Læsetid: 3 min.

Buddhistisk munk anklaget for seksuelle krænkelser af nonner: #MeToo i Kina bider fra sig

Hen over sommeren har #MeToo-bevægelsen i Kina fået momentum. Senest har anklager om seksuelle krænkelser af nonner fået konsekvenser for præsidenten for den nationale buddhistsammenslutning
Munken Shi Xuecheng har trukket sig fra sin position i toppen af den religiøse sfære i Kina efter anklager om krænkelser.

Munken Shi Xuecheng har trukket sig fra sin position i toppen af den religiøse sfære i Kina efter anklager om krænkelser.

Chinatopix via AP

18. august 2018

Journalister og tv-værter, lederen af en velgørenhedsorganisation, to badmintontrænere og en chef i en af Kinas nye techgiganter er blandt de anklagede for sexchikane og seksuelle overgreb, der er kommet frem i offentligheden hen over sommeren. Også den religiøse sfære har nu fået sin egen sag.

Denne uge valgte munken Shi Xuecheng at trække sig fra sin post i toppen af Kinas religiøse hierarki. Han har de seneste tre år stået i spidsen for den statssanktionerede, nationale buddhistsammenslutning, der er den øverste myndighed for landets mange millioner buddhister. Han er derudover abbed i et af Kinas mest kendte klostre beliggende i udkanten af Beijing.

Det er her, anklagerne imod ham stammer fra. De består af en 95-sider lang beretning om overgreb og sexchikane begået mod adskillige af stedets nonner. Shi Xuecheng skulle have manipuleret nonnerne til at tro, at sex med deres mentor var en del af deres buddhistiske oplæring. Den omfattende rapport blev forfattet af to af klostrets munke og sendt til den buddhistiske forenings hovedkvarter, men blev siden lækket på sociale medier.

Lækkede dokumenter og anonyme anklager har hidtil stået for en stor del af Kinas #MeToo-tilfælde. Bevægelsen har aldrig haft nemme vilkår i Folkerepublikken. Den kinesiske presse er tilbageholdende, når det handler om at gå efter samfundets top, og folkelige protester på græsrodsniveau får sjældent lov at vokse sig store. Det er givetvis en del af forklaringen på, hvorfor #MeToo-bevægelsen i Kina har været langsommere med at gribe om sig end i andre lande.

Men der er ingen tvivl om, at der er brug for debatten i Kina, og at der nu er et momentum, siger 29-årige Xiao Meili.

»Virkelig mange kvinder er vrede og frustrerede over graden af sexchikane og krænkelser i Kina, men hidtil har de ikke haft mulighed for at udtrykke den vrede. Så det her er et virkeligt stort fremskridt,« siger hun.

Vandrede 2.000 km

Xiao Meili blev for nogle år siden en kendt figur blandt landets kvinderetsforkæmpere med en usædvanlig kampagne. I seks måneder vandrede hun fra by til by og tilbagelagde over 2.000 kilometer til fods. På ruten fra Beijing i nord til Guangzhou i syd holdt hun foredrag og gav interview til lokale medier for at sætte fokus på overgreb i landets skoler.

Hun er en del af en lille, men ihærdig gruppe aktivister, der de seneste år har forsøgt at bruge happenings til at skabe opmærksomhed omkring kvinders rettigheder i Kina. Alt fra at synge sange i metroen til at gå på gaden iført brudekjoler smurt ind i teaterblod. Men den type aktivisme er ikke ufarlig i Kina. Efter #MeToo er det blevet nemmere at få budskabet ud uden at havne i problemer.

»For os, der er aktive i kvindebevægelsen, giver det en form for anonymitet, der er forbundet med en større grad af beskyttelse over for myndighederne. Før lavede vi happenings, hvor det var meget tydeligt, at vi var arrangørerne, hvilket gjorde det nemt at komme efter os eller at lukke eventen,« fortæller Xiao Meili.

De fleste af hendes aktiviteter er derfor flyttet online. Her er den næste udfordring risikoen for at blive censureret. For nylig fik hun lukket sin profil på Kinas mest populære sociale medie, efter at hun havde publiceret en artikel om #MeToo i Kina. Men fordi interessen har vokset sig stor blandt Kinas flere end 700 millioner internetbrugere, er det ikke længere muligt helt at kontrollere debatten.

»Bevægelsen har fremtvunget et nyt rum, hvor debatten kan finde sted, og den debat er ikke nem at censurere, fordi så mange deltager, og fordi det aldrig er til at vide, hvor eller hvornår den næste sag dukker op,« siger Xiao Meili.

Det er da heller ikke lykkedes det kinesiske censurapparat at lukke ned for forargelsen over munken Shi Xuecheng. Heller ikke selv om hans navn og rapporten med anklager imod ham blev fjernet fra søgeresultater på kinesiske hjemmesider.

Selv nægter Shi Xuecheng sig skyldig. Anklagerne imod ham er fabrikerede, har han udtalt. Men selv den kinesiske presse skriver nu om, at en officiel undersøgelse er sat i gang. Det er sjældent et godt tegn for den anklagede.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Christian Skoubye
  • Viggo Okholm
  • Eva Schwanenflügel
  • David Zennaro
Christian Skoubye, Viggo Okholm, Eva Schwanenflügel og David Zennaro anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu