BERLIN – Verden er vendt på hovedet i Tyskland over sommeren: Venstreorienterede politikere lovsynger en stram grænsekontrols dyder, mens højrefløjspolitikere taler for højere velfærdsstatslige ydelser. Det politiske spektrums to yderfløje synes at mødes i det, som er blevet kaldt en ’nationalsocial’ vending.
En ny tysk venstrefløjsbevægelse lanceres officielt til september. Bevægelsen har endnu ikke fået et navn, men ifølge en af dens stiftere skal den gøre op med venstrefløjens »moralistiske« tendenser i et erklæret forsæt om at vinde de arbejderklassevælgere tilbage, der stemmer på eller føler sig tiltrukket af det højreradikale Alternative für Deutschland (AfD).
Inspirationen til den nye venstrepopulistiske Sammlungsbewegung kommer bl.a. fra britiske Labours aktivistgruppe Momentum og fra franske Jean-Luc Mélenchons socialistiske La France Insoumise. Dens førende talsmand er partichef for det tyske venstrefløjsparti Die Linke, Sahra Wagenknecht, og venstrefløjsveteranen Oscar Lafontaine, men blandt sine bærende kræfter tæller bevægelsen også tidligere og nuværende medlemmer af socialdemokratiet (SPD) og De Grønne foruden fremtrædende akademikere som sociologen Wolfang Streeck.
Ifølge en af bevægelsens stiftere skal den knytte an til den gamle »materialistiske venstrefløj« og stå i modsætning til »den moralske venstrefløj«.
»Når mennesker lever under sociale forhold, der får dem til at føle sig trygge, vil de almindeligvis være villige til at handle generøst og tolerant,« siger Bernd Stegemann, der er forfatter og dramatiker tilknyttet det prestigefyldte Berliner Ensemble-teater, og som bistår Sahra Wagenknecht med at udarbejde bevægelsens politiske program.
»Men når mennesker lever under stadig mere usikre og splittede forhold, vil de også være tilbøjelige til at reagere på udfordringer på en mere barsk og kold måde. Som Brecht så storartet opsummerede det: ’Erst kommt das Fressen, dann kommt die Moral’ (Mad på bordet går forud for moral, red.)«
#fairland
Udover at slutte op om traditionelle venstreorienterede mærkesager som nedrustning og tilbagerulning af Tysklands Hartz IV-arbejdsmarkedsreformer viser et ikke underskrevet udkast til et positionspapir, der i de seneste uger har cirkuleret i venstrefløjskredse i Berlin, at bevægelsen også vil forpligte sig på lov og orden-politik og en mere skeptisk holdning over for indvandring.
»Åbne grænser i Europa betyder øget konkurrence på dårligere betalt arbejde,« står der i udkastet, der bærer overskriften #fairland.
Stegemann, som ikke er medlem af noget politisk parti, siger, at han føler sig frustreret over de venstreorienterede middelklasseintellektuelle, der taler ned til den tyske arbejderklasse. For eksempel under flygtningekrisens højdepunkt, hvor den udtrykte sig skeptisk over for Angela Merkels ’velkomstpolitik’ .
»Vi har at gøre med en absurd situation, når den neoliberale ordens vindere skal belære dens tabere om at være mere humanistiske. Det ærgrer mig kolossalt, når politikere mener, at det må være nok til at fælde moralske domme. Nej, i politik skal man handle.«
AfD fisker til venstre
Lanceringen af den nye bevægelse, der begyndte som et onlineforum, hvor sympatisører kunne uploade og visualisere politiske forslag, kommer på et tidspunkt, hvor det højreradikale AfD fører ihærdig kampagne for vinde skuffede Die Linke-tilhængere i de tidligere stater i Østtyskland over på sin side. Det gør partiet ved at føre sig frem med holdninger om flere bevillinger til social velfærd, som normalt forbindes med venstrefløjen.
Med tre afgørende delstatsvalg i Sachsen, Brandenburg og Thüringen i 2019 er de østtyske grene af AfD begyndt at bryde med partiets økonomisk liberale rødder. En ny pensionsplan fremlagt denne måned af AfD-parlamentsmedlem Jürgen Pohl fra Thüringen foreslår, at niveauet for folkepension skal stabiliseres på omkring 50 procent af arbejdstagernes årsindkomst – et forslag, der er mere generøst end den tilsvarende politik hos Die Linke, SPD eller De Grønne.
