Læsetid: 4 min.

Trumps eskalerende handelskrig kan blive hans egen værste fjende

Den amerikanske præsident har siden sin indsættelse taget æren for den økonomiske fremgang i USA. Men hans optrappende handelskrig kan meget vel ende med at ramme USA hårdest, lyder det fra IMF og en forsker i handelspolitik. Det kan ryste fundamentet under Trump
20. juli 2018

»3,4 millioner job skabt siden vores store valgsejr – langt flere end nogensinde forventet, og det bliver kun bedre i takt med, at nye og stærkt forbedrede handelsaftaler vil begynde at bære frugt.«

Trump forsøgte i løbet af onsdagen, på sit foretrukne medie, Twitter, at projicere omverdenens opmærksomhed væk fra sin tvivlsomme optræden under mandagens topmøde med Putin og over på USA’s fremadstormende økonomi.

Trump har ret i, at det går godt i USA. Vækstprognosen i BNP lyder ifølge IMF på 2,9 procent for 2018 og 2,7 procent for 2019, og arbejdsløsheden ligger forsat helt nede omkring fire procent.

Selv om økonomer stadig er uenige om, hvor stor en del af opsvinget, der kan tillægges den amerikanske præsidents skattenedsættelser og statslige deregulering, synes flertallet af amerikanerne at dele Trumps repeterede påstand om, at USA’s fremgang bør tilskrives ham.

I nyhedsmediet CNBC’s årlige undersøgelse af amerikanernes syn på økonomien i USA fra slutningen af juni, svarede 51 procent, at de godkendte præsidentens økonomiske indsats, mens 54 betegnede økonomien som enten »god« eller »fremragende«.

Besvarelsen på sidstnævnte spørgsmål er ifølge mediet den mest positive tilbagemelding i de ti år, undersøgelsen har kørt.

Selv The Economist, der normalt ikke er blege for at rakke ned på Trumps protektionistiske linje, måtte i slutningen af maj i lederspalterne anerkende, at præsidenten havde vundet det amerikanske erhvervslivs hjerter.

»Cheferne er nået frem til, at værdien af skattenedsættelser, deregulering og mulige handelsindrømmelser fra Kina mere end opvejer den uklare pris for svagere institutioner og handelskrige. De er villige til at køre med på præsident Donald Trumps hjemmebryggede økonomiske vision, hvor virksomheder er frigjort fra staten og uretfærdig udenlandsk konkurrence, og hvor profit, investeringer – og på et tidspunkt også lønninger – vokser,« skrev mediet blandt andet.

Rød alarm hos IMF

Mens Trump kan sole sig i den sunde amerikanske økonomi, ser omverdenen imidlertid med bekymrede miner på Trump-administrationens økonomiske linje.

Siden den uforudsigelige præsident tidligere på året gjorde sig bemærket med udtalelsen om, at »handelskrige er gode og lette at vinde«, og efterfølgende annoncerede omfattende afgifter på importeret stål og aluminium, er den globale handelskonflikt mellem USA og resten af verden kun taget til.

Og mens andre lande har travlt med at gennemføre nye handelsaftaler, senest i form af den omfattende akkord mellem EU og Japan, tog Trump i sidste uge endnu et skridt i sin eskalerende handelsstrid med Kina ved at foreslå nye afgifter på kinesiske varer for i alt 200 milliarder dollar.

Den kinesiske regering, der i begyndelsen af måneden gengældte USA’s første bølge af afgiftsforøgelser, lovede mandag at svare tilbage med tilsvarende foranstaltninger, hvis Trump-administrationen gør alvor af truslerne.

Ifølge Den Internationale Valutafond, IMF, kan en ny straftold på kinesiske varer ende med at reducere den amerikanske vækst med 0,2 procentpoint i løbet af det første år, hvis forslaget effektueres. Men den globale handelskonflikt har bredere implikationer, advarer organisationen i sin dugfriske kvartalsrapport, World Economic Outlook.

Her kalder IMF de stigende handelsrestriktioner for »den største nærliggende trussel« mod verdensøkonomien.

