Læsetid: 6 min.

Trump spreder kortvarig skræk, vedvarende usikkerhed og oprustning i NATO

Under det kaotiske NATO-topmøde i Bruxelles truede Trump først med, at USA ville gå sine egne veje, for kort efter at skamrose alliancen. Efter at have blandet flere transatlantiske stridspunkter ind i sin skizofrene forhandlingsstrategi får »mafiabossen« Trump nu måske sin vilje: At NATO-landene opruster hurtigere end hidtil
Under det kaotiske NATO-topmøde i Bruxelles truede Trump først med, at USA ville gå sine egne veje, for kort efter at skamrose alliancen. Efter at have blandet flere transatlantiske stridspunkter ind i sin skizofrene forhandlingsstrategi får »mafiabossen« Trump nu måske sin vilje: At NATO-landene opruster hurtigere end hidtil

Bernd von Jutrczenka

13. juli 2018

»Det var et fantastisk møde, hvor alle 29 lande lagde meget på bordet«. Der var »fremragende fremskridt« og en så »herlig ånd i forhandlingsrummet«, at »NATO nu er en velsmurt maskine«.

På det afsluttende pressemøde ved NATO-topmødet i Bruxelles torsdag middag var det meget svært at slå en bro mellem selve topmødet og ovenstående ord, der kom ud af Donald Trumps mund.

Faktisk så svært, at europæiske medier som The Guardian og Der Spiegel ikke tøvede med at kalde forløbet og den amerikanske præsidents optræden for både »tosset« og »skizofren«. Trump er tilmed blevet beskrevet som en »mafiaboss«, mens outputtet kaldes et »fladt kompromis med maksimal usikkerhed«.

Forud for Trumps skamrosende pressemøde var der ellers gået et døgn, hvor han først havde givet NATO-partnerne en ordentlig bredside, fordi kun fire ud af de øvrige 29 medlemmer lever op til målet fra topmødet i Wales i 2014 om, at alle NATO-lande indtil 2024 skal bevæge sig i retning af at bruge to procent af BNP på forsvar.

33 mia. dollar

Onsdag aften tegnede sig alligevel en fredelig afslutning, da den forberedte, 23 sider lange sluterklæring blev bekræftet i stort set uændret form.

Formuleringen om toprocentsmålet blev bibeholdt, og til generel lettelse blev det bekræftet, at alle lande bekender sig til NATO’s centrale artikel 5: et angreb på ét NATO-land er et angreb på alle.

Netop som erklæringen var offentliggjort, gik Trump atter til angreb. Pludselig krævede præsidenten, at alle medlemslande skal bruge fire procent af BNP på forsvar. Det blev dog hurtigt dementeret som officiel amerikansk linje.

Kort før topmødets afslutning torsdag toppede dramaet.

Nu truede Trump angiveligt med, at hvis landene ikke levede op til toprocentsmålet ville amerikanerne »do their own thing«.

En udtalelse, der fik rygtet til at løbe om, at Trump ville bryde med NATO og dermed sprænge Vestens sikkerhedsarkitektur i luften – også selvom den amerikanske præsident næppe ville være i stand til det på egen hånd. Så sent som i tirsdags havde det amerikanske senat tilmed givet sin uindskrænkede opbakning til NATO.

Trumps ultimatum hed angiveligt, at toprocentsmålet skulle nås inden januar 2019. Men under det efterfølgende krisemøde blandt de 29 NATO-partnere torsdag formiddag blev luften tilsyneladende clearet så meget, at Trump pludselig var i humør til at levere sin overstrømmende vurdering af topmødet.

Tydeligt tilfreds talte han om, at de øvrige lande nu ville øge deres forsvarsbudgetter med 33 mia. dollar, og at amerikanske præsidenter i årtier har krævet større bidrag fra sine NATO-partnere, men at ingen andre før Trump har formået at gennemtvinge det.

Han bekræftede derfor, at den amerikanske opbakning til NATO »forbliver meget stærk«, fordi USA havde fået »et finansielt tilsagn som aldrig før«.