Ikketyskere er dog i alt overvejende grad udelukket fra at være omfattet af AfD’s nye velfærdsinitiativer. En foreslået ’statsborgerpension’ på 190 euro om måneden skal kun tilfalde tyske statsborgere, der har arbejdet i landet i mere end 35 år.
Björn Höcke, den højreradikale politiker, der regnes for chefstrategen bag AfD’s nye ’nationalsociale’ identitet i øst, har hævdet, at »det store tyske samfundsproblem i det 21. århundrede« ikke primært er omfordeling af national velstand fra top til bund eller fra gammel til ung, men fra »indefra til udefra«.
For både Die Linke og AfD møder de nye ’nationalsociale’ formationer – som en artikel i Frankfurter Allgemeine Zeitung kalder det nye politiske initiativ – betydelig modstand på de indre linjer. I Die Linkes partiapparat frygter skeptikerne, at den nye bevægelses lancering i begyndelsen af september vil give bagslag og skade Die Linkes allerede små chancer for at komme ind i det bayerske parlament Landdagen ved delstatsvalget til oktober.
Socialliberal modstand
Wagenknecht er en anerkendt politiker, hvis retoriske talenter har gjort hende til fast og hyppig gæst i Tysklands politiske talkshows, men kritikere i hendes eget parti siger, at hendes popularitet kan være en illusion.
I modsætning til britiske Labours Momentum har hendes nye bevægelse primært tiltrukket ældre hvide mænd. Politisk er hun desuden slået ind på kollisionskurs med den succesrige socialliberale Berlin-gren af Die Linke, som fører i alle meningsmålinger forud for deltstatsvalget i 2021.
Og inden for AfD støder kravene om de højere pensioner og nyregulering af arbejdsmarkedet imod de officielle positioner i partiets øverste rækker – således er partichef Alice Weidel fortaler for, at Tyskland bør følge den schweiziske model med private pensionskasser, ligesom partiets næstforkvinde, Beatrix von Storch, på Twitter raser imod højere skatter.
Ny forskning tyder dog på, at politisk rekonfigurering ikke kun finder sted i de to partiers hovedkvarterer, men over hele landet. Sociolog Klaus Dörres dybdegående undersøgelse af den nye vælgerbevægelse af arbejdere mod højre viser en hastigt stigende støtte til AfD’s ’eksklusive nationale solidaritet’ blandt funktionærer og medlemmer af de tyske fagforeninger.
Manuelle arbejdere, der plejede at stemme langt til højre eller langt til venstre i protest, konsoliderer nu i stigende grad deres identifikation med AfD, siger Dörre.
»Før var det en fluktuerende protestbevægelse – nu følger de partilinjen.«
Et af de anonyme casestudier, der citeres i undersøgelsen, udtrykker en tidligere ’eksemplarisk’ fagforeningsaktivist, der har kæmpet for solidaritet med tjekkiske vikaransatte, synspunkter, der går et skridt videre fra at være ’nationalsociale’ til at blive nationalsocialistiske:
»Efter min mening skal flygtninge helt væk ... Jeg ville ikke have nogen problemer med, at de åbnede Buchenwald igen med pigtråd om – med dem inde og med os udenfor.«
© The Guardian og Information. Oversat af Niels Ivar Larsen
Det er fuldkommen af lave; men det er netop den ældre del af befolkningen, der ikke forstår forandringerne. Momentum viser netop, at antidiskrimination er vejen frem, hvis man vil have fat i en ungdom, der aldrig har levet i samfund uden etniske mindretal. Solidariteten med ens egen generation er noget af det stærkeste, især hvis man oplever splittelsesforsøg og uretfærdig behandling af folk, man kender, hvadenten man så bryder sig om dem eller ej.
Din analyse er ligepå, Steffen :-)
Steffen Gliese, når skoler med mange børn af anden etnisk herkomst renses for pæredanske som fx Tingbjerg, så er pæredanske formentlig i lige så høj grad fritaget for at møde de andre, undtagen i de supergode falafelbikse. Der bor mange ældre danskere i områder med mange indvandrere fx i Tingbjerg, men der bor ingen unge danskere.
Så sprang leninisten Sahra Wagenknecht endda ud som fremmedhader.
Er det arven fra DDR, der slår igennem her?
Jeg glemmer aldrig det berlinske folkevids fortolkning af SED's efterfølgerparti, hvor kun navnet var nyt. Det var PDS - og det stod, ifølge vittige (?) berlinere, for Partei der Stasi.
SW var medlem af både SED og senere i ledelsen af PDS.
Ganske vist anfører hun i selvportrættet på WikiPedia, at hun meldte sig ind (hov - det kunne man da ikke... Skulle være anerkendt af toppen) i det allerede da bundkorrumperede SED i foråret 1989, at hun ville redde socialismen og gå imod opportunisterne. Spørgsmålet er, hvem hun - og hvem SED's ZK - så som opportunister. Endnu mere interessant er at et medlem af SED tillader sig at påstå at hun ville redde socialismen! Den var da - ligesom demokratiet - ikke eksisterende i DDR!
Det her har vist potentialet til at gå hen og blive noget nær The Mother of all fløjkampe, hvis ikke Sahra Wagenknecht og en evt fløj omkring hende i partiet tager konsekvensen af deres nye politiske orientering og laver en højreudsplitning. Der kæmpes om socialistisk DNA og om hvad vi mener, når vi siger “En anden verden er mulig!”. Mener vi hermed en anden — reformeret — kapitalisme indenfor nationalstatens rammer, eller mener vi en verden uden kapitalisme? For mellemvejen — “socialisme i ét land” — fandtes aldrig og vil i al fremtid aldrig opstå. Kombinationen af statskapitalisme og nationalisme på den side af Jerntæppet, hvor Sahra Wagenknecht voksede op, havde aldrig noget med socialisme at gøre. Socialismen kan kun være international, og at ville lukke grænserne for flygtninge og migranter er at tage side med én del af arbejderklassen imod en anden. Det er Mette Frederiksens projekt.
Måske er det ved at går op for for flere og flere socialister, at religion og specielt politiserende religion er socialismens diametrale modsætning ?
Måske er det ved at gå op for flere og flere socialister, at det er arbejderklassen og proletariatet der betaler regningen for mislykkes integration og dermed er begyndt at stemme højrepopulistisk ?
" Så sprang leninisten Sahra Wagenknecht endda ud som fremmedhader."
Bare lige til orientering; Sahras far var iraner, som blev forsvundet i hjemlandet.
Liv og samfund er proces, dermed kan man ikke tale om, at det er vellykket eller det modsatte - kun, at det er, og at man kan arbejde den ene eller anden vej på at forbedre og forandre. Verden ligger ikke stille, og hvad der så godt ud i går - f.eks. det danske demokrati og velfærdssamfundet - har fået lov at blive revet i stumper og stykker den næste dag, indtil nogen tager på sig at bringe os tilbage på, hvad mange af os betragter som rette spor.
På samme måde med integrationen, der sker henad vejen, især hvis vi lukker op for det, hvad vi jo af mange forskellige hensyn til os selv gennem tiderne ikke har gjort.
En eller anden dag må du forklare mig, hvad du mener med at velfærdssamfundet er revet i stumper og stykker, for set fra min lillee parcelgrund:
- kan jeg går til læge uden at betale
- komme på sygehuset uden at betale
- mine børn kan komme på universitetet uden at betale og får endda penge for det
- jeg kan uden beregning benytte det offentlige bibliotek
- min folkepension bliver et kærkomment supplement til min monsterpension
- osv...
Jeg kan ikke læse artiklen, men ansporet af kommentarfeltets defamerende og smædeagtige karakter har jeg lige taget en rundtur i tyske aviser og læst interviews med Sahra Wagenknecht om emnet.