På trods af den optrappende handelskonflikt er IMF’s prognoser for den globale økonomiske vækst på 3,9 procent for både 2018 og 2019 intakte i forhold til den seneste rapport. Men fremskrivningerne tager ikke højde for eventuelle nye afgifter, hvis konflikten eskalerer, understreges det i rapporten.

Stigende spændinger på handelsområdet mellem USA og resten af verden kan ende med at sænke det globale BNP med op til 0,5 procentpoint frem mod 2020 og koste verdensøkonomien 430 milliarder dollar, skriver organisationen og påpeger, at USA vil blive hårdest påvirket, hvis udviklingen fortsætter.

»Hvor alle lande i sidste ende vil blive ramt af en handelskonflikt, er den amerikanske økonomi særligt sårbar, fordi så meget af dens globale handel vil blive genstand for gengældelsesforanstaltninger,« sagde IMF’s direktør, Christine Lagarde, tidligere på ugen.

Usikkerheden breder sig

Jens Ladefoged Mortensen, der lektor ved Institut for Statskundskab på Københavns Universitet, kalder IMF’s analyse »fuldstændig korrekt«.

»På finansmarkederne taler man nu om, at hvis udviklingen fortsætter, så kan det betyde et fald på 10-15 procent i aktiekurserne. Det kan udløse endnu mere turbulens på finansmarkederne, hvilket i sidste ende kan forværre det skøn, IMF er kommet med,« siger Jens Ladefoged Mortensen, som mener, at toldkrigen spreder en »voldsom usikkerhed« både blandt dele af erhvervslivet og i Det Republikanske Parti.

»Man har længe hørt den protektionistiske retorik fra Trump, men nægtet at tro, at han kunne finde på at gøre alvor af udmeldingerne,« siger Jens Ladefoged Mortensen.

Han påpeger, at det bliver afgørende for Trump-administrationen, om amerikanerne for alvor mærker konsekvenserne af handelspolitikken inden midtvejsvalget til november.

»Indtil nu har kernevælgerne ikke oplevet de store negative effekter, men de er så småt begyndt at komme i form at dyrere produkter. Indtil videre kan Trump bryste sig af at have fået skattelettelserne igennem, og at aktiekurserne er steget. Det taler til kernevælgerne og republikanere i kongressen. Men det store spørgsmål er, hvornår gengældelserne fra udlandet for alvor rammer, og investeringerne begynder at falde,« siger Jens Ladefoged Mortensen.

Næste uge kan meget vel give et pejlemærke om, hvorvidt handelskonflikten er på vej til at eskalere yderligere, eller om der lægges en dæmper på gemytterne.

Onsdag tager Donald Trump imod formanden for Europa-Kommissionen, Jean-Claude Juncker, for at diskutere handelskonflikten mellem USA og EU.

»Vi vil give svar på tiltale ved enhver provokation, som måtte blive kastet imod os,« sagde Juncker i onsdags til EU-mediet Euractiv, da han blev spurgt ind til det forestående møde med Donald Trump.

For amerikansk landbrug kommer handelskrigen på et yderst ubekvemt tidspunkt, hvor priser på sojabønner, majs og hvede er i bund. Den kinesiske straftold vil ramme sojabønner, USA’s største eksportvare til Kina. Det vil især gå ud over landmænd i Ohio, Iowa og Indiana.
Læs også
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Peter Hansen

Manden er jo fuldstændig utilregnelig på alle punkter... stakkels amerikanere og resten af verden!

Alvin Jensen, Arne Albatros Olsen, Karsten Lundsby, Espen Bøgh, Anne Eriksen, Svend Erik Hansen, Eva Schwanenflügel og Helle Walther anbefalede denne kommentar
Helle Walther

Han burde afsættes fra jobbet den dag i morgen, hans vælgere kan jo ikke gennemskue,hvad han har gang i, det vil jo ramme dem selv i fremtiden, mistede jobs, dårlig økonomi osv. Han er en................ slettet af censuren. Totalt uberegnelig og ustabil.