Usikker fremtid for NATO

Mens Tysklands kansler Merkel blot bekræftede toprocentsmålet, modsatte Frankrigs præsident Macron sig Trumps fortolkning.

Der foreligger ifølge Macron ikke andre aftaler end det »offentliggjorte og meget detaljerede dokument«, som også Trump havde skrevet under på. Ud over tiltag som udvidelse af Irak-missionen, understøttelse af sikkerhedsstyrkerne i Afghanistan, nye kommandocentre i USA og Tyskland samt hurtigere mobilisering af NATO’s styrker er her faktisk kun tale om, at landene skal bevæge sig »i retning af to procent inden 2024«.

Selv efter topmødets afslutning kunne man derfor stadig frygte, at Trump ville bruge flyveturen videre mod London på per Twitter at aflyse sin opbakning til erklæringen.

Det skete ikke.

Til gengæld har Trump efterladt både Tyskland og de andre NATO-partnere i »dyb usikkerhed om alliancens fremtid«, som Deutsche Welle har kommenteret det.

Især Tyskland står for skud, fordi landet p.t. kun bruger 1,24 procent af BNP på forsvar og frem til 2025 kun har planer om at hæve det til 1,5 procent. Som Merkel betonede på mødet, ville det være en stigning på 80 procent siden 2014. Men det beroligede ikke Trump.

I frontalangrebet på »det rige Tyskland« var det mest påfaldende, at Trump blandede en lang række transatlantiske stridspunkter ind i sin kritik af det tyske forsvarsbidrag.

Ud over den ulmende konflikt om det tyske og europæiske handelsoverskud gik præsidenten især til angreb på den tyske energipolitik, herunder »Pipeline-dealen med Rusland (North Stream, red.), som fylder den russiske statskasse med milliarder af dollar«, og som gør, at »Tyskland kontrolleres totalt af Rusland«.

Med en reference til sin fortid i DDR gjorde Merkel det køligt klart, at hun ikke lader sig belære om europæisk-russiske forhold af Trump, og at North Stream-gasprojektet er et privat foretagende.

»Det gør ondt på forretningsmanden Trump, at den europæiske handel med gas går uden om Amerika,« lyder en besk kommentar i avisen Frankfurter Allgemeine Zeitung.

Selvom avisen medgiver, at Trumps kritik af de tyske energiprioriteringer og forsvarsbudgetter har en vis berettigelse, har den kun hovedrysten tilovers for hans forhandlingsstil og hans konsekvente sammenblanding af de transatlantiske stridspunkter. De risikerer nemlig at blive så sammenflettede, at de udgør en uopløselig gordisk knude.

Andetsteds ser samme avis Trumps ufattelige udbrud på NATO-mødet som »et politisk teater for hans vælgere, en slags pligtprogram op til det amerikanske midtvejsvalg i november.« 

Det kunne tilføjes, at hvis man kun ser 30 sekunders sammenklip på FOX News fra topmødet, kunne man få indtrykket af, at Trump er gået fornuftigt og sejrrigt fra topmødet.

Meningsfulde investeringer

Mens Merkel påpegede, at det ikke kun handler om forsvarsbudgettets størrelse, men også om, hvor stor en del af et lands styrker, der stilles til rådighed for NATO, er flere tyske kommentatorer enige om, at Tyskland som »en højpotent økonomi har et heftigt underskud på forsvarsudgifterne,« som Süddeutsche Zeitung formulerer det.

»Bare fordi Trump i lang tid har brokket sig over det, er det ikke forkert.«

I samme tråd har Financial Times syrligt kommenteret, at Trumps opførsel og europæernes moralske fordømmelse af ham truer med at gøre dem intellektuelt blinde. Men selv Trump ved godt, at »Europa har mere brug for USA, end USA har brug for Europa«.

Alligevel spørger flere tyske eksperter og medier til, hvordan de øgede midler skal bruges. Alene for Tysklands vedkommende vil toprocentsmålet betyde, at landets forsvarsbudgetter næsten skulle fordobles til ca. 600 mia. kroner i 2024.

