Læsetid: 10 min.

Det borgerlige Sverige er fanget mellem magt og moral

Skåne er Sverigedemokraternas højborg, og i flere kommuner presser borgerlige lokalpolitikere på for et samarbejde til trods for, at flere SD’ere i området har nazistisk fortid. Det store spørgsmål er, hvor langt de borgerlige vil gå for at tækkes Sveriges mest indvandringskritiske og forhadte parti
»Hvis man ikke kan blive enige med andre partier om at få sin politik igennem, så må man jo stå udenfor,« siger Tommy Brorsson, der er nummer to på Sverigedemokraternas kommunalvalgsliste og formand for SD i Örkelljunga i Skåne.

»Hvis man ikke kan blive enige med andre partier om at få sin politik igennem, så må man jo stå udenfor,« siger Tommy Brorsson, der er nummer to på Sverigedemokraternas kommunalvalgsliste og formand for SD i Örkelljunga i Skåne.

Peter Nygaard Christensen

1. september 2018

Egentlig er det den 72-årige racerkører og sverigedemokrat Tommy Brorsson, vi er kommet for at tale med. Men det er hans kæreste Kristina Friström, der er pensioneret chefbibliotekar på Lunds Universitet, som mest præcist sætter ord på mange svenskeres syn på det indvandrerkritiske parti, som de politiske modstandere i Riksdagen i årevis har forsøgt at isolere.

»Hvis jeg havde vidst, at han var sverigedemokrat, da jeg traf ham, var det aldrig blevet til noget,« siger hun i en betroende tone. 

Og det er så dét, hun vil fortælle om sine egne politiske holdninger til en dansk avis, lyder det bestemt, da vi følges ud af det nybyggede parcelhus i udkanten af den skånske by Örkelljunga. Vi er på vej over i Tommy Brorssons værksted, hvor der er fyldt med pokaler, og en racerbil hænger reparationsklar i luften. 

Sverigedemokraterna ligger til at få mellem en fjerdedel og en femtedel af stemmerne til riksdagsvalget om en uge. Og partiet er nu så stort, at selv charmerende mænd med sølvhår, der har haft et velbetalt job som salgschef og desuden kørt Europa tyndt og hentet pokaler som en anden Ronnie Peterson – svenskernes fartikon fra 70’erne – har fundet vej til SD.

Partiet vokser i alle demografiske og socioøkonomiske klasser. De øger støtten hos unge, hos indvandrere, kvinder og blandt middelklassen med gode job og eftertragtede boliger i de større byer. Det giver jo nærmest sig selv. Det er trods alt ikke en femtedel af den svenske befolkning, der kan rubriceres som lavt uddannede mænd i Udkantssverige – det klassiske billede på et højrepopulistisk parti.

Ny politisk spilleplade

Men Sverigedemokraterna er stadig en paria blandt mange vælgere. Og det bliver ikke bedre af, at Expressen og det venstreorienterede medie Expo i løbet af ugen endnu en gang kunne afsløre, at en række lokale SD-politikere har nazistisk fortid. Flere af de ni, der er blevet afsløret, stiller op i Skåne. 

Samtidig er SD ikke til at komme uden om længere. Som når man løber ind i en gråhåret racerkører. Det er det særligt svenske paradoks: Hvordan kan man komme til at regere med en form for accept fra SD, uden at omfavnelsen ender med et dødskys?

’Man’ er i denne sammenhæng de konservative Moderaterna og resten af den borgerlig blok, som SD siger, de hører til. Og tilnærmelser til SD kan betyde, at Moderaterna risikerer at miste endnu flere vælgere end dem, der allerede er smuttet til det indvandrerkritiske parti.

Derfor er det afgørende for Sveriges fremtid, og hvem der ender med regeringsmagten egentlig ikke så meget, hvad der sker ved stemmeurne på næste søndag – medmindre meningsmålingerne viser sig at være helt forkerte. Det afgørende bliver, hvem af de to statsministerkandidater – Socialdemokraternas Stefan Löfven eller Moderaternas Ulf Kristersson – der lykkedes med at spille brikkerne på den nye politiske spilleplade til deres egen fordel efter valget.

Skånsk modstand

Ingen steder ser man splittelsen tydeligere end i Skåne, Sverigedemokraternas højborg. Alene i Örkelljungas første valgdistrikt stemte 37 procent på SD ved valget i 2014. Dengang gik der 55 SD-vælgere for hver borger, der stemte på det feministiske FI.

