Baggrund
Læsetid: 6 min.

Trump kan have skudt over målet i handelskrigen med Kina

Fredag smækker USA 25 procent told på over 800 varer importeret fra Kina, der straks vil give igen af samme skuffe. I løbet af kort tid vil denne tand-for-tand-proces omfatte en samhandel på 100 mia. dollar, og Trump har truet med at forhøje tolden yderligere, hvis kineserne ikke giver sig. Noget tyder dog på, at præsidenten kan have forregnet sig
For amerikansk landbrug kommer handelskrigen på et yderst ubekvemt tidspunkt, hvor priser på sojabønner, majs og hvede er i bund. Den kinesiske straftold vil ramme sojabønner, USA’s største eksportvare til Kina. Det vil især gå ud over landmænd i Ohio, Iowa og Indiana.

For amerikansk landbrug kommer handelskrigen på et yderst ubekvemt tidspunkt, hvor priser på sojabønner, majs og hvede er i bund. Den kinesiske straftold vil ramme sojabønner, USA’s største eksportvare til Kina. Det vil især gå ud over landmænd i Ohio, Iowa og Indiana.

Ritzau Scanpix

Udland
6. juli 2018

Donald Trump havde regnet med, at USA’s handelspartnere ville give sig én efter én, hvis han truede med at hæve toldsatser på import af stål og aluminium til det store amerikanske marked.

Præsidentens idé var simpel: Det amerikanske marked er det største i verden, som ingen ønsker at blive udelukket fra. Og USA vil aldrig tabe handelskrige med lande, det har et stort handelsoverskud med.

Men Trump kan have gjort regning uden vært. Kineserne lod sig ikke intimidere, da de i marts gav igen med samme mønt og smækkede straftold på amerikanske varer efter præsidentens forhøjelse af toldsatserne på importeret stål og aluminium. Det samme gjorde EU i sidste måned, og Canada og Mexico blev for nylig de seneste lande til at gengælde.

Indtil videre har de forhøjede toldsatser begrænset sig til en brøkdel af værdien af de involverede landes samhandel – omtrent 30 mia. dollar. Det er et relativt beskedent beløb, hvilket forklarer den manglende panik på børsmarkederne og i erhvervslivet.

Men fredag begynder anden runde i en handelskrig, Trump bebudede i sin valgkamp, og målet er USA’s største handelspartner og verdens næststørste økonomi, Kina. Og nu er indsatsen væsentligt højere – i alt 100 mia. dollar.

Formålet er ifølge USA’s handelsrepræsentants kontor at tvinge Kina til at ophøre med sin forskelsbehandling af udenlandske selskaber, droppe sin industripolitik (der omfatter høje subsidier og billige lån) og sætte en stopper for tyveri af intellektuel ejendomsret. Hovedformålet synes at være at hindre Kina i at føre en plan om at fravriste USA dets lederskab i højteknologisk industri ud i livet.

I første omgang planlægger USA fredag at forhøje toldsatsen med 25 procent på over 800 produkter importeret fra Kina. Listen omfatter elektriske biler, halvledere, drejebænke, plastik, maskiner og andre typer produktionsmidler. Kun en procent er forbrugsgoder. Den samlede værdi er 35 mia. dollar.

I anden omgang vil USA lægge højere toldsatser på import af produkter fra Kinas højteknologiske sektor. Først når Trump-regeringen har rådført sig med amerikanske virksomheder, der vil blive direkte påvirket af en højere pris på komponenter, etc. fra Kinas højteknologiske industri, vil listen blive offentliggjort. USA sigter mod at ramme importvarer til en værdi af 16 mia. dollar.

Kina har bebudet øjeblikkelig gengældelse. Fra fredag vil en årlig import for 34 mia. dollar af sojabønner, fisk og skaldyr, biler, vandsportsudstyr o.lign. fra USA blive pålagt en straftold på 25 procent Så snart Trump-regeringen føjer teknologiprodukter til sin liste, vil Kina som modsvar lægge 25 procent told på import af råolie, naturgas og kul fra USA svarende til 16 mia. dollar om året.

For at sætte tallene i det rette økonomiske perspektiv bør det nævnes, at 50 mia. dollar statistisk set svarer til USA’s import fra Kina over en måned.

