Læsetid: 9 min.

I eliten ligner de hinanden, bogstaveligt talt. De er mænd over 1,80 meter

Eliten reproducerer sig selv ved at udvælge folk, der ligner dem selv, mener den tyske eliteforsker Michael Hartmann, der er aktuel med bogen ’De virkelighedsfjerne’. Problemet er, at de stadig mere lukkede eliter har mistet forbindelsen til virkeligheden og fået de fleste af os andre til at købe den neoliberale fortælling. Hans politiske skræmmebillede er Emmanuel Macron, som han ser som »elitær og eksklusiv i enhver hensigt«
Emmanuel Macron er et skræmmebillede på det, som eliteforsker Michael Hartmann kalder for en virkelighedsfjern elite.

Emmanuel Macron er et skræmmebillede på det, som eliteforsker Michael Hartmann kalder for en virkelighedsfjern elite.

Ludovic Marin

28. august 2018

Chefen for den globale koncern Siemens, Joe Kaeser, blev sidste år stillet spørgsmålet, hvorfor skellet mellem rig og fattig mon bliver større og større i et land som Tyskland.

»Der er nok mange lønmodtagere, der ikke skaber formuer i kraft af aktier,« lød det friske svar fra Siemens-chefen, der selv har en samlet årsindtægt på op mod 50 mio. kroner.

Anekdoten stammer fra den tyske eliteforsker Michael Hartmanns spritnye bog, De virkelighedsfjerne. Med analyser af forholdene i Tyskland og med afstikkere til Frankrig, Storbritannien og USA advarer han her mod, at de små og sammenspiste nationale eliter er en direkte trussel mod demokratierne i den vestlige verden.

Hartmanns forbløffelse over Joe Kaesers udtalelse har endnu ikke lagt sig, da Information spørger ind til hans bog om eliternes parallelsamfund, som han ser som en trussel mod de vestlige demokratier.

»Jamen, joken er jo, at Kaeser ikke engang har fantasi til at forestille sig, at der er millioner af tyskere med fuldtidsjob, der ikke er i nærheden af at kunne sætte penge til side til aktier,« siger han.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Ivan Breinholt Leth
  • Kurt Nielsen
  • Trille Hassager
  • Mikael Velschow-Rasmussen
  • Torsten Jacobsen
  • Bjørn Pedersen
  • Grethe Preisler
  • Torben Skov
  • Katrine Damm
  • Lise Lotte Rahbek
  • Bjarne Toft Sørensen
  • Torben K L Jensen
  • David Zennaro
Ivan Breinholt Leth, Kurt Nielsen, Trille Hassager, Mikael Velschow-Rasmussen, Torsten Jacobsen, Bjørn Pedersen, Grethe Preisler, Torben Skov, Katrine Damm, Lise Lotte Rahbek, Bjarne Toft Sørensen, Torben K L Jensen og David Zennaro anbefalede denne artikel

Kommentarer

Bjarne Toft Sørensen

Det er sørgeligt at opleve en sociolog, der på den ene side fint har analyseret de veluddannede eliters magt og den ulige formuefordeling, men som stadig hænger fast i en klasse - og politikforståelse, der er 50 år bagud i forhold til den tid, han lever i. Der er her mange paralleller til synspunkterne hos en debattør som Lars Olsen.

Han skulle hellere lytte til sine sønner med deres opbakning til Aufstehen - bevægelsen. Fejltagelsen ligger for mig at se i hans romantisering af arbejderklassen og fagbevægelsen, hans mistro til alle mennesker med en akademisk uddannelse og hans manglende forståelse for globaliseringens afgørende betydning for ændringerne i samfundet, og for hvad der dermed politisk er muligt i et samtidsperspektiv inden for eksisterende strukturer.

Hans tænkning peger primært hen mod en ny økonomisk fordeling af samfunds - kagen, en opfattelse, der er dominerende i fagbevægelsen og det, der er tilbage af den tidligere arbejderklasse med en dominerende indflydelse på samfundet. Især gennem fagbevægelsen og Socialdemokratiet.

