Læsetid: 7 min.

Trump har god grund til at frygte udfaldet af retssagen mod Manafort

I denne uge begynder den første af to indviklede retssager mod Trumps tidligere kampagnechef, Paul Manafort. Selv om Trump-kampagnens forbindelsen til Rusland ikke er omdrejningspunktet for sagen, kan anklagerne mod Manafort alligevel ende med at blive temmelig penible for den amerikanske præsident
I denne uge begynder den første af to indviklede retssager mod Trumps tidligere kampagnechef, Paul Manafort. Selv om Trump-kampagnens forbindelsen til Rusland ikke er omdrejningspunktet for sagen, kan anklagerne mod Manafort alligevel ende med at blive temmelig penible for den amerikanske præsident

Ritzau Scanpix

31. juli 2018

Når Paul Manafort tirsdag møder op i retten i Alexandria, Virginia, vil præsident Donald Trump med al sandsynlighed holde anspændt øje med udviklingen i retssagen mod sin tidligere kampagnechef fra Det Hvide Hus i Washington, blot 20 kilometer væk.

Retssagen er den første mod et tidligere medlem af Trumps inderkreds, som er rejst af Robert Mueller, spydspidsen i den verserende undersøgelse om mulig russisk indblanding i det amerikanske præsidentvalg i 2016. En undersøgelse, som Trump konsekvent har kaldt en »heksejagt«.

På overfladen er der egentlig ikke nogen fare på færde for Trump. Anklagerne mod Manafort omfatter ikke hans mulige rolle i Trump-kampagnens mulige sammensværgelse med Kreml i forbindelse med præsidentvalget, og Manaforts advokater har da også appelleret til, at disse emner holdes uden for retssalens mure:

»Der er en reel risiko for, at jurymedlemmerne i denne sag – blandt hvilke de fleste sandsynligvis har stærke synspunkter om præsident Trump eller har dannet sig stærke meninger på baggrund af de udbredte påstande om, at kampagnen havde sammensværgelser med russiske embedsmænd – ikke vil være i stand til at adskille deres meninger og overbevisninger om disse spørgsmål fra de spørgsmål, der vedrører skatte- og banksvig, som de skal forholde sig til i denne sag,« skrev tre af hans advokater for nyligt. Dommer Thomas Ellis har imødekommet opfordringen.

Ved retssagen i Virginia står Manafort sigtet for en bunke anklager om skatteunddragelse, banksvindel og for sammen med sin mangeårige forretningsfælle Rick Gates at have hvidvasket 75 millioner dollar. Til september skal han ved retten i Washington forsvare sig mod anklager om vidnemanipulation samt ulovlig optræden som lobbyist for Viktor Janukovitj, der ledede den prorussiske regering i Ukraine mellem 2010 og 2014. Hvis Manafort, der står stejlt på sin uskyld, bliver dømt, kan han ifølge flere amerikanske medier stå til at skulle tilbringe resten af sit liv i fængsel.

Har han et trumfkort?

Trods den manglende forbindelse til Ruslandsundersøgelsen kan retssagerne alligevel ende med at blive ømtålelige for den amerikanske præsident. Ender Manafort med at blive dømt, vil Trump stå over for en vanskelig beslutning: Han kan vælge at benåde Manafort eller reducere hans fængselsstraf, hvilket med al sandsynlighed vil bringe Trump under anklage for at forsøge at forhindre lov og ret.

Professor i forfatningsret Louis Siedman fortalte for et par måneder siden til The Washington Post, at en benådning af Manafort »ville antænde en politisk brandstorm, hvis størrelse vi ikke har set magen til« siden Watergate-skandalen.

Trumps slagsmål

Mens Trump vil holde et vågent øje med udviklingen i Manafort-sagen, bokser den amerikanske præsident videre med en række personer uden for retssalen. Her er fem af Trumps største stridspartnere i øjeblikket:

Stormy Daniels – Pornostjerne

Tilbage i januar blev det rapporteret, at Trump under valgkampen i 2016 havde betalt pornostjernen Daniels til tavshed angående hendes tidligere affære med præsidenten, der fandt sted i 2006 og 2007.

Trumps advokat, Michael Cohen, afviste først, at Trump nogensinde havde kendt til fortrolighedsaftalen, og at det var Cohen selv, der havde betalt Daniels. Trump ændrede imidlertid senere forklaringen til, at han via Cohen betalte Daniels med henblik på »at sætte en stopper for de falske beskyldninger om affæren«. Daniels mener, aftalen er ugyldig, da den ikke bærer Trumps underskrift, og har sagsøgt Cohen.

Michael Cohen – Tidligere advokat for Trump

Det var angiveligt efter, at FBI i april stormede Cohens kontorer og beslaglagde materiale om Trump, at advokaten fik kolde fødder og indvilgede i at samarbejde med specialanklager Robert Muellers Ruslandsundersøgelse.

