Læsetid: 7 min.

Trumps heftige kritik af NATO-landene fremkalder ængstelse på begge sider af Atlanten

Der er lagt op til et slagsmål om kroner og øre på det årlige NATO-topmøde i Bruxelles onsdag og torsdag. Men mest nervøsitet i alliancen knytter sig til Trumps efterfølgende tête-à-tête med Ruslands præsident Vladimir Putin i Helsinki på mandag. Nogle frygter, at amerikaneren vil gøre det samme som i Singapore – give indrømmelser uden modydelser
Selv præsident Trumps nærmeste rådgivere vil ikke give garantier for, hvorvidt han i sin samtale under fire øjne med Putin i Helsinki 16. juli vil trække en rød linje fremfor blot at opfordre russeren til at ophøre med at hacke e-mails og benytte sociale medier til at sprede misinformation under valg i demokratiske lande.

Selv præsident Trumps nærmeste rådgivere vil ikke give garantier for, hvorvidt han i sin samtale under fire øjne med Putin i Helsinki 16. juli vil trække en rød linje fremfor blot at opfordre russeren til at ophøre med at hacke e-mails og benytte sociale medier til at sprede misinformation under valg i demokratiske lande.

Mikhail Klimentyev

10. juli 2018

Når europæiske regeringschefer onsdag ser præsident Donald Trump til NATO’s årlige sammentræf i Bruxelles, vil deres øjne være stift rettet mod topmødet nogle få dage senere i Helsinki mellem den amerikanske leder og Ruslands præsident Vladimir Putin.

Timingen er akavet for en præsident, der har gjort det til en vane at hænge NATO og EU ud for at snylte på amerikanerne, og under det katastrofale G7-topmøde i Canada skal han endda have sagt til Canadas premierminister, Justin Trudeau, og de europæiske ledere, at »NATO er lige så slem som NAFTA. Det koster os for meget«.

Nogle kilder hævder sågar, at Trump sagde, at »NATO er værre end NAFTA«.

Trump har ofte givet luft for sin foragt for den nordamerikanske frihandelsaftale, der omfatter USA, Canada og Mexico. Han har dog aldrig tidligere sammenlignet NAFTA med NATO. I valgkampen i 2016 kaldte han Den Nordatlantiske Traktat »forældet« og på organisationens topmøde sidste sommer afviste Trump at bekræfte USA’s støtte til alliancens musketeréd.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en gratis måned og få:
  • Alle artikler på information.dk
  • Annoncefrit information.dk
  • E-avis mandag til lørdag
  • Medlemsfordele
0,-
Første måned/herefter 200 kr/md. Abonnementet er fortløbende.
Prøv nu

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Katrine Damm
  • Eva Schwanenflügel
Katrine Damm og Eva Schwanenflügel anbefalede denne artikel

Kommentarer

Eva Schwanenflügel

Putin ligner katten der møder kanariefuglen til en uformel middag..

Karsten Lundsby, Flemming Berger, Vibeke Hansen, Torben K L Jensen, Espen Bøgh, Claus Nielsen, Børge Neiiendam og Peter Knap anbefalede denne kommentar

Lad os stå sammen mod Trump og det grusomme racistiske menneskesyn han står for.

Flemming Berger, Vibeke Hansen, Jørn Sørensen, Karsten Lundsby, Torben K L Jensen, John Andersen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Bettina Jensen

Der er slet intet behov for at USA, som selv er den største krænker af stater og civile kloden over, tækker røde linjer for andre end sig selv. NATO er en forretning, som dels skal sikre at den vestlige, økonomiske verdensorden og geomilitære overmagt består - og dels sikre de militæreindustirelle komplekser solid indtjening. Når NATO fordrer medlemsbidrag på årligt 2 % af landenes BNP, så er der jo tale om en økonomiberegning som svæver frit i luften, uafhængigt af behovsanalyser og militærfaglige vurderinger - og ergo er formålet at sikre NATO's økonomi, som jo hovedsageligt anvendes på at indkøbe materiel og sikre driften af de mange militære øvelser som foretages rundt omkring i verden; altså aktiviteter som i høj grad kommer private militære og logistiske leverandører til gode. Danmark er altså som medlem af NATO en integreret del af denne økonomiske støtte til de militære, industrielle komplekser, som lever af usikkerhed, konfliktudvikling, trusselsbilleder og krig - og som, efter meget at dømme, også bidrager aktivt til at der er arbejde og indtægter så langt øjet rækker i dette 'marked'. For krig er business, først og fremmest - og sidst, men ikke mindst.

I denne sammenhæng er Trump (indtil videre følger politikken i grove træk de hidtil udlagte sigtelinjer - han har tilmed øget fokus på NATO's 2 %) inferiør; et simpelt redskab, som Obama var det, som Bush, som Clinton, som Carter, som Nixon, som Johnson og så videre. Kennedy var såmænd også, til han fik alternative idéer og begyndte at lukke krigsforretningerne (den kolde krig, krigen mod Cuba, CIA's destabiliseringsprogrammer), hvilket kan have haft betydning for at hans præsidentkarriere fik en brat afslutning.

Anders Graae, Niels Erik Philipsen, Henrik Peter Bentzen, Flemming Berger, Torben Jensen, Jørn Sørensen, Karsten Lundsby, Per Torbensen, Henrik Leffers, Claus Nielsen, John Andersen, Lars Løfgren, Torben K L Jensen, Børge Neiiendam, Mogens Bach Jensen, Jan Skovgaard Jensen, Bernhard Drag og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Jan Skovgaard Jensen

Det pinlige er at vores politikere skammer sig så tydeligt over at vi ikke er på de 2 %. Vores Forsvarsminister sad og krympede sig i Deadline i går og kom med alle mulige undskyldninger - som om Deadline-værten var Trump og med i en forpremiere på mødet onsdag. "Hvad med vores radar, den må gælde for 10!" Mest pinligt blev det da han begyndte at sladre om vores naboland Tyskland. "Tyskerne, de vil ikke flyve om natten", så dem kan amerikanerne slet ikke stole på, men vores radar åbenbart kan køre dag og nat. Pinliiigt!

Man kunne kun fryde sig........Men desværre komme vi til at betale for alt det Forsvarsministeren kommer til at love Trump..

Og hvad blir der af vores Lockheed fly - de kan jo ikke en gang flyve endnu...Var det ikke på tide at fortælle Trump at vi sku ikke vil have dem alligevel?

Anders Graae, Per Torbensen, Bjarne Bisgaard Jensen, Katrine Damm, Henrik Peter Bentzen, Torben Jensen, Jørn Sørensen, Frede Jørgensen, Karsten Lundsby, Peter Knap, Hans Larsen, Espen Bøgh, Mogens Holme, John Andersen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
John Andersen

Trump er pinligt, men det mest pinlige er at mange af vore politikere følger ham.

Lars Løfgren, Katrine Damm, Flemming Berger, Eva Schwanenflügel, Jørn Sørensen, Karsten Lundsby, Espen Bøgh, Peter Knap, Kristen Carsten Munk og Mogens Holme anbefalede denne kommentar
Bettina Jensen

Ud over at det kan være pinligt at overvære hvordan vore korrupte politikere spiller skamfulde, og ad denne vej forsøger at inducere en fælles brødflovhed i Danmark (vi nasser på amerikanernes sikkerhedsmæssige altruisme), er det direkte pinefuldt at høre danske militærfaglige eksperter fortælle at man end ikke aner hvad man skulle ruge så drastisk øgede budgetter til, som en øgning op til 2 % af det danske BNP ville medføre. Man ville komme til at svømme i penge, som skulle investeres - hvormed den ønskede, kunstige militære markedssituation ville blive fremmet og alskens militære eventyrprojekter gjort til 'indsatsområder' af høj 'nødvendighed', i og med at de løbende ville kunne kædes sammen med alverdens pludseligt opståede eller forventeligt udviklede trusselsbilleder.

Lars Løfgren, Karsten Lundsby, Anders Graae, Bjarne Bisgaard Jensen, Katrine Damm, Henrik Peter Bentzen, John Andersen, Eva Schwanenflügel, Jan Skovgaard Jensen, Claus Nielsen og Mogens Holme anbefalede denne kommentar

Jan Skovgaard Jensen, 10. juli, 2018 - 08:52

Ja vi er nok bundet til F35, vi har jo købt udrangerede reservedele for 2 300 mio. forrige år.