Alvin Jensen, Arne Albatros Olsen, Karsten Lundsby, Anne Eriksen, Eva Schwanenflügel og Peter Hansen anbefalede denne kommentar

I virkeligheden er det ikke så simpelt.
Lidt forkortet og firekantet sagt:
Opsættes toldmure:
Arbejdspladserne bevares hjemme. Penge der forbruges bliver hjemme.
Kunsten bliver opretholde en hvis balance imellem import/export.
Med de åbne grænser:
Arbejdspladserne flytter ud hvor arbejdskraften er billigst. Varer købes i udlandet, hvor de er billigst, hvilket også bliver nødvendigt grundet de manglende lønindtægter med de færre arbejdspladser hjemme.
Vi, som nation, mister evnen til være selvforsørgende, bliver afhængige af andre nationer.

Der vist ingen tvivl om de åbne grænser bedst passer til store koncerner.
For med åbne grænser er den potentielle kundeskare størst.
Med toldmure indskrænker marked sig for store koncerner, da opdelingen toldmuren skaber, vil skabe flere og konkurerende firmaer.

Om der vælges det ene eller anden eller form for vekselvirkning, giver ingen entydige svar på hvad som gavner bedst.
En kæmpe som USA, med en kæmpe import, som langt hen ad vejen financeres af kunstigt opskruet forbrug af ejen-produveret varer i form af militær-udstyr, hænger kun sammen, så længe USA kan kæmpe krige.

Så toldmuren USA varsler, kan være tegn på stormagten trækker sine arme til sig, hvilket måske lover fredeligere tider.

Alvin Jensen, morten rosendahl larsen og Torben K L Jensen anbefalede denne kommentar
Bettina Jensen

Handelskrigen, som den kaldes, er ikke Trump's - den er store dele af den amerikanske realkapitals reaktion på den amerikanske økonomis forestående kollaps.

Husker nogen hvordan reaktionen var på at Hussein, Ghadaffi og Assad sammen og hver for sig agiterede for et alternativ til petrodollar-systemet? Hvis ikke, så tæl de døde og de ombragte, de udgrænsede - og studér amerikansk udenrigspolitik gennem de seneste mange årtier. Trump's politikker, for så vidt at man altså ædrueligt kan tale herom, går ud på at styrke USA's realkapitals økonomi på kort sigt - og landets militær på både kort og mellemlangt sigt. Begge sigtelinjer er dubiøse og uintelligente, men de er ikke noget Trump har opfundet. Han ekspederer og agerer (bare); larmer mens tingene sker, så det næsten ser ud til at dukken fører sig selv. Underholdningsværdien er på Hollywood'ske niveauer - Donald er the sitting and shitting duck.

Og mens Trump's handelspolitiske eskapader diskuteres med harme, så husk at Obama og EU-toppen var ved at etablere en frihandelsaftale, som ville have øget finansverdenens, erhvervslivets og storkapitalens i forvejen uhensigtsmæssigt store magt over folkevalgte regeringer i EU. Trump vil i princippet det samme, blot på en noget anden måde.

Alvin Jensen, morten rosendahl larsen, Flemming Berger, Lars Løfgren, Anne Eriksen, Jan Jensen, Torben K L Jensen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Peter Hansen

@Jacob Mathiasen

Nej da, det er der ingen der glemmer, men synes du selv at Trump er den rette mand til, at gøre noget ved det, specielt når man tænker på hans diplomatiske tæft, det er bare ikke den måde man møder sine venner eller modstandere på, hvis man vil opnå varige og frugtbare resultater.

Noget andet er, at hvad nu hvis Trump på den korte bane får succes med hans destruktive og disruptive metoder, og f.eks. Kina, Rusland, og andre tager ved lære af dem, ja så får du en verden uden etik, moral, lov og regler, dvs. anarki og junglelov på verdensplan, og det tror jeg alle ved hvad kan ende med, krig og ufred.

Så, tingene hænger sammen, det er muligt at Trumps mål er ædelt, men hans metoder og måden han griber det an på er og bliver klodsede, amatøragtige,forkerte, uden respekt, pli og diplomati.