I sidste uge offentliggjorde Cohen så lydoptagelsen fra en telefonsamtale med Trump om at betale en amerikansk tabloidavis for ikke at skrive om en påstået affære mellem Trump og Playboy-modellen Karen McDougal. Torsdag fortsatte Cohen med at skabe problemer for sin tidligere klient ved at udtale, at Trump på forhånd havde godkendt et meget omtalt møde mellem repræsentanter for den russiske regering og hans egne kampagnefolk i juni 2016. Et møde, Trump hidtil har benægtet ethvert forudgående kendskab til.

Vælger Trump omvendt at afstå fra at påvirke dommen, risikerer det til gengæld at udløse et scenarie, som ingen i præsidentens omgangskreds ønsker. Nemlig at Manafort accepterer en reduceret straf til gengæld for at afgive potentielt udslagsgivende oplysninger om præsident Trumps forbindelser til Rusland til Mueller og hans team. Manafort har ind til nu forstokket afvist at samarbejde med Muellers Ruslandsundersøgelse. Og det kan der meget vel være taktiske årsager til, mener Harry Litman, der underviser i forfatningsret på University of California i San Diego

»Manafort forestiller sig, at han har et kom-gratis-ud-af-fængslet-kort, så længe han tier stille og dækker omkostningerne ved retssagen,« lyder analysen fra Harry Litman i The Washington Post.

»Og selvfølgelig kan en del af Manaforts beregninger gå på, at Trump vil forsøge at forsøde tilværelsen for ham, hvis han, som Trump frygter, ligger inde med information om præsidenten, som ingen andre har«.

Trumps bekymringer

Hvis historien kan tjene som vejledning, kan Trump med rette være foruroliget over, hvad Manafort kan finde på.

For nylig fik den mulige udsigt til at havne i fængsel Trumps tidligere advokat Michael Cohen til at indvilge i at samarbejde med Muellers anklagemyndighed. Så sent som i sidste uge gjorde Cohen sig bemærket ved over for CNN at afsløre, at Trump i sin tid godkendte et omstridt møde i juni 2016, hvor flere topfolk fra Trumps stab – heriblandt Manafort – mødtes med repræsentanter fra den russiske regering, der efter sigende tilbød inkriminerende oplysninger om Hillary Clinton. Præsidenten har ellers hårdnakket stået fast på, at han ikke kendte til mødet.

Tidligere har også Trumps forhenværende sikkerhedsrådgiver Michael Flynn og Rick Gates, der en overgang tjente som næstformand i Trumps valgkampagne, indvilget i at samarbejde med Mueller. Loyaliteten over for præsidenten fra tidligere stabsmedlemmer synes med andre ord at vare ved, til det kan betale sig at give afkald på den.

Robert Mueller – Specielanklager i Ruslandsundersøgelsen 

Den 73-årige tidligere FBI-direktør Mueller blev for godt et år siden udpeget til at stå i spidsen for den undersøgelse, der skal afdække, om præsident Donald Trump og hans stab samarbejdede med den russiske regering under præsidentkampagnen op til valget i 2016.

Trump kalder konsekvent Muellers undersøgelse for en »heksejagt« og hævder, at den er årsagen til USA’s dårlige forhold til Rusland. Manafort er den første, der bringes for retten af Muellers undersøgelse.

James Comey – Tidligere FBI-direktør 

Comey blev i maj sidste år fyret af Trump kort efter at have iværksat efterforskningen af flere personer fra Trumps inderkreds og deres mulige forbindelser til Rusland. Trump begrundede fyringen med, at Comey »ikke er i stand til at lede FBI effektivt«.

Siden har de to ofte været i clinch. Trump har sagt, at Comey vil gå over i historien som den værste FBI-direktør nogensinde, mens Comey i et interview med ABC News i april anklagede Trump for at være en løgner og for at være »moralsk uegnet« som præsident.

Arthur Gregg Sulzberger – Udgiver af New York Times

Det lød umiddelbart som en art forsoning, da Trump søndag tweetede, at han tidligere på måneden havde mødtes med Sulzberger i Det Hvide Hus. Det havde været »et godt og interessant møde«, hvor parterne havde haft lejlighed til at diskutere »den enorme mængde fake news«, der udgør »folkets fjende«, skrev Trump.

Da Sulzberger senere på dagen præsenterede en anden udlægning af mødets indhold, tordnede præsidenten igen mod de amerikanske medier: »New York Times og Amazon Washington Post gør intet andet end at skrive dårlige historier, selv om store præstationer,« rasede Trump på Twitter. »Og de vil aldrig ændre sig«.

Trump har forsøgt at fremstå rolig i optakten til retssagen. Præsidenten og hans advokater har brugt de seneste måneder på offentligt at afvise forbindelser til Manafort-sagen, som de understreger vedrører Manaforts personlige anliggender og hans lobbyvirksomhed for vægtige udenlandske kunder.

»Vi er ikke bekymrede,« sagde Rudy Giuliani, en af Trumps personlige advokater, tidligere på måneden til mediet Politico.