Trump flerdobler beløbet

Handelskrigen kan hurtigt accelerere, hvis Trumps trusler står til troende. Så snart Kina bekræftede at ville gøre gengæld og lægge straftold på amerikanske importgoder til en værdi af 34 mia. dollar, truede Trump med at hæve beløbet i en tredje runde til 200 mia. dollar (dog kun ti procent told), og hvis det endnu engang skulle udløse kinesisk gengældelse, så yderligere 200 mia. dollar.

På dette tidspunkt ville den samlede sum løbe op i 900 mia. dollar, hvilket omtrent svarer til et års samhandel mellem de to nationer. Men det er formentlig en forkert måde at opgøre regnestykket på. Kina eksporterede i 2017 for 578 mia. dollar til USA. I Trumps hoved giver det mere plads til at hæve toldsatser, end Kina råder over: Den amerikansk eksport til Kina var nemlig kun 347 mia. dollar i 2017.

Kina kan altså godt nok smække 50 mia. dollar og derefter 200 mia. dollar i told på USA’s import. Men når det kommer til de næste 200 mia. dollar, er kineserne løbet tør for krudt. Det er sådan, Trump mener, han kan vinde en handelskrig mod Kina.

Men også her forregner den amerikanske præsident sig. Kineserne er mestre i at bruge skjulte og utraditionelle handelshindringer. Listen går fra en forsinket toldbehandling til en diskret opfordring til kinesiske forbrugere om at undlade at købe amerikanske forbrugsgoder eller minde turistrejsende om, hvor farligt det kan være at gå på gaden i en amerikansk storby.

Man kan sågar forestille sig, at Kina i yderste tilfælde vil begynde at sælge ud af amerikanske statsobligationer. Den kinesiske centralbanks portefølje af amerikanske statsobligationer er på 1.500 mia. dollar.

Handelsøkonom Brat Setser fra USA’s udenrigspolitiske råd vurderer, at en afhændelse af en del af porteføljen er en mulighed.

»På kort sigt ville det formentlig tvinge den amerikanske rente i vejret, men jeg går ud fra, at USA’s centralbanks svar ville være at holde igen med de planlagte renteforhøjelser for 2018. Så jeg tvivler på, at et storudsalg af amerikanske statsobligationer vil virke efter hensigten – nemlig at sænke væksttempoet i USA’s økonomi,« sagde Bretser i en briefing med journalister for nylig.

Han finder det derimod sandsynligt, at den kinesiske regering vil gøre det yderst vanskeligt for de multinationale amerikanske selskaber, der sælger såvel som fremstiller i Kina, at lave forretninger.

Kinesisk devaluering

Kinas centralbank kunne også lade sin valuta, renminbien, falde i værdi.

»En lavere kurs på den kinesiske mønt ville gøre kinesisk eksport til USA billigere og omvendt fordyre amerikanske importvarer i Kina. Det virker umiddelbart som det mest effektive modsvar på Trumps straftold,« mener den amerikanske handelsøkonom.

En mulig bieffekt af en højere amerikansk toldmur for kinesisk import kunne i øvrigt blive, at USA-ejede fabrikker i Kina vælger at flytte deres produktion til lande som Vietnam eller Indonesien for at undgå told. Mange iagttagere – ikke mindst i Kina – er overbevist om, at det udkomme ville passe Trump-regeringen udmærket.

»Jeg vil tro, det er Peter Navarros tanke (Trumps handelsrådgiver, red.),« siger Brat Setser.

»Vietnam og andre lande i Sydøstasien udgør ikke en så alvorlig trussel mod USA’s økonomiske og teknologiske førerskab som Kina. I den forstand kan man forestille sig, at de højere toldsatser på kinesiske produkter (dog ikke forbrugsgoder, red.) er kommet for at blive.«

Hjemme i USA har Trump-regeringen god grund til at frygte en voldsom modreaktion fra landbrug, industrierhverv og den jævne amerikanske forbruger, hvis handelskrigen skulle blive optrappet.

I en rapport offentliggjort i denne uge tager USA’s handelskammer, der repræsenterer tre mio. virksomheder, afstand fra Trumps handelspolitik. I december roste handelskammeret Trump for en skattereform, der sænkede selskabsskatten.

»Regeringen undergraver med sin handelspolitik de økonomiske fremskridt, den har opnået ved hjælp af skattereformen. Ja, vi støtter fri og fair handel, men dette er den gale fremgangsmåde,« lyder det fra handelskammerets formand Tom Donohue.