Jeg har ALDRIG hørt SW sige andet end at krigsflygtninge og personligt forfulgte ubetinget skal beskyttes, men at hun ønsker at skabe et fælles venstreorienteret forum, som finder svar på de problemer, arbejdsmigrationen skaber i Tyskland og Europa. Det har skabt splittelse i die Linke, hvor Katja Kipping og Bernd Rixinger helt afviser ideen og Gregor Gysi ( stifter af PDS) siger, at der kan være gode takter i tiltaget, men også negative konsekvenser.
SW har iøvrigt intet som helst med stiftelsen af PDS at gøre. I 1989 var SW en vred 20-årig kvinde, som nægtede at gøre militærtjeneste og derfor faldt i unåde hos styret og blev stemplet “ asocial” og derfor måtte hun ikke studere. I trods meldte hun sig ind i partiet.
Jeg mødte for nogle år siden en tidligere DDR-borger, som også havde nægtet at aftjene værnepligt. Da muren faldt var han igang med at afsone 6 års hårdt straffearbejde i en såkaldt “Baukolonne” - det var enten det eller Bautzen - og Torben Siersbæk ( og Steffen Gliese, som anbefaler) kan jo spørge sig selv, hvem, som i højerestående grad har været systemets medløber, SW eller Angela Merkel?
SW har siden hun var en vred, 20-årig udviklet sig en del og også taget afstand fra mange af de synspunkter, hun i trods og vrede fremsatte dengang. Måske skal man sætte sig ind i et menneskes historie, før man hæfter prædikater på vedkommende, som er en smædekampagne værdig.
Tak for den kommentar, Henriette Böhne.
Jeg læser ikke selv tyske medier, så jeg har kun nærværende artikels ord for at Sahra Wagenknecht m.fl. søger i retning af en økonomisk venstreorienteret omfavning af en indvandringskritisk strømning i arbejderklassen, som også AfD tilnærmer sig, og som af sociologer og kommentatorer kaldes “socialnational”. Jeg håber da ikke, jeg med min kritiske kommentar har deltaget i urimelige angreb på nogen på baggrund af en halvdårligt researchet artikel. Men jeg skal da indrømme, at alene artiklens henvisning til, at “hendes nye bevægelse primært [har] tiltrukket ældre hvide mænd” ikke lyder alt for lovende.
Lad os håbe, det er and.
Argh, jeg fik ikke logget ud. Ovenstående indlæg henvendt til H. Böhne er skrevet af Bo S.N.
(Beklager)
Bo Stefan Nielsen,
Sådan opfattede jeg sket ikke din kommentar, faktisk kan jeg se, at vi to er meget enige.
Det er ingen hemmelighed, at der i partier ofte er flere fløje og jeg er faktisk ikke ubetinget SE-støtte, jeg sympatiserer langt mere med Gysi, som står for en mere klassisk international, demokratisk socialisme og nu slår sine foldet som præsident for partiet” the European left” og samarbejder meget med Tsipras og grækerne.
Men derfra til at kalde SW for fremmedhader og leninistisk, det er ligegodt for groft!
Jeg har tidligere linket til SWs tale på partiets kongres, en tale som også trak overskrifter taget ud af kontekst. Hun angriber i talen debattonen på venstrefløjen, hvad angår indvandring og mener, at vi er nødt til at tale om emnet på en fornuftig og saglig måde og finde venstreorienterede løsninger på de sociale konsekvenser af den. Og hvis hun har held til at tiltrække nogle af de vrede, hvide mænd som flirter med afd er det jo godt - det er netop hendes mål. Men jeg har ikke fantasi til at forestille mig SW som populist, faktisk siger de fleste jo, at et af hendes problemer er, at hun netop ikke er populist og politiker, men intellektuel og det gør desværre, at hendes velunderbyggede udsagn ofte tages ud af kontekst og blæses op af pressen.
Jeg kan kun hilse et fælles venstreorienteret forum mhp løsning af flygtningestrøm og migration velkomment. Venstrefløjen har alt for længe brugt alt for store kræfter på at bekrige hinanden, fremfor at lave politik på de områder, hvor de rent faktisk kan enes om noget.
https://m.youtube.com/watch?v=02Zw1gUdGpQ
Jeg smider lige linket til SWs tale på partikongressen igen - her forklarer hun meget detaljeret sine tanker om at vinde vælgere fra AFD.