Men så længe der ikke er klare planer for en europæisk integration og for, hvor investeringerne kan bruges meningsfuldt, kan det hurtigt ende med, at de ekstra midler bruges yderst ineffektivt, og at der blot skabes en kunstig forhøjelse af budgetterne, pointerer avisen Tagesspiegel.

At Trump har en idé om, hvordan oprustningen kunne foregå, viste han på pressemødet torsdag. Uforblommet roste han den amerikanske rustningsindustri og udtalte med nævnelse af konkrete amerikanske firmaer, at »USA fremstiller det bedste militære grej«.

Fans og fjender

I sidste ende foretrækker Trump således magtens argument frem for argumentets magt. Det er under alle omstændigheder dårligt nyt for Europa, som satser på og lever fredeligt af multilaterale aftaler – og af den transatlantiske alliance.

Under overskriften »Trump tror ikke på allierede«, giver den bulgarske kommentator Ivan Krastev dette dystre billede flere mørke nuancer i en kommentar i The New York Times.

»Europa må forstå, at der i den amerikanske præsidents forskruede verdensbillede kun er fans og fjender. Som populistisk leder behøver Trump ikke at løse problemer (…). Han skal bare være anderledes end mainstream og gøre, hvad mainstream politikere aldrig ville gøre. For eksempel at fornærme Tyskland,« skriver Krastev. Trump ser derfor alle allierede som en byrde.

»De har forventninger og krav, der går imod USA’s politik (…). Eller værre endnu: De insisterer på forudsigelighed og gensidighed, hvilket er helt ude af balance med Mr. Trumps syn på verden.«

Op til næste uges møde mellem Trump og den russiske præsident Putin er det måske den dårligste nyhed: Også Putin tror kun på den stærkes ret i en multipolær verden, hvor kompromiser og multinationale aftaler er et tegn på svaghed. Trumps NATO-partnerne vil derfor lytte intensivt med på mandag.

NATO-landene må ikke falde i den irrationelle toprocentslogik uden at spørge til formålet med oprustningen, mener tysk freds- og sikkerhedsforsker. I stedet bør Europa udnytte Ruslands svaghed til at komme ud af oprustningsspiralen og tæmme Putins hybride krigsførelse
Læs også
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Folketingsvalget er forbi, men magten skal stadig holdes i ørerne.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement. Første måned er gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Katrine Damm
  • Dorte Sørensen
  • Eva Schwanenflügel
  • Peter Beck-Lauritzen
  • Frede Jørgensen
Katrine Damm, Dorte Sørensen, Eva Schwanenflügel, Peter Beck-Lauritzen og Frede Jørgensen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Ruth Gjesing

For en gangs skyld var jeg næsten helt stolt af Lars Løkke Rasmussen, da han her til aften i tv-avisen proklamerede, at Danmark ikke vil måles på indkøb af militært isenkram (af amerikansk fabrikat), men på den indsats, Danmark yder i internationale operatoner.

Jens J. Pedersen

Har Trup nogen anden motivation end salg af våben?
Jvf. Trump, så var det ham selv, der virkrlig fik samarbejdet i NATO til at fungere. Det, at man ikke kan se andet end sig selv, er et godt indicium for psykopati.

Katrine Damm, Svend Erik Hansen, Karsten Lundsby, Peter Beck-Lauritzen, Leo Nygaard og Verner Nielsen anbefalede denne kommentar
Peter Beck-Lauritzen

Sæt ham på en bænk i Nürnberg, med et stort spejl foran sig! USA har igen og igen slæbt NATO ud i forebyggende krige og Trumps insisteren på oprustning, vil give anledning til at forebygge flere krige.
GOSH!

Hanne Ribens, Elise Berg, Lars Løfgren, Eva Schwanenflügel og Karsten Lundsby anbefalede denne kommentar

En krise folder sig ud.

Efter muren og Sovjetunionens fald opstod drømmen om en ny stor union i Europa igen (den europæiske syge). Der indledtes forhandlinger om samhandel og samarbejde med de tidligere randstater i det hedengangne Sovjetunionen. Viljen til en geografisk ekspansion af EU var så stærk, at da Putin i 2014 havde en kammeratlig samtale med den ukrainske præsident, som herefter takkede nej tak til samhandelsaftalen med EU, og der samtidig opstod en folkelig opstand blandt diverse grupperinger af mere eller mindre tvivlsom herkomst, sendte EU tre udenrigsministre til Ukraine for at forberede aftrædelsen for den folkevalgte præsident.

https://www.b.dk/globalt/blodbad-i-ukraine-udloeser-europaeisk-handling

Putin var ikke interesseret i at blive omsluttet af den europæiske union, og statistikken fortalte ham, at efter EU kommer NATO. Den ene part i den kolde krig havde kapituleret og opløst sig selv. Den anden part tromlede ufortrødent videre ved at vælge side i en spirende revolution i en splittet nation. Lige her skar Putin livremmen over på centralkommissionen i EU i form af en asymmetrisk overtagelse af Krim og Østukraine. Det glemmer centralkommissionen ham aldrig for. At stå der i fuldt dagslys med bukserne nede om hælene er ikke spor sjovt. Her starter konflikten for alvor.

I dag efter Brexit og almene opløsningstendenser i den europæiske union kommer konflikten med Rusland ikke helt ubelejligt. Uro hjemme skaber behov for ufred med omverdenen. En taktik der ikke har været helt uden succes. Krigsretorikken kører på højtryk, men hvis EU ønsker krig mod Rusland, vil Trumpen sikre sig, at Europa er med til at betale regningen.

Resultater indtil nu: En glemt borgerkrig i Østukraine, et russisk Krim, sanktioner mod Rusland og sanktioner mod EU plus en fremtid med oprustning og usikkerhed.

Hvad er reelt målet for vores aggression ? Skal Putin knæle for vore fødder og sige bebé ? Vil amerikanerne overhovedet være med i det eventyr ? Vil Tyskland, med deres aktuelle energipolitiske situation ?

Ib Christensen

Hvem tjener mest på våben oprustning? Hvem laver / sælger flest våben?

Hanne Ribens, Niels Jakobs, Peter Beck-Lauritzen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Ivan Breinholt Leth

”Men selv Trump ved godt, at »Europa har mere brug for USA, end USA har brug for Europa«.” Er det nu rigtigt? Siden slutningen af 60erne har USA's udenrigspolitik været centreret omkring Brzezinski-doktrinen. Zbigniew Brzezinski's værste mareridt var et 'Eurasia', som har potentiale til at marginalisere USA, som en betydningsløs mastodont i verdens udkant. En forening af Europas kapital med Ruslands ressourcer og Kinas enorme og billige arbejdskraftreserve har potentiale til at forme den største økonomisk magtfaktor verden nogensinde har set. USA har derfor altid haft brug for en splittelse mellem Rusland og Europa, og NATO har været et velegnet instrument til at holde denne splittelse ved lige.

Her er et par citater af Brzezinski:

"America is now the only global superpower, and Eurasia is the globe's central arena. Hence, what happens to the distribution of power on the Eurasian continent will be of decisive importance to America's global primacy and to America's historical legacy."

"It follows that America's primary interest is to help ensure that no single power comes to control this geopolitical space and that the global community has unhindered financial and economic access to it."

"America's withdrawal from the world or because of the sudden emergence of a successful rival - would produce massive international instability. It would prompt global anarchy."