Politiske risici

For amerikansk landbrug kommer handelskrigen på et yderst ubekvemt tidspunkt, hvor priser på sojabønner, majs og hvede er i bund. Den kinesiske straftold vil ramme sojabønner, USA’s største eksportvare til Kina. Vælgere i Midtvestens landbrugsstater støtter generelt Republikanerne. Straftold på sojabønner vil især gå ud over landmænd i Ohio, Iowa og Indiana.

En mulig større politisk risiko for Trump og Republikanerne i midtvejsvalget til Kongressen i november ville være højere priser på forbrugsgoder importeret fra Kina. Trump truer med at lægge ti procent told på import til en værdi af 400 mia. dollar.

Hvis præsidenten ydermere – som tilkendegivet i sidste måned – udvider handelskrigen til at omfatte en 20 procent straftold på import af personbiler, vil ikke alene Kina, men også Japan, Sydkorea, Tyskland og Italien blive ramt. USA importerer personbiler, pickups, lette lastbiler og autokomponenter til en værdi af 336 mia. dollar om året.

En handelskrig med Kina, der omfatter køretøjer fra hele verden, vil for USA’s vedkommende berøre en årlig import på 900 mia. dollar.

»Det beløb svarer til mere end fire procent af USA bruttonationalprodukt og ville have en chokeffekt på amerikansk økonomi,« forudser Brat Setser.

Handelsøkonomen peger på, at amerikansk industri langt fra har nok ledig kapacitet til at erstatte de dyrere importprodukter.

»Erhvervslivet og forbrugerne ville stort set blive nødt til at betale mere for importerede varer, og prisforhøjelserne vil formentlig koste BNP et procentpoint. Det ville opveje den positive økonomiske effekt af skattelettelserne.«

Det er derfor med god grund, at republikanske lovgivere i Kongressen er nervøse over, hvor langt deres præsident agter at gå i en handelskrig, som ingen af dem ønsker.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Torben Lindegaard

@Martin Burcharth

Kineserne er nogle snydetampe og tyveknægte af af intellektuel ejendom.

Henrik holm hansen

Og derfor at de ringere en Trump og Tomas Borgen eller hvad er pointen?????

John Andersen, Henrik L Nielsen og Ib Christensen anbefalede denne kommentar
Jens J. Pedersen

Nu har Vesten gennem mange år solgt sjælen (læs teknologisk viden) for at tjene penge på billig kinesisk arbejde.
Nu har kineserne lært det, og det hjælper ikke med toldsatser.

John Andersen, Henrik L Nielsen, Eva Schwanenflügel og Espen Bøgh anbefalede denne kommentar
Jens J. Pedersen

Der er modstridende interesser mellem nationer og virksomheder.

Morten Lind, Henrik L Nielsen, Ib Christensen, Eva Schwanenflügel og Espen Bøgh anbefalede denne kommentar

Uden copyright beskyttelse af Microsoft’s software skulle Bill Gates gå på arbejde hver dag. Vi andre derimod ville spare milliarder om året på billig software. Copyright er en god måde at distribuere pengene opad!

Morten Lind, Espen Bøgh, Morten Larsen, Hans Larsen, Mogens Holme og Tor Brandt anbefalede denne kommentar
Michael Pedersen

Er du også tilhænger af at downloade film og musik uden at betale for det?

Det er synd at se, at det er lykkes medierne at overbevise os om, at vi alle har noget at tabe hvis kineserne ikke respekterer den politiske fastsatte copyright til Mercedes, Microsoft og Disney. Men realiteten er, at vi har en fordel af at sparer penge på billigere kinesiske services og varer. Hvorfor skulle danske, europæiske og amerikanske arbejdere ville betale flere penge for at gøre disse enorme virksomheder endnu rigere?

Ib Christensen

Jeg kan stadig huske tiden med FAX. Syntes også at huske der var flere tilfælde af patenter oprettet i USA kort tid før rette ophavsmand udenfor USA fik besked om, at hans patent ansøgning blev afvist, begrundet med at der allerede var patent på ideen/teknologien.
Copyright blev også pludselig hævet fra 50 år til 75 år på Disney figure,bare fordi det var Disney (USA firma) der sad med copyright.
Selv har jeg, som kvalificeret dansker, boykottet US vare siden Irak krigen. Og har især fundet interesse for Japanske produkter i stedet.
Og jeg går ikke efter, at tjene så meget som muligt, da det vil betyde min skat går til våben køb i USA.