- Hvem køber reservedele til en bil man ikke har købt endnu, - det gør tåber!

Bernhard Drag, Torben Lindegaard, Henrik Peter Bentzen, John Andersen, Flemming Berger, Eva Schwanenflügel, Karsten Lundsby, Jan Skovgaard Jensen og Per Torbensen anbefalede denne kommentar
Allan Petersen

I alle andre henseender forventes det, at Danmark overholder sine forpligtigelser. Hvorfor skal vi så ikke overholde vores forpligtigelser over for NATO?
Hvis jeg var politiker, ville jeg også skamme mig over tilstanden af Danmarks forsvarskapacitet. Den er stort set ikke-eksisternde, hvilket er årsagen til at forsvarsministrerne har været nødsaget til at slå på tromme for Danmarks relativt beskedne bidrag til NATO operationer. Faktum er, at Danmarks bidrag til disse operationer har strukket forsvaret til det yderste, selv om bidragene har været på mindre end 1.000 mand, et skib eller en håndfuld fly. Nu skal der så "oprustes" og der nævnes en ny brigade. Dette sker ved ansættelse af 600 personer! Det vil sige, at denne nye brigade sådan set er den gamle, blot med lidt mere personel, så den nu måske er bemandet i en grad så den kan siges at være funktionel. Det er røgslør, eye-candy eller hvad man måtte foretrække at kalde det. Tilførelsen af nye midler til forsvaret sker efter kraftig reduktion af forsvarets budget, og midlerne komme kun til at lukke et hul som der har været dækket over.
Der tales f.eks. om luftforsvarsmissiler til fregatterne, som netop blev indkøbt på den baggrund af forsvarets eksisterende luftforsvar blev nedlagt - der blev bare aldrig proppet missiler i skibenes lanchere. Der findes artillerienheder på papiret som ikke besider funktionelt udstyr, kampvognseskadroner der er reduceret til få delinger som er underbemandet, flådeenheder hvor bemandingen er ikke-eksisterende. Det danske forsvar eksisterer kun på papiret.
NATO er en alliance hvor kun USA og tildels Storbritanien og Frankrig har kapacitet til at komme de øvrige lande til hjælp - og hjælp har de brug for, da landenes egne militære kapaciteter er reduceret i samme grad som Danmarks. Jeg forstår udemærket at de lande der har investeret i funktionelle militære styrker ser de øvrige lande som gratister.

Torben Lindegaard, Søren Knudsen, Hans Aagaard og Claus Nielsen anbefalede denne kommentar
Carsten Svendsen

USA's militærbudget er for størstedelen støtte til den amerikanske våbenindustri, dertil kommer et uddannelsessystem for fattige amerikanere.
Hvad USA bruger udenfor egne grænser opvejes rigeligt af indtægterne fra deres kolossale våbeneksport.

Bettina Jensen, Henrik Peter Bentzen, John Andersen, Eva Schwanenflügel, Jørn Sørensen og Karsten Lundsby anbefalede denne kommentar
Allan Petersen

USA eksporterer våben til Mellemøsten, derfor skal europæiske landes eventuelle bidrag til en alliance være værdiløs?
Hvis det ligger os så meget på sinde, at være fritaget for amerikansk beskyttelse, så bør vi netop have et troværdigt forsvar af eget territorium. Som det er nu, er vi nødsaget til at følge USA. Vi har ikke rigtigt noget valg - og det gælder de fleste NATO medlemmer.

Grethe Preisler

Et billede kan somme tider sige mere end 1000 ord, og enten har Vladimir Putin fået en gevaldig botox-kur siden sidst, eller også må nogen have fiflet med det foto, som ledsager ovenstående artikel.

Karsten Lundsby, Flemming Berger og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Torben Jensen

Har altid undret mig over hvor hjertelig samarbejdet er mellem Alaska og det Russiske Sibirien - der næsten støder næserne sammen, set på et landkort. For et par år siden blev der oprettet udvidet visa-muligheder mellem Rusland og Alaska der - der samarbejdet og udvekslingen af varer såsom fiskefangster foregår forrygende.
Men her i Europa, skal der kaldes på russiofobiske udtalelser og koldkrig.
Er det USA der griner sin R.. i laser over vi er så dumme eller er det OS der bare er vilde med krigs trusler og ballade?