»Sagen vil være som alle de andre. De (Muellers undersøgelseshold, red.) jager det ned gennem en gyde, indtil de tror, de har noget legitimt, men det vil ikke være forbindelser til den oprindelige undersøgelse.«

Trump har dog også forsøgt at distancere sig fra sin tidligere ansatte. Foran journalister antydede Trump, at Manafort kun havde arbejdet for ham i »49 dage eller noget«, selv om det i realiteten drejede sig om en periode på fem måneder, heraf størstedelen af tiden som kampagnechef. I august 2016, knap tre måneder før Trump vandt præsidentvalget, ophørte samarbejdet, da Manaforts russiske forbindelser i Ukraine blev for belastende for Trump.

Præsidenten er dog lejlighedsvist gået i brechen for sin tidligere kampagnechef. Da Manafort tidligere på sommeren blev anholdt efter midlertidigt at have været løsladt fra sin varetægtsfængsling, fløj præsidenten til tasterne:

»Wow, sikke en hård dom til Paul Manafort, der har repræsenteret Ronald Reagan, Bob Dole og mange andre toppolitikere og -kampagner,« skrev Trump og antydede dermed fejlagtigt, at Manafort allerede skulle have modtaget dom i sagen.

Vil ikke trække ud

Manaforts forsvarsadvokater har for deres del gjort et ihærdigt arbejde for at ændre rammerne omkring retsprocessen.

Tidligere på måneden forsøgte de uden held at få flyttet retssagen fra Alexandria til Roanoke, der ligger i den anden ende af delstaten Virginia og godt 400 kilometer væk fra Washington. Juryen kunne potentielt, argumenterede Manaforts advokater, blive påvirket af de overvejende Clinton-venlige stemmemønstre tæt på hovedstaden, og fremhævede, at Roanoke havde en mere ligelig stemmefordeling mellem Hillary Clinton og Donald Trump i forbindelse med valget i 2016.

»Det er ikke langt ude at forvente, at vælgere, der støttede Hillary Clinton vil være forudindtagede over for Hr. Manafort«, skrev en af Manaforts advokater ifølge CNN.

Manafort-staben fik i begyndelsen af måneden en lille sejr, da det lykkedes at få skubbet den oprindelige begyndelsesdag for retssagen en uge, selv om de havde appelleret til, at den skulle udskydes til efter Manaforts anden verserende retsproces i september.

»Jeg vil ikke tillade, at det her trækker ud,« har dommer Ellis understreget ifølge Reuters.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Espen Bøgh
  • Oluf Husted
  • Eva Schwanenflügel
Espen Bøgh, Oluf Husted og Eva Schwanenflügel anbefalede denne artikel

Kommentarer

Henrik L Nielsen

Trump har intet at frygte fra denne retssag, så længe Manafort kører linien ud.
Og det gør han lige så længe han tør stole på at Trump vil benåde ham efter kort tid, og forgylde ham når Trump ikke længere er præsident.

Derefter kan Trump føre sin egen retsag i den ‘offentlige mening’, og da hans base er 100% loyal, så har han allerede vundet den, uanset hvad en dommer så måtte komme frem til i forhold til Trump eller hans famile.

Hele den underliggende sag er en soup stone og har længe været tåkrummende pinlig. Trump vandt præsidentvalget. Lev med det og ro på. Der kommer endnu et valg, og måske Putin kan købes af demokraterne næste gang.

Dette er en sag om det amerikanske demokrati. Mannefort er en rådgiver-fyr som der går 17 af på en dusin i den amerikanske hovedstad. Korrupte som han er der 1000-vis af. Allerede da han blev taget kom den frem at Tony Podesta, en demokrat-rådgiver tæt på toppen af partiet, lavede det samme som Mannefort. Tony var ansat af Mannefort. Det de lavede var at rådgive hel- og halv diktatorer rundt omkring i verden, uden at registrere sig som sådan, og uden at betale skat.

Rigtigt, Trump har grund til at frygte Manaforts retssag om: Bank -& Skattesvig, det burde ikke være muligt, at blive præsident i USA, uden at fremvise årsopgørelser mange år bagud, men det er sket.

Ligeledes bør Danske Banks ledelse vise deres årsopgørelser, så vi kan se om deres indkomstskat også er skrumpet i vask.

Meget snedigt træk af Mueller at kræve Manafort for retten for skattesvig, omgåelse af regler og spekulation i skattely m.m..

Noget republikanerne næppe tør røre ved af hensyn til deres image omkring retfærdighed og overholdelse af de Amerikanske love.

Den politiske side af sagen med engagementet i Østukraine og russerne er særdeles ømtålelig selv for republikanerne, - da russerne og dermed kommunisterne - implicit Putin ikke lige er den gode drøm for republikanerne, - så Manafort står nok politisk meget alene, og Trump tør næppe lægge sig ud med disse såkaldte værdier.

Falder Manafort med en langvarig fængselsdom for disse overtrædelser, skal han nok ikke regne med Trump benåder ham, - det sætter Trump i meget dårligt lys og det smitter af på republikanerne.

Trump har overrasket før - uanset hvad, hvem og noget som helst, men effekten på andre i Trump kreds uden tvivl - forudsat Manafort dømmes, ryste i bukserne for Mueller, så hvis den næste også dømmes tror jeg korthuset skrider og falder sammen om ørerne på Trump.