Læsetid: 7 min.

Det Arabiske Forår banede vej for Egyptens queerbevægelse

Siden 52 homoseksuelle i 2001 blev hængt ud med navn og adresse for at have festet på en båd i Nilen, er rettighederne for LGBT+-personer bølget frem og tilbage i takt med de skiftende regeringer. Men trods udbredt homofobi i Egypten er LGBT+-bevægelsen blevet en del af revolutionen mod regeringen og for personlig frihed
Under en koncert med det libanesiske band Mashrou’ Leila i Kairo i 2017 var der pludselig regnbueflag blandt publikum. I dagene efter koncerten blev syv egyptiske mænd anholdt for flagningen.

Under en koncert med det libanesiske band Mashrou’ Leila i Kairo i 2017 var der pludselig regnbueflag blandt publikum. I dagene efter koncerten blev syv egyptiske mænd anholdt for flagningen.

Jamal Saidi

14. august 2018

Selv et autoritært militærregime kan have svært ved at nægte et af de største bands i den arabiske verden at spille koncert. Det var Music Park Festival 2017 i Cairo, og masser af unge var mødt op for at se festivalens hovednavn, Mashrou’ Leila.

Forsangeren, Hamed Sinno, er homoseksuel, og flere af bandets sange handler om LGBT+-personer og -problematikker. Pludselig var der regnbueflag blandt publikum, og i de følgende dage blev syv egyptiske mænd anholdt for flagningen. Internettet kogte af utilfredshed.

»Ungdommen, dem under 30, forsvarede fyrene, der blev arresteret til Mashrou’ Leila-koncerten,« siger Juelz Yugo, en 23-årig genderqueer fra Mansura nord for Cairo. Juelz Yugo er biologisk mand, men identificerer sig hverken som mand eller kvinde. 

»Ligesom ved revolutionen var det modstand mod regeringen. Det var bare tilkendegivelser skrevet på Facebook, men det betyder noget.«

Selvom Egyptens befolkning stadig er en af verdens mest homofobiske – en Pew Research Center-undersøgelse fra 2013 viser at 95 pct. af den egyptiske befolkning mener, at homoseksualitet er umoralsk – er LGBT+-bevægelsen blevet en del af den større protestbevægelse imod regeringen. Tal fra 2017 fra International Lesbian, Gay, Bisexual, Trans and Intersex Association (ILGA) viser således, at kun 47 pct. af egypterne ønsker at homoseksualitet skal forblive ulovligt.

Bevægelsen står ikke alene, som den gør andre steder, men er blevet et symbol for kampen imod myndighedernes forsøg på at styre folks privatliv. Og ligesom på Tahrir-pladsen i 2011, er det de unge, der kæmper kampen – »Tahrir-generationen.«

De unge egyptere fik smag for personlig frihed under Det Arabiske Forår i 2011 og de følgende to år, inden et militærkup i 2013 bragte Abdel Fattah el-Sisi til magten, og Egypten vendte tilbage til den autoritære styreform, landet havde før revolutionen.

Samtidig banede revolutionen vejen for en organisering af aktivister, blandt andet i LGBT+-miljøet, som ikke før havde været så organiseret i Egypten på grund af statens indgribende rolle i folks privatliv. Revolutionen var en slags katalysator for aktivisme.

»Revolutionen bragte sammenhæng til LGBT+-bevægelsen. LGBT+-folk mødtes overalt i Egypten og samledes i facebookgrupper, og det var fantastisk at opleve,« husker Juelz Yugo, som dengang var 16 år gammel.

Paradoksalt nok havde LGBT+-miljøet det nemmest, da det islamistiske Muslimske Broderskab med Mohamed Morsi ved roret sad på magten efter demokratiske valg, mener Juelz Yugo. Tal fra Egyptian Initiative for Personal Rights viser, at de egyptiske myndigheder næsten har femdoblet antallet af arrestationer af mænd for homoseksualitet, siden den nuværende regering kom til magten i 2013.

En omvendt heksejagt

Skiftet til el-Sisis militærregering blev for alvor markeret af en aktion i et badehus i Kairo i 2014.