Lars Løfgren, Bettina Jensen, Per Torbensen, Henrik Peter Bentzen, John Andersen og Flemming Berger anbefalede denne kommentar
Bettina Jensen

"Jeg forstår udemærket at de lande der har investeret i funktionelle militære styrker ser de øvrige lande som gratister."

Under denne tilsyneladende logiske og fredsommelige betragtning gemmer sig vel hvad NATO egentligt anvender disse særligt investeringsvillige landes 'funktionelle militære styrker' til.

For det første er der de militære øvelser, som nok bidrager til at man får testet sine praksisfærdigheder - men kun i meget begrænset grad, da enhver med blot nogenlunde militærfaglig indsigt ved at krigen starter sammenbruddet af alle planer (Clausewitz) - og at der er en himmel og tusinde have til forskel mellem øvelse og reel krig. Der ud over har øvelserne politisk værdi, og her har vi i endog rigtigt mange tilfælde set NATO's øvelser udgøre aggressive demonstrationer eller til tider direkte provokationer, typisk kaldet 'gensvar' på 'de andres' provokationer eller trusler. Men som ofte, hvilket flere kommentatorer ovenfor fremhæver, har NATO's 'gensvar' været voldsomt overproportionerede og dermed kaldt på yderligere oprustning hos modparten. Øvelserne har dermed ofte et krigsprovokerende udkomme, koldt eller varmt.

For det andet anvendes de 'funktionelle militære styrker' på at bombe og kæmpe besætte ulovligt i suveræne stater, som bl.a. USA og England har økonomisk eller politisk interessekonflikt med. Her ser vi NATO facilitere et politisk pres, herunder en juridisk forpligtigelse - foruden den moralske - til at følge 'fællesskabet's interesser, og fællesskabet er i denne forbindelse de som bestemmer i kredsen. Ofte har vi set magtkampe mellem Frankrig og USA/England, fordi der periodisk har været krigskritiske politikere ved magten i Frankrig - eller fordi der har været differentierede, post-(neokoloniale interesser mellem parterne (historisk har Frankrig og især England som bekendt haft væsentlige koloniale konflikthistorier); magtkampe som Frankrig typisk har tabt. Og Danmark har typisk meldt sig som deltager i de seneste årtier, f.eks. da NATO misbrugte no fly zone-mandatet i Libyen, da der fandt krigsforbrydelser sted i Afghanistan, da Irak ulovligt invaderedes, da Syrien bliver bombemål for NATO osv. osv. osv. NATO anvender altså i rigt mål sin styrke på ulovlig og overproportioneret vold mod ikke blot stater, som er langt svagere end NATO-landenes samlede styrke, men også mod civilsamfund, mod kulturer, som marginaliseres/udraderes, mens det politisk niveau i NATO på højtryk producerer trusselsbilleder og politisk hullet tale om nødvendigheden af at vise beslutsomhed, styrke og forudseenhed. Men der er i bund og grund typisk tale om politiske partsindlæg, der fejlagtigt præsenteres som objektive vurderinger og fakta.

For det tredje anvendes de 'funktionelle militære styrker' til at opretholde en trussel om enten angreb eller massivt forsvar, såfremt modparten måtte angribe, eller forgribe sig på NATO's interesser. På den ene side er der fornuft i at mobilisere ressourcer til at kunne give konstruktive svar på væbnede aggressioner samt opretholdelse af - men på den anden side mangler der fuldstændigt proportionalitet, specielt når det iagttages hvad 2 %-bidragets realisering ville resultere i. I forvejen har råder NATO over en knusende militær overmagt, som hverken kineserne eller russerne har en yens chance for at kunne imødegå uden viljen til samtidig at ofre egen eksistens. Der mangler også raison når det kommer til NATO's omsætning af det angiveligt fredelige og defensive mål med alliancens virke, for en voldsom part af NATO's militære kapacitet, herunder de 'funktionelle militære styrker' i visse medlemslande, er af offensiv karakter - og den defensive del er af så sofistikeret art at den kontinuerligt tvinger modparten til at øge egen militærteknologisk formåen, hvilket ikke blot er samfundsøkonomisk dyrt, men i sig selv indgår i optrapningskæden som tilsyneladende fører ind i Himmerige? Optrapningsapologeterne kan jo ikke fortælle os hvor deres mareridt slutter, hvornår trusselsniveauets maksimum er nået og der bliver fred. De kan kun rådgive os taktisk, der er ingen strategi eller vision mod fred, som de kan forklare og demonstrere teoretisk - og der er heller ingen holdepunkter at hente fra praksis, hvor krigene bare fortsætter og fortsætter - mens de militære udgifter for verdenssamfundene stiger og stiger.

De 'funktionelle militære styrker', som Danmark ikke besidder (bortset fra at vi dog indsatte hovedparten af vor jagerkapacitet samt lidt andet i både Irak, Libyen og Syrien m.fl.), leverer altså en vare, som hovedsageligt vender den absolut tunge ende nedad, både samfundsøkonomisk og menneskeligt - og en konsekvens af at Danmark ikke bør levere sine 2 % til Nato kunne passende være at vi bestemmer os for at igangsætte en proces mod udtræden af NATO og status som neutralt land. Men naturligvis vil det første argument, og måske det reelt eneste, mod at arbejde for dette være at 'det ikke kan lade sig gøre'. Og sådan er alting vel som vanligt.

Carsten Svendsen, Lars Løfgren og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Bettina Jensen

På den ene side er der fornuft i at mobilisere ressourcer til at kunne give konstruktive svar på væbnede aggressioner samt opretholdelse af egen suverænitet, skulle der ha' stået cirka midt i.

Carsten Svendsen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Allan Petersen

Det er egentlig meget simpelt. Vi er med i en alliance der fordrer et forsvarsbudget på 2% af BNP, og vi forventer, at alliancens partnere bakker os op med disse ressourcer i tilfælde af konflikt. Længere er den ikke.
For de interesserede er her et link til hvilke operationer NATO deltager i og har gjort:
https://www.nato.int/cps/en/natolive/topics_52060.htm
Den er nok lidt mere retvisende end de påstande der fremføres i debatten.

Bettina Jensen

Allan petersen opfordrer til at man lader sig informere af NATO's egen propaganda. Man skal høre det fra hestens egen mund, siges det.

Se det positive i en præsident som Trump.
Om han er bevidst eller det tilfældigt, pyt.
Trump får revet op i gamle konventioner, alliancer og aftaler,
som ikke mere tjener verden (har aldrig gjort).
Nato:
På overfladen, alliance om komme hinanden til hjælp. Men hvordan opfattes alliancen af lande uden for?
Det er jo i dette svar, størrelsen på truslen ligger. Og hvad der burde være logik for mennesker: Opruster vi militæret, opruster vi samtidig truslen. (gensidig afhængig)

EU:
Sammenslutning med formålet, stå stærkere over lande udenfor, og den forhandlings/handels-mæssig fordel der ligger heri.
Det kan da ikke være svært, se/forstå den uretfærdighed, udenforstående lande er underlagt og ser i forhold til EU.
Hvis vi ønsker tryg og retfærdig verden, må vi være med til åbne op (ikke nødvendigvis for indvandring), stille alle lande lige. Betale andre lande samme vi selv forlanger for tilsvarende.
En hvilken som-helst sammenslutning af udvalgte lande, er samtidig UDELUKKELSE af resten.
(ikke svært se det uhensigtsmæssige i det).

Diplomati:
At Trump får lavet ravage i international diplomati, bør vi hilse velkommen.
Diplomati, som det har været praktiseret, har det formål, holde kort tæt på kroppen, for selv stå bedre, opnå fordel, i forhold til det der kunne havde været en venlig partner, men i stedet i kraft af diplomati bliver til en kynisk rival.
Diplomati har i alle dage drejet sig om, stå bedre ved forhandlingsbordet, få mere, bedre, så det bliver forhandling imod og ikke med.
Absolut intet retfærdigt og fremadrettet i det, hvis ønsket er en bedre og mere sikker verden.