske SPD har påpeget, at det tyske forsvars problemer ikke skyldes for få penge, men nærmere dårlig ledelse og alt for komplicerede procedurer til at skaffe nyt materiel. Alene i 2017 var der således ca. 4,5 mia. kroner i forsvarsbudgetterne, der aldrig blev taget i brug.

Alligevel er det bombesikkert, at den tyske forsvarsminister Ursula von der Leyen de kommende år får flere milliarder at rutte med. Det skyldes blandt andet – men ikke kun – Donald Trump. Op til dagens NATO-topmøde i Bruxelles har han særligt været ude efter Tyskland for at »undergrave alliancens sikkerhed«, fordi den eksportstærke nation i hans øjne ikke engang prøver at bruge to procent af landets BNP på forsvar.

Det var det mål, NATO-landene på et topmøde i Wales i 2014 aftalte at arbejde hen imod. Men hvor det i Trumps optik er et bindende løfte om at nå op på to procent i 2024, holder blandt andre Danmark og Tyskland fast i, at det er tilstrækkeligt blot at have stigende forsvarsudgifter.

Monika Skolimowska

Selvom forsvarsminister von der Leyen har udtalt, at hun »står fuldt og fast bag to-procent-målet«, har hun og kansler Merkel i praksis opgivet at bruge så mange penge. Op til NATO-mødet hedder det foreløbige tyske mål 1,5 procent af BNP i 2024.

At det kan være svært at bruge så voldsomme beløb, får man et levende eksempel på, når man går rundt på det 90 meter lange krigsskib ’Oldenburg’ i Rostock. Som en af flådebasens fem korvetter kan ’Oldenburg’ bl.a. fyre antiskibsmissiler på omkring 800 kilo af – altså »ikke isenkram, som man kan købe henne i supermarkedet«, som kaptajnløjtnant Bachmann formulerer det på skibets matgrå dæk.

»Det første problem er at få midlerne. Det næste er at få brugt dem rigtigt. Her er vi i samme båd som de fleste militære enheder i Europa,« tilføjer hans kollega, orlogskaptajn Koop, der ligesom sin kollega gerne vil tiltales med titel og efternavn. Hans pointe understreges af, at det i næsten to årtier har været planen at fordoble antallet af korvetter på basen fra fem til ti. Men først inden for det sidste års tid er det lykkedes at få kontrakter på plads med hele tre nordtyske værfter, der nu i fællesskab skal bygge de milliarddyre skibe.

Europæisk nybrud

De besværlige indkøb bør ikke være den eneste grund til dybe panderynker over Trumps krav. Det mener en af Tysklands førende politologer, Herfried Münkler, der har specialiseret sig i forsvar og geostrategi, og som i årevis har rådgivet den tyske regering. Han ser det ligefrem som »meningsløst« at sætte et vilkårligt tal på forøgelsen af militærbudgetterne.

»Prøv lige at kigge på tallene,« siger han.

»Hvis tyskerne faktisk begynder at bruge to procent af BNP på forsvar, og de øvrige lande ligeledes holder sig omkring de to procent, så vil Tyskland inden for få år have det suverænt største militær på det europæiske kontinent. Det er voldsomme summer – og en stor omvæltning,« siger Münkler.

NATO-landenes udgifter til forsvar og militær i 2016

Kun fem NATO-lande bruger de aftalte to procent af bruttonationalproduktet på forsvar. I 2016 brugte hele alliancen 918 milliarder dollar på militærudgifter, hvoraf USA stod for de 664 milliarder dollar.

Årsagen er såre simpel: det tyske BNP er langt større end både Frankrigs, Italiens og de andre store europæiske landes BNP. I 2019 er der planlagt en stigning på militærbudgettet fra 1,24 procent af BNP til 1,31 procent. Men alene for at nå 1,50 procent af BNP skal den tyske Forbundshær bruge næsten 100 milliarder kroner mere – hvert eneste år. Hvis Donald Trump skulle have sin vilje med de to procent, ville Tyskland pludselig skulle formøble ca. 600 milliarder kroner hver eneste år. Det er næsten en fordobling af det nuværende forsvarsbudget.

»Det er urealistisk af rent praktiske årsager,« mener Herfried Münkler.

»Samtidig ville det være et europæisk nybrud. Hidtil har det europæiske kompromis heddet, at tyskerne gerne må have økonomisk magt, men at den magt ikke skal afføde en militær magt. Allerede med de planlagte stigninger må vi finde på nye former for europæisk integration, hvis det kompromis stadig skal gælde.«

Han gør opmærksom på, at atommagterne Frankrig og Storbritannien hidtil har trukket det store læs forsvarsmæssigt for Europas vedkommende. Landene samarbejder gerne, men insisterer samtidig på en stor grad af fleksibilitet og autonomi. I fremtiden vil det tysk-franske samarbejde stadig være det afgørende, mener politologen. Men så længe de spæde europæiske forsvarssamarbejder som PESCO ikke er mere udbyggede, er det fortsat svært at pege på, hvor de tyske milliarder skulle flyde hen uden at skabe flere europæiske dobbeltstrukturer.

Vesten i opløsning

I de seneste uger har tyske kommentatorer stået på nakken af hinanden for at pointere, at tyskerne nu må vænne sig til, at der skal foregå en markant oprustning i landet. Det handler ikke om Trumps pres, men om sikkerheden i et Europa, der oplever kriser stort set hele vejen rundt om kontinentet. I omtrent denne form er argumentet også kommet ud af Merkels mund.

Men selvfølgelig handler det også om Trump, mener Herfried Münkler. Trump har nu engang kaldt NATO for »forældet«, han ser mere europæerne som rivaler end som partnere, og ved næste uges møde med Putin kan han endda få Vestens hidtidige sikkerhedsarkitektur til at vakle.

»NATO vil overleve Trump som institution. Men netop også kun som institution,« mener Münkler. »For tilliden eroderer. Vores bekymring for, at NATO ikke vil træde til i tilfælde af angreb, er taget dramatisk til med Donald Trump. Det viser, at vores begreb om Vesten er i opløsning.«

Swen Pförtner
FOCKE STRANGMANN

Dermed står europæerne nu i delvis konkurrence med USA, men vi har også selv en interesse i at opruste, mener han. Og det må selv pacifistiske tyskere tage stilling til.

»Vi må overveje, hvilke sikkerhedsgarantier og løfter fra NATO vi kan stole på, og hvor vi må supplere med vores eget forsvar. Derfor er den diskussion, vi nu oplever om europæiske strukturer uden for NATO, et vigtigt nybrud.«

Cybersikkerhed i centrum

Ud over skredet i forsvarsalliancen er den anden store europæiske hovedpine, hvordan det konkrete trusselsbillede rent faktisk udvikler sig.

I et omfattende reformkoncept for Forbundshæren har forsvarsminister Ursula von der Leyen især lagt vægt på, at den tyske hærs internationale og fredsbevarende indsatser fremover skal vægtes mere ligeligt med NATO’s og de nationale tyske forsvarsinteresser. Desuden skal fokus på cybersikkerhed kraftigt øges.

Det bifalder Herfried Münkler.

»De europæiske partnere skal udvikle samarbejdsstrukturer, der mere handler om produktion af fælles våbensystemer end om at føje de forskellige landes nuværende tropper sammen,« mener han.

»Det vigtigste er, at vi får udviklet vores egne it-kompetencer og cyberforsvar. Det kræver enorme investeringer. Vi aner jo ikke, hvad der er i de kinesiske og amerikanske systemer, som vi hidtil har sat vores lid til. It-kompetencer er helt centrale, fordi de mest sandsynlige scenarier på mellemlang sigt vil handle om asymmetriske operationer frem for decideret krig.«

Et realistisk eksempel på en ’asymmetrisk operation’ er i Münklers øjne angreb på såkaldt kritisk infrastruktur, altså f.eks. energi-, transport eller sundhedssektorerne i Europa.

»Her flyder grænsen mellem det civile og det militære sammen. Det er endnu en grund til, at det er en fiktion at sige, at to procent er det egentlige mål. Det bør handle om Europas kompetencer, om evnerne til at skabe hardware og militære systemer, som er fremstillet i Europa og kontrolleret af Europa.«

Nye koncepter

Så sent som i den forgangne weekend betonede Angela Merkel, at »der er sket en drastisk ændring af NATO’s udfordringer i de seneste år«, og at forsvarsfællesskabet »atter bør fokusere på den russiske trussel«. Derfor bør NATO »tage de nødvendige skridt, for eksempel at øge den militære tilstedeværelse i central- og østeuropæiske lande«.

Den logik køber Herfried Münkler kun et stykke ad vejen.

»Efter min mening er truslen fra Rusland overvurderet. Jeg tror, at jeg deler den fornemmelse med mange tyskere,« siger han.

»Men vi må også tage til efterretning, at de baltiske stater og Polen har en ganske anden opfattelse. De ser Rusland som en konkret trussel. Det viser, at vi får en stor opgave med at afbalancere forsvarsinteresserne i de forskellige hjørner af Europa. Men igen: Sikkerhed er jo noget andet i dag end under Den Kolde Krig. Det handler f.eks. om en destabilisering af Sydøsteuropa, af Balkan eller af Mellemøsten med en lang række forskellige midler. Her kan militær styrke spille en rolle, men nærmere som en sammenknytning af sikkerhedstiltag,« siger Münkler.