Hvilke muligheder er der på nuværende tidspunkt på venstrefløjen, set ud fra hans perspektiv? Det han ønsker er næppe en stærk venstrepopulistisk bevægelse, orienteret mod en mere retfærdig fordelingspolitik, en længsel tilbage til velfærdssamfundet, en venstrenationalisme, der ønsker alle fremmede ud af landet og er præget af en total ligegyldighed over for, hvordan samfundet i øvrigt skal klare sig fremadrettet under globaliseringen. Det er det, der for mig at se ville være en mulighed på hans præmisser, men er det også det, han vil have? Næppe.

Torben K L Jensen

Mathias Sonne trækker alt det der foregår i Tyskland under de borgerlige mediers radar frem på en fortrinlig måde og det skal han have stor tak for.

Anne Mette Jørgensen, Hanne Ribens, Bettina Jensen, Eva Schwanenflügel, Steffen Gliese, Kurt Nielsen, Bjarne Bisgaard Jensen, Henrik Peter Bentzen, Grethe Preisler, Anne Eriksen, Torben Skov, Steen K Petersen, Ditte Bjerregaard, Bjarne Toft Sørensen, Lasse Glavind og Trond Meiring anbefalede denne kommentar
Bjarne Toft Sørensen

En kommentar til:
"Tag et parti som SPD. De er tvunget til at åbne og forny sig fra top til bund, hvis det ikke skal gå helt til bunds som socialisterne i Frankrig eller socialdemokraterne i Holland".

Problemet for de socialdemokratiske partier og bevægelser i Europa er især, at de historisk hænger fast i nogle ideologiske positioner, der hører hjemme i industrisamfundene. Hvis de vil bevare deres position og indflydelse, skulle de lære noget af Danmark, hvor Socialdemokratiet som pragmatisk, socialliberalt og velfærdsorienteret midterparti har tilpasset sig vælgerkorpset med en mere venstrenationalistisk og populistisk profil og på den måde står til fremadrettet at kunne samarbejde med landets konservative, nationalistiske, velfærdsorienterede og populistiske midterparti (Dansk Folkeparti).

Begge partier står dog med det problem, at deres populisme, i et fremadrettet samarbejde, i mødet med realiteternes globaliserede verden, sandsynligvis vil blive afsløret som vælgerbedrag. Ingen af partierne vil kunne leve op til det, som de har stillet deres vælgere i udsigt før et valg, heller ikke i tider med økonomisk fremgang.

Med hensyn til Labour og SPD har de ikke fremadrettet muligheder for at finde vælgeropbakning til deres tidligere positioner som socialistisk orienterede socialdemokratiske partier, sådan som Michael Hartmann lægger op til.

Spørgsmålet er så, hvilke muligheder der efterlades for de mindre partier og bevægelser på venstrefløjen i Europa, der stadig vil fastholde en socialistisk og internationalt orienteret profil.

Lars Løkke er da kun 1,20

Erik Karlsen, Christina Balslev, Lise Lotte Rahbek, Eva Schwanenflügel, Per Torbensen, Kurt Nielsen, Trond Meiring, Lars Sell-B, Hans Aagaard, Anne Eriksen, Torben Skov og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Jacob Steen Møller

Macron er vist kun 175 cm høj, så det...

christian christensen, Torben Skov, Eva Schwanenflügel, Per Torbensen, Steffen Gliese og Klaus Seistrup anbefalede denne kommentar
Grethe Preisler

Præsident Macron er stadigvæk lidt lidt højre end Madame, selv når hun går på stylter.

Anne Mette Jørgensen, Torben Skov, Eva Schwanenflügel, Per Torbensen, Torben K L Jensen og Trond Meiring anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Bjarne Toft Sørensen, din analyse er alt, hvad der er gået galt for vores samfund, og som gør, at det ikke længere baserer sig på et solidt grundlag, af frihed, lighed og broderskab, men en surrealistisk jagt på unødvendig rigdom.

Lillian Larsen, Hanne Ribens, Torben Skov og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar

Det er en ny definition af begrebet eliteforsker. I Danmark er det nærmest en titel, som vi giver til folk som Penkowa og uddeles af kronprinsessen under pressens bevågenhed.