Flemming Berger, Anne Eriksen, Katrine Damm, Ib Christensen, Peter Beck-Lauritzen, Bernhard Drag, Bettina Jensen, Eva Schwanenflügel og Hans Aagaard anbefalede denne kommentar
Søren Nørgaard

@Peder Bahne
Kunne du venligst tilkendegive din politiske observans. Hvad du skriver ligner mest af alt en art russisk propaganda.
Jeg kan ikke se, hvem der har eller kunne have interesse i en krig mellem Rusland og Europa. Ruslands altoverskyggende handelspartner er EU - og helt ærligt, hvorfor skulle EU ønske en krig med Rusland. Dette sagt, så repræsenterer EU en liberal/demokratisk tilgang til verden og kan dermed ikke, som du tilsyneladende mener man skulle, anskue verden i interessesfærer. EU må af af natur være åben overfor lande, der søger at tilnærme sig den anskuelse, EU repræsenterer. Derfor sanktioner, når Rusland annekterer Krim og laverravage i Østukraine.
Ruslands interesse er ikke krig med men et ustabilt EU og et ustabilt Nato. Og så langt er de lykkedes dermed - og du bakker godt op om det med din indstilling.

Dorte Sørensen

Bemærkning til -"målet fra topmødet i Wales i 2014 om, at alle NATO-lande indtil 2024 skal bevæge sig i retning af at bruge to procent af BNP på forsvar." - er det ikke en grov overtolkning af USA's præsident at påstå at retning betyder opfyldelse af 2 pct.

Ligeledes er det ikke vigtigere at finde ud af til hvad og hvorfor militærudgifterne SKAL stige. Mon ikke det gav mere fred hvis fredelig og retfærdig samhandel blev opprioriteret samt en omfordeling af verdens resurser så alle kunne leve et værdigt liv. Mon ikke det ville give større mulighed for at forhindre konflikter i verden.

Holger Madsen, Anne Eriksen, Katrine Damm og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Jens J. Pedersen

Jvf. Trump er NATO en forretning og ikke et forsvarsværk, der skal sikre mod krig og ødelæggelse.
Trump er uinteresseret i politiske overvejelser om sikkerhed i Verden, han er kun interesseret i Trump.

Anne Eriksen, Peter Beck-Lauritzen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Bettina Jensen

Jens J. Pedersen, de europæiske lande burde også ha' sat Obama på plads, da han intensiverede den voldsomt kriminelle dronekrig - eller da han legitimerede de ulovlige amerikanske indblandinger i Syrien, hvilket har været med til at øge katastrofesituationen i Mellemøsten. Trump sætter blot trumf på nogle forhold, som Obama, hvis imago var fredspusher (tilmed officielt sanktioneret af Nobel), ikke kunne tillade sig, eller fandt klogt, at fokusere på.

Og ja, vore politiske 'ledere' er ikke særligt stærke - fordi de forlængst har tabt integritet og solgt ud f værdierne i konkurrencedemokratiets karrierebefængte navn. Faktisk er de på flere måder at sammenligne med f.eks. mellemledere i Lockheed Martin.

Flemming Berger, Hans Aagaard, Jens J. Pedersen og Bernhard Drag anbefalede denne kommentar
Jens J. Pedersen

Kære Bettina Jensen
Nu er det vel således, at den forgangne tid ikke kan ændres bortset fra, at Trump kan ændre alt det gode, som man har besluttet i det forgangne.
Det er vist også således, at vi endnu ikke har set en leder, der ikke laver fejl. Hvis der ikke bliver lavet fejl, så vil der altid være nogen, der mener, at det er fejl.
Når du nævner Obama, så har han også lavet fejl, men har var en af de mest demokratiske valgte præsidenter i nyere tid. Bush blev vist i sidste ende valgt af en retsinstans, og Hillary Clinton blev den demokratiske valgte med flest stemmer, men alligevel var det Trumpen, der fil embedet.
I USA er der jo ikke demokrati, men i stedet finansciokrati. Det betyder, at det er dem med flest penge, der vinder, men ikke nødvendigvis de bedste. Så i realiteten har USA ikke demokrati.
Desuden er hovedparten af amerikanerne uoplyste og en stor del er analfabeter og en endnu større del er funktionelle analfabeter. Hvis det ikke var sådan, var Trump aldrig blevet valgt.
Problemet er i første omgang amerikanernes, men desværre i det følgende også vores.

Jens J. Pedersen

Også i Europa er det finansen, der driver værket. Politikerne uanset om det er Danmark eller EU, så er de kun stråmænd for kapitalel. Marx havde ikke ret med hensyn til kommunisme, men han havde mange pointer i sin analyse af kapitalen.

Bettina Jensen og Peter Beck-Lauritzen anbefalede denne kommentar
Bettina Jensen

Jens J Pedersen, plutokrati ville måske være et mere rammende udtryk - i og med at vi i USA ser en vis splittelse mellem realkapitalen og finanskapitalen, men begge parter udgør tilsammen en plutokratisk elite, som dirigerer de politiske realiteter.

@Søren Nørgaard

Min politiske observans spænder fra Enhedslisten over Liberal Alliance til Socialdemokratiet, hvis jeg må plukke kirsebær i partiprogrammerne. Jeg har aldrig besøgt Rusland eller mødt eller talt med en russer og er ikke på Putins lønningsliste eller medlem af hans fanklub. Jeg forsøger bare at sætte mig i Putins sted i håb om, bedre at forstå hans ageren og ikke mindst vores reaktion på denne.

citat
"Jeg kan ikke se, hvem der har eller kunne have interesse i en krig mellem Rusland og Europa. Ruslands altoverskyggende handelspartner er EU - og helt ærligt, hvorfor skulle EU ønske en krig med Rusland"

Netop. Hvorfor optrapper vi så konflikten og hvorfor opruster vi så tæt på Ruslands grænser ? Er vi bange for Rusland, selv om vi har 10 gange så store militære kapaciteter ?

citat
"Dette sagt, så repræsenterer EU en liberal/demokratisk tilgang til verden og kan dermed ikke, som du tilsyneladende mener man skulle, anskue verden i interessesfærer. EU må af af natur være åben overfor lande, der søger at tilnærme sig den anskuelse, EU repræsenterer. Derfor sanktioner, når Rusland annekterer Krim og laverravage i Østukraine"

Når EU forsøger at annektere Ukraine er det OK, men når Putin annekterer Krim er det hærværk, fordi Gud er på vores side ?

citat
"Ruslands interesse er ikke krig med men et ustabilt EU og et ustabilt Nato. Og så langt er de lykkedes dermed"

Jeg er ikke Putin, men hvis jeg var, ville jeg også bekymre mig, når jeg ser på EU plus Natos udbredelse efter afslutningen af den kolde krig. På europakortet har han svært ved at se denne afslutning, og hvis vi dertil lægger Ruslands historiske erfaringer med Europa, har jeg bare en smule lettere ved at 'forstå' hans udgangspunkt i konflikten.

citat
"og du bakker godt op om det med din indstilling"

Jeg bakker på ingen måde op om Putin og hans skolegårdspolitik. Jeg synes bare vi er i færd med at skabe en faked reality i medier og politik, hvor vi selv fremstår helt fri for ansvar, ikke mindst for de begivenheder, som eskalerede konflikten ud i den situation, vi alle sidder fast i i dag. Det virker på mig, som om mange ikke husker begivenhederne, som de udspillede sig i februar 2014, og en del vil ikke huske dem. Det første offer i en krig er altid sandheden, også på vores side.

Vi burde begynde at forestille os de mulige afslutninger på konflikten og så gå efter den bedst tænkelige. Ingen konflikt varer evigt.

Flemming Berger, Lars Løfgren og Hans Aagaard anbefalede denne kommentar
Jens J. Pedersen

Jeg er bange for, at vi får flere og flere ledere, som vi ikke kan stole på. Putin har sin egen dagsørden, Trump agrer kun i kaos og påstår, at han vinder hver gang. Erdogan kan ze nærmeste ikke stole på ligesom med Kim jung Un. Indtil videre tror jeg, at vi kan stole Merkel og Macron. Siden nationalismens indtog i Sverige kan vi ikke stole på Sverige.
Vi kan stole på, at finansverdenen kun søger størst mulig profit, og den er fuldstændig kolde overfor demokrati.