Filip Singer

»Det er en kompleks udvikling, der ikke kan løses ved at stable en panserdivision på benene og gøre den i stand til at rykke til den polske grænse på kort tid. Den slags kan købes for penge. Den komplekse beskyttelse kræver derimod helt nye koncepter og strategier.«

På grund af Trumps fokus på de klassiske militære indretninger tror politologiprofessoren heller ikke på, at der foreløbigt bliver noget ud af den amerikanske præsidents trusler om at flytte store dele af de amerikanske NATO-styrker væk fra Tyskland og mod Polen i øst. Både landets strategiske beliggenhed taler imod det, men også militære indretninger som flyvebasen Ramstein og et nyt logistikcentrum i Ulm er for centrale til, at det umiddelbart ville give mening.

Ingen protester

Et er, hvad Trump kræver, og hvad Tyskland selv har indvilget i. Noget andet er, hvordan den pacifistiske tyske befolkning vil tage den forestående forøgelse af de militære budgetter. I sit ugentlige videobudskab betonede Merkel for nylig, at det »handler om udrustning, ikke om oprustning«.

Det kan diskuteres. Men hvor en atomar oprustning stadig er et tabu i Tyskland, vil der i Herfried Münklers øjne næppe opstå de store protester over en konventionel oprustning.

»I 1980’erne var den store tyske fredsbevægelse drevet af en modstand mod dobbeltbeslutningen i NATO og af et klart clash mellem to militære blokke. I dag ser jeg ikke en egentlig fredsbevægelse for mig, fordi truslerne er så diffuse,« siger han.

»Der vil sikkert opstå nogle mindre demonstrationer mod det, man kan kalde en militarisering af udenrigspolitikken. Eller mod anskaffelsen af droner eller opfyldelse af to-procentmålet. Men det vil ikke blive en massebevægelse.«

Ved flåden i Rostock taler kaptajnløjtnant Bachmann samstemmende om »en stor accept af vores tilstedeværelse«.

»Marinen er en del af byens identitet. Hvis man ser på hele Tyskland, var der i 1990’erne et lavpunkt i befolkningens accept af, at det er nødvendigt at bruge penge på forsvar. Men i dag er accepten stigende.«

Ligesom i resten af det tyske forsvar består problemet med at rekruttere kvalificeret personale dog fortsat. En genindførelse af den tyske værnepligt, som blev afskaffet i 2011, er absolut ikke på tapetet. På spørgsmålet om, hvordan rekrutteringsproblemet så skal løses, kigger de to kaptajner sig smilende omkring på den solbeskinnede korvet og ned på havnen, hvor hundredvis af gæster nysgerrigt kigger på de hundedyre krigsskibe i anledningen af dagens åbne hus.

»Sådan her.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Hans Aagaard
  • Torben K L Jensen
Hans Aagaard og Torben K L Jensen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Randi Christiansen

Amerikanerne har 1000 baser plus minus rundt omkring i verden, som er med i deres militærbudget - alt er med. Vi betaler også for guantanamo. Plus hele deres efterretningsvæsen. Vil vi virkelig det?

Gør danmark det samme? Indregner alt som bare er i nærheden af militærbudgettet? Også vores efterretningsvæsen. Hvad ved vi? Det er jo hemmeligt. Så kunne det jo godt være, at regnskabet ser lidt anderledes ud end 1,7 % af bnp.

slettet profil

Læg i øvrigt mærke til, at NATOs egen opgørelse af Danmarks forsvarsbudget giver et større beløb end det faktisk er. NATO udregner DKs forsvarsbudget til 26,7 mia i 2018, og det er kun 22,8 mia.

Touhami Bennour

Der er intet nyt under solen. Hvis Nato er en måde for at begrænse Tysklands frihed, vidste man tydeligt at der findes den "evige Tyskland"..

Nils Bøjden

"@ Niels Bøjden.
Hvis der nogen der har brug for ydre fjender, så er det NATO og våbenindustrien.!"

Du følger ikke rigtigt med i hvad der sker i verden. Hvorfor tror du at landene i Baltikum ville med i NATO? Hvorfor tror du at Polen ville med i NATO? Hvorfor tror du at de lande der frivilligt ønsker at være en del af NATO bliver intimideret eller invaderet af Rusland?

Luk øjnene op i stedet for at stikke hovedet op hvor det er mørkt hel tiden. Rusland er et diktatur. Besværlige journalister og nyhedsmedier lukkes ned. Eventuelt terminalt. Politiske modstandere fængsles. Diktaturet besætter mediererne. Radio og TV fungerer udelukkende som propaganda maskiner for diktaturet.

Nils Bøjden

"Når det er sagt, gør de russiske myndigheder det ikke lettere for os, som ønsker at nuancere billedet af russisk politik. Rusland er nu på plads 148 ud af 180 i Reporters without Borders årlige pressefrihedsindeks."

http://www.magasinetroest.dk/index.php?id=4&no_cache=1&tx_ttnews%5Btt_ne...

Hvorfor er det at nogle er så glade for et konservativt, nationalistisk, homofobisk, xenofobisk og undertrykkende Rusland. Er det fordi selv ønsker samme tilstand i Danmark? Er det fordi de hader demokratiet og den frie meningsdannelse? Men mystisk er det.

Nils Bøjden

Men vi kunne uden problemer gøre hvad The Donald ønsker.

Flyt alle under bistandsloven ind under forsvaret. De vil derefter blive sat til atgrave huller. Og når de er færdige, er der nye huller der skal graves for at skaffe jord til de huller der tidligere blev graver.

Det skulle uden problemer kunne give os 4% BNP under forsvaret.

Randi Christiansen

Nils@ - "Luk øjnene op i stedet for at stikke hovedet op hvor det er mørkt hel tiden. Rusland er et diktatur. Besværlige journalister og nyhedsmedier lukkes ned. Eventuelt terminalt. Politiske modstandere fængsles. Diktaturet besætter mediererne. Radio og TV fungerer udelukkende som propaganda maskiner for diktaturet."

Og hvordan er det lige, at usa og co møder 'enemies of the state'? Med økonomisk og militær undertrykkelse godt indpakket i retorik og skjulte manøvrer. Ligefrem likvideringer? Droneangreb? Bin laden - først amerikansk supporteret senere i unåde? M
assakren på palæstinenserne.

Tungen lige i munden så længe det ikke er funktionalisme men ideologi, der behersker ...

Nils Bøjden

"Og hvordan er det lige, at usa og co møder ’enemies of the state’? Med økonomisk og militær undertrykkelse godt indpakket i retorik og skjulte manøvrer. Ligefrem likvideringer? "

Og det er sådan mine børn også argumenterede da de var små: Jamen de andre gør også dit og dat.

Nu går diskussionen på Rusland. Hvis vi skal diskutere USA så lad os gøre det. Men at blande ost og pærer sammen giver ingen mening.

Randi Christiansen

Nils, de skinhellige glemmer belejligt, at når de peger på andre, peger tre fingre på dem selv. Det er klart, at den ene forbrydelse ikke retfærdiggør den anden, det ved ethvert barn - der som oftest også har bedre kontakt til deres retfærdighedssans end voksne.

Det er skingert hykleri at sanktionere rusland, når ens eget generalieblad er så beskidt. Vi må lige have perspektivet på plads, nils - og hvilken bølle i skolegården vil du helst betale beskyttelsespenge til?

Nils Bøjden

"g hvilken bølle i skolegården vil du helst betale beskyttelsespenge til?"

Ingen af dem. Derfor har jeg også flere gange her i blog'en skrevet at den nuværende situation kun kan medføre at EU opretter sin egen hær (og at vores forsvarsforbehold derefter ophæves i morgen) Vi kan ikke stole på USA som med The Donald (eller ligesindede) ved roret opfatter verden ud fra et merkantilt synspunkt, hvor vi i EU er USAs modstander.

Nils Bøjden

"Hvad med om eu istedet for at holde trit med våbenkapløbet etablerer sig som fredsbevarende institution"

Det er umådeligt svært med et revanchistisk, imperialist og aggressivt Rusland som nabo

Touhami Bennour

Angående ydrefjende. Jeg har mødt en dansker med en ryksæk fra "Emirater", han går med i byen, åbenbart det synes ikke er generet på nogen måde. Jeg spurgte ham hvordan fik han den sæk, han sagde han var i Dubai og han fik den der. Han synes ikke at vide Emirater er arabisk eller at det er en pointe i mit spørsgsmål.

Randi Christiansen

Nils, nu forholder det sig således, at skurkerollen ikke kun tilhører russerne. Man skal passe på med blamegame, hvis man ikke har rent mel i posen og selv da, er det ikke en konstruktiv tilgang. Hvilket naturligvis ikke betyder, at man skal undlade at se så realistisk på situationen, som det i disse mørklægningstider er muligt.

Følg pengene - find de ansvarlige!

Sider