Baggrund
Læsetid: 6 min.

Den 24-årige hollænder Boyan Slat er klar til »verdenshistoriens største oprydning« i Stillehavet

Snart begynder det første seriøse forsøg på at fjerne de enorme plastikøer, som har samlet sig i verdenshavene. Hollænderen Boyan Slat står i spidsen for et ambitiøst projekt, der skal indsamle al plastik i et område, der svarer til fire gange Tysklands størrelse. Plastikforureningen af oceanerne kræver handling, inden affaldet bliver til mikroplast
Grundlæggeren af The Ocean Cleanup, den 24-årige hollænder Boyan Slat, foran en prototype på de en-to kilometer lange  flydepontoner, der skal indsamle plastikken fra de enorme skraldeøer, der har hobet sig op i verdenshavene.

Grundlæggeren af The Ocean Cleanup, den 24-årige hollænder Boyan Slat, foran en prototype på de en-to kilometer lange  flydepontoner, der skal indsamle plastikken fra de enorme skraldeøer, der har hobet sig op i verdenshavene.

The Ocean Cleanup

Udland
8. august 2018

SAN FRANCISCO – Det hele begyndte med en 16-årig hollandsk dreng på badeferie i Grækenland. Under en dykkertur opdagede Boyan Slat, at havet omkring ham var fyldt med plastik.

»Der var nærmest flere plastikposer, end der var fisk. Det fik mig til at indse, at vi bliver nødt til at fjerne plastikken fra verdenshavene, inden det er for sent,« fortæller den nu 24-årige Boyan Slat.

Den unge hollænder er leder og idémand bag organisationen The Ocean Cleanup, der vil indsamle de store skraldeøer, der har hobet sig op i verdenshavene.

Første projekt er The Great Pacific Garbage Patch, som ligger i Stillehavet mellem Californien og Hawaii. Området er dobbelt så stort som Texas og fyldt med plastik, der bare flyder rundt. Senere i 2018 vil en flåde af specialbyggede flydepontoner stævne ud fra San Francisco. De flydende konstruktioner er det første spæde forsøg på at indsamle affaldet.

»Vi bliver nødt til at handle nu. Det er en af vores generations største udfordringer, og vi er overbeviste om, at vores teknologi kan løse det,« fortæller Boyan Slat, der har inviteret Information til at se forberedelserne af de flydende ’plastikopsamlere’ på kajerne i Oakland i San Fransisco.

Med skylinen fra storbyen i baggrunden har The Ocean Cleanup samlet delene til de store flydende konstruktioner, der hver er formet som et U. Ved at bruge havstrømmenes naturlige bevægelser og mønstre er det meningen, at de flydende barrierer af sig selv skal indsamle de enorme mængder plastik.

»På fem år kan vi indsamle 50 procent af plastikken i den store skraldeø i Stillehavet. Det bliver den største oprydning i verdenshistorien,« lyder det selvsikkert fra Boyan Slat, der selv fik ideen til de flydende opsamlere efter dykkerturen i Grækenland.

Skraldeøerne af plastik

Oceanerne er fyldt med plastik. Poser, lightere, tandbørster, fiskekasser, fiskenet, engangskrus, emballage, plastikflasker – nærmest alle de plastikprodukter og andet skrald, man kan forestille sig, ender i de store skraldeøer i verdenshavene.

En voldsom forurening, der kan få massive konsekvenser for økosystemerne.

På grund af havstrømmene samles plastikken af sig selv i bestemte områder. Desto tættere man kommer kernen af de store masser, desto tættere er koncentrationen af plastik. De enorme mængder af flydende plastik fylder havoverfladen og flere meter ned.

Faktisk er betegnelsen ’skraldeø’ lidt misvisende, for man ville ikke være i stand til at gå i land som på en ø. Det er mere en tæt suppe af plastik og andet skrald, der flyder rundt og samler sig om sig selv.