I Skåne regner SD med et resultat på langt over 30 procent ved dette valg, hvor svenskerne som altid også stemmer til regionsråd og kommunalbestyrelser på samme tid som til Riksdagen. Den ordførende for SD i det skånske, Jörgen Grubb, har ifølge Aftonbladet forudsagt, at partiet bliver det største i mindst ti kommuner og derfor nødvendigvis kommer til at sidde med ved bordet.

Det har fået kommunalpolitikere fra Moderaterna til at reagere. Borgmester Carl Johan Sonesson i Staffanstorp lidt syd for Lund har sagt, at han vil samarbejde med SD. Uanset, hvad partitoppen måtte mene om den sag. 

»Jeg har sagt, at vi nok får 30 til 35 procent af stemmerne,« siger Tommy Brorsson, der er nummer to på partiets kommunalvalgsliste og formand for SD i Örkelljunga.

»Om vi havner der eller over, kan jeg jo ikke garantere,« griner han, da vi står ved et valgtelt på byens torv, hvor SD er de eneste, der er repræsenteret.

Det kunne næsten se ud, som om de andre partier har givet op. Jo, det er en selvbevidst højborg, SD har her.

Over for teltet sidder det eneste par Örkelljunga-borgere, der har vovet sig ud i regnvejret. Vi skridter over og spørger, hvad de stemmer på. SD lyder det prompte fra autoophuggeren Tommy Ljungberg og Jeanette Hagelquist, der drikker en kop kaffe under cafeens baldakin.

»På grund af deres indvandringspolitik. Sådan er det for de fleste heromkring. Også de unge,« tilføjer Jeanette Hagelquist.

»På tide at prøve noget nyt«

Den anden side af vælgerhavet oplever man foran supermarkedet i den nærliggende by Åstorp, hvor SD igen er de eneste, der er på gaden i regnvejret, to dage efter vi har besøgt Örkelljunga. En af partiets kandidater, den godt 20-årige Hampus Servin stiller op for partiet, fordi han tror, at SD kan skabe forandringer.

»Det her land er jo ved at bryde sammen. Og SD er de eneste, der ikke har haft ansvar for udviklingen. Derfor er det på tide at prøve noget nyt,« siger han.

Kunder går forbi og ind i butikken. Man er enten for eller imod SD. Flere takker meget bestemt og højlydt nej til det valgmateriale, SD’erne stikker ud. En af dem tilføjer: »Jeg stemmer stadig hellere på Moderaterna.«

Moderaterna er det parti, der sammen med Socialdemokraterna har blødt flest vælgere til SD. Og valgkampen er blevet en dans om, hvordan man skal håndtere partiet, der ifølge visse meningsmålinger står til at blive Sveriges næststørste eller sågar største efter valget.

Mange Moderaterna-vælgere er stemplet ud af netop den grund. Det gælder blandt andet faren til pensionerede chefbibliotekar Kristina Friström: Han har altid stemt konservativt, men er nu så træt af, at partiet ikke kan give klar besked om SD, at de ikke får hans stemme denne gang, fortæller datteren.

Magt eller moral

At Moderaterna sender uklare signaler, er Markus Uvell nu ikke enig i. Han er tidligere politisk engageret i Moderaterna, har arbejdet for den borgerlige tænketank Timbro og ejer nu sit eget analyseinstitut. Og så har han lige udgivet en bog, der netop handler om, at Sverigedemokraterna i dag appellerer til en meget bredere skare af vælgere end tidligere. 

På en telefon fra Stockholm, hvor han forsøger at overdøve støjen på en café, forklarer han, at Moderaterna og den borgerlige Alliancen (sammenslutning af Moderaterna, Centerpartiet, Liberalerna og Kristdemokraterna, red.) rigtig nok er presset på spørgsmålet om, hvordan den skal håndtere SD efter valget. Det er det nye i den her valgkamp. Moderaternas leder Ulf Kristersson har sagt til Dagens Nyheter, at det bliver den sværeste regeringsdannelse nogensinde.