Bettina Jensen

Jens J. Pedersen, vi kan ikke stole på ledere - vi kan stole på demokratiske processer, hvor fællesskaberne og sagligheden råder. Det er en strukturel problemstilling, du peger på - ikke en personorienteret.

Jens J. Pedersen

Det, jeg skriver, er, at vi ikke har demokrati, når de nævnte ikke stoppes af befolkningen. De kan ikke stoppes eller kontrolleres. Det haf "demos" ikke ret til eller mulighed for.
Desuden avler despoti og diktatur korruption og løgn!

Bettina Jensen

Jens J. Pedersen, en ældgammel læresætning ved demokratiudvikling lyder: Giv magten til dem, som ikke vil have den - thi de giver den gerne tilbage.

Bettina Jensen

Jens J. Pedersen, desværre er de strukturelle forhold således at vi ikke har/får andet at vælge imellem. Vort repræsentative konkurrencedemokratiet er garant for dette.

Søren Nørgaard

@Peder Bahne
Jeg blev ikke meget klogere af de retoriske spørgsmål, der skal gøre det ud derfor. Men lad mig svare på dem:
Hvorfor der oprustes nær Ruslands grænser? Spørg i de baltiske lande! Spørg i Polen! Befolkninger, der søger tilhørsforhold, hvor friheden er størst, er bange for, at de sidste 28 år kan ende brat.
Det er rent vrøvl og propagandistisk, når du fremturer med, at EU har søgt at annektere Ukraine. Og er frihed til at bestemme egen vej i verden og frihed til at vælge demokrati frem for autokrati GUD, ja så har du ret - komparativt er GUD med EU!
Hvis du var Putin - din empati er hjertegribende - så ville du også....Sikke en gang vrøvl. Rusland har undertrykt de østeuropæiske lande i næsten 100 år og når de søger sikkerhed for, at det ikke sker igen, så udviser du forståelse for Putin. Du taler om historiske erfaringer men udelukker de historiske erfaringer østeuropæerne har. Rusland/Sovjetunionen har været uhyre agressiv igennem et halvt århundrede.
EU er ikke i konflikt med Rusland. EU er reaktiv på overgreb. Det er noget ganske andet. Det er en insistering på nationers autonomi og ret til selvbestemmelse. Det er sgu værd at bakke op om!

Ib Christensen

Der var da andre end mig der bemærkede at der stod en stor amerikansk hær ved grænsen til Rusland da præsidentvalget i USA var sidst ikke?
Lagde i også mærke til at den pludselig forsvandt da Hillary ikke vandt valget?
I ved den Hillary der tidligere fortalte hun havde "investeret milliarder af $ i demokratiet i Ukraine"
Og i ved vel også hvad de investeringer har medført af korruption i netop Ukraine?

Niels Jakobs

Hvis årsagen til at øvrige NATO lande nu må opruste er Rusland, at Rusland udgør en geopolitisk trussel ( - påstår vore ledere jo), ville så Trump fraternisere og forsøge at forbedre enhver relation med Putin ? Er spillet med Merkel om Nordstream ll ikke i virkeligheden spillet om at opnå bedre handelsforhold for USA ift Ruskand på bekostningekostning af EU? Og om selv at sælge gassen til Merkel. Og om at booste USAs økonomi via militærindustrielle kompleks og derved befordre Trumps genvalg? Ja, ja og atter ja frygter jeg. For Trump genvalg ville betyde endnu mere af gårsdagens priblem

Niels Jakobs

med nationalisme og klimabelastende militarisme, som ved gud sjældent løser noget ordentlig, tværtimod. Hvis Tyskland indfrier de 2 procent vil Tysklands udgifter alene matche Ruslands. Nedrustning i USA ville altså være det passende og logiske modkrav/ svar til Trump fra dets NATO partnere! Dermed ville man kunne presse galningen! Nedsæt forsvarsudgifterne , og forbedret koordination i et NATO uden at USA nødvendigvis skal være nøglespillere ! Men hvem skal så være ledende? Tyskland, Frankrig og England?