Jeg er ganske enig i at den sociale mobilitet var større for 30-40 år siden end den er idag, og det er der en ganske god begrundelse for. Jeg har som universitetslærer fuldt udviklingen på nærmeste hold. Jeg har set unge fra de allerøverste sociale klasser gå til bunds i universitetssystemet fordi de ikke var dygtige og flittige nok og ikke havde evnen til behovsudsættelse, som er nødvendig for at kunne læse og gå til eksamen i et meget omfattende pensum. Omvendt har jeg set studerende fra de allerlaveste klasser brilliere og rejse sig til blive professorer eller bankdirektører.

Det var naturligvis uacceptabelt at de riges dumme børn dumpede til eksamen, så man gjorde det hele lettere. Pensum blev opdelt i små overkommelige bidder, og der blev tilbudt omeksamener i stor stil med ekstra lektiehjælp. Der var endda fag, der er så ekstreme, at de lagde rettevejledninger ud på nettet, så de studerende slet ikke behøver at gå til forelæsninger og læse pensum, men kan nøjes med at øve sig i at gå til eksamen.

Samtidig blev krav til paratviden og evnen til uden hjælp at kunne analysere og løse et problem nedprioriteret. Det blev vigtigere at kunne snakke og henvise til luftige begreber. Denne udvikling kom som en gave til de riges børn, som var vandt til luftige diskutioner ved middagsbordet. Der kom en ny type studerende som overbevisende kunne vinde enhver diskussion, men ikke anede hvordan man løser en stokastisk differentialligning.

På denne måde blev verdensordenen genoprettet, og de nederste klasser lærte at kende deres retmæssige plads.

Anne Mette Jørgensen, Bettina Jensen, Nille Torsen, Henrik Brøndum, David Joelsen, Torben Skov, Egon Stich, Trond Meiring, ulrik mortensen og Grethe Preisler anbefalede denne kommentar

Som gammel hvid mand på 1,89 meter (oprindelig 1,91 meter) er det med en vis uro, at jeg ser, at endnu et af mine fysiske træk bliver fremhævet negativt i en politisk debat. Det er videnskabeligt bevist (https://papers.ssrn.com/sol3/papers.cfm?abstract_id=1509173), at små, tykke mænd ejer færre aktier end høje, slanke mænd og derfor må forventes, at klare sig økonomisk dårligere på sigt. Det er selvfølgelig tæt på umuligt at vokse i en sen alder, men man kan selv gøre meget for at øge forskellen mellem sin højde og bredde og således betrygge sin alderdom.

Trond Meiring, Henrik Brøndum og Annemette Due anbefalede denne kommentar
christian christensen

Løsningen må være offentligt betalt benforlængelse til alle, så de kan komme op på 180, vi har jo et økonomisk råderum for tiden.

Anne Mette Jørgensen, jens peter hansen og Henrik Brøndum anbefalede denne kommentar
Henrik Brøndum

@Poul Nielsen

Måske kan det trøste at dette var mindst den fjerde hadegruppe, jeg blev medlem af. Man vænner sig til det.

En supplerende iagttagelse: små (lave) mænd lider konsekvent af mindreværdskomplekser og er derfor ofte temmelig utålelige. Men et mindreværdskompleks kan faktisk være en stærk drivkraft for dem, der er ramt deraf, til at markere (hævde) sig. Af samme årsag findes der mange magtpersoner blandt lave - som nævnt i en anden kommentar fx Hitler, Mussolini, Churchill, Stalin og mange flere.

Der er helt sikkert ikke nogen realitet bag påstanden om, at "eliten" udelukkende består af høje mennesker. Derimod er det gennem videnskabelige forsøg dokumenteret, at personer i magtfulde jobs af andre konsekvent vurderes at være højere, end de i virkeligheden er. Det kan den gode "eliteforsker" så fundere lidt over...

Desuden er "eliten" i virkeligheden en overordentlig sammensat forsamling, i det den rummer mennesker med vidt forskellig baggrund og personerne i "eliten" bliver medlem af "eliten" på vidt forskellig vis. Ledende politikere i forskellige partier, direktører i store virksomheder, professorer indenfor forskellige fag, dommere, forfattere, fagforeningsledere, højtstående militærfolk, højere embedsmænd osv., osv. opnår deres position i kraft af vidt forskellige faglige og personlige egenskaber og udvæges på vidt forskellig vis. Derfor er "eliten" langt mere facetteret end det påstås.