TV-værten, Mona Iraqi, havde fået et tip om, at badehuset var mødested for homoseksuelle mænd. Anledningen var den internationale aidsdag, som værten kædede sammen med homoseksualitet. Mona Iraqi fik badehuset undersøgt med skjult kamera og bekræftede tippet. Så overtalte hun politiet til at sende en politistyrke ind og fik lov til at filme det hele med sit TV-hold.

33 blev mænd arresteret – og det hele blev sendt i fjernsynet, selvom de fleste af mændene var halvnøgne. Mændene blev anklaget, på trods af, at Egypten faktisk ikke har nogen lov, der direkte kriminaliserer homoseksualitet. Til gengæld findes en lov imod, hvad der bedst oversættes til udskejelser af seksuel art. Den bruges til at dømme folk med seksualiteter, der afviger fra heteroseksualitet. Det kan man få op til 17 års fængsel for.

Episoden minder om en lignende aktion i 2001 på the Queen Boat – en tidligere bøssenatklub på Nilen i Kairo, hvor 52 mænd blev anholdt. Efterspillet i medierne kan bedst beskrives som en heksejagt. Mændene blev hængt ud med fuldt navn og adresse. I sidste ende blev 23 af dem dømt. Opinionen var utilgivende. Ingen stod offentligt frem med støtte til de dømte eller de arresterede.

Men i 2014 var efterspillet vendt om. Opinionen var denne gang imod Mona Iraqi og staten og med mændene i badehuset. Iraqi blev skarpt kritiseret på Twitter for blandt andet at angribe samfundets svageste frem for den korrupte overklasse. Kun en måned senere blev mændene frifundet, mens TV-værten blev slæbt i retten for ærekrænkelse og først frifundet i 2016.

»Badehushændelsen handlede ikke om homoseksualitet, men om personlig frihed og modstand mod regeringen«, mener Juelz Yugo.

Penge vigtigere end seksualitet 

Myndighederne forsøger fortsat at styre folks privatliv. Et eksempel på dét er datingappen Grindr for homoseksuelle mænd. Når man åbner appen med en egyptisk IP-adresse advarer Grindr mod undercoverpolitifolk, der benytter tjenesten.

»Egypten arresterer LGBT-personer, og politiet kan være forklædt som LGBT på sociale medier for at fange dig,« lyder advarslen, som også råder brugere til at passe på med at afsløre deres identitet på appen. Det er der god grund til, mener Juelz Yugo.

»Bøsser er nemme at fange på for eksempel Grindr. Som politimand finder man en homoseksuel dér og fanger dem, og så bliver man forfremmet. Det handler ikke om homoseksualitet, men om forfremmelser og penge,« mener Juelz Yugo, som selv en enkelt gang er blevet taget af politiet, men betalte 100 egyptiske pund (svarende til 35 kr.) og fik lov at gå.

Livet som LGBT+ i Egypten er også nemmere, hvis man er del af Egyptens rige overklasse, mener Juelz Yugo.

»Hvis du har penge, vil folk gøre hvad som helst for dig. Du kan leje et sted og gøre lige, hvad du har lyst til,« siger Juelz Yugo.

»Find mig den mest homofobiske idiot, som kører en forretning. Giv ham penge, og han vil gøre hvad som helst for dig.«

Juelz Yugo er en 23-årig genderqueer fra Mansura nord for Cairo. Juelz Yugo er biologisk mand, men identificerer sig hverken som mand eller kvinde.

Privatfoto

Hanna Ziadeh, mellemøstekspert ved Institut for Menneskerettigheder, er selv homoseksuel og har boet i Kairo i en årrække, men blev persona non grata efter regeringsskiftet i 2013. Han bekræfter pengenes rolle i det egyptiske samfund, også når det kommer til holdningen til homoseksuelle.

»Mange er enormt fattige, og der er jo mange fattige folk, som faktisk har mere forståelse for, at nogle kan være fimsede,« siger han.

Penge styrer, men sociale normer er også vigtige. Mange forventninger følger med det at være ung egypter. Et af de store problemer for unge egyptere – især, men ikke kun LGBT+-personer – er presset fra forældre og samfund for at blive gift og få børn.

»Normen er jo, at man er gift,« fortæller Hanna Ziadeh.

»Konformiteten og normaliteten skal adlydes. Du skal være troende, du skal gifte dig, du skal have børn.«

Kvinderne

Juelz Yugo går selv klædt i både herre- og kvindetøj – dog afdæmpet – på gaden i Egypten, men oplever ikke voldelige overfald. Efter eget udsagn skyldes det, at Juelz Yugo klæder sig, så Juelz Yugo ser rig ud.

»I Kairo og nogle andre områder lader folk dig være, hvis du opfører dig feminint. I andre byer er det blandet. Hvis du har tøj på, der ser dyrt ud og opfører dig feminint, er folk ligeglade med dig. Men hvis du klæder dig normalt og snakker på en måde, hvor folk antager, du er queer, så råber de måske ad dig eller banker dig.«

En anden gruppe i det egyptiske samfund, som ofte er tolerante over for LGBT+-personer, er de unge kvinder, mener Juelz Yugo. De er nemlig undertrykt på mange af de samme måder, som LGBT+-personer også er det.

»Piger er generelt mere åbensindede i forhold til LGBT+-personer, fordi samfundet er imod dem på samme måde. Dem, der bliver diskrimineret, samler sig.«

Og det går så langt, at bøsser faktisk tit er mere populære blandt pigerne, end de heteroseksuelle mænd er.

»Jeg sværger, der er så mange heteroseksuelle mænd, der opfører sig som homoseksuelle for at score kvinder. Og heteroseksuelle fyre, der bare prøver at lyde åbensindede,« fortæller Juelz Yugo.

»Men under overfladen er det helt fucket op. De accepterer os ikke, de er bare ligeglade. De er bange for, de andre fyre snakker om dem, hvis de bliver set sammen med mig,«

Men de færreste unge i Egypten er ifølge Juelz Yugo aktive modstandere af LGBT+ personer og rettigheder. Det lover godt for fremtiden.

»Nu til dags følger folk transseksuelle kendte på de sociale medier, og folk forsvarer dem i nyhederne. Det er her, vi er nu. Det er stadig svært, for folk har en meget begrænset viden om kønsidentiteter, men nu finder folk det på internettet. Når det står der, selv hvis det er negativt, kender og genkender folk det. Det bliver normalt,« siger Juelz Yugo.

Fremtiden ser både Juelz Yugo og Hanna Ziadeh på med optimisme.

»Rent strukturelt er der i den arabiske verden flere og flere foreninger for bøsser og lesbiske. Og alle kan se det på Twitter og Facebook,« siger Hanna Ziadeh.

Juelz Yugo tilføjer:

»Vi er 80 år efter de mest udviklede dele af verden. Det er der vi er nu, og så vil religion lige så stille falme, og politik vil blive mindre barskt.«

Serie

En kamp for frihed i Mellemøsten

Det er svært at leve som homoseksuel i den arabiske verden. Seksuelle afvigere bliver krænket, banket og myrdet. Flere arabiske lande har direkte kriminaliseret homoseksualitet. Men selv i Mellemøsten sker en udvikling mod mere frihed for LGBT+-miljøet. I løbet af Copenhagen Pride-ugen fortæller vi i tre afsnit om det aktivistiske post-revolutionære Egypten, hvordan sociale medier både gavner og skader sagen i Jordan, og hvordan LGBT+-bevægelsen er ved at lære at navigere i Tunesiens unge demokrati.

Seneste artikler

  • De tunesiske unge springer ud – bare ikke over for mor og far

    20. august 2018
    Homoseksualitet er fortsat ulovligt at praktisere i Tunesien – men ikke at tale om. Siden revolutionen er to store LGBT+-foreninger blomstret op med aktioner, egen radiostation og queerfestival. Næste skridt er at gøre sig fri af LBGT+ som noget, Vesten har fundet på
  • I Jordan kan du lovligt være homo, men du skilter ikke med det

    17. august 2018
    Homoseksualitet har i mange år været lovligt i det lille kongerige Jordan og landet er vært for den arabiske verdens første og største LGBT+-medie. Men i en kultur, der endnu er præget af 70’ernes konservatisme, er det ikke nemt at afvige seksuelt
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • David Zennaro
  • Eva Schwanenflügel
David Zennaro og Eva Schwanenflügel anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu