Læsetid: 3 min.

Zimbabwe kan være på vej ud af Mugabes skygge

5,8 millioner vælgere udpeger mandag Zimbabwes næste leder. Kampen står mellem Mugabes arvtager og en karismatisk, ung oppositionsleder
30. juli 2018

Zimbabwere går mandag til landets mest uforudsigelige valg nogensinde: Bliver Robert Mugabes diktatoriske tradition knust? Vil det lykkes en opposition at bryde revolutionspartiet ZANU-PFs 38-årige hegemoniske dominans?

Indtil for nylig viste meningsmålinger, at Mugabes arvtager, Emmerson Mnangagwa, kunne vinde valget. Men hans føring er gradvist mindsket, og forleden viste en måling fra det pålidelige Afrobarometer, at den var mindsket til 40 procent over for 37 procent til oppositionslederen Nelson Chamisa fra partiet MDC-T.

20 procent af de adspurgte ville ikke afsløre deres valg – Chamisa hævder, at de alle er ’hans folk’.

Baggrunden for skiftet er ikke bare en dyb frustration over elendige levevilkår og afsky for et gammelt parti, der har forårsaget dette, for disse forhold har hersket længe. Det skyldes hovedsagelig, at et personskifte i oppositionens top fik dramatisk mobiliserende konsekvenser.

Chamisas karisma

I april døde den mangeårige leder af MDC-T, fagforeningsmanden Morgan Tsvangirai, og nærmest før liget var koldt, overtog den dynamiske, 40-årige Chamisa partiets ledelse ved et kup, der var lige så udemokratisk, som det var effektivt.

Han har sparket partiet ud af den apati, som det var blevet hensat i af den stadigt mere vægelsindede og handlingslammede Tsvangirai, om hvem folk foragteligt sagde, at han altid var enig med sin seneste rådgiver. Baggrunden for hans usikkerhed var angiveligt et mindreværdskompleks over, at han aldrig havde fået en akademisk uddannelse.

Den tidligere vækkelsesprædikant og sagfører Chamisa har hverken Tsvangirais mindreværd eller vægelsind. Han styrer sit ludfattige parti, som en nålestribet direktør dirigerer en lovende, konkurstruet forretning, han hundser med sine hulkindede håndlangere som en boss i en gangsterfilm, han taler til folket med den karismatiske prædikants flammende klarhed: Han er befrieren Moses, hans trompeter gjalder som Joshuas ved Jerikos mure, han er David mod Goliat, han er frelseren Jesus Kristus, kaldet af Herren til at herske over Hans udvalgte folk.

Vælgere er ellevilde med Chamisas løfter om forandring, og de flokkes til hans møder, så ZANU-PF er skræmt fra vid og sans.

Ved et paladskup i november fjernede den militære ledelse Mugabe, partiets ubestridte leder siden 1977 og landets øverste siden selvstændigheden i 1980. Deres udtrykte formål var at sikre egen magt over partiet og partiets magt over staten. De erstattede Mugabe med hans mangeårige næstkommanderende, den 75-årige Mnangagwa, der ved sin indsættelse lod sig hylde som en befrier. Omfattende lønstrejker blandt offentligt ansatte mindede imidlertid hurtigt ham og generalerne om, at betydelige forbedringer i befolkningens levevilkår er nødvendige, hvis de skal gøre sig håb om at fastholde magten.

Mistillid hersker

Økonomien i Zimbabwe kan imidlertid ikke forbedres, uden at landet får adgang til international kapital i form af investeringer, nye lån og eventuel gældslettelse. Investorer har skyet landet siden de stats- og partisanktionerede voldelige overgreb på de hvide storfarmeres private ejendomsret ved årtusindeskiftet. Og misligholdelse af statslån har ført til en lukket dør hos den Internationale Valutafond, Verdensbanken, de førende donorer og internationale banker.

Adgangsbilletten til nye finanser er den legitimitet, der alene kan udspringe af et nogenlunde ordentligt valg. Mnangagwa har derfor åbnet for en mere fri debat i landet og lovet et frit og fair valg.

Oppositionen og mange iagttagere tror ham ikke over en dørtærskel og peger overordnet på to forhold: ZANU-PF har aldrig respekteret demokratiske eller borgerlige rettigheder, hvis disse truede partiets magtudøvelse. Desuden tvivler de på, at den militære partitop løb den store risiko at gennemføre et magtbevarende kup i november for bare ni måneder senere at aflevere regeringsmagten til deres ærkerivaler i MDC-T.

I alt 23 kandidater konkurrerer om præsidentposten. Hvis ingen kandidat får mere end halvdelen af stemmerne, vil der blive en anden valgrunde den 8. september. Af 130 deltagende partier i parlamentsvalget har de vigtigste indgået valgforbund med MDC-T, der håber at fravriste ZANU-PF dets flertal, som det lykkedes i 2008.

Oppositionsleder Nelson Chamisa (i midten) under en demonstration i hovedstaden Harare i juni, da tusinder gik på gaden for at demonstrere for valgreformer, der skal modvirke valgfusk og intimidering af vælgere.
Læs også
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Eva Schwanenflügel
  • David Zennaro
Eva Schwanenflügel og David Zennaro anbefalede denne artikel

Kommentarer

Jacob Mathiasen

På vej ud af Mugabens skygge og ind under den Kinesisk Imperialisme.

http://www.dailymail.co.uk/news/article-5094609/How-China-helped-depose-...

https://www.newsday.co.zw/2013/01/zimbabwe-and-chinese-imperialism/

https://thediplomat.com/2016/01/zimbabwe-chinas-all-weather-friend-in-af...

Ligesom desværre mange andre stater i Afrika, som bliver påduttet kæmpe Kinesiske lån til infrastruktur - som så laves af Kinesiske arbejdere i en underlødig, men prangende "kvalitet".

Som f.eks. i Kenya: Hvor meget mon en ny motorvej til lufthavnen forbedrer landets økonomi? Negativ værdi? - Nå, men i det mindste fik de lært 30.000 af deres fattigste borgere, hvad deres plads er !

https://www.bbc.com/news/world-africa-44931808

Det er sgu'da Kinesisk respekt og menneskerettigheder vi ser i fuldt flor her.

I det mindste behøvede vi ikke være så ulækre her i Danmark i vores leflen - det var jo bare afsløringen af vort skindemokrati, et ynkeligt korrupt politi og pisse-svage politikere samt et ikke fungerende retssystem.

Margrethe den anden: Var der andet de ønskede af os, Xi?