Læsetid: 3 min.

Erdogans bedste våben mod Trump er anti-amerikanisme

USA's præsident Donald Trump er kompromisløs i sagen om den amerikanske præst, der tilbageholdes af de tyrkiske myndigheder. I Ankara kritiserer de Trumps udseende i stedet for at tale om, hvordan man undgår en kommende recession
»Erdogan ønskede ikke en konflikt med USA, men nu har han tænkt sig at bruge den. Erdogan kan forme den indenrigspolitiske diskurs, fordi han kontrollerer 90 procent af medierne,« siger Captagay til AFP.

»Erdogan ønskede ikke en konflikt med USA, men nu har han tænkt sig at bruge den. Erdogan kan forme den indenrigspolitiske diskurs, fordi han kontrollerer 90 procent af medierne,« siger Captagay til AFP.

Mustafa Kaya

24. august 2018

ISTANBUL – Præsident Erdogan bruger krisen med USA til sin egen fordel ved at anklage eksterne fjender for at føre økonomisk krig mod Tyrkiet. Tyrkiet-ekspert Soner Captagay fra tænketanken Washington Institute siger, at Erdogan har haft nemt ved at udpege USA som fjenden:

»Erdogan ønskede ikke en konflikt med USA, men nu har han tænkt sig at bruge den. Erdogan kan forme den indenrigspolitiske diskurs, fordi han kontrollerer 90 procent af medierne,« siger Captagay til AFP.

Anti-amerikanismen i det tyrkiske samfund er blevet stærkere over årene. En meningsmåling udført af Center for American Progress fra begyndelsen af 2018 viste, at 83 procent af tyrkerne havde en negativ indstilling til USA.

I sidste uge opfordrede præsident Erdogan tyrkerne til at boykotte amerikansk elektronik, herunder Apple. På de sociale medier gik tyrkerne straks i gang med enten at smadre deres iPhones eller erstatte dem med Samsungtelefoner.

I sidste uge annoncerede Tyrkiet, at man nu hæver tolden på en række amerikanske varer som kul, alkohol og kosmetik.

»Erdogan forbinder den økonomiske krise i Tyrkiet, som jo skyldes hans egen politik, til alene at handle om de amerikanske sanktioner,« siger Captagay.

Efter præsident Trump tirsdag afviste at komme tyrkerne i møde, svarede næstformand i regeringspartiet AKP, Mehmet Özhaseki, igen med et personangreb mod den amerikanske præsident, som han indledte med at kalde »ude af balance«.

»Han erklærer jo krig mod alle. Hans mund sitrer, hans fjæs sitrer, hans hår går til den ene side, og hans ører går til den anden. Vi tyrkere har et ord for mennesker, der ser sådan ud, men jeg er alt for høflig til at bruge dem,« lød det fra Özhaseki.

Flere uløste stridspunkter

Den aktuelle krise mellem USA og Tyrkiet tager afsæt i tyrkernes tilbageholdelse af den terroranklagede amerikanske præst Andrew Brunson. Men de to NATO-lande har reelt været på kollisionskurs siden kupforsøget mod Erdogan i 2016.

Præsident Erdogan er harm over to ting: At USA nægter at udlevere Fetullah Gülen som Ankara anklager for at stå bag kupforsøget, og at amerikanerne støtter kurdiske YPG i det nordøstlige Syrien.

I Det Hvide Hus er det udover tilbageholdelsen af Andrew Brunson især Erdogans flirt med Rusland og bestillingen af russiske S-400-missiler, som bekymrer.

»Washington frygter, at det russiske luftforsvarssystem kan give Moskva information om de amerikanske F-35-fly, det seneste jagerfly i det amerikanske arsenal, som også tyrkerne kommer til at besidde,« skriver den mangeårige Tyrkiet-ekspert Steven A. Cook fra tænketanken Council of Foreign Relations i Washington Post.

Recession lurer om hjørnet

Konflikten sker på et tidspunkt, hvor Tyrkiet er på vej mod økonomisk afmatning. Den tyrkiske lira har mistet 45 procent af sin værdi i forhold til den amerikanske dollar i løbet af 2018. Inflation i Tyrkiet er steget til 15,85 procent – det højeste i 15 år.

I forsøget på at banke Erdogan på plads har Trump-administrationen i august sanktioneret to tyrkiske ministre og fordoblet afgiften på importeret stål og aluminium, som er afgørende for tyrkisk økonomi.

De globale finansmarkeder har reageret med usikkerhed på, at den tyrkiske centralbank tilsyneladende er under tæt politisk kontrol. Den tyrkiske regering har afvist at sætte renten op, hvilket ellers kunne modvirke inflationen, og centralbanken er under direkte ledelse af Erdogans svigersøn, Berat Albayraks.

Økonomer vurderer, at valutakrisen og Erdogans økonomiske politik kan sætte Tyrkiet ud af stand til at afdrage på sine lån i udenlandsk valuta. 

»Vores prognoser tyder på recession næste år,« skrev det amerikanske kreditvurderingsbureau S&P Global Ratings i en pressemeddelelse fredag.

I sidste uge lovede Qatar tyrkerne en livline på 15 milliarder dollar, men beløbet er ikke stort nok til at dække tyrkernes behov for næste år. Erdogan har over de seneste dage insinueret, at en række ikke-vestlige lande, herunder Rusland og Kina, vil støtte op om tyrkerne, men det er urealistisk, mener økonomer.

»Der er ingen vej udenom. Tyrkiet får brug for IMF,« skriver økonomen Colby Smith i Financial Times med henvisning til lån hos den Internationale Valutafond.

For at opfylde IMF's betingelser skal tyrkerne dog både sætte renten op og sikre centralbankens uafhængighed. I længere tid har præsidenten udtalt sig negativt om IMF, og spørgsmålet er, om Erdogan skifter mening inden lokalvalget i marts 2019.

»Erdogan har en tendens til at gøre de rigtige ting i sidste minut, så der er tid nok til en aftale,« spår Metin Esendal til Financial Times fra investorvirksomheden Renassaince Capital, der arbejder i Tyrkiet.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Folketingsvalget er forbi, men magten skal stadig holdes i ørerne.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement. Første måned er gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Eva Schwanenflügel
Eva Schwanenflügel anbefalede denne artikel

Kommentarer

Touhami Bennour

Det er ikke antiamerikanisme, men hver ved måske Trump er han ikke mere i det hvide hus om 2 år. I så fald er Erdogan der vandt. Trump fører de samme sanktioner mod fransk og Tysk firmaer. Den Amerikansk Imperium er en realitet for alle, for hele verden.