Der er fem store plastikøer i oceanerne. To i Stillehavet, to i Atlanterhavet og en i det Indiske Ocean. Men undersøgelser har vist, at den samme tendens viser sig i en lang række andre havområder, hvor mængden bare er mindre. For eksempel er der også fundet affaldsøer i The Great Lakes, der er fællesbetegnelsen for de fem store søer på grænsen mellem USA og Canada.

Den største er dog The Great Pacific Garbage Patch i det nordlige Stillehav, hvor Boyan Slat og Ocean Cleanup har tænkt sig at starte deres oprydning af verdenshavene.

De U-formede barrierer, der skal indsamle plastikken, er – ironisk nok – lavet af hård plastik. Konstruktionerne ender med at være en til to kilometer lange. De har en form for afgrænsning under vandet, så fisk og andet marineliv kan svømme under og ikke bliver fanget.

Flydepontonerne er ikke forankret til havbunden, men er designet til at kunne følge havstrømmene ligesom den plastik, de skal indsamle.

»Hvis man vil fange plastikken, skal man agere som plastikken,« lyder et af mottoerne fra Boyan Slat.

Barriererne er indrettet til at flyde langsommere end plastikken, og det er hele ideen bag teknologien. For eftersom de U-formede opsamlere følger havstrømmene og flyder samme vej som plastikken, bare en smule langsommere, vil skraldet af sig selv ende inde i barriererne.

»Ved at bruge de naturlige havstrømme til vores fordel lader vi oceanerne rense sig selv,« siger Boyan Slat.

Derefter skal plastikken samles op og fragtes tilbage til land, hvor det er meningen, at det skal genbruges.

Lang vej til San Francisco

Den unge hollandske opfinder og iværksætter er blevet kaldt vidunderdreng, har opnået kultstatus og er af nogle blevet sammenlignet med en ung Elon Musk. Han står nu foran – måske – at kunne redde verdenshavene fra plastikforureningen. Eller forsøge i det mindste. Men vejen dertil har ikke været let.

Dykkerturen i Grækenland var begyndelsen, men en TED Talk året efter markerede en vigtig milepæl. Her nåede han ud til et større publikum med sin selvopfundne idé om de flydende barrierer.

Det blev efterfulgt af en ekstremt succesfuld crowdfundingkampagne. Omkring 200 millioner kroner er rullet ind til The Ocean Cleanup og den unge hollænder, der droppede ud af universitetet for at satse på sin vision. Mange donationer kom fra Silicon Valley.

Non profitorganisationen The Ocean Cleanup blev dannet i 2013 og har sendt flere flåder af skibe på ekspedition til den store skraldeø i Stillehavet, overfløjet plastikken samt scannet størrelser og koncentration for bagefter at kunne lave computersimulationer, der har gjort det muligt at udvikle teknologien bag de flydende barrierer.

I 2016 sendte organisationen en 100 meter lang prototype 43 kilometer ud i Nordsøen ud for den hollandske kyst, og i forsommeren 2018 trak de et system i fuld størrelse igennem et par storme ud for den californiske kyst.

I september planlæggger Ocean Cleanup at sende et system ud under Golden Gate-broen i San Fransisco og videre ud i Stillehavet til den sidste flydetest. Bagefter skal det slæbes til The Great Pacific Garbage Patch for at begynde indsamlingen af plastikken.

Det kræver dog stadig meget finansiering at nå op på de cirka 60 flydende systemer af en-to kilometers længde, som skal til, for at Boyan Slats drøm kan gå i opfyldelse. Men der skal handling til nu, siger hollænderen.

»Hvis ikke vi gør noget ved det nu, brydes store dele af plastikken ned til mikroplast, og så bliver det umuligt at indsamle det,« siger Boyan Slat.

En undersøgelse publiceret i videnskabsmagasinet Nature i marts 2018 viste, at skraldeøen i Stillehavet vokser meget hurtigere end forventet. Det er uvist præcis hvilken effekt, det vil få, hvis de store mængder plastik nedbrydes til mikroplast. Mange frygter, at så store mængder kan få en række uoverskuelige negative konsekvenser.