De seneste meningsmålinger viser ganske vist en meget snæver føring til Stefan Löfvens Socialdemokraterna, men ikke nok til, at han sammen med Vänterpartiet og Miljöpartiet har flertal. Derfor har han forsøgt at lokke Centerpartiet over på sin side for at få flertal. Mens Centerpartiet på sin side drømmer om at lokke Miljöpartiet tilbage over i den borgerlige blok, hvor de tidligere har været med.

Men får Moderaterna – som står til tilbagegang, og som er splittet i en nationalkonservativ og en liberal fløj op til dette valg – lov til at stå i spidsen for en regeringsdannelse, kommer de ikke uden om SD i en eller anden form. Til gengæld er Ulf Kristersson den, der har været tydeligst i sit budskab i forhold til SD, mener altså Markus Uvell.

»Moderaterna har sagt, at det ikke vil forhandle eller regere med SD, og derefter har SD sagt, at det heller ikke behøves. Til gengæld skal en eventuel borgerlig regering fremlægge en så stram indvandringspolitik, at SD er tilfreds,« siger Uvell.

Men Liberalerna og Centerpartiet har til gengæld ikke meldt klart ud, hvor langt de er villige til at gå i spørgsmålet om udlændingestramninger for at få magten, pointerer Uvell.

Kigger man på meningsmålinger er over halvdelen af de borgerlige vælgere åbne for at samarbejde med SD. Men næsten et lige så stort mindretal er inderligt imod. Og det er ofte de sidstnævnte, der er mest engagerede i spørgsmålet om SD.

»Men i den politiske debat er det synspunkt meget mere kontroversielt, end det er blandt vælgerne. Moderaterna-vælgerne har ikke noget større problem med SD, men Moderaterna skal jo også være enige med deres regeringspartnere. Og flertallet af Centerpartiets vælgere er negative over for samarbejde med SD. Derfor forsøger Moderaterna og Ulf Kristersson at balancere forskellige hensyn under valgkampen,« siger Uvell.

Ingen i den borgerlige blok ønsker naturligvis, at de rødgrønne beholder magten, hvis de selv har fået flertallet af stemmerne. Ikke mindst SD og deres vælgere føler stærkt ubehag ved at holde Socialdemokraterna ved magten. Kun fire procent af SD’s vælgere ønsker det scenarium, og det kan presse SD-formand Jimmie Åkesson til at gå med på Alliancens politik.

Men det viser også, hvordan den låste situation omkring Sverigesdemokraterna risikerer at lamme svensk politik, siger Uvell og lyder som et ekko af Ulf Kristersson under tirsdagens partilederdebat i Sveriges Radio, hvor han sagde: »Vi lader dette spørgsmål paralysere svensk politik. Ingen partier kommer til at få alt, hvad de gerne vil have.«

Meget hjælp i sin svære tilnærmelse til SD får Kristersson ikke af Moderaternas tidligere formand, Fredrik Reinfeldt. En af Sveriges mest populære politikere nogensinde. Han forlod politik efter det svidende valgnederlag i 2014, men i et interview med Dagens Nyheter fredag står han fast på sin åbne linje i udlændingespørgsmålet – og går hårdt til politikere og medier, som han mener er begyndt at male et alt for dystert billedet af Sverige. En løftet pegefinger om at stå fast på partiets liberale arv til Ulf Kristersson, der for nylig gik verden rundt med sin udtalelse til Financial Times, om at »Sverige er i krise« på grund af bilbrande, bandevold og mislykket migrationspolitik.

Skat og velfærd

SD foreslog for nylig, at Sverige ikke længere skal tage kvoteflygtninge – men det vil ingen af de andre partier gå med til. Indtil det tidspunkt i valgkampen havde SD ellers ligget tæt på Moderaternas udlændingepolitik, som i korte træk går ud på at gøre de nuværende, men kun midlertidige stramninger af blandt andet retten til asyl og familiesammenføringer permanente.

Men også i spørgsmålet om skattelettelser vil der være problemer. Alliancen vil dele ud til svenskerne, mens SD – ud over at de vil sænke grænsen for sene aborter og sætter spørgsmålstegn ved om klimaforandringer er menneskeskabte ­– vil investere i sundhed og øge støtten til økonomisk trængte pensionister. Samtidig med at de vil sænke skatten. Her vil et stort, selvbevidst SD tage sig betalt for deres støtte i et helt andet omfang, end det har været tilfældet i denne valgperiode, vurderer Markus Uvell.

Hvis det lykkes de borgerlige at danne regering, som SD enten stemmer for eller bare undlader at stemme for eller imod, så kommer dernæst udfordringen med overhovedet at få en finanslov igennem Riksdagen. Og derefter problemerne med at få deres politiske forslag igennem.

»Det har den nuværende mindretalsregering også haft svært ved. Nogle gange har de fået noget i gennem med de borgerlige, andre gange med SD – hvilket de lader som om ikke er tilfældet. Men de er mislykkedes med rigtig mange sager, og det kan også ske for en borgerlig regering,« siger Markus Uvell.

I Örkelljunga er Tommy Brorsson parat til at finde en grimasse, der kan passe til, at hans parti ikke får indflydelse trods en sejr, der nærmer sig jordskred.

»Sådan er det jo også for andre. Hvis man ikke kan blive enige med andre partier om at få sin politik igennem, så må man jo stå udenfor,« siger han. 

Og det bliver heller ikke nemt i kommunalarbejdet. Engang sad Moderaterna ene parti på flertallet af stemmerne. Det er ikke så længe siden. Og det sidder i dem, mener Brorsson. 

Det med de nazistiske rødder blandt hans partifæller tager han afstand fra og henviser til formanden Jimmie Åkessons arbejde med at rense ud i partiet og gøre det stuerent. To kandidater er allerede trådt tilbage. Og yderligere syv bliver undersøgt internt, hvilket får konsekvenser for deres mulighed for at deltage i valget, oplyser partiet.

Nazistiske rødder eller ej. Ser man på det fra Moderaternas side, kan de blive tvunget til at samarbejde med SD lokalt i Skåne for ikke helt at blive udraderet, mener den borgerlige analytiker Markus Uvell.

»Bliver man ved med at ignorere SD, risikerer man, at de bliver så store, at de alene har flertallet mange steder. Man kan ikke udelukke et stort parti, så får de bare endnu flere vælgere. Det har vi set på nationalt plan.«

Serie

Valg i Sverige

Sverige er et radikalt politisk eksperiment, hvor multikultur, statsfeminisme og hyperindividualisme er et ideal for nogle, men et skræmmebillede for andre. Sverige er også et land, hvor en polariserende kulturkamp er på sit højeste, og Riksdagsvalget den 9. september bliver en afgørende test på, hvilket land Sverige vil være i fremtiden. Information undersøger eksperimentet og de idealistiske svenskere i en ny serie op til valgdagen.

Seneste artikler

  • På den svenske valgdag flyttede vi til byen, hvor hele Sverige bor

    15. september 2018
    Der ligger 89 steder i Sverige, der hedder Fagerhult. På den svenske valgdag flyttede Information til én af dem og mødte drømme om jordskredsvalg, en klimaprædikant og en motorgal makker på en crosser
  • Sverigedemokraterna gled i deres egen jordskredssejr

    13. september 2018
    At den forventede og meget omtalte jordskredssejr til Sverigedemokraterna udeblev, har også en mindre omtalt årsag. Meningsmålingerne overvurderede partiet voldsomt, og var med til at gøre det, der er en klar sejr, til en lunken fornøjelse
  • Svensk historiker: Valget kræver, at de svenske politikere viser mod og tænker nyt

    11. september 2018
    Flygtningekrisen, bilafbrændinger og en valgkamp, der mest handlede om indvandring, sikrede ikke Sverigedemokraterna den jordskredssejr, mange havde spået. Grunden er, at kun få svenskere ønsker sig en så stram indvandringspolitik, at Sverige ikke kan konkurrere i den åbne, globale økonomi, vurderer den svenske historiker Lars Trägårdh
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Hans Aagaard
Hans Aagaard anbefalede denne artikel

Kommentarer

Sverige er verdens 11. største våben - og krigsmateriel producent.
En væsentlig del af den svenske velfærd stammer fra denne industri.
Jeg har respekt for svenskernes vilje til at tage imod de flygtninge de selv var med til at skabe.
Tunnelsynet har med SD nu indfundet sig, - og det første fravalg i dette, er så åbenbart evnen og viljen til at tage ansvar for de ulykker man selv skaber, og de menneskelige skæbner der uvægerligt følger.
PS, i Danmark har vi "Terma" som producent af elementer til krigsmateriel. Vi er så også moralsk forpligtiget.