Læsetid: 5 min.

Ung premierminister er Etiopiens nye håb

Etiopien og Eritrea har endelig begravet en 20 år gammel stridsøkse. Det skete, efter at Etiopien fik ny premierminister, som har løsladt tusinder af politiske fanger fra landets fængsler, forbedret mindretalsrepræsentationen og nu planlægger privatiseringer af landets store firmaer
Abiy Ahmed, Etiopiens nye premierminister siden april, som allerede har gennemført reform på reform.

Abiy Ahmed, Etiopiens nye premierminister siden april, som allerede har gennemført reform på reform.

Yonas Tadasse

26. juli 2018

Da etiopiske Feyisa Lilesa i 2016 løb over målstregen som nummer to i maratonkonkurrencen ved de Olympiske Lege i Rio, var det hverken snublende af træthed eller i et dyk efter en hurtigere tid. I stedet knyttede han næverne og hævede armene over hovedet, krydset ved håndleddene. Gestussen symboliserede de håndjern, den etiopiske regerings politiske modstandere var lagt i.

Kun to uger tidligere kaldte oppositionsgrupper til demonstrationer i hele landet imod regeringens marginalisering af blandt andet Oromo-folket. Det handlede om den forskellige udviklingsgrad i landets regioner og om politisk undertrykkelse, men mest om regeringens konfiskering af folks land til udviklingsprojekter. Feyisa Lilesa bor fortsat i eksil i USA.

Feyisa Lilesa krydser armene, idet han krydser målstregen, i protest mod Etiopiens mange politiske fanger.

Olivier Morin

Fra samme befolkningsgruppe kommer også Abiy Ahmed, Etiopiens nye premierminister siden april, som allerede har gennemført reform på reform. Ahmed har tidligere været oberstløjtnant i det etiopiske militær – blandt andet udsendt til krigen mod Eritrea fra 1998 til 2000 – og har samtidig en ph.d. i konfliktmediering. Han har kæmpet sig op i det etiopiske regeringsparti, Det Etiopiske Folks Revolutionære Demokratiske Front (EPRDF), og udnyttet oprørssituationen til at få magten.

»Det var demonstrationer og strejker, der gjorde, at Abiy Ahmed overhovedet er kommet til magten, for det gjorde, at den siddende premierminister, Hailemariam Desalegn, trådte tilbage tidligere på året,« siger Stig Jensen, professor på Center for Afrikastudier ved Københavns Universitet.

»På den ene side ser det ud, som om det går helt fantastisk i Etiopien med de højeste vækstrater i verden, men internt er landet i den grad udfordret,« siger han.

»Man skal tænke på, at styret i Etiopien er mega repressivt.«

 

Det nye forhold til Eritrea

Siden grænsekrigen, der sluttede i år 2000, har alle diplomatiske forbindelser mellem Eritrea og Etiopien været lagt på is. Omkring 100.000 etiopiske tropper blev i Eritrea og besatte de grænseområder, som ved krigens slutning var blevet fastlagt i den såkaldte Algiers-aftale.

Tropperne skal nu trækkes tilbage, har Abiy Ahmed besluttet, og de diplomatiske forbindelser med Eritrea er allerede genoptaget. Begge lande åbner nye ambassader, telefonforbindelser er genoprettet, og Ethiopian Airlines har åbnet en flyforbindelse til Eritreas hovedstad, Asmara. Den første flyafgang blev en følelsesladet affære for alle dem, der lige siden krigsudbruddet har været separeret fra barndomshjem og familie.

Stig Jensen kalder udviklingen opsigtsvækkende.

»Nu kan man få normaliseret forholdet. Etiopien har haft en interesse i at opretholde konflikten, for ved at få Eritrea til at ligne en paria i det internationale samfund, kunne man præsentere Etiopien som det stabile styre på Afrikas Horn.«

Men Etiopien har i dag grund til at leve op til aftalen – den giver et godt image internationalt, tilføjer Stig Jensen. Samtidig frigør tilbagetrækningen store militærstyrker, der er vigtige som buffer i en mulig diplomatisk konflikt om vand med Egypten. Etiopien planlægger en dæmning på Nilen, som vil nedsætte mængden af vand til Egypten.

Pragmatisk reformist eller ny Messias

Det er uklart, om Abiy Ahmed vil folk det godt eller blot forsøger at dæmpe protesterne i landet for at konsolidere sin egen magt. Men indtil videre er befolkningen tilfreds.

The Washington Post har kaldt Abiy Ahmed en »ny og dynamisk ung leder,« mens Foreign Policy spørger, om han er manden, der kan »redde Etiopien«.

Afslutningen af konflikten med Eritrea er blot ét aspekt. Et andet er frigivelsen af tusindvis af politiske modstandere fra fængsler. I den politisk repressive stat er det nærmest uhørt. Den nye premierminister, Afrikas yngste, er dog ikke nødvendigvis altruistisk, mener Stig Jensen.

»Det her er en mand, som nok har nogle akademiske titler, men han kommer også med militær skoling. Jeg ser ikke, at han er mere nice guy end så mange andre, der har været igennem det system.«

»Da den tidligere premierminister, Hailemariam Desalegn, kom til, blev han også set som en blød type. Min oplevelse af ham er, at han er virkelig kontant. Når Abiy Ahmed er skolet i dette system, er der ingen grund til at tro, at han er en anden Obama,« mener Stig Jensen, som flere gange har mødt Hailemariam Desalegn, men endnu ikke Abiy Ahmed.

Etiopiens demografi

Befolkningsstørrelse: Ca. 100 millioner

Etnisk sammensætning:

  • Oromo: 34 pct.
  • Amhara: 27 pct.
  • Somali: 13 pct.
  • Tigrinya: 6 pct.
  • Andre: 20 pct.

Religion:

  • Etiopisk-ortodokse: 43 pct.
  • Protestantisme: 19 pct.
  • Islam: 34 pct.
  • Traditionelle religioner: 3 pct.

Analfabetisme:

  • Mænd: 43 pct.
  • Kvinder: 59 pct.

Kilde: CIA World Factbook og det Etiopiske Centrale Statistikbureau

Kan reformisten holde på magten?

Abiy Ahmed har allerede fået kritik fra oppositionspartier i Etiopien, som kritiserer ham for reformiver: at det går for hurtigt. Samtidig forsøger han at ændre strukturen i landets magtfulde hær, som før har forsøgt at kuppe etiopiske regeringer – en enkelt gang med succes.

I første omgang er spørgsmålet, om Abiy Ahmed kan få bugt med demonstrationerne. De er stoppet på kort sigt som reaktion på reformerne, men konfiskeringen af land fortsætter.

»Hvis folk stadigvæk kæmper lokalt om adgang til jord, og de har svært ved at få mad og arbejde, så tror jeg, at vi fortsat vil opleve demonstrationer og strejker. Abiy Ahmed vil komme i en situation, hvor andre i ledelsen vil spørge, om han er den rette mand,« forklarer Stig Jensen.

Han gør opmærksom på, at Abiy Ahmed skal passe på ikke at blive upopulær blandt andre etniske grupper end sin egen.

Militæret er rygraden

Militæret er stadig rygraden i hele regimet, understreger Stig Jensen. Militæret styres af tigrinya-folket, en anden etnisk gruppe fra det nordlige Etiopien og Eritrea, hvis parti, Tigray-Folkets Befrielsesfront, dominerer EPRDF. Derfor skal Abiy Ahmed være forsigtig med militære omstruktureringer, der gør militæret mere etnisk repræsentativt.

Hærens ledende figurer er del af det etiopiske erhvervsmarked, hvor statslige monopoler er normen. Også her har Abiy Ahmed provokeret med sine forslag om at privatisere Etiopiens telenetværk, Ethiopian Airlines og måske mere.

»Hvis der pludselig åbnes for internationale investeringer, åbner man også for, at udenlandske virksomheder kan konkurrere med etiopiske virksomheder. Der er en sammenvævning mellem den økonomiske, politiske og militære magt i Etiopien, så hvis man åbner her, vil det udfordre nogle af dem, der har den økonomiske magt og er sammenvævet med militæret,« forklarer Stig Jensen.

»Hvis det omvendt viser sig, at det holder befolkningen i ro, kan det være, at de bliver nødt til at acceptere det.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Runa Lystlund

Runa skriver.
Steffen Gliese
Mattias Tesfayes mor er dansk og hedder Jytte Svenssen. Hans far, der var fra Etiopien døde da Tesfaye var 16 eller 17 år. Faren boede i Etiopien. Faren døde for omtrent 20 år siden.

Steffen Gliese

Nej, i betragtning af Tesfayes gentagelse af den etiopiske kamp mod Eritrea på lokalt plan, synes jeg, det er meget OK. Men OK, der er mange, der gerne vil gøre Socialdemokratiet til det nye kommunistiske parti, pøj-pøj med det.

Steffen Gliese

Tværtimod, Torben K. L Jensen. Der er intet arrogant over det - men det indeholder selvfølgelig den demokratiske fordring til at tage del i samfundslivet. Arbejderismen er altid en stor fristelse, men meget frihed rummer den ikke, tværtimod.

Kurt Svennevig Christensen

Mathias Tesfaye fortjener ikke den store positive opmærksomhed, han skulle skamme sig skulle han.

Derimod fortjener Stig Jensen (han er en ekspert der også ses i DR) opmærksomhed for denne konklusion: "Nu kan man få normaliseret forholdet. Etiopien har haft en interesse i at opretholde konflikten, for ved at få Eritrea til at ligne en paria i det internationale samfund, kunne man præsentere Etiopien som det stabile styre på Afrikas Horn.«"

Etiopien er ikke uden skyld i den krigstilstand der været mellem de to lande i alt for mange år. Men om nogen i denne konflikt har styret i Eritrea haft brug for fjender med Etiopien i spidsen og det er der et utal af eksempler på. (Underligt at en afrika ekspert ikke ved dét!)

Freden er meget velkommen, men den må ikke fjerne fokus fra præsident Isaias Afewerki ansvar. Når alle forbehold er taget står Eritreas styre, med Isaias Afewerki i spidsen, med det største ansvar for krigen og de mange tusinder af flygtninge. Det der er foregået mod befolkningen i Eritrea de sidste 10-15 år kan og må ikke glemmes eller fejes ind under gulvtæppet af eksperter med alle deres enkelte dagsordner.

Torben K L Jensen

Stig Jensen siger - "Etiopien planlægger en opdæmning af den blå Nil." Han følger ikke med - dæmningen hedder GERD - 60 % er allerede opført,finansieret af Etiopien selv hvor turbinerne er finansieret af kinesiske banker og tilsluttes nettet 2019. Her ligger grunden til forbrødringen af de to lande. Vand og elektricitet til hele regionen og en forsvarsalliance når krigen med Egypten kommer - krigen om vand der bliver Nordafrikas og Mellemøstens store stridspunkt i det 21. århundrede.
Der forhandles for tiden hvor hurtigt den opdæmmede sø må fyldes - (10 - 15 år.)

Karsten Aaen, Eva Schwanenflügel og Trond Meiring anbefalede denne kommentar