Masser af kritik

Selv om den unge hollænder bliver tiljublet af mange, er der også kritik af metoden. Et af kritikpunkterne er, at man burde fokusere på opsamling langt tættere på land. Samt at der er store dele af plastikken, som ender andre steder, for eksempel på havets bund.

Nogle kritikere mener, at Boyan Slat og co. ender med at samle de store stykker plastik op, mens de små, der betragtes som de farligste, allerede er på vej til at blive nedbrudt til mikroplast. Dermed ender man med at fokusere kræfter og energi på ’det forkerte’ plastik.

»At rydde op midt ude i Stillehavet er ikke nogen smart måde at adressere problemet på. Det er spild af energi,« udtaler den hollandske marinebiolog Jan Van Franeker til websitet The Verge.

Hovedargumentet mod Boyan Slats idé er dog, at vi helt burde stoppe med at hælde plastik ud i havene, i stedet for bare at rydde op.

– Er du ikke med til at legitimere et fortsat plastikforbrug, når du tilbyder at rydde op efter os alle? Vi burde vel bare smide mindre plastik ud i verdenshavene?

»Det er ikke enten-eller. Vi skal selvfølgelig også forbruge mindre og sørge for, at plastikken ikke ender i havene. Men jeg tror, at vores metode er med til at sætte mere fokus på problemet. Når det første bjerg af plastik kommer ind på havnen her, vil det skabe megen opmærksomhed. Det vil få folk til at indse, at der er et problem. Ikke som nu, hvor det er meget abstrakt og langt væk, fordi det flyder rundt ude midt i Stillehavet.«

»Den indsigt vil også hjælpe folk til at forbruge mindre plastik. Alternativet er jo at lade være med at rydde op. Det er ikke ønskværdigt,« siger Boyan Slat.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Randi Christiansen

Konsekvenserne af menneskehedens stupide handlinger træder stadig tydeligere frem, og alligevel kan man ikke samles om den permakulturelle omstilling. Det er altså nedtrykkende.

Allan Stampe Kristiansen, Daniel Joelsen, Estermarie Mandelquist, Christian Skoubye, Per Torbensen, Michael Friis, Eva Schwanenflügel, Verner Nielsen, Bettina Jensen, John Andersen, Bjarne Bredvig, Kurt Nielsen, Torben Skov, Torben K L Jensen, Carsten Munk og Børge Neiiendam anbefalede denne kommentar
Børge Neiiendam

Boyan Slat gør i det mindste noget ! Kritikerne sidder i deres glastårne og tænker tanker, og udtaler åbenbart i bedste fald at 'mennesker bør begynde med ikke at smide plast i havet'. Ja. hvad ellers ?

Om Boyans projekt kommer til at virke, må vi se. Og spændende bliver det også at se første skib aflevere første landing af plastaffald i en eller anden havn, hvorfra det kan fortsætte til genbrugsbehandling.

Og imens venter jeg på at de skarpe hjerner udtænker ideer til fjernelse af den skrækkelige mikroplast. Samt at visionære beslutningstagere og politikere forbyder den plasttype der ødelægger vort miljø.

Allan Stampe Kristiansen, Estermarie Mandelquist, Christian Skoubye, Per Torbensen, Michael Friis, Niels Jakobs, Flemming Berger, Trond Meiring, Eva Schwanenflügel, Verner Nielsen, Bettina Jensen, Rolf Andersen, John Andersen, Lise Lotte Rahbek, Kurt Nielsen, Torben Skov, Randi Christiansen og Maria Francisca Torrezão anbefalede denne kommentar

Jeg har den idé fixe, at meget af problemet skyldes salg af "brug og smid væk produkter" på steder hvor man ikke har et renovationssystem, der kan bortskaffe affaldet. Så gør man som bønder altid har gjort: smider skramlet bag maskinhuset eller norden laden... Eller bag landsbyen, tæt ved floden. Der ligger enorme dynger af forurenet plastik i ulandene, som blot venter på at monsun og oversvømmelser skal "rydde op." Det kan Lars Løkke så sige til landsbybørnene er forkert, men de har ingen steder at gøre af affaldet. Og han mounter sgu ikke en oprydningsekspedition. Det er tom snak det hele.
Det må da være producenter og importører man skal have i kraven på. Nestlés flaskevand. Carlsbergs øldåser. CocaCola. Pampers er en fantastisk opfindelse, men ikke hvis den brugte ble blot smides i naturen eller i havet. Proctor og Gamble er forøvrigt den største aftager fra Fibertex i Aalborg.. Så stofferne laves her. Nok til at dække det halve DK hvert år.
Men at der er øget plastmængde i de europæiske farvande, jf. "Den blå planet", er der ingen undskyldning for.

Børge Neiiendam, Trond Meiring, Grethe Preisler, Eva Schwanenflügel, Bettina Jensen, ingemaje lange, Randi Christiansen, Lise Lotte Rahbek og Britta Hansen anbefalede denne kommentar
Britta Hansen

Kære alle! Vi alle er forbrugere og smid-væk-konsumenter af plastik. I større eller mindre grad.

Vi kan ikke skjule os bag, at hoveddelen af plastikken stammer fra Yangtse og Ganges.

Vi har selv været med til at forurene - om ikke andet - Kina med vores massive eksport af enhver form for plastik oven i købet usorteret og forurenet! OK, landet har stoppet størstedelen af denne import - det har nok at tage sig af med deres eget enorme overflod af plastik.

Men fordi vi sorterer og smider plastik i den dertil indrettede container, tror vi os som regel fri! Ved du, hvad der virkelig sker med dit plastik - altså den del, der ikke bliver brændt i kraftværkerne?

Vi må selv stoppe med vores plastik-frås! Her. Nu. I dag! Hvorfor tredobbelt emballage omkring en squash?

Vi bliver nødt til at samle det plastik op, som vi finder i naturen og i byrummet. Hver dag, så det ikke havner i vores vandmiljø og alle mulige andre steder hen.

Men det vigtigste lige nu: vi må selv stoppe med 1) vores kæmpe forbrug 2) forbrug af plastik!

Tak.

Børge Neiiendam, Estermarie Mandelquist, Steen K Petersen, Trond Meiring, Eva Schwanenflügel, Verner Nielsen, ingemaje lange, Randi Christiansen, John Andersen og Torben Skov anbefalede denne kommentar
Randi Christiansen

Leo, det nytter altid at være frontløber og vise at, og hvordan det kan lade sig gøre. Nogen må gå forrest og vise vejen. Samsø og andre viser vejen for danmark, danmark kan vise vejen for verden.

Det ved du da godt

Børge Neiiendam, Annika Rasmussen, Estermarie Mandelquist, Steen K Petersen, Torben Skov, Trond Meiring, Eva Schwanenflügel og Britta Hansen anbefalede denne kommentar
Britta Hansen

Med 'vi' mener jeg helt konkret dig og mig. Og Randi. Og de andre, der kommenterer og læser, og hvor det er svært at vide, hvor 'involveret' i alt dette, de egentlig føler sig. Det er fuldkommen underordnet, hvor i verden vi befinder os henne. Alt hænger alligevel sammen, og menneskeheden udgøres nu fx en gang af små og store lande. Og af milliarder af enkeltindivider!

Jeg kan kun citere Thomas Helmig med sin sang: 'Buk dig ned' (og tag det op).

Jeg gør det selv, og jeg håber, flere vil slutte sig til og aktivt deltage i både rengøringen og forbrugsstop (især angående plastik).