Lars Møller Schandorff, Morten Lind, Morten Larsen og Bernhard Drag anbefalede denne kommentar

Der kan siges meget om billige lønomkostninger samt evt. misbrug af andres patenter og førstebrugerret.

Men - man kan jo også fastslå, at både Europa, Kina og Canada er ret gode til at tilpasse deres produkt til de forskellige eksportmarkeder. En tilpasning er også prisen - altså at producere så rationelt så lønomkostningerne kun har marginal betydelse. Og hvis dette ikke var sket, ville eksporten til andre markeder være ganske lav.

Og så kan man spørge sig - eller USA´s geniale præsident, hvorfor USA ikke for længst har produkttilpasset sig til det europæiske marked. I Europa vil vi jo hverken have store og brændstoftunge USA-biler med ringere køreegenskaber, eller klor-skyllede USA-producerede fødemidler der overhovedet ikke lever op til vores normer . Og så har jeg slet ikke berørt gen-modificeret mad.

USA klager over andre landes eksport til USA, men hvad med at tilpasse sine produkter til markederne i Europa, Canada og Kina? Og i øvrigt skal der altså 2 parter - den der sælger, og den der køber, og hvis USA-producenter leverede bedre og billigere produkter til sit USA-hjemmemarked, ville alle eksportørerne fra andre lande ikke kunne eksportere til USA.

Trump's spil er for galleriet indenrigspolitisk, - egne vælgere, og han optræder meget som en frelsende lægsprædikant for de troende masser, ganske som vi har set disse enklaver såvel indenfor som udenfor Amerikas grænser.

Waco i Texas i sin tid hvor menigheden fulgte deres prædikant i døden i den påsatte brand indefra.

Jin Jones sekten i Guyana med kollektivt selvmord ved at drikke gift, - de uvillig blev skudt eller fik tvunget giften i sig.

Så vidt jeg husker skrev Gore Vidal endda tilbage i 1980erne - før eller efter, en bog hvis tema var netop, en situation hvor Amerika fik sin første "lægprædikant" valgt som præsident for Amerika, som en fremtidsvision.

- Det er så virkelighed i dag!

Måske vil Trumpen engang blive husket som det tredie årtusindes politiker, der initierede den største reduktion i global CO2 udledning ?

Vi har i dag et verdensomspændende, fint tunet system, hvor forbrugsvarerne produceres til billigste pris, fordeles til største købekraft og forbruges efter bedste evne. Ingen politiker ønsker at bringe dette race til ophør, tværtom.

Måske har menneskeheden en underbevidsthed, der arbejder på højtryk i denne varme, tørre tid ? Måske skulle jeg bare indtage lidt mere væske.

Det ganske underlige er dog blot, at jo stærkere og dummere Donald John Trup fører sig frem overfor andre lande, og jo mere han skader respekten for USA og USA´s økonomi med dette, jo mere populær bliver han bland USA´s egne borgere.

Faktisk har hans popularitet været reduceret ret hurtigt fra omkring 37% til under 26%, men netop nu er den oppe på 44%, hvilket er ganske højt for en amerikansk præsident, der har siddet i et års tid - her 1½ år..

Peder Bahne, 07. juli, 2018 - 07:55

Må jeg foreslå noget lidt stærkere end vand, - i lyserøde drømme er alt smukt!

Nils Bøjden

"Det ganske underlige er dog blot, at jo stærkere og dummere Donald John Trup fører sig frem overfor andre lande, og jo mere han skader respekten for USA og USA´s økonomi med dette, jo mere populær bliver han bland USA´s egne borgere. "

Amerikanerne er i vid udstrækning fuldstændig analfabetiske når det gælder udenrigspolitik. Det er stort et kun 2 lande Trump ikke har forsøgt ihærdigt at gøre til fjender: Saudi-Arabien fordi de har så fucking meget olie og Israel fordi de er så fucking meget bedre end araberne til stort set alt og Israel og USA er groet ret meget sammen.

Trumps udenrigspolitik går ud på at alle, som i ALLE, unilaterale aftalesystemer skal nedbrydes, da USA nemmere kan få magt via bilaterale aftaler. EU, TPP, TTIP, NAFTA, WTO, FN, NATO, klimaforhandlinger osv. osv.

Og amerikanerne er ganske simpelthen ikke i stand til at forstå at andre lande ikke bifalder dette.