Torben K L Jensen

Bettina Hr. Jensen har nemlig ret - petro-dollar og dermed værdien af amerikanske statsobligationer vil indenfor en overskuelig fremtid falde drakonisk og verdensvalutaen vil på en aller anden måde blive en krypto-valtuta støttet af blockchain-teknologien - Kan man forestille sig at EU,Kina,Japan kunne finde på at droppe deres enorme beholdninger af amerikansk gæld (statsobligationer) på verdensmarkedet ?
Ingenlunde - det vil udløse en verdenskrise - men i sidste ende har resten af verden det ultimative våben mod Trump (ikke USA) hvis han fortsætte med sin disruption af verdensordnen. kongressen i USA vil blive nødt til at afsætte ham og grunde til det er der rigelige af.

Alvin Jensen, Karsten Lundsby og morten rosendahl larsen anbefalede denne kommentar
Torben K L Jensen

Og afpresning af USA på den måde vil starte en verdenskrig - ikke med traditionelle våben men en omfattende cyber-krig uden reelle deltagere med et u-undgåeligt nedbrud af internettet og dermed hele verdenshandlen hvor det sidste argument bliver et atomart ragnarok.

Jacob Mathiasen

@Peter Hansen: Jamen så vis mig nogle links til information, eb, jp, politiken, som omhandler de massive svindelnumre Kina har gang med international handel?

Tæl dem - og sammenlign så med, hvor mange artikler der har været om Trump, som opfører sig klodset.

Jeg tror næppe du vil finde nogen rimelig sammenhæng mellem dem, men okay - du ligesom mange andre går åbenbart mere op i form og etikette end, hvad der faktisk er vigtigt.

Trumps historie er som en teltholder på en markedsplads - der om; "gyngerne og karrusellerne", men i en anden version; "hvad indad tabes skal udad vindes"!

Det er bare ikke sikkert det kommer til at gå helt efter Trumps hoved, og enden måske i stedet med; "hvad udad tabes skal indad vindes", og det sidste led er meget tvivlsomt i den anledning, så det bliver måske i stedet; "Hvad udad tabes skal holdes op mod med det indad tabtes", og så bliver regnestykket negativt - meget negativt endda.

EU og Japan har netop underskrevet en frihandelsaftale, og mon ikke andre lande - Kina, Canada, Indien m.fl. også vil forsøge sig, hvis ikke de allerede har en aftale med EU om lignende aftaler, - så står Amerika vist næppe helt så stærkt som Trump regner med, men er blevet isoleret i stedet for.

Hvis det bliver virkeligheden, så er Trumps alternative sandheder vist ikke meget værd.

Peter Hansen

@Jacob Mathiasen

Du gør den fejl, som en del andre nyliberale, nemlig, at alt drejer sig om penge og handel, det gør det ikke, disse ting er værktøjerne, og ikke målene.

Jeg siger jo ikke, at der ikke er nogle uretfærdigheder mht. til Kina og handel, men jeg er sikker på, at man kunne skabe mere frugtbare resultater via forhandlinger, i stedet for straks at kaste sig ud i en handelskrig, og skabe yderligere ufred i verden.

Har ikke Kina nogle enorme trumfer i ærmet. De ejer størstedelen af nogle meget vigtige mineralproduktioner og USAs gigantiske underskud er i årevis blevet finansieret ved kineseres (Kina?) opkøb af obligationer.
Hvad hvis/når Kina nægter at sælge disse nødvendige mineraler til amerikanske produktionsfirmaer, og hvis/når Kina vil have obligationerne indfriet, eller hvad de nu kan finde på at gøre med det faktum, at USA skylder dem enorme summer - store nok til at drive USA ud i fallit?

Jan August, 21. juli, 2018 - 10:18

Seddelpressen kører stadig lystigt i Amerika, ganske vist i nedsat tempo, men der er stadig værdiløse dollars der trykkes, som der hverken er produktionsmæssig dækning for eller anden form for dækning.

Kapitalismen er ved at æde sig selv op indefra i et vildt aktierytteri af kommercialiseringen af alt mellem himmel og jord, for aktiekurser, udbytter er blevet det liberale fyrtårn(lyset) alle løber mod, som et helligt sted for enden af regnbuen hvor mia. ligger og venter.

Yes,
Markedsøkonomi-kapitalismen er i færd med bryde sammen. Har faktisk været det en del år.
Det vælter i dette øjeblik ned omk ørerne på os.
bare at åbne øjnene.
Gad vide- hvornår det erkendes.