Børge Neiiendam, Randi Christiansen, Lise Lotte Rahbek, Estermarie Mandelquist, Torben Skov, Trond Meiring og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Bettina Jensen

Leo Nygaard, på visse måder enig - og derfor er det et meget betydeligt problem at vi har forankret os i EU. I det hele taget er det et stort problem at såvel kritik af miljøforurening (som har haft en sagligt/videnskabeligt kvalificeret klangbund i mange årtier) som kritik af klimaforandrende produktionsformer, som kritik af demokratireducerende og socialt destabiliserende politikudøvelse typisk trædes under fode af de interessegrupper som dominerer de offentlige debatter/diskurser - fuldstændigt som på EU-området, hvor der er blevet løjet, truet, manipuleret og konspireret blandt tilhængerne af dette nærmest pinagtigt primitive arrangement, mens historien har vist at langt hovedparten af kritikernes prognoser og kritiske pejlepunkter er blevet bekræftet. Det samme kan siges om flygtninge-/indvandrerområdet, hvor vore magthavere med meget kortsigtet-pekuniære planer på adskillige områder har fået skabt os de problemer, som de siden italesætter som noget, flygtninge og indvandrere selv kommer slæbende med. Eller ligefrem finder på når de ankommer.

Det er derfor nødvendigt at vi får revolutioneret vores politisk-parlamentariske magtsystem, således at den afgørende beslutningsakse kan operere med helt andre hensyn og helt andre metoder, end dem, vi er bekendte med og i forskellig grad har assimileret til, samt gruppetænkt om som sadomasochistiske syndere i en emanciperet, kristen frimenighed.

Børge Neiiendam, Randi Christiansen, Flemming Berger og Trond Meiring anbefalede denne kommentar
Bettina Jensen

Leo Nygaard, nu synes jeg at du simplificerer sammenhængen og lægger mig ord i tasterne. Fuldstændigt ligesom det ville tage lang tid for det nødvendige antal mennesker at begå sig bæredygtigt, ligesom det vil tage lang tid før denne verdens storproducenter og kapitalhavere ser det forretningsmæssigt opportunt at omstille produktionen fuldstændigt, vil det tage noget, muligvis lang, tid at skabe et tilstrækkeligt udenomsparlamentarisk pres for at der kan ske en revolutionerende proces i vort eksisterende, politisk-parlamentariske system. Konkret, uden at gå i detaljer, skal vi integrere deltagende og direkte demokrati-elementer - og vi skal have lukket for korruptionskæderne, således at repræsentative beslutningstagere forstyrres og påvirkes af færrest mulige private interesser. Hvis vi kommer bare i nærheden af dette, vil revolutionære perspektiver rejses ... og en udmeldelse af EU blive nødvendig. Faktisk naturlig, og ikke i form af et reaktionært venden ryggen til Europa, blot til de magtforskydende og -fordrejende EU-koncerner. Ude i de europæiske lande er der skam masser af mennesker, som gerne ser EU enten væsentligt reduceret eller afviklet, alene af demokratiske (men også af fordelingsmæssige) årsager. Disse menneskers interesser ville vi jo vende front mod - og samtidig ville vi jo i alle mulige andre, nødvendige internationale sammenhænge, kunne både samarbejde og påvirke. Indimellem lykkes det EU-apologeter at få en udmeldelse af unionen til at fremstå som at planeten forlades, mens det på endog rigtigt mange måder blot handler om at vi omstiller vores internationale position og virke ... og i denne forbindelse naturligvis underforstår at vores fremtid bliver knap så luksusorienteret som hidtil, det bliver i højere grad nødvendigheders rationaler, som skal give os perspektiv på en fremtid, som ikke kategorisk vil være meget udfordrende, hvis ikke direkte ulykkelig.

Nis Jørgensen, Randi Christiansen, Steen K Petersen, Flemming Berger og Trond Meiring anbefalede denne kommentar
Bettina Jensen

Jeg forstår også dig, Leo - og så er vi faktisk nået langt denne tidlige onsdag aften. Snart er det torsdag, og du skal ud at samle plast for os allesammens klode. Jeg giver dig gerne morgenvækning, hvis du kan huske på at jeg talte om et udenomsparlamentarisk pres; hvis det skal gennem parlamentets katekismus, ender vi netop med noget, som kan sammenlignes med Brexit, hvilket forudsigeligt er endt som en skude med bunden op ad. Jeg forventer at en omafstemning indenfor få årringe vil slukke dén glød.

Børge Neiiendam, Randi Christiansen, Torben Skov, Trond Meiring og Britta Hansen anbefalede denne kommentar
Bettina Jensen

os=vores, naturligvis.

Britta Hansen

Bettina: Min anbefaling for at stå op torsdag morgen og samle plast! Hvis du er i nærheden af KBH Ø, vil jeg gerne være med!

Britta B. Hansen.
Det har jeg også tænkt på. Hvis 7 mia. mennesker samler bare ét stykke plastikskrald op, hver dag. Så batter det altså noget. Det indbyder til en verdensomspændende kampagne. Vi må gøre rent på denne planet med samme omhu som i vore stuer, sove- og badeværelser. Den er vores allesammens kære hjem. Og dem der sviner skal mobbes!

Børge Neiiendam, Randi Christiansen, Britta Hansen, Steen K Petersen og Trond Meiring anbefalede denne kommentar

Men der er selvfølgelig lige det her:
https://youtu.be/uAiIGd_JqZc

Børge Neiiendam og Randi Christiansen anbefalede denne kommentar
Randi Christiansen

Netop leo, det nytter ikke at give op over for opgavens monstrøse omfang, ikke at gøre noget fordi samson er for stor .... situationen må italesættes, og bettina gør det fremragende. Disse indlysende pointer må frem på medieplatformen, og de eu omtågede herunder alternativet må vækkes. Naturligvis skal vi have europæisk, ja internationalt samarbejde men måden det nu foregår "i dette nærmest pinagtigt primitive arrangement" er nærmest altødelæggende, er en parodi på rationel, demokratisk og ikke mindst økologisk bæredygtig administration af fællesejet.

Som nu hærges og plyndres skamløst for næsen af os. Skulle vi lade det upåtalt og undlade at sætte os til modværge mod denne overvældende stupiditet, som de ansvarlige åbenbart ikke kan få øje på? Men lader sig køre rundt ved næsen af ignoranter, som tror, de kan forskanse sig mod selvskabte katastrofer i bunkers og med private vagtværn.

Ja leo, det siges, at mod dumhed taler selv guderne forgæves. Ikke desto mindre må det gøres - samtidig med de praktiske forsøg på katastrofeafværgelse.

Randi Christiansen

Leo, jeg taler ikke og har aldrig talt om indførelse af nogen 'isme' - det er en stor misforståelse, som det åbenbart er ret vanskeligt at udrydde - men om at aflæse biotopens iboende lovmæssigheder således, at det er muligt at samarbejde med dem i stedet for som nu at spænde ben for vort liv her på planeten. Denne permakulturelle livsform udtrykker evnen til at være social, hvilket dog ikke herudover kan sammenlignes med den politiske ideologi 'socialisme'.

Og som med andre oplysningstider i menneskehedens historie er også denne skabt af sin forudsætning. Lad os bidrage til, at det bliver oplysning i stedet for endnu mere krig. Skulle det ikke være muligt i en tid med vore udviklede kommunikationsmidler, selvom disse søges erobret og kontrolleret af magten.

Hvis du studerer kvantefysik - læs f.eks. denne meget lettilgængelige bog 'den guddommelige matrix - om sammenhængen mellem tid, rum, mirakler og tro', som opsummerer vores viden om feltet - vil du blive introduceret til andre kommunikationsveje end de traditionelle, som forklarer, hvorledes bevidsthed 'agerer' i tid og rum. Og således derfor også udviklingen af ny, mere oplyst bevidsthed, det nogen kalder 'den fjerde hjerne'.

Ib Christensen
Randi Christiansen

Leo, du kender ikke realitetens grænser. Læs nu den bog og du vil forstå.

Randi Christiansen

Ok, så forbliv